Inkubationstiden (den tid der går, fra dyret er blevet smittet, til det udviser symptomer på sygdom) er normalt mellem 5 og 20 dage. Symptombilledet kan variere fra næsten ingen symptomer til kraftige kliniske symptomer. Ejere af modtagelige dyr skal ved mistanke om bluetongue straks tilkalde en dyrlæge.
Får
Kliniske symptomer hos får kan omfatte
- Gispende åndenød
- Væskeansamlinger i hovedet
- Feber
- Nedstemthed
- Sårdannelse på slimhinderne i mundhulen (især på tandpladen)
- Cyanotisk tunge (blåfarvning)
- Halthed som følge af kronrandsbetændelse
- Udbredte muskelnekroser
- Torticollis
- Øjenbetændelse
- Hårtab
- Dødeligheden hos får varierer meget.
Kvæg
Kliniske symptomer hos kvæg kan omfatte
- Væskeansamlinger i hovedet
- Læsioner i mund- og næsehulen
- Feber
- Savlen
- Næseflåd
- Tåreflåd
- Halthed
- Hævede røde patter
- Sygdommen kan være dødelig hos kvæg.
Fotos af kliniske tegn på bluetongue (pdf)
Drægtige får og kvæg
Får og køer, der bliver smittet, mens de er drægtige, kan abortere eller føde deforme lam eller kalve. Der er også risiko for, at virus overføres fra ko til kalv under drægtigheden, så kalven bliver født som levedygtig smittebærer. Derfor er det vigtigt, at efterbyrden bliver bortskaffet efter gældende regler, da efterbyrden også kan indeholde virus. Smitte fra mor til afkom under drægtigheden er på nuværende tidspunkt ikke påvist hos får og geder.
Andre Dyrearter
Andre drøvtyggere har oftest svage, uspecifikke symptomer på bluetongue.
Bluetongue er en såkaldt vektorbåren virussygdom. Det vil sige, at sygdommen ikke smitter fra dyr til dyr, men virus spredes under naturlige forhold via blodsugende mitter, culicoides, som er små insekter, der bider dyrene. Spredning af bluetongue kan også ske med inficeret blod, sæd og embryoner samt overførsel fra ko til kalv, hvis koen bliver smittet, mens den er drægtig. Spredning kan også ske ved flytning af inficerede dyr til områder med mitteforekomst.
Ved mistanke om smitte med bluetongue skal besætningsejer kontakte sin praktiserende dyrlæge. Hvis mistanken om bluetongue ikke kan afvises, skal dyrlægen anmelde mistanken til Fødevarestyrelsen. Den praktiserende dyrlæge bliver vejledt om, hvilke prøver der skal udtages i besætningen. Dyrlægen udtager og sender prøverne til undersøgelse på Statens Serum Institut.
Læs mere under FAQ om bluetongue om, hvad man kan gøre for at beskytte sine dyr, vaccination og brug af repellenter eller insekticider.
Overvågning af culicoides
Forekomsten af culicoides i Danmark er undersøgt ved overvågningsundersøgelser.
Se de seneste tal på myggetal.dk
Forekomst i Danmark
Der er konstateret udbrud af bluetongue serotype 3 i Danmark den 9. august 2024.
Bluetongue blev for første gang konstateret i Danmark i oktober 2007 med et enkelt udbrud. I 2008 var der yderligere 15 udbrud. Fra 2008 til 2010 blev der gennemført vaccinationskampagner mod sygdommen i Danmark.
Forekomst i andre lande
Udbredelsen af sygdommen er begrænset af udbredelsen af mitterne, der fungerer som smittebærere og dermed spreder virus mellem drøvtyggere. Sygdommen forekommer i en række EU-lande.
I 2017 blev bluetongue-virus serotype 3 (BTV-3) for første gang påvist i det sydlige Europa. Serotypen blev først identificeret på Sicilien i Italien og har efterfølgende spredt sig til Sardinen i 2018.
I efteråret 2023 blev der konstateret udbrud af BTV-3 i Nederlandene; sygdommen bredte sig til størstedelen af landet. Senere blev der også konstateret tilfælde af BTV-3 i Belgien og derefter i Tyskland, hvorved sygdommen flyttede tættere på Danmark. BTV-3 er konstateret i Storbritannien, Luxembourg, Frankrig, Schweiz, Norge, Tjekkiet, Østrig, Sverige, Portugal, Spanien og Grækenland.