Fisk og skaldyr er gode for din sundhed. De indeholder fedtstoffer, vitaminer og mineraler, fx vitamin D, jod og selen, som kan være svære at få nok af fra andre fødevarer. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du spiser 350 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fede fisk. Det svarer fx til at spise fisk to gange om ugen som hovedmåltid samt flere gange om ugen som pålæg.

Du kan trygt spise de fleste fisk og de fleste typer fiskepålæg. Det er blot vigtigt, at du varierer mellem forskellige fisk, så du mindsker risikoen for at få for mange af de miljøforureninger, der findes i visse fiskearter. Der er dog visse typer fisk og fiskepålæg, som du skal holde igen med eller undgå: 

Læs mere om opdrættet fisk 

* Fødevarestyrelsen fører tilsyn med kemiske forureninger og medicin i fisk fra fiskebrug, og udtager stikprøver af fisk og foder. Der kontrolleres både danskproducerede fisk, importerede fisk, samt foder. Fødevarestyrelsens stikprøver af opdrættede norske laks viser meget lave indhold af miljøforureninger som dioxin og PCB.

Indholdet i opdrættede norske laks er væsentligt lavere end for vildlaks fx fra Østersøen, hvor laksene har et særligt højt indhold. Indhold af kviksølv i opdrættede fisk er ligeledes lavt. Indhold af kviksølv er især højt i store vilde fisk som fx tun, sværdfisk og hajer. Fødevarestyrelsens undersøgelser af foder viser, at der ikke er problemer med uønskede stoffer og fodertilsætningsstoffer, herunder stoffet ethoxyquin i fiskefoder.

Læs mere information om opdrættede fisk her

Tunfisk og andre store rovfisk indeholder særligt meget af stoffet kviksølv, der er en miljøforurening som ophobes gennem fødekæden og særligt. Kviksølv påvirker udviklingen ​af hjernen - specielt hos fostre og små børn.

Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og dels at selv et lille indtag af f.eks. dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til børnenes lave kropsvægt.

Når du holder op med at spise tun eller andre fisk med meget kviksølv, vil niveauet af kviksølv i din krop heldigvis falde meget i løbet af 70-80 dage, da dette er halveringstiden i kroppen.

Læs mere om kviksølv i fødevarer her

Kviksølv findes som en miljøforurening, og særligt gamle fisk af bestemte arter kan derfor have et højt indhold af kviksølv. Kviksølv påvirker udviklingen af hjernen - specielt hos fostre og små børn. 

Der er typisk forhøjede mængder af stoffet dioxin i fede fisk fra Østersøen, inklusiv laks. Dioxin har en lang halveringstid i kroppen på 5-11 år, så det er indtaget over lang tid, der er af betydning. Dioxin kan bl.a. påvirke fosterets udvikling og kan have indvirkning på immunforsvaret og forplantningsevnen. 

I Østersøen er indholdet af miljøforureningen dioxin stadig høj. Laks fra netop Østersøen kan derfor have et forhøjet indhold af dioxin, og bør indtages i begrænsede mængder - maksimum 125 gram om måneden. Vilde laks fra større, åbne havområder, har lave indhold af dioxin og kan derfor spises som en del af en varieret kost.

Der er fundet forhøjet indhold af dioxin og PCB i lever fra torsk fanget rundt om i de danske farvande. Derfor bør gravide, kvinder i den fødedygtige alder og børn ikke spise torskelever.

Rens pil-selv rejer grundigt, da deres indvolde kan have høje koncentrationer af tungmetallet cadmium.

Spis kun det lyse krabbekød, da brunt krabbekød har et højt indhold af tungmetallet cadmium.

Læs mere om cadmiu​​m i fødevarer her

Kaffe har et højt indhold af koffein

Kaffe bør derfor ikke indtages i større mængder under en graviditet. Ved at begrænse indtaget af kaffe til to kopper dagligt, begrænser du også risikoen for indtag af de kræftfremkaldende stoffer akrylamid og furan, som kan dannes under ristningen. I beregningerne af koffeinindtaget svarer en kop til 125 ml. normal kaffe.

Koffein passerer fra mor til foster gennem moderkagen. Derved vil den koffein, moderen indtager - f.eks. via kaffe - påvirke fosteret, der ikke er i stand til at nedbryde koffein. Omsætningshastigheden i sidste del af graviditeten er tre gange så lang som før graviditeten. Det betyder, at fosteret kan blive udsat for en betydelig koffeinkoncentration sidst i graviditeten, selvom den gravide kvinde har nedsat sit forbrug. 

Te indeholder også koffein

Stærk te kan indeholde lige så meget koffein som kaffe. Te indeholder foruden koffein også ofte fluorid, der i større mængder kan påvirke barnets hjerneudvikling. Begræns derfor også dit indtag til et par kopper dagligt - så enten to kopper kaffe eller to kopper te dagligt til dig, der er gravid.

Frugtte lavet af tørret frugt indeholder ikke koffein eller fluorid. Frugtte er derfor et godt alternativ, hvis du ønsker at begrænse dit indtag af fluorid og andre uønskede stoffer fra te og urtete.

Både almindelig sort te, grøn te og urtete kan indeholde forskellige kemiske stoffer, som i større mængder kan have en negativ sundhedsmæssig effekt på fostre.​ Det gælder også økologisk te. Det er stoffer som naturligt fluorid, naturlige toksiner PA (pyrrolizidinalkaloider), naturlige EGCG (polyphenoler) og PAH (polycykliske aromatiske hydrokarboner).

