Børneguide - uønsket kemi i mad

Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad. Rådene er i prioriteret rækkefølge.

Råd om uønsket kemi i baby- og børnemad

Må børn spise fisk?

Børn under 3 år bør ikke spise tun, haj og gedde - heller ikke tun på dåse

Det er et af Fødevarestyrelsens vigtigste råd. Tun og andre store vilde fisk kan have et højt indhold af kviksølv. Kviksølv findes som en miljøforurening, der ophobes gennem fødekæden og særligt i tun. Kviksølv påvirker udviklingen af hjernen - specielt hos fostre og små børn. Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og at selv et lille indtag af både frisk tun eller dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til barnets lave kropsvægt.

Fødevarestyrelsen anbefaler derudover at børn i alderen 3-14 år:

  • spiser forskellige fisk fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, fiskerogn, sild, makrel og opdrættet fisk, fx laks.
  • ikke spiser udskæringer af de store vilde fisk som tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og haj.
  • højst spiser en dåse almindelig tun om ugen.
  • ikke spiser dåser med hvid eller albacore tun.

Fisk er dog generelt sundt, blandt andet fordi fisk indeholder omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige byggesten for udviklingen af vores hjerner. Det er derfor vigtigt at spise fisk – også for børn, gravide og ammende. 

Læs mere om uønsket kemi i vildtfangede fisk og skaldyr

Læs mere om kviksølv under Kemiske Stoffer i mad

Børn må gerne spise rosiner, men i begrænsede mængder. Rosiner kan have et højt indhold af svampetoksiner (ochratoksin A).

Fødevarestyrelsens råd:

  • Børn bør kun spise rosiner i mindre portioner.
  • ​Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.

Skimmelsvampe på tørret frugt som rosiner og figner, kan danne svampetoksiner under tørring. Svampetoksiner kan være kræftfremkaldende og genotoksiske, hvis man spiser meget over lang tid.

Hold derfor lidt igen med tørret frugt, og variér mellem forskellige typer. Det er det samlede indtag over længere tid man bør skrue ned for (mange uger/måneder), og det er derfor ikke specielt problematisk hvis lillesøster får rosiner fx 3 dage i træk.

Svampetoksinet findes også i basisfødevarer som fx mel, gryn, brød osv, der også indeholder små mængder. Da rosiner typisk har højere indhold og ikke er en basisfødevarer er det lettere at begrænse indtaget af svampetoksinet via rosiner end ved kornprodukter.

Ris kan have et højt naturligt indhold af det kræftfremkaldende stof uorganisk arsen. Børn kan hurtigt få et stort indtag af arsen i forhold til deres kropsvægt, hvis de spiser mange ris og risprodukter.

Husk derfor:

  • Giv børn forskellige grødtyper. Varier grøden og giv ikke risbaseret grød som f.esk. rismelsgrød eller risengrød til din baby eller dit barn hver dag.
  • Giv ikke børn risdrik. Tilbyd i stedet dit barn almindelig mælk med mindre det har allergi eller laktoseintolerance. 
  • Giv ikke børn riskiks. Riskiks er ikke et produkt, vi absolut har brug for i vores kost, da det ikke er en basisfødevare og heller ikke er et sundt og nærende mellemmåltid. Tilbyd i stedet dit barn andre mellemmåltider som f.eks. frisk frugt eller grønt. 

Indhold af arsen i ris kommer fra vandingsvandet på rismarken og svinger fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande som mere eller mindre arsenholdige. Arsen indholdet er derfor uafhængigt af, om risene er økologiske eller konventionelle.

Brune, røde og sorte ris og produkter baseret på fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris.

Boghv​​ede og hirse kan indeholde tropanalkaloider der er naturlige giftstoffer. Det er derfor en anden god grund til at variere den grød, man laver til børn i forhold til at bruge forskellige kornsorter.

 

Læs mere om ris og risprodukter her

Kaffe, te og cola er ikke godt for børn

Børn og unge, som regelmæssigt drikker meget kaffe, te eller cola, har risiko for at få for meget koffein. Koffein i større mængder kan bl.a. betyde, at børnene bliver urolige, irritable og får svært ved at koncentrere sig. Endnu et minus er, at kaffe og cola kan blive vanedannende for børn og unge. Kaffe og te kan også mindske optaget af jern fra kosten. 

Derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at børn regelmæssigt indtager drikkevarer med koffein, f.eks. cola, te og iste. Fødevarestyrelsen fraråder helt, at børn drikker energidrikke, kaffe og kaffedrikke såsom iskaffe og kaffesmoothies. Dette gælder både hjemmelavede varianter og købt iste og iskaffe.

Husk også, at unge højst tåler en lille dåse energidrik om dagen (25 cl), men kun hvis de ikke får koffein fra cola, kaffe eller te. På grund af sukkerindholdet anbefaler Fødevarestyrelsen dog, at unge max drikker 0,5 liter energidrik eller andre sukkerdrikke om ugen.

