Sådan foregår veterinærkontrollen

Her kan du læse, hvordan Fødevarestyrelsen generelt kontrollerer besætninger, transportvirksomheder, dyrlæger og veterinærsygeplejersker mm.

Kontrollen sker som udgangspunkt uanmeldt

Når den tilsynsførende kommer på kontrol, sker det som udgangspunkt uanmeldt – det vil sige, at kontrollen kommer uden varsel. På den måde kan den tilsynsførende se, hvordan din virksomhed fungerer på en almindelig dag, og se, hvad du gør for at overholde reglerne.

Foto- og videodokumentation 

Kontrolmyndigheden kan som en del af dokumentationen af kontrolbesøget fotografere og optage video samt vederlagsfrit forlange elektroniske udskrifter og kopier af relevant materiale, samt prøver af enhver art, som er relevant for kontrollen og overvågningen af fødevarer m.v., udtaget og tilsendt. Virksomhederne skal også afgive oplysninger, som er nødvendige for at kunne fastsætte afgifter og gebyrer.

Læs mere

Hvem får kontrol

Fødevarestyrelsen kontrollerer besætninger og veterinære virksomheder.

Se virksomhedslisten