Smittebeskyttelse

Smittebeskyttelse i dyrehold er vigtigt for at forhindre spredningen af dyresygdomme og zoonoser.

Smittebeskyttelse (også kaldet biosikring) handler om, at du som dyreejer indfører en række daglige tiltag, der skal forebygge spredningen af dyresygdomme og zoonoser (sygdomme der kan smitte mellem dyr og mennesker) i dit dyrehold.

Formålet med smittebeskyttelse er at:

  • forhindre, at smitte kommer ind i dit dyrehold udefra.
  • begrænse, at smitte spreder sig inden for dit dyrehold, hvis uheldet er ude.
  • undgå, at smitte føres videre fra dit eget dyrehold til det omkringliggende samfund.

Dyreejere har ansvaret for smittebeskyttelse

Alle personer, der holder eller arbejder med dyr, har et ansvar for at minimere risikoen for at sprede smitte. Du skal derfor gøre dig overvejelser om smittebeskyttelse i dit dyrehold og om, hvordan du bedst reducerer risikoen for smitte.

Du skal tilpasse de smittebeskyttelsestiltag, du vælger at indføre, til det enkelte dyrehold ud fra den smitterisiko, som dyreholdet udgør.

Smittebeskyttelse er vigtigt for alle dyr

Smittebeskyttelse er yderst vigtig i alle dyrehold uanset antallet af dyr, men som udgangspunkt stiger risikoen i takt med antallet af dyr og aktiviteter ind og ud af dyreholdet.

I store besætninger med mange dyr, ansatte, dyreflytninger og mange øvrige kontakter er det særlig vigtigt at sætte smittebeskyttelsen i system. Så ved alle, der har med besætningens dyr at gøre, hvad de skal gøre for at reducere risikoen for at sprede smitsomme sygdomme.

Særligt for besætninger med sundhedsrådgivningsaftale

I nogle besætninger med sundhedsrådgivningsaftaler indgår smittebeskyttelse som en del af sundhedsrådgivningen. Det gælder for kvæg-, mink- og grisebesætninger.

For grisebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale er der desuden særlige regler om zoonotisk smittebeskyttelse. Som besætningsansvarlig skal du lave en zoonotisk smittebeskyttelsesplan sammen med besætningsdyrlægen. Planen har til formål at modvirke smittespredning fra besætningen.

Der er pr. 1. september 2014 indført særlige krav om zoonotisk smittebeskyttelse, dvs. beskyttelse mod spredning af sygdomme, som smitter mellem dyr og mennesker. Kravene har særligt til formål at reducere risikoen for spredning af MRSA fra grisestalde til det omgivende samfund. 

MRSA er en forkortelse for Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (methicillin-resistente gule stafylokokker). MRSA er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelig penicillin, og MRSA-infektioner hos mennesker kan derfor være svære at behandle. Det skal dog bemærkes, at raske personer kun har lille risiko for at blive alvorligt syge af MRSA.

Spredning af MRSA fra grise til medarbejdere og besøgende i stalden sker primært via direkte kontakt med levende grise og støv i stalden. Når staldmiljøet forlades, er det derfor vigtigt at begrænse den smitte, man kan have med fra stalden. De smitteforebyggende tiltag består af krav om anvendelse af forrum og udarbejdelse af en besætningsspecifik, zoonotisk smittebeskyttelsesplan.
 

Forrum

Indgang til og udgang fra besætningen skal ske gennem et forrum, medmindre besætningen helt eller delvist opholder sig udendørs.

I forrummet skal forefindes:
  • Bad med koldt og varmt vand
  • Badesæbe, shampoo og rene badehåndklæder
  • Håndvask med koldt og varmt vand
  • Håndsæbe
  • Hånddesinfektionsmiddel
  • Engangshåndklæder
  • Rent tøj eller uigennemsigtigt engangsovertrækstøj med hætte, der kun anvendes i besætningen
  • Gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres (evt. engangsstøvleovertræk) til anvendelse i besætningen
  • Faciliteter til vask og desinfektion af fodtøj og eventuelt udstyr
  • Engangsmasker (minimum P2), som skal tilbydes personer, der hyppigt kommer kortvarigt i besætningen.​
For besætninger, der helt eller delvist ophol​der sig udendørs, skal personadgang til og fra besætningen ske via et rum med faciliteter som anført herover, beliggende så tæt på indgangen til besætningen, som praktisk muligt. Rummet må ikke være beliggende i privat bolig.​
 

Zoonotisk smittebeskyttelsesplan

Den ansvarlige for besætningen har ansvaret for, at de​r udarbejdes en zoonotisk smittebeskyttelsesplan, og at denne revideres mindst en gang årligt. Planen skal udarbejdes på baggrund af de konkrete forhold i besætningen og efter rådgivning fra besætningsdyrlægen.
 
Smittesmittebeskyttelsesplanen skal som minimum omhandle procedurer for:​
  • Bad med sæbe for ejere og ansatte i grisebesætninger, som arbejder med levende grise, og sikring af, at badet foretages som det sidste inden afslutningen af arbejdsdagen
  • Håndvask med sæbe og hånddesinfektion som minimum hver gang forrummet eller et andet rum, jf. § 10, stk. 2 forlades
  • Tøjskift til og fra besætningen, herunder en beskrivelse af, hvordan det hindres, at tøj anvendt uden for besætningen forurenes ved kontakt med tøj, der har været anvendt i besætningen
  • Skift fra eget tøj til rent tøj eller uigennemsigtigt engangsovertrækstøj med hætte for personer, som hyppigt kommer korvarigt i besætningen
  • Tilbud om brug af masker til personer, som hyppigt kommer kortvarigt i besætningen
  • Håndtering og vask af tøj, der har været anvendt i besætningen, således at støv fra tøjet ikke spredes til omgivelserne
  • Håndtering og bortskaffelse af engangsmaterialer, så det hindres, at omgivelserne bliver forurenet
  • Fodtøjsskift eller vask og desinfektion af fodtøj, herunder en beskrivelse af, hvordan det hindres, at rent fodtøj forurenes ved kontakt med fodtøj, der har været anvendt i besætningen og/eller ved kontakt med forurenede gulvarealer
  • Vask og desinfektion af udstyr eller værktøj, der har været medbragt i besætningen, så det hindres, at omgivelserne udenfor forurenes
  • Herudover skal smittebeskyttelsesplanen indeholde en beskrivelse af, hvordan procedurerne formidles til personer, der skal have adgang til besætningen.​
De procedurer, der beskrives i smittebeskyttelsesplanen, skal dels tage højde for, hvordan de konkrete forhold er for adgangen til og fra besætningen, dels for antallet og typen af besøgende i besætningen. En skitse over forrummets ​​indretning og anvendelse kan med fordel indgå i smittebeskyttelsesplanen.
 
Den ansvarlige for besætningen skal desu​den sikre, at alle personer, som fast eller lejlighedsvis har ærinde i besætningen (fx medarbejdere, konsulenter, dyrlæger, klovbeskærere og øvrige besøgende), efterlever de beskrevne procedurer.
 
Ansatte bør introduceres til planen i forbindelse med ansættelse, og hvis der er ansatte, der ikke taler og læser dansk, kan det være nødvendigt at oversætte plane​n til andre sprog eller på anden måde sikre, at den ansatte får kendskab til indholdet af smittebeskyttelsesplanen.
 
En oplagt metode til at informere og påminde medarbejdere og andre o​m procedurer før og efter besøg i besætningen er tydelig skiltning i forrum m.v.