Læs mere om kostrådet ”Sluk tørsten i vand” og om energidrikke 

Te og urtete anbefales ikke til børn

Børn bør helst sukke tørsten i vand. Fødevarestyrelsen fraråder at lade små børn under tre år drikke te eller urtete. Dette gælder også iste, uanset om det laves selv eller købes. For børn over tre år kan te indgå i kosten ind i mellem som en del af en varieret kost.

Te reducerer optaget af jern fra kosten og kan indeholde problematiske stoffer ud over koffein. Stærk te kan indeholde ligeså meget koffein som kaffe.

Teplanter kan fx blive forurenet ved bare at være i umiddelbar nærhed af ukrudtsplanter i marken, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizidin-alkaloider). PA kan bl.a. påvirke leveren.

Det er især urteteer som fx kamillete, som kan være forurenet med PA, og som forbrugere dermed hovedsageligt får plantegiften fra. Også rooiboste, fennikelte og pebermyntete har i nogle tilfælde vist sig at være forurenet med PA. Det viser undersøgelser fra bl.a. Tyskland, Schweiz og Belgien. 
Planter, der selv producerer PA i større mængder, og som du derfor slet ikke skal bruge som te til både børn og voksne, er f.eks. følfod (Tussilago farfara), planter fra kulsukkerslægten (Symphytum), planter fra brandbægerslægten (Senecio) eller arter af hestehov (Petasites).

Læs mere om te her, inkl råd til voksne

Børn, som drikker energidrikke, er i stor risiko for at få for meget koffein. Koffein i større mængder kan bl.a. betyde, at børnene bliver urolige, irritable og får svært ved at koncentrere sig. Endnu et minus er, at energidrikkene er vanedannende for børn og unge.

Derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at børn drikker energidrikke. Unge tåler højst en lille dåse energidrik om dagen (25 cl), men kun hvis de ikke får koffein fra cola, kaffe eller te. På grund af sukkerindholdet anbefaler Fødevarestyrelsen dog, at unge max drikker 0,5 liter energidrik eller andre sukkerdrikke om ugen.

Læs mere om energidrikke her

Børn bør ikke spise mere end 25 gram om dagen.

Lakrids indeholder aromastoffet ammoniumklorid - også kendt som salmiak. Ammoniumklorid i store mængder kan virke afkalkende på knoglerne, og børns indtag bør derfor begrænses. Der er ikke nogen akut risiko, hvis børn spiser et par salmiak- eller saltlakridser, men Fødevarestyrelsen fraråder dog, at børn regelmæssigt spiser salmiak- og saltlakrids. 

Ren lakrids (engelsk lakrids eller rålakrids), har et meget højt indhold af glycyrrhizinsyre, og bør kun spises i meget små mængder.

 

Læs mere om lakrids her

Vælg brune abrikoser til børn. Ved blot at spise to gule, tørrede abrikoser kan et barn på 30 kg komme til at overskride det acceptable daglige indtag (ADI) for sulfitter. Sulfitter er konserveringsstoffer (E 221-228), der anvendes pga. deres konserverende effekt, og fordi de er med til at bevare frugtens lyse farve, f.eks. i tørrede abrikoser.

Hvis du vil undgå sulfitter i tørret frugt, skal du vælge økologisk eller de mørke varianter af den tørrede frugt, f.eks. brune abrikoser i stedet for gule. Økologiske tørrede abrikoser er aldrig tilsat sulfitter og har derfor en mørkere farve. Sulfitindholdet i konventionel tørret frugt kan mindskes meget hvis de koges eller bages. Selvom datagrundlaget er lille, så tyder alt på at sulfitindholdet i tørret frugt kan reduceres ganske betydeligt ved varmebehandling som kogning og bagning, særligt ved bagning. Hvis man koger fx ikke økologiske svedsker eller gule abrikoser, fjernes sulfitter bedst hvis man kasserer kogevandet.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man anvender bittermandler og abrikoskerner i meget begrænsede mængder, da kernerne fra abrikoser og bittermandler indeholder et stof, der ved indtagelse kan danne blåsyre (cyanid), der er giftigt for mennesker. 

Bittermandler og abrikoskerner indgår i nogle opskrifter på kager og konfekt. 

Særligt hos børn kan der opstå alvorlig forgiftning efter indtagelse af bare to-fem abrikoskerner.

Kontakt din læge, hvis børn har spist mere end to abrikoskerner.

Læs mere om forgiftning hos Giftlinjen

Fødevarestyrelsen råder ammende til at være tilbageholdende med at drikke alkohol. Alkohol går i modermælken, og der er samme alkoholkoncentration i modermælken som i blodet. Her er følgende gode råd:

  • Vær forsigtig med at drikke mere end en enkelt genstand når du ammer.
  • ​F​or hver genstand, du drikker, går der 2-3 timer, før alkoholen er ude af mælken igen.
  • Du kan ikke fremme processen med at få alkohol ud af modermælken ved fx at malke ud.
  • Alkoholen kan hæmme mælkeproduktionen og bevirke, at barnet sover dårligere.​

Læs mere i Sundhedsstyrelsen information om amning og alkohol

Læs mere i Sundhedsstyrelsens "Amning – en håndbog for sundhedspersonale"

Spar på kanelen til små børn eller køb ægte kanel (Ceylon kanel).

