Sygdom fra mad: Få svar på dine spørgsmål

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om, hvordan man kan blive syg af mad, og hvad symptomerne er.

Du kan blive syg af mad, hvis den indeholder bakterier eller virus. Symptomerne varierer, og de kan opstå hurtigt eller flere dage efter, du har spist maden.

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om sygdom fra mad – blandt andet om symptomer, smitteveje og tidsforløb.

Anmeld sygdom fra mad her

Symptomer og smitte

Det er ikke altid, at der er sammenhæng mellem det, du kaster op, og det, der er årsag til, at du kaster op. Er du blevet smittet med omgangssyge, går der for eksempel omkring 1½ døgn, før at symptomerne begynder.

Det er forskelligt, hvilke symptomer du får, og hvor lang tid der går. Det afhænger at, hvad du har spist, og hvad der er galt med maden. For omgangssyge går der eksempelvis cirka 1½ døgn fra smitte til symptomer.

Ja, det kan du godt. Det er dog sjældent, at der er sammenhæng mellem det, du lige har spist, og diarrésymptomerne. Oftest opstår diarréen af andre årsager, typisk et tidligere måltid.

Sygdom med symptomer på opkast og diarré kan også skyldes andet end fødevarer. For eksempel smitter omgangssyge også direkte mellem mennesker.

Fødevarestyrelsens arbejde med sygdomsudbrud

Ja. Hvis du anmelder til Fødevarestyrelsen, at du har mistanke om, at du er blevet syg af noget, du har spist, så registrerer Fødevarestyrelsen den information, du har skrevet. Den registrerede information vurderes fagligt ud fra:

  • Hvor mange der er blevet syge.
  • Om der er anmeldelser fra andre borgere, hvor der ses en sammenhæng mellem informationer i anmeldelserne.
  • Hvilke symptomer der beskrives.
  • Hvilket måltid/hvilken fødevare der er mistænkt.
  • Hvor lang tid der er gået fra det mistænkte måltid/den mistænkte fødevare, til der opstår symptomer.

Fødevarestyrelsen vurderer hver anmeldelse fagligt og beslutter, om styrelsen skal reagere på den enkelte anmeldelse, eller om den vil afvente, at der opstår et mønster, som tyder på et fødevarebårent sygdomsudbrud.

Fødevarestyrelsen registrerer alle anmeldelser om mistanke om fødevarebåren sygdom. Fødevarestyrelsen holder øje med registreringerne og reagerer i tilfælde, hvor vi ser et mønster, der tyder på, at der er tale om et fødevarebåren sygdomsudbrud.