Generelt medfører sygdommen feber, der kommer og går og har et forløb af ca. 1-3 ugers varighed.
Hos kvæg
Inkubationstiden, den tid der går fra dyret er blevet smittet til det udviser symptomer på sygdom, er meget varierende alt efter hvornår i drægtigheden dyrene er blevet smittet.
Sygdommen er karakteriseret ved:
- Omløbninger (gentagne forsøg på at få et dyr drægtigt)
- Aborter. Sygdommen kaldes fra gammel tid for 'smitsom kalvekastning' (kastning = abort)
- Der ses svagtfødte eller dødfødte kalve
- Hos køer ses tilbageholdt efterbyrd, som er stærkt smittefarlig
- Nedsat mælkeydelse hos køer
- Hos tyre ses betændelse i testiklerne, der kan medføre sterilitet
Hos svin
Sygdomstegn hos svin inkluderer:
- Omløbninger
- Abort
- Svagt- eller dødfødte smågrise
- Orner smittet med brucellose vil stå med en eller to hævende testikler
Hos får og geder
Sygdom skyldes oftest B melitensis, men B abortus kan også være involveret. Sygdom som følge af smitte med B melitensis er aldrig set i Danmark, men den ses bl.a. i middelhavslandene. Brucellose pga. smitte med B ovis omtales i særligt afsnit om bekæmpelse.
Sygdomstegn hos får og geder inkluderer:
- Aborter fra 4. drægtighedsmåned
- Omløbninger (gentagne forsøg på at få et dyr drægtigt)
- Der ses svagtfødte eller dødfødte kid
- Der ses tilbageholdt efterbyrd, som er stærkt smittefarlig
- Nedsat mælkeydelse
- Hos vædder ses betændelse i testiklerne, der kan medføre sterilitet
Brucella bakterier findes i meget høje mængder i moderkage, fostervæsker og udflåd i forbindelse med abort eller fødsel fra smittede dyr. Herfra kan andre dyr optage smitte ved at indtage bakterien. Brucella kan også udskilles i mælk, råmælk og sæd, hvilket giver risiko for spredning både ved naturlig parring og via kunstig insemination. Nyfødte dyr kan smittes gennem råmælk fra inficerede mødre. Udskillelsen af bakterier ophører normalt med ophør af flåd fra livmoderen efter fødsel og abort, og bakterien ses kun i sjældne tilfælde i den ikke-drægtige livmoder. Hos hanner kan bakterien etablere sig i kønsorganerne og overføres ved parring.
Brucella kan overleve i miljøet i uger eller måneder, især under kølige og fugtige forhold, hvilket betyder, at kontamineret foder, vand eller omgivelser kan være en kilde til smitte.
Vilde dyr, som fx harer, kan fungere som reservoir og overføre smitte til husdyr. På den måde kan en infektion vedligeholdes i både husdyr og vildtbestande.
Brucella kan overføres til mennesker i forbindelse med håndtering af smittede dyr.
Bekæmpelse af brucellose pga. B. abortus, B. suis og B. melitensis
Sygdommen brucellose er anmeldepligtig. Såfremt der opstår en mistanke om brucellose i en besætning, bliver denne sat under offentligt tilsyn, og der udtages materiale til undersøgelse hos Statens Serum Institut.
Ved konstateret smitte med B. abortus, B. suis eller B. melitensis sættes besætningen under offentligt tilsyn, og besætningen saneres.
Det er forbudt at vaccinere imod infektion med B. abortus, B. melitensis og B. suis hos alle modtagelige arter.
Kvæg: Brucellose blev første gang påvist i kvæg i Danmark i 1896. I 1948 blev et udryddelsesprogram igangsat, som medførte, at danske kvægbesætninger blev erklæret fri for B. abortus i 1959. Det seneste udbrud blev registreret i 1962. Danmark blev af EU anerkendt som officielt fri for brucellose i kvæg i 1979.
Grise: Det første tilfælde af brucellose hos grise i Danmark blev registreret i 1932. Sygdommen optræder med års mellemrum i enkelte besætninger. De seneste to udbrud af B. suis i grise, var i henholdsvis 1999 og sensommeren 2025, hvor B. suis biovar 2 er påvist i frilandsbesætninger. Udbruddene menes at være knyttet til den vilde fauna, da B. suis formodes at eksistere i den danske harebestand.
Får og geder: Brucellose forårsaget af B. melitensis er aldrig konstateret i Danmark.