Et 2-årigt barn kan fx tåle mindre end 1 lille teskefuld - kun 0,3 g - almindelig kanel dagligt på sin grød før, det tolerable daglige indtag (TDI) for kumarin overstiges. Almindelig kanel (kassiakanel) indeholder det naturlige stof kumarin, der er et naturligt smagsstof, men samtidig et giftstof der er skadeligt for leveren.

Der findes to typer kanel, nemlig kassiakanel (den billige, og mest almindelige kanel i Danmark) og ægte kanel - også kaldet Ceylon kanel.

Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel. Derfor kan du give børn ægte kanel i meget større mængder uden problemer.

Et stort forbrug af kanel kan fx forekomme ved et stort dagligt indtag af kanelholdig te, kosttilskud eller grød med kanelsukker.

Specielt udsatte er de helt små børn (1-2 årige), som regelmæssigt får grød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Børn spiser mere pr. kilo legemsvægt end voksne og er derfor særligt udsatte, hvis de spiser mange produkter med kanel.

Fødevarestyrelsen fraråder helt at give nogen former for te til børn, inklusiv kanelte. 

Læs mere om kanel her

Alle grøntsager indeholder nitrat naturligt, men der findes særligt høje mængder i rødbede, spinat, fennikel, selleri, salat, rabarber og rucolasalat.

  • <Babyer fra 4-6 måneder bør undgå rødbede, spinat, fennikel, selleri og rucolasalat, men kan f.eks. spise kartofler og andre grøntsager med et lavt nitratindhold.
  • Babyer fra 6-12 måneder kan spise kartofler og alle slags grøntsager, men nitratrige grøntsager bør kun udgøre en tiendedel af mosen/retten eller kun serveres en gang i mellem, fx hver 14. dag.

Der gælder forskellige anbefalinger for indtaget af nitratholdige grøntsager afhængigt af spædbarnets alder, men som tommelfingerregel bør man altid huske at variere grøntsagerne og udelade det "grønne drys" fra krydderurter og bladgrøntsager.

Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mave-tarmkanalen reduceres til nitrit, som har en langt højere giftighed. For babyer og småbørn kan for meget nitrat derfor i sjældne tilfælde føre til, at nitrit binder sig til blodets hæmoglobin i en sådan grad, at iltoptagelsen hæmmes (methæmoglobinæmi).

Hørfrø til børn

Hørfrø indeholder tungmetallet cadmium og det naturlige giftstof cyanid. Det er bedst at begrænse hørfrø til små børn, da det kan være særligt skadeligt for dem. De kan nemlig spise mere pr. kilo kropsvægt end voksne. Cadmium findes i vores basisfødevarer som korn og grøntsager - også de økologiske. Både børn og voksne har i forvejen et højt indtag af cadmium.

Brug ikke hørfrø i babys mad, og begræns hørfrø til små og større børn

Frøene kan fint bruges i begrænset omfang fx drysset på brød, kiks eller knækbrød. Men hvis småbørn ofte spiser knækbrød eller musli hvor en stor andel består af hørfrø (og ofte lige så mange solsikkefrø, der også indeholder meget cadmium), kan de hurtigt få for meget.

Varer som knækbrød, glutenfri müsli, palæo brød eller rugbrød kan indeholde meget store mængder hørfrø. Solsikkefrø, muslinger, rejer og mørk chokolade kan også bidrage meget til børns cadmiumindtag. Olier af hørfrø/solsikkekerner kan sagtens bruges, da cadmium bliver i presseresten.

Fødevarestyrelsens råd om hørfrø til børn

  • Hørfrø bør ikke spises af babyer
  • Hørfrø bør begrænses for både små og store børn
  • Hørfrø bør ikke bruges til fremstilling af mælkeerstatning til mælkeallergikere
  • Giv ikke dit barn rå hørfrø uden opvarmning, hvis det står på emballagen

Hvorfor er cadmium et problem?

Cadmium ophobes i nyrerne og leveren med en halveringstid på 10-30 år. Højt indtag af cadmium kan give nyreskader. Cadmium fjernes ikke ved opvarmning af hørfrø, til forskel fra cyanid. 

Cadmium findes i miljøet både som følge af en naturlig forekomst, men også fra industriel aktivitet samt anvendelse i landbruget. Fødevarer (inkl. økologiske fødevarer) er den største kilde til cadmium for ikke-rygere. Personer med en ringe jernstatus, f.eks. gravide kvinder eller børn med lavt jernindtag, kan optage mere cadmium end personer med god jernstatus. Desuden ser det ud til, at cadmium kan spille en rolle ved udvikling af osteoporose.