Læs mere om uønskede stoffer i te her

Energidrikke og læskedrikke som f.eks. cola indeholder koffein, der i større mængder kan påvirke barnet, særligt når du er gravid, men også når du ammer.   

Læs mere om energidrikke her

Hvis du er gravid, bør du passe ekstra på madbakterien listeria. Gravide bliver sjældent selv alvorligt syge af listeria, men kan smitte fosteret. De seneste år har der i gennemsnit været én abort eller dødfødsel på grund af listeria i Danmark

Læs mere om at undgå listeria, hvis du er gravid

Hvis du er gravid, bør du passe ekstra på madbakterien listeria. Gravide bliver sjældent selv alvorligt syge af listeria, men kan smitte fosteret. De seneste år har der i gennemsnit været én abort eller dødfødsel på grund af listeria i Danmark

Læs mere om at undgå listeria, hvis du er gravid

Når du er gravid, skal du undgå smitte med toxoplasmose, også kaldet haresyge. Du skal derfor gennemstege kødet og undgå at spise råt eller ikke-gennemstegt kød. Skyl altid frugt og grøntsager grundigt.

Læs mere på Statens Serum Instituts side om toxoplasmose under menupunktet "Forebyggelse"

Det er blevet populært at indtage ingefærshots, men det er ikke en god idé, hvis du er gravid eller prøver at blive det. Det er dog ikke et problem at spise mad med ingefær, fordi indtaget typisk vil være lavere end med shots og kosttilskud.

DTU Fødevareinstituttet har risikovurderet indtaget af ingefær med et enkelt shot. De konkluderer, at det ikke kan udelukkes at være forbundet med risiko for fostre, når gravide indtager ingefærshot med store mængder ingefær. Indholdet i et enkelt shot kan variere meget (1,7-23 g ingefær), og som gravid er det derfor bedst helt at undlade at drikke ingefærshots.

Baseret på resultater fra rotteforsøg kan det ikke udelukkes, at store mængder ingefær kan øge risikoen for abort. Forsøgene viser ikke, hvilke indholdsstoffer i ingefær, der kan påvirke graviditeten. Fødevarestyrelsen fraråder derfor, at gravide tager ingefærshots eller kosttilskud med ingefær gennem deres ​graviditet. Hvis du prøver at blive gravid, bør du også undgå disse produkter. Har du som gravid allerede taget ingefærshots eller kosttilskud med ingefær, anbefaler vi, at du stopper indtaget, indtil din graviditet er ovre. Morgenkvalme kan i stedet afhjælpes ved at spise flere, men mindre måltider.

Rødbedejuice indeholder meget nitrat. Hvis koncentreret rødbedejuice indtages regelmæssigt, vil det også ​medføre en risiko for voksne og særligt for gravide. Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mave-tarmkanalen reduceres til nitrit, som har en langt højere giftighed.

​Det vides ikke om gravides indtag af nitrat fra koncentreret rødbedejuice vil kunne udgøre en risiko for det ufødte barn. Der er også en risiko for at nitrat kan hæmme optagelsen af jod til skjoldbruskkirtlen, og på denne baggrund opfordres gravide til at udvise forsigtighed med indtag af koncentreret rødbedejuice.​

Gravide, ammen​de og børn bør undgå prikbladet perikon. 

Andre bør kun drikke te med prikbladet perikon i moderate mængder, ligesom anden indtagelse bør begrænses. Prikbladet perikon er en urt, der er set anvendt i kosttilskud, salater og teer.

Forsøg har vist, at urten kan forårsage lysfølsomhed og dermed uønskede påvirkninger af huden hos mennesker, og ved længere tids indtag er der mulighed for udvikling af øjensygdommen grå stær. Derudover er der mistanke til, at indtag af urten under graviditet og amning kan føre til udviklingsskader på barnet. Der er også beskrevet bivirkninger som træthed, uro, svimmelhed, søvnbesvær og mavesmerter. Det er særligt indholdet af stoffet hypericin, der er problematisk. Man ved dog ikke præcis hvor meget hypericin, der fx bliver overført til en kop te.

Undgå tulsi te og st​​ore mængder hellig basilikum krydderurter.

Bladene fra planten har vist sig at kunne påvirke hormonsystemet og reproduktionen hos både kvinder og mænd. Hellig basilikum eller Tulsi (Ocimum tenuiflorum L.) er en krydderurt/te, der især anvendes i orientalske retter eller som urtete. Der er ikke noget, der tyder på, at indtag af hellig basilikum i mindre omfang, fx i madlavningen, er forbundet med risiko for bivirkninger.

Gravide og ammende kvinder bør helt undgå ginsengrod. Det er fordi sikkerheden ikke er kendt for disse befolkningsgrupper.

Ginsengrod indeholder ginsenosider, som er stoffer, der kan have forskellige bivirkninger. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor generelt, at man begrænser indtaget af ginseng via fødevarer og kosttilskud.

Undgå at indtage ashwagandha som kosttilskud eller i smoothies og te. Ashwagandha er også kendt under navnet withania somnifera, indisk ginseng eller vinterkirsebær. Planten sælges som kosttilskud i udlandet og er ulovlig at sælge i Danmark. Ashwagandha kan have skadelige effekter på reproduktion for både mænd og kvinder. Derudover kan planten påvirke stofskiftet, immunsystemet og centralnervesystemet.​