Hvorfor almindelig kanel kan være skadelig for små børn
Der findes to typer kanel, nemlig kassiakanel (den billige, og mest almindelige kanel i Danmark) og ægte kanel - også kaldet Ceylon kanel.
Almindelig kanel (kassiakanel) indeholder det naturlige stof kumarin, der er et smagsstof, men samtidig et giftstof, der er skadeligt for leveren. Specielt udsatte er børn under 3 år, som regelmæssigt får grød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Børn spiser nemlig mere pr. kilo legemsvægt end voksne og er derfor særligt udsatte, hvis de spiser mange produkter med kanel. Et 2-årigt barn kan kun tåle 0,3 g kassiakanel om dagen, hvilket svarer til mindre end 1 lille teskefuld.
Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel. Derfor kan du give børn ægte kanel i meget større mængder uden problemer.
Et stort forbrug af kanel kan f.eks. forekomme ved et stort dagligt indtag af kanelholdig te, kosttilskud eller grød med kanelsukker.
Styrelsen fraråder helt at give nogen former for te til børn under 3 år, inklusiv kanelte.