Fra januar 2023 er der kommet nye regler for indhold af cyanid i hørfrø

Det betyder, at der på din pose med hørfrø indimellem kan stå: ”Kun til madlavning og bagning. Må ikke indtages i rå tilstand”. Hvis det står på posen, bør du opvarme dem inden de spises. Brug dem fx i brød. Opvarmning mindsker nemlig cyanidindholdet. Hvis ikke der står noget på posen, er det muligt at spise dem uden opvarmning. 

Udskift ikke hørfrø med græskarkerner

Græskarkerner har et lavt indhold af cadmium, men kan have et højt indhold af svampegiftstoffer og tjærestoffer (PAH'er). Det tilrådes derfor ikke at udskifte store mængder hørfrø eller solsikkefrø med græskarkerner når du laver mad til børn og babyer. Gluten allergikere kan med fordel være opmærksomme på andelen af solsikkekerner og hørfrø i kosten, da mange glutenfri alternativer indeholder store mængder af disse frø.

Solsikkefrø til børn

Solsikkefrø indeholder tungmetallet cadmium. Det er bedst at begrænse solsikkefrø til små børn, da det kan være særligt skadeligt for dem. De kan nemlig spise mere pr. kilo kropsvægt end voksne. Cadmium findes i vores basisfødevarer som korn og grøntsager - også de økologiske. Både børn og voksne har i forvejen et højt indtag af cadmium.

Brug ikke solsikkefrø i babys mad, og begræns dem til små og større børn

Frøene kan fint bruges i begrænset omfang fx drysset på brød, kiks eller knækbrød. Men hvis småbørn ofte spiser mad hvor en stor andel består af solsikkefrø, kan de hurtigt få for meget. Særligt hvis det kombineres med mange hørfrø, der også indeholder meget cadmium.

Varer som plantebaseret smørepålæg, knækbrød, ”solsikkekernesmør”, glutenfri müsli, palæo brød eller rugbrød kan indeholde meget store mængder solsikkefrø. Hørfrø, muslinger, rejer og mørk chokolade kan også bidrage meget til børns cadmiumindtag. Olier af hørfrø/solsikkekerner kan sagtens bruges, da cadmium bliver i presseresten.

Fødevarestyrelsens råd om solsikkefrø til børn

  • solsikkefrø bør ikke spises af babyer
  • solsikkefrø bør begrænses for både små og store børn
  • solsikkefrø bør ikke bruges til fremstilling af mælkeerstatning til mælkeallergikere

Hvorfor er cadmium et problem?

Cadmium ophobes i nyrerne og leveren med en halveringstid på 10-30 år. Højt indtag af cadmium kan give nyreskader. Cadmium fjernes ikke ved opvarmning af solsikkefrø.

Cadmium findes i miljøet både som følge af en naturlig forekomst, men også fra industriel aktivitet samt anvendelse i landbruget. Fødevarer (inkl. økologiske fødevarer) er den største kilde til cadmium for ikke-rygere. Personer med en ringe jernstatus, f.eks. gravide kvinder eller børn med lavt jernindtag, kan optage mere cadmium end personer med god jernstatus. Desuden ser det ud til, at cadmium kan spille en rolle ved udvikling af osteoporose.

Udskift ikke solsikkefrø med græskarkerner

Græskarkerner har et lavt indhold af cadmium, men kan have et højt indhold af svampegiftstoffer og tjærestoffer (PAH'er). Det tilrådes derfor ikke at udskifte store mængder hørfrø eller solsikkefrø med græskarkerner når du laver mad til børn og babyer. Gluten allergikere kan med fordel være opmærksomme på andelen af solsikkekerner og hørfrø i kosten, da mange glutenfri alternativer indeholder store mængder af disse frø.

Rødbedejuice indeholder meget nitrat og bør ikke gives til små børn

Hvis koncentreret rødbedejuice drikkes jævnligt, kan der også være en risiko for voksne. 

Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mave-tarmkanalen reduceres til nitrit, som har en langt højere giftighed. 

For babyer og småbørn kan for meget nitrat derfor i sjældne tilfælde føre til påvirkning af iltoptagelsen, så den hæmmes (methæmoglobinæmi). Der er også en risiko for, at nitrat kan hæmme optagelsen af jod til skjoldbruskkirtlen. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen til, at børn ikke drikker koncentreret rødbedejuice.

Børn bør helt undgå indtag af ginsengrod, fordi sikkerheden ikke er kendt for disse befolkningsgrupper.

Desuden frarådes indtag af roden til personer med kroniske lidelser som diabetes. Det frarådes også til personer i behandling med forskellige lægemidler mod hjerte-kar-sygdomme (fx blodfortyndende lægemidler eller digoxin) pga. mulige vekselvirkninger med den indtagne medicin. 

