Inkubationstiden (den tid der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer på sygdom) er normalt mellem 5 og 20 dage. Symptombilledet kan variere fra næsten ingen symptomer til kraftige kliniske symptomer. Ejere af modtagelige dyr skal ved mistanke om bluetongue straks tilkalde en dyrlæge.
Får
Kliniske symptomer hos får kan omfatte
- Gispende åndenød
- Væskeansamlinger i hovedet
- Høj feber
- Nedstemthed
- Sårdannelse på slimhinderne i mundhulen (især på tandpladen)
- Cyanotisk tunge (blåfarvning)
- Halthed som følge af kronrandsbetændelse
- Udbredte muskelnekroser
- Torticollis
- Øjenbetændelse
- Hårtab
- Dødeligheden hos får varierer meget.
Kvæg
Kliniske symptomer hos kvæg kan omfatte
- Væskeansamlinger i hovedet
- Læsioner i mund- og næsehulen
- Savlen
- Næseflåd
- Tåreflåd
- Halthed
- Hævede røde patter
- Sygdommen kan være dødelig hos kvæg.
Fotos af kliniske tegn på bluetongue (pdf)
Drægtige får og kvæg
Får og køer, der bliver smittet, mens de er drægtige, kan abortere eller føde deforme lam eller kalve. Der er også risiko for, at virus overføres fra ko til kalv under drægtigheden, så kalven bliver født som levedygtig smittebærer. Derfor er det vigtigt, at efterbyrden bliver bortskaffet efter gældende regler, da efterbyrden også kan indeholde virus. Smitte fra mor til afkom under drægtigheden er på nuværende tidspunkt ikke påvist hos får og geder.
Andre Dyrearter
Andre drøvtyggere har oftest svage, uspecifikke symptomer på bluetongue.
Bluetongue er en såkaldt vektorbåren virussygdom. Det vil sige, at sygdommen ikke smitter fra dyr til dyr, men virus spredes under naturlige forhold via blodsugende mitter, culicoides, som er små insekter, der bider dyrene. Spredning af bluetongue kan også ske med inficeret blod, sæd og embryoner samt overførsel fra ko til kalv, hvis koen bliver smittet, mens den er drægtig. Spredning kan også ske ved flytning af inficerede dyr.
Ved mistanke om smitte med bluetongue skal det anmeldes til Fødevarestyrelsen. Der findes ingen effektiv behandling af angrebne dyr. Hvis der opstår mistanke om bluetongue, der ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn. Det medfører bl.a., at besætningen bliver lukket for flytning af dyr, og at der bliver udtaget prøver til undersøgelse på Statens Serum Institut.
Culicoides, de blodsugende insekter, kan bekæmpes med almindelige spraymidler beregnet til flyvende insekter. Desuden kan man anvende afskrækningsmidler (repellenter) mod myg. Disse midler vil afskrække insekterne fra at lande på dyrene. Påføringen skal ske meget omhyggeligt for at være effektiv.
Vaccination mod bluetongue er forbudt.
Overvågning
Forekomsten af culicoides i Danmark er undersøgt ved overvågningsundersøgelser. Seneste tal fremgår af www.myggetal.dk
Overvågning af bluetongue gennemføres ved undersøgelse af tankmælksprøver i november måned. I alt undersøges 50 tankmælksprøver, som er tilfældig udvalgt blandt prøver fra hele landet.
Danmark har fri status for bluetongue og skal efter de gældende regler i EU gennemføre overvågning én gang om året.
Forekomst i Danmark
Danmark fik tildelt status som fri for bluetongue den 21. april 2021, jf. EU-forordning 2021/602. Dog har Danmark været anerkendt fri for bluetongue siden den 1. januar 2011.
Bluetongue blev for første gang konstateret i Danmark i oktober 2007 med et enkelt udbrud. I 2008 var der yderligere 15 udbrud. Fra 2008 til 2010 blev der gennemført vaccinationskampagner mod sygdommen i Danmark. Dette resulterede i, at Danmark fra 1. januar 2011 igen kunne erklæres fri for bluetongue.
Forekomst i andre lande
Udbredelsen af sygdommen er begrænset af udbredelsen af mitterne, der fungerer som smittebærere og dermed spreder virus mellem drøvtyggere. Sygdommen forekommer i en række EU-lande.
I 2017 blev bluetongue-virus serotype 3 (BTV-3) for første gang påvist i det sydlige Europa. Serotypen blev først identificeret på Sicilien i Italien og har efterfølgende spredt sig til Sardinen i 2018.
I efteråret 2023 blev der konstateret udbrud af BTV-3 i Nederlandene; sygdommen bredte sig til størstedelen af landet. Senere blev der også konstateret tilfælde af BTV-3 i Belgien og derefter i Tyskland, hvorved sygdommen flyttede tættere på Danmark. Senest blev BTV-3 konstateret i den sydøstlige del af Storbritannien.
Udbruddene har ramt besætninger både af kvæg og får, især med alvorlige tilfælde blandt får.
Der findes endnu ingen godkendt vaccine mod BTV-3.