Udkast til udrulningsplan for DIX andet halvår 2024 er nu tilgængelig
Fødevarestyrelsen har udarbejdet et udkast til udrulningsplan for certifikater, der forventes at overgå til DIX i anden halvdel af 2024.
Eksterne interessenter har mulighed for at kommentere på udrulningsplanen indtil senest 12. juni 2024.
Find kommenteringsbrev med yderligere information her.
Find liste over certifikater som forventes ibrugtaget i DIX i andet halvår 2024 her.
Find visuel udrulningsplan for andet halvår 2024 her.
Varsling om sletning fra Certifikatdatabasen af certifikater, der ikke længere anvendes
På baggrund af erfaring fra de allerede udrullede certifikater i DIX, har Fødevarestyrelsen erfaret, at kun et fåtal af certifikaterne faktisk bliver anvendt.
For at optimere udrulningsprocessen bedst muligt, vil vi derfor bede om en tilbagemelding på, hvilke af certifikaterne i udrulningsplanen, der anvendes af virksomhederne i dag. De certifikater, som ikke meldes ind som anvendte certifikater, vil blive arkiveret hos Fødevarestyrelsen og vil derefter hverken være tilgængelige på Certifikatdatabasen eller i DIX. Dette står ligeledes beskrevet i ovenstående kommenteringsbrev.
DIX-certifikaterne for Thailand og Serbien er tilgængelige på Certifikatdatabasen
Certifikatsiderne for certifikaterne til Thailand og Serbien, som overgår til DIX d. 15. maj 2024 er blevet opdateret, således at certifikaternes udseende i DIX nu er tilgængelige.
Orientér dig i udrulningsplanen for at se, hvilke certifikater der overgår til DIX d. 15. maj 2024.
Se udrulningsplanen for første halvår 2024 her.