​Ginsengrod indeholder ginsenosider, som er stoffer, der kan have forskellige bivirkninger. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor generelt, at man begrænser indtaget af ginseng via fødevarer og kosttilskud. 

Furokumariner er naturligt forekommende kemiske stoffer, der kan findes i skærmplanter som pastinak, selleri og persille og i citrusfrugter som grapefrugt, lime og citron.

I pastinak og selleri er indholdet af furokumariner højest i skrællen, men indholdet stiger betydeligt i hele rodfrugten, hvis den skades mekanisk eller angribes af svampe. I citrusfrugter er indholdet af furokumariner højest i skællen.

Hvis din baby eller barn har et særligt højt indtag af furokumarinholdige planter, fx rodfrugter, anbefales det derfor at skrælle rodfrugter som selleri og pastinak og kassere dem, der er angrebet af svamp eller mekanisk skade.

Må man komme melamin i mikrobølgeovnen?

Opvarm ikke fødevarer i melaminplast og anvend ikke melaminplast i mikrobølge​​ovnen

Plasten kan nemlig gå i stykker eller afgive uønskede kemiske stoffer hvis den opvarmes eller udsættes for meget varme fødevarer. Du kan godt røre i en varm gryderet med en melamin grydeske, men lad den ikke koge med i retten.

Melaminplast kan afgive mere formaldehyd, når det er godt brugt og slidt, end når det er nyt. Derfor er det også fornuftigt at kassere melamin, når det er gammelt og slidt.

Det har været populært at sælge tallerkner og andet køkkengrej, som består af melaminplast tilsat bambus. Men det er nu slået helt fast på EU-plan, at produkter af bambus-melamin ikke overholder reglerne, fordi bambus ikke er tilladt som fyldstof til plast.

Fødevarestyrelsen har ikke grund til at tro, at de produkter, der har været på det danske marked, udgør en sundhedsrisiko. Men test fra andre lande har vist, at der er en øget risiko for afsmitning af sundhedsskadelige stoffer fra produkterne. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, for en sikkerheds skyld, at du ikke bruger produkterne af bambus-melamin til fødevare.

Keramik og porcelæn til b​ørn og babyer

Hvis du har købt en keramikskål med hjem fra rejsen, arvet mormors fine hjemmelavede malede porcelæns tallerkener eller fundet gammelt keramik på loppemarkedet, så er det en god idé at tjekke, om det overhovedet egner sig til at opbevare mad i, før du putter mad i det.

Glasuren på den slags keramik kan nemlig indeholde bly og cadmium, som kan smitte af på fødevarerne. Det er typisk den farvestrålende glasur på keramikken, som afgiver metallerne.

Cadmium kan skade nyrerne og er forbundet med en øget risiko for udvikling af kræft. Bly kan påvirke hjernens udvikling. Mange keramikproducenter i Danmark og resten af Europa er nu gået over til andre typer sikker glasur uden bly og cadmium.

Hvis du vil sikre dig, at din nyindkøbte keramik er fri for skadelig kemi, så kan du spørge forhandleren, om der er bly og cadmium i glasuren eller se efter glas og gaffelsymbolet eller andre oplysninger om, at produktet er egnet til kontakt med fødevarer.​

Silikone produkter til børnemad

Bøjelige køkkenredskaber kan være fremstillet af silikone, f.eks. bageforme og forme til babymos. Hvis silikonen ikke er hærdet tilstrækkeligt, vil der kunne afgives kemiske stoffer til fødevaren.

Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du derfor afbage din tomme silikoneform i ovnen, før du bruger den første gang. Tips om silikoneforme:

  • Køb silikonebageforme fra danske forhandlere. Pas på onlinebutikker, hvor du ikke kan se en tydelig dansk adresse på siden.
  • Afbag silikoneforme et par timer i ovnen ved 200 grader uden indhold.
  • Skil dig af med silikoneformene, når de begynder at blive tydeligt slidte.

Her kan du læse mere om køkkengrej med mindre uønsket kemi

Færdigmad til babyer er underlagt særligt strenge krav til sikkerhed. Du kan derfor trygt købe færdiglavet mad som lasagne, musaka og spaghetti til din baby. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at indtaget af stoffet furan begrænses ved at tage denne type færdiglavet babymad ud af glasset eller tuben og varme det let op til ca. 40 grader. 

Opvarmning anbefales også, hvis du fx selv har lavet lignende mad til baby på frost i lukket emballage. Furan findes kun i lav mængde i færdiglavet grød og frugtmos, og det behøver ingen opvarmning. Når baby spiser som en gennemsnitlig dansk baby, er der ikke grund til bekymring.

Furan dannes naturligt i varm mad og drikke og kornbaseret mad

Furan er et kemisk stof, som fordamper let, og som mest dannes naturligt i varm mad, kaffe og kornbaserede madvarer. Der er især fundet indhold af furan i kaffe samt i færdigretter med kød og grøntsager i glas, på dåse eller på tube. Småbørn kan være særligt udsat, fordi de spiser meget i forhold til deres kropsvægt. Andre befolkningsgrupper bliver hovedsageligt udsat for furan fra kaffe og kornbaseret mad. 

