Spis flere grøntsager og frugter

Sådan gør du

  • Spis 600 g grøntsager og frugter om dagen – altså ’6 om dagen’. Herudover skal du som rettesnor spise 100 g bælgfrugter (tilberedte) ud over de ’6 om dagen’.
    Find eksempler på, hvad anbefalingen på 600 g frugt og grønt konkret fylder
    • Mindst halvdelen af de ’6 om dagen’ skal være grøntsager. Vælg især grove grøntsager som fx  ærter, kål og rodfrugter.
    • Spis mørkegrønne grøntsager som spinat, broccoli, grønkål, pak choi og bladbeder (ca. 100 g om dagen er tilpas). Du kan også supplere med grønne salater (fx rucola, hoved- og hjertesalat).
    • Spis røde og orange grøntsager som gulerødder, tomat, røde og orange  peberfrugter, butternut squash og hokkaido græskar  (ca. 100 g om dagen er tilpas).
  • 100 g grøntsager eller frugt svarer fx til en stor gulerod eller et æble.
  • Lad kartofler indgå i dine måltider flere gange om ugen. Ca. 100 g kartofler om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Kartofler giver god mæthed for få kalorier.
  • Vælg årstidens grøntsager, frugter og bær.
    Find eksempler på årstidernes grøntsager og frugter
  • Børn mellem 2 og 10 år anbefales at spise 300-500 g grøntsager og frugter om dagen.

Grøntsager og frugter er gode for din sundhed. De mindsker risikoen for fx hjerte-kar-sygdomme og visse typer af kræft. Når du spiser mange grøntsager og frugter, bliver det nemmere at holde eller opnå en sund vægt.

Grøntsager og frugter indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre. Især de grove grøntsager, som fx ærter, gulerødder, blomkål samt bælgfrugter, indeholder mange kostfibre.

Grøntsager i forskellige farver indeholder forskellige vitaminer og mineraler. De røde og orange grøntsager indeholder bl.a. betacaroten (vitamin A), mens de mørkegrønne grøntsager bl.a. indeholder calcium, folat og jern. Det er derfor vigtigt, at du spiser forskellige slags grøntsager. 

Bælgfrugter er også grøntsager. Bælgfrugter er samtidig en god kilde til protein. I en planterig og varieret kost med kun lidt kød spiller bælgfrugter derfor en særlig rolle i forhold til at dække dit behov for protein.

Grøntsager og frugter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. Frugter, bær og grøntsager, der er transporteret til Danmark med fly, belaster dog klimaet meget. Andre transportformer, fx med skib eller lastbil, har langt mindre betydning for belastningen af klimaet.

Hvad tæller med i '6 om dagen'?

  • Alle grøntsager tæller med i de 600 g om dagen. Det gælder også frosne grøntsager fx frosne ærter samt grøntsager på dåse fx flåede tomater. Løg og andre grøntsager i sammenkogte retter, wok-mad eller på pizza tæller også med. Herudover skal du som rettesnor spise 100 g bælgfrugter (tilberedte) hver dag ud over de 600 g grøntsager og frugt.
  • Alle friske og frosne frugter og bær tæller med i de 600 g om dagen.
  • Et lille glas juice (100 ml) kan tælle med som 1 af de ’6 om dagen’, men kun som 1. Husk at frugtjuice typisk indeholder lige så mange kalorier som fx sodavand.
  • Kartofler, nødder, og tørret frugt fx rosiner, frugt på konserves, svampe og oliven tæller ikke med i de 600 g om dagen. 

Hvad er fine og grove grøntsager?

Grøntsager kan opdeles i fine og grove grøntsager, hvor de grove grøntsager er kendetegnet ved at have et højere indhold af kostfibre end de fine.

  • Fine grøntsager indeholder som regel mindre end 1,9 gram kostfibre pr. 100 gram.
    • Fine grøntsager er fx tomat, agurk, peberfrugt, squash og bladgrønsager, som fx salat. 
  • Grove grøntsager indeholder som regel mere end 1,9 gram kostfibre pr. 100 gram.
    • Grove grøntsager er fx rodfrugter, som gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak, kål som broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål samt bælgfrugter.