Frys kun babymos i beholdere egnet til babymad

Glas- og gaffelsymbol fortæller, at en genstand er egnet til kontakt med fødevarer. Hvis der ikke er angivet andet, skal man gå ud fra, at en isterningebakke kun er egnet til at fryse vand i. Hvis man vil bruge en isterningebakke til babymad, skal den derfor være mærket med, at den kan bruges til dette.

Producenten sætter glas- og gaffelsymbolet på genstande for at vise, at de er egnede til fødevarer. Symbolet kan dog ikke altid stå alene. Hvis et genstand må antages at være beregnet til en bestemt fødevarer – f.eks. en isterningebakke til frosset vand, så er den ikke nødvendigvis vurderet til at kunne bruges til andet end vand.

Isterningbakker af rustfrit stål

I princippet er en isterningebakke af rustfrit stål kun beregnet til isterninger af vand. Men risikoen for skadelig afsmitning fra rustfrit stål til andre typer fødevarer og andre temperaturer er meget mindre end for plast. 

Generel brug af køkkengrej til andet end det, det er beregnet til 

Se efter mærkning - fx glas- og gaffelsymbolet. Køkkenredskaber skal være mærket med, at de er egnet til kontakt med fødevarer. Det gælder dog ikke, hvis det er oplagt, at genstanden er beregnet til fødevarer, fx en kaffekop, eller hvis der er en brugsanvisning, der fortæller, at genstanden er beregnet til fødevarer. 

Det er også vigtigt at vide, hvilke typer fødevarer og under hvilke betingelser genstanden kan bruges. Læg mærke til, om der er en brugsanvisning på dit køkkengrej. Hvis der er, så skal den følges for at sikre, at der ikke sker afsmitning af uønskede stoffer til maden ved forkert brug. 

Affaldsposer egner sig fx ikke til opbevaring af madvarer. De kan være lavet af genbrugsplast, der ikke altid er vurderet i forhold til anvendelse til madvarer. Det betyder, at poserne kan afgive uønskede stoffer til maden. Hvis der er begrænsninger i forhold til, hvad en pose kan bruges til, så skal det stå på den. 

Husk at give køkkenting en opvask, før du bruger dem første gang.

Bisphenol A (BPA) er et hormonforstyrrende stof. Derfor bør særligt børn og gravide af forsigtighedshensyn vælge indpakning, der ikke indeholder bisphenol A, hvor det er muligt.

Bisphenol A findes bl.a. i plast af typen polycarbonat (fx beholdere til vandkøling), i lakken på indersiden af konservesdåser, metallåg og kapsler (fx til glasemballage).

EU har forbudt brug af bisphenol A (BPA) i polycarbonatplast til sutteflasker, drikkekopper og –flasker  bestemt til børn under tre år. Desuden må der ikke kunne afgives BPA fra lak og overfladebehandling til fødevarekontaktmaterialer, der bruges til mad, der er specielt beregnet til spædbørn og småbørn. Det er fx modermælkserstatning og babymad på glas og i dåser. 

Børn må gerne få sødestoffer - med måde

Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at man er mådeholden med produkter sødet med sødestoffer, især overfor børn.

Sundhedsmæssigt er der ikke nogen risiko ved at spise fødevarer eller drikke drikkevarer med sødemidler. Men hvis man spiser og drikker disse produkter ofte, vænner man sig til den søde smag. Fra kostundersøgelser kan man se, at børn, der spiser meget sukker, generelt spiser usundere. De får mindre mælk, frugt og grønt, fisk, og fuldkorn. Dermed får de ikke alle de næringsstoffer, de har brug for til at vokse og udvikle sig optimalt.​ ​

Læs mere om sødestoffer under tilsætningsstoffer

Planter kan blive forurenet i nærheden af ukrudt, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizzidin-alkaloider). Derfor finder man indimellem PA i produkter som te, krydderier og honning. No​gle plantearter tilhørende fx kurveblomstfamilien og rubladfamilien danner naturligt PA. 

PA-holdige fødevarer er uønskede, fordi de er giftige for leveren, og fordi de i dyreforsøg viser sig kræftfremkaldende og skadelige for arveanlæg.​ Særligt børn kan være sårbare hvis de har et meget højt forbrug af honning. ​

Visse farvestoffer i sodavand og slik er mistænkt for at gøre børn urolige, hyperaktive og ukoncentrerede. Det drejer sig om farvestofferne Sunset Yellow (E 110), Quinolin gult (E 104), Carmoisin (E 122), Allura red (E 129), Tartrazin (E 102) og Ponceau 4R (E 124). 

Fødevarer, der indeholder et eller flere af de nævnte farvestoffer, skal derfor mærkes med teksten "Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne" umiddelbart efter stoffets navn eller E-nummer i ingredienslisten. 

Ifølge de seneste udtalelser fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er der dog intet, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem de pågældende farvestoffer og adfærdsmæssige virkninger som urolighed, hyperaktivitet og manglende koncentration. Et flertal i Europa-Parlamentet har dog alligevel valgt at fastholde det særlige mærkningskrav for disse farvestoffer.

Læs mere om farvestoffer under tilsætningsstoffer her

Børn bør være påpasselig med at spise tang, fordi tangarter kan indeholde stoffer, der kan have negative effekter

Det gælder f.eks. stofferne jod, uorganisk arsen, cadmium, bly og kviksølv.

Tang af typerne arame, wakame, kombu, fingertang og sukkertang kan have et højt indhold af jod (1000-5000 mg/kg tørret tang). Indholdet kan variere meget alt efter årstid og geografi, hvor tangen høstes. 

Ved at spise ét gram tørret tang af disse tangarter om dagen kan selv voksne få mere end 2½ gange det øvre sikre indtag.

Nori-tang, som normalt anvendes til sushi, har et lavt indhold af jod og kan fint indgå i en varieret kost for børn. Wakame, der ofte serveres som tangsalat, bør børn ikke spise ofte.

Visse tangarter indeholder høje koncentrationer af uorganisk arsen, der øger risikoen for kræft i blandt andet lungerne ved selv små indtag. Fødevarestyrelsen fraråder derfor børn og voksne at spise hijiki-tang.

Om jod til børn

Jod er vigtigt for vores krop i de rette mængder, men et længerevarende højt indtag af jod er skadeligt. Mindre børn og mødre, der ammer deres børn, bør derfor være særligt påpasselige med ikke at indtage for meget jod fra tang.

Jodmangel eller for meget jod under graviditet og amning er problematisk for barnet. Det skyldes, at udvikling af centralnervesystemet i forstertilstanden og i de første leveår er reguleret af de jodholdige stofskiftehormoner. Spiser moderen og senere det større barn bordsalt, fisk/skaldyr eller mejeriprodukter, er der som hovedregel ikke fare for jodmangel.

Mange plantebaserede produkter er baseret på soja, som indeholder planteøstrogener – stoffer, der ligner det kvindelige kønshormon østrogen. DTU Fødevareinstituttet har i et projekt for Nordisk Ministerråd lavet en omfattende litteraturgennemgang af viden om sojas sundhedsskadelige effekter. Det er undersøgt i dyreforsøg, og effekterne kan f.eks. være tidligere pubertet og udvikling af brystvæv.

En sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes, hvis kød- og mælkeprodukter i børns kost udskiftes helt med sojabaserede alternativer, vurderer DTU Fødevareinstituttet. 

Selvom DTU i deres undersøgelse kun har medtaget børn fra 4-10 år, vurderer de, at det samme også gælder for børn under 4 år. Et højt indtag af soja hos gravide ser til gengæld ikke ud til at udgøre en risiko for det ufødte barn. 

Et højt indtag af sojabaserede produkter svarer til, at man udskifter alle produkter i kosten, hvor der findes sojabaserede alternativer. En delvis udskiftning vurderes derimod ikke at være forbundet med en sundhedsmæssig risiko. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke udelukkende bruger sojabaserede produkter i børns kost i stedet for kød og mælkeprodukter. Anbefalingen for småbørn er, at de tidligst drikker sojadrik fra glas fra 2-årsalderen, dog kan det bruges i små mængder i madlavning, fra barnet er 1 år. 

Læs mere om, når du ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter

​Læs DTUs rapport om sojaprodukter (food.dtu.dk)

Giv ikke børn bog fra bøgetræer

Bøgetræet, som tilhører bøgefamilien, er udbredt i de danske skove. Bladene springer ud omkring maj, mens bogen – træets små trekantede nødder - er modne omkring oktober.

Nødden (bog) har i et vist omfang været indsamlet og spist i Europa før i tiden, men indtaget af både rå og varmebehandlede bog har ført til akutte forgiftningstilfælde hos mennesker allerede efter indtagelse af 10-20 frø. Derfor bør man ikke spise mere end få nødder ad gangen! Det er ikke kendt, hvilket giftstof, der er årsag til forgiftningerne.

Giv væske og kontakt Giftlinjen, hvis et barn har spist mere end 10 bog

Olie presset af bog har en kendt anvendelse i Europa og er derfor ikke en ny slags fødevare. Der er ikke kendskab til forgiftningstilfælde ved indtag af olien. 

Bladet er kun spist begrænset, og der er meget lidt viden om bladets indholdsstoffer. På den baggrund bør de nyudsprungne blade kun spises i begrænset mængde, fx ved at spise et ungt blad i ny og næ.

Vilde planter, som du selv samler i naturen, bør du være varsom med at give til børn. Det gælder også svampe. Her finder du en samlet oversigt over planterne og plantedelene i det der hedder plantelisten til privat brug.

Planterne og plantedelene på plantelisten er kategoriseret efter, om de kan spises generelt, om de kun bør spises i små mængder pga. kendte risici eller sparsomt kendskab til planten som fødevare, eller om de slet ikke bør indtages som fødevarer.

Gå til plantelisten til privat brug

Bagepulver og natron til baby 

Babyer på 6-12 måneder kan tåle gennemsnitligt ét måltid pr. dag, lavet med bagepulver eller natron. Det kan for eksempel være et måltid lavet til hele familien, med små blinis, grød- eller grøntsagsmuffins, vafler eller pandekager, hvor du har brugt bagepulver eller natron i dejen. Du kan fint undgå at bruge bagepulver eller natron i dejen når du laver babys andre måltider i løbet af dagen. Hvis baby får mad med bagepulver eller natron to gange den ene dag, og ingen den næste dag, er det også helt fint. Det er det samlede indtag over længere tid, der tæller.

Ældre børn kan tåle mere - omkring 1 gram natrium dagligt for børn 1-3 år. Børn over 12 år kan tåle op til 2 gram natrium dagligt. 

Hvorfor bør man være påpasselig med for meget bagepulver og natrium til børn?

Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA) har vurderet, at der er risiko for at udvikle bl.a. forhøjet blodtryk og andre sygdomme senere i livet, hvis man spiser mad med meget salt eller natrium gennem mange år. Derfor er det vigtigt at spare på natrium også når man er baby.

Pas indeklimaet – luft ud og gør rent. Indeklimaet er faktisk en af vores største kilder til kemi. Derfor er det vigtigt at slå vinduer og døre op og få frisket luften. Kemikalierne fra elektronisk udstyr som TV, Pc, DVD-afspiller og spillekonsoller aflejrer sig bl.a. i støvet, så det er også vigtigt at få tørret af og støvsuget mindst én gang om ugen.

Lav varieret mad og brug kun godkendt køkkengrej. Næsten al mad indeholder spor af kemiske stoffer. Jo mere man spiser af én slags mad, des mere af netop den type kemi får man indenbords. Derfor hjælper du dit barn ved at få det til at spise andet end livretterne. Tjek også, at du kun bruger godkendt køkkengrej – så undgår du selv at tilsætte unødig kemi til maden.

Køb Svanemærkede plejeprodukter. Af hensyn til menneskers sundhed må svanemærket kosmetik ikke indeholde stoffer, som er klassificeret som allergifremkaldende. Der må heller ikke indgå stoffer, som findes på EU’s liste over mistænkte, hormonforstyrrende stoffer.

Køb plejeprodukter uden parfume. Parfumestoffer kan give allergi. Hvis et plejeprodukt er tilsat parfume, vil det være angivet med ordene :”parfume”, ”parfum”, ”fragance” eller ”aroma”. Svanemærkede plejeprodukter, der markedsføres til spædbørn, babyer eller børn under 12 år, må ikke indeholde parfume.

Undgå de farligste ftalater. Ftalater er en kemisk stof, som bruges til at give PVC en blød struktur. For eksempel i dukker og pivedyr. Nogle ftalater er hormonforstyrrende, andre er ikke, mens en tredje gruppe stadig er under mistanke. De farligste ftalater er DEHP, DBP, DIBP og BBP, som alle er hormonforstyrrende.

Vask alt nyt før brug. Tøj, sengetøj og håndklæder kommer helt tæt på kroppen. Derfor er det en god idé at vaske al overflødig kemi ud af det, før du tager det i brug. Ellers risikerer du at få kemien helt ind under huden.

Smid gammelt, blødt plastlegetøj ud. Siden 1997 har det været forbudt at bruge de farligste ftalater i legetøj til børn under 3 år. Men hvad med arvestykkerne? Storebrors elskede Buzz Lightyear-figur eller søsters gamle dukke med de bløde kyssekinder? Vi anbefaler, at du ofrer dem i en god sags tjeneste!

Køb CE-mærket og uparfumeret legetøj. Fælles EU-regler siger, at legetøj til børn under 14 år skal mærkes med et såkaldt CE-mærke. CE-mærket er producentens eller importørens måde at signalere, at produktet lever op til de sundheds- og sikkerhedskrav, der er dikteret af legetøjsreglerne.

Stil voksenkemikalier uden for børns rækkevidde. Sørg altid for at sætte børnesikre kapsler tilbage på flasken efter brug. Og placer alle voksenkemikalier, såsom kosmetiske produkter, vaske-, rengørings- og husholdningskemikalier, mygge- og loppebekæmpelsesmidler uden for børnenes rækkevidde.

Læs mere

Læs mere om børn og kemikalier hos Miljøstyrelsen 

Læs Sundhedsstyrelsens pjece om børnesikkerhed 

Læs Sundhedsstyrelsens håndbog "Ernæring til spædbørn og småbørn"​ - blandt andet med rådet om at undgå rå gulerødder på grund af risiko for kvælning og rådet om ikke at give spædbørn komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår.