Bluetongue: Aktuelt om situationen i Danmark

Du kan læse mere om håndteringen af mistanke om og smitte med bluetongue i spørgsmålene nedenfor.

Ja, der bliver enkelte ændringer i håndteringen af Bluetongue.

Blandt de væsentligste ændringer er, at:

• der pålægges som udgangspunkt ikke offentligt tilsyn ved mistanke om bluetongue, men Fødevarestyrelsen træffer fortsat afgørelse ved mistanke om og smitte med bluetongue.
• Fødevarestyrelsen som udgangspunkt ikke besøger virksomheden ved mistanke om bluetongue, og mistankeprøver udtages af den praktiserende dyrlæge.
• mistanke om bluetongue håndteres ens uanset serotype.

Du kan læse mere om håndteringen af mistanke om og smitte med bluetongue i spørgsmålene nedenfor.

Nej. Fødevarestyrelsen håndterer mistanke om og smitte med bluetongue på samme måde, uanset serotype.

Når der opstår mistanke om bluetongue, betragtes det som mistanke om infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), uanset hvilken serotype der florerer i Danmark eller i lande tæt på Danmark.

Nej. For kvæg, får og geder håndteres mistanke om og smitte med bluetongue ens.

Du skal kontakte din praktiserende dyrlæge, hvis du har mistanke om, at dine dyr er smittet med Bluetongue – også hvis din virksomhed tidligere har været registreret som smittet.

Dyrlægen anmelder mistanken til Fødevarestyrelsen.

Når Fødevarestyrelsen har fået en anmeldelse om mistanke med smitte med bluetongue, og denne kan opretholdes, sker følgende:

• Der træffes og meddeles en afgørelse til operatøren om, at virksomheden er under mistanke for smitte med bluetongue.
• Operatøren modtager information fra Fødevarestyrelsen om afgørelsen, samt de almindelige forpligtigelser vedrørende smittebeskyttelse og oplysningspligt.
• Der bliver som udgangspunkt ikke pålagt offentligt tilsyn på den mistænkte virksomhed.
• Virksomhedens sundhedsstatus ændres til ’under mistanke’ i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).
• Mistanken skal afklares ved, at der udtages prøver til undersøgelse på Statens Serum Institut. Prøver udtages af den praktiserende dyrlæge.

Fødevarestyrelsen besøger ikke den mistænkte virksomhed og udtager ikke mistankeprøver.

Mistankeprøver skal altid sendes til Statens Serum Institute (SSI) til afklaring af mistanken.

Du kan finde en vejledning til indsendelse af prøver her.

En operatør er enhver fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for dyr, undtagen kæledyrsejere og dyrlæger.

Du er som operatør forpligtet til at minimere risikoen for smitte. Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan gøre det, kan du søge rådgivning, f.eks. med et dyresundhedsbesøg af en dyrlæge.

Du har også en oplysningspligt - Det betyder, at hvis dine dyr er mistænkt for smitte med bluetongue, eller er smittet med bluetongue, har du pligt til at oplyse dette til alle, der kommer i kontakt med din virksomhed. Det kan eksempelvis være inseminør eller klovbeskærer.

Du skal desuden følge vejledning og/eller påbud i en eventuel afgørelsesskrivelse fra Fødevarestyrelsen.

Mistanke om og smitte med bluetongue registreres i Det Centrale Husdyrbrugsregister under sundhedsoplysninger.

Mistankestatus gælder, indtil Fødevarestyrelsen ophæver den skriftligt.

Status kan ophæves når:

• Mistanken er afklaret med negativt resultat, eller
• De mistænkte dyr er aflivet, eller
• Der er gået 6 uger efter, at Fødevarestyrelsen har erklæret mittesæsonen for afsluttet, eller
• Der på anden vis kan fremvises dokumentation for, at dyreholdet ikke længere er smittet med bluetongue.

Virksomheden er smittet, indtil Fødevarestyrelsen ophæver smitten skriftligt.

Smittestatus kan ophæves, når:

• De smittede dyr er aflivet, eller
• Der er gået 6 uger efter, at Fødevarestyrelsen har erklæret mittesæsonen for afsluttet, eller
• Der på anden vis kan fremvises dokumentation for, at dyreholdet ikke længere er smittet med bluetongue.

Når virksomhedens smittestatus er ophævet, er der ikke længere restriktioner for virksomheden for så vidt angår bluetongue.

Opstår der en ny mistanke om smitte med bluetongue, skal du igen kontakte din praktiserende dyrlæge.

Bluetongue smittestatus for besætninger, der er ophørt i Det Centrale Husdyrbrugsregister bliver ikke ophævet automatisk. I tilfælde af, at besætningen genåbnes i Det Centrale Husdyrbrugsregister, skal du kontakte det landsdækkende veterinære beredskabsteam for at få smittestatus ændret.

Se kontakt til landsdækkende veterinære beredskabsteam her.

Ja, du kan få dine kvæg og får vaccineret mod bluetongue. Du skal selv betale udgiften til vaccinen og selve vaccinationen.

Har du andre dyrearter end kvæg og får, kan vaccinerne i samråd med dyrlægen bruges til opdrættede arter af familierne Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Moschidae og Traguilidae.

Der findes flere forskellige vacciner mod bluetongue. Nogle af vaccinerne dækker en enkelt serotype, mens andre er vacciner mod kombinationer af forskellige serotyper.

Den serotype af bluetonguevirus, der hidtil er påvist i Danmark, er serotype 3. 

Vaccinerne er tilgængelige via apoteker og forhandlere af medicin til dyr på recept.

Vaccinerne ordineres af din praktiserende dyrlæge.

Hvis du normalt har tilladelse til at behandle dine egne dyr med receptpligtig medicin, herunder vacciner, så har du også mulighed for selv at vaccinere dine dyr med disse vacciner.

Læs mere om anvendelse af lægemidler til dyr for dyreejere

Det vil afhænge af, hvilken dyreart du skal vaccinere og hvilke serotyper af bluetonguevirus, der ønskes vaccineret imod. Tal derfor med din dyrlæge om valget af vaccine.

Dyr, der blev vaccinerede i 2025 mod serotype 3, kan revaccineres med det samme vaccineprodukt eller med en af de andre vacciner, der dækker serotype 3, og som er markedsført i Danmark på tidspunktet for revaccination.

Vaccination er frivillig, og du bør overveje muligheden i samarbejde med din praktiserende dyrlæge, især hvis der er påvist smitte med Bluetongue i din besætning.

I smittede besætninger kan det give mening at vaccinere de raske dyr. Vaccinen kan synes mindre effektiv, da der kan være dyr, som endnu ikke viser symptomer, men som reelt er smittede på vaccinationstidspunktet. Disse dyr vil forventeligt udvikle symptomer, uanset at de er vaccinerede.

Sæsonen for bluetongue smitte følger mitternes livscyklus, hvor udviklingen som smittebærer forventes at starte i maj. Styrelsen anbefaler at vaccinere dyrene, inden sæsonen starter som følger:

• Vaccination af dyr, der ikke tidligere er vaccinerede, og som skal have to vaccinedoser med nogle ugers mellemrum, bør således ske fra marts måned.
• Vaccination af dyr, der blev vaccineret i forrige sæson eller dyr, som kun skal have en enkelt dosis af vaccine, bør vaccineres fra starten af april måned.
• Dyr, der fødes i sæsonen, kan vaccineres efterhånden, som de bliver gamle nok til at kunne vaccineres.

Om dine dyr skal have én eller to doser vaccine vil fremgå af vaccinens indlægsseddel.

Ja. Kaskadereglen for fødevareproducerende dyr er en undtagelsesbestemmelse og giver mulighed for at anvende et veterinærlægemiddel til en dyreart, som lægemidlet ikke er markedsført til, når der i en medlemsstat ikke findes noget veterinærlægemiddel, som er godkendt til en indikation hos en art af landdyr, som fremgår af veterinærlægemiddelforordningens artikel 113.

Veterinærlægemiddelforordningens artikel 113, stk. 1, litra a ligestiller lægemidler markedsført til andre dyr, med samme indikation, og lægemidler markedsført til samme dyr, til en anden indikation.

Erhvervsmæssig besætning:

Nej, hvis en virksomhed ønsker at indføre veterinære lægemidler fra andre lande, kræver det, at virksomheden er i besiddelse af en tilladelse efter lægemiddellovens § 39, udstedt af Lægemiddelstyrelsen.

Private ejere af produktionsdyr:

Hvis lægemidlet ikke markedsføres i Danmark:
Nej, private må kun indføre veterinære lægemidler til Danmark fra andre lande, hvis lægemidlerne ikke er receptpligtige i det land, hvor det er købt. Det er derfor ikke muligt at indføre bluetongue vacciner fra udlandet, idet de er receptpligtige.

Hvis lægemidlet markedsføres i Danmark:
En recept på et lægemiddel, der markedsføres og er tilgængeligt i Danmark, kan indløses på et apotek i Danmark eller i et andet EU-land.

Ja, hvis det er til udlevering i Danmark, og det kan skaffes til Danmark af et firma, der har tilladelse til at måtte importere lægemidler på udleveringstilladelse. Desuden skal der foreligge en udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til den pågældende vaccine jf. § 29, stk. 1 i lægemiddelloven.

Læs mere om udleveringsbestemmelser på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Bluetonguevirus overføres mellem dyr via mitter.

Mitter er, ligesom myg, aktive hele døgnet, men særligt i aften- og nattetimerne.

Belastningen fra mitterne og dermed smitterisikoen med bluetongue kan nedsættes ved at tage dyrene på stald i skumringen og om natten, når mitterne er mest aktive. Effekten ved at tage dyrene på stald, er dog størst i lukkede eller delvist lukkede

Niveauet af mitter i Danmark kan følges på hjemmesiden: www.myggetal.dk

Læs mere i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (SGAV) nyhed om bluetongue 

Repellenter virker ved at afskrække insekter, mens insekticider virker ved at dræbe insekter. Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med godkendte repellenter, som kan anvendes på dyr til fødevareproduktion.

Der eksisterer flere produkter med insekticid virkning mod stikfluer på det danske marked, som kan anvendes til kvæg, får og geder.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at flere af produktresuméerne indeholder indikationen ”til kontrol af stikfluer”, mens mitterne ikke nævnes specifikt. Mitter tilhører samme orden som fluer, og produkter med denne indikation kan derfor anvendes forebyggende og i henhold til krav ved flytning af dyr ud af Danmark.

Vær opmærksom på, hvilke dyrearter produkterne oplyser tilbageholdelsestider for. Hvis der ikke er angivet en tilbageholdelsestid for en dyreart, skal veterinærmedicinforordningens ((EU) 2019/6) art. 115 følges.

Produkterne er receptpligtige og skal ordineres af den praktiserende dyrlæge.

Hvis behandlingen skal danne grundlag for certificering i forbindelse med flytning til et andet land, skal det ske med intervaller svarende til minimumsvirkningsperioden for den enkelte dyreart fastlagt af producenten i produktresumeet. Det vil sige, at hvis virkningsperioden f.eks. er oplyst til 4-6 uger, skal det læses som, at virkningsperioden er maksimalt 4 uger.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside om kravene ved flytning af dyr

Økologiske besætninger kan hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø få oplyst hvilke produkter, der kan anvendes og under hvilke betingelser.

Læs mere om dette i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs nyhedsbrev (revideret d. 23. august 2024)

Ja. Drøvtyggere kan fortsat flyttes efter de generelle BTV-regler for flytning, hvis:

• de har de seneste 60 dage eller siden fødsel opholdt sig på en virksomhed, hvor der inden for en radius af 150 km ikke har været rapporteret BTV-infektion de seneste 2 år før afsendelse, og
• de er ikke vaccineret med en levende vaccine mod BTV i de sidste 60 dage før flytningen.

I Danmark er det ikke muligt at opfylde de generelle krav om myndighedsanerkendt vektorsikret virksomhed og vektorfri periode.

Hvis de generelle betingelser ikke er opfyldt

Hvis dyrene befinder sig i et område, der ikke opfylder ovenstående krav, er mulighederne for flytning mere begrænsede.

Drøvtyggere, der ikke skal slagtes, kan kun flyttes til et andet EU-land, hvis de opfylder modtagerlandets nationale undtagelser fra de generelle dyresundhedskrav for BTV ved flytning af drøvtyggere. Kommissionen oplyser på dette website links til medlemsstaternes hjemmesider, hvor undtagelserne vil fremgå.

Læs mere om bluetongue ved flytning af dyr

Transportegnede drøvtyggere bestemt til slagtning kan flyttes direkte fra Danmark til et slagteri i et andet EU-land, hvis de ikke kommer fra en smittet besætning. Dyrene skal slagtes inden for 24 timer, hvis de ikke opfylder de generelle betingelser. Operatøren skal i disse tilfælde informere slagteriet om at slagtningen skal ske inden for 24 timer.

Der er ikke generelle krav om at transportmidler, ved transport mellem medlemsstater eller transit gennem medlemsstater ved flytning til anden medlemsstat, skal være beskyttet mod vektorer. De enkelte medlemslande kan evt. kræve vektorbeskyttelse i deres nationale undtagelse fra de generelle krav.

Hvis transportmidler behandles skal det ske med et tilladt middel .

Miljøstyrelsen har givet dispensation til Landbrug & Fødevarer til ét insekticid begrænset til anvendelse på transportmidler til kvæg ikke beregnet til slagtning (avls- og brugskvæg (til opfedning)), på to specifikke lokationer i Danmark, under særlige betingelser. De nærmere detaljer om hvor og under hvilke betingelser, der er mulighed for behandling af transportmidler til kvæg i henhold til dispensationen kan læses på Landbrug & Fødevarers hjemmeside om bluetongue

Læs mere på Landbrug & Fødevarers hjemmeside om bluetongue og transport af dyr

Fødevarestyrelsen henviser til Miljøstyrelsen for muligheder for dispensation til behandling af transportmidler til andre typer kvæg eller andre dyrearter.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside om hjælp til ansøgning om dispensation

Som grundlag for en dyresundhedscertificering af dyr modtagelige for bluetongue, hvor der er sket behandling af transportmidler, skal der foreligge dokumentation for behandlingen.

Bygninger

Der henvises til Miljøstyrelsen og Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase for godkendte produkter, med virkning mod stikfluer, til brug i og omkring bygninger.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside om bekæmpelsesmiddeldatabasen

For at en vaccine kan anvendes i forbindelse med de generelle krav skal produktresumeét have en for arten fastsat immunitetsperiode. Dyrene skal også befinde sig indenfor den fastsatte immunitetsperiode.

Da de tilgængelige vacciner mod BTV-3 endnu ikke har en fastsat immunitetsperiode, kan dyr ikke flyttes til andre EU-lande på baggrund af vaccination med disse, med mindre vaccinens egenskaber opfylder modtagerlandets nationale undtagelser fra de generelle dyresundhedskrav for BTV ved flytning af drøvtyggere.

Kommissionen oplyser links til medlemsstaternes hjemmesider, hvor undtagelserne vil fremgå.

Se Kommissionens liste over links

Læs mere om vaccination og flytning af drøvtyggere

95 certifikater i Certifikatdatabasen er blevet påvirket i forbindelse med tilstedeværelsen af bluetongue i Danmark. I disse certifikater er det vigtigt, at orientere sig i de konkrete attestationer og ordlyden heri. Flere certifikater nævner vaccination som en mulighed for eksport af f.eks. levende dyr eller avlsmateriale. Ved brug af den vaccine (BULTAVO-3), som er tilgængelig i Danmark, er der ukendte faktorer som bl.a. dækningsperioden og effekten. Derfor er det vurderet, at BULTAVO-3 ikke kan benyttes til at opfylde kravet om vaccination i certifikaterne.

Nogle certifikater har krav til enten vektorbeskyttelse af dyrene eller vektorbeskyttede virksomheder. På nuværende tidspunkt er det muligt at beskytte dyr mod vektorbid ved fem godkendte insekticider. Der findes ingen vektorbeskyttede virksomheder på nuværende tidspunkt.

Mælk og mælkeprodukter, kød og kødprodukter samt flere produkter udgør ingen smitterisiko i henhold til WOAH (artikel 8.3.2.). Tredjelandsmyndigheder kan dog have en anden opfattelse, og derfor er det eksportørens eget ansvar at sikre sig, at tredjelandsmyndigheden vil godkende en sådan forsendelse.

Ja, raske dyr fra en smittet besætning må gerne sendes til slagteri i Danmark.

Raske drøvtyggere bestemt til slagtning i en anden medlemsstat kan flyttes direkte fra Danmark til slagteriet. Dyrene skal slagtes inden for 24 timer, hvis de ikke opfylder de generelle betingelser. Operatøren skal i disse tilfælde informere slagteriet om, at slagtningen skal ske inden for 24 timer.

Kategorierne af drøvtyggere og de betingelser de kan flyttes til Danmark under fremgår af bekendtgørelse nr. 899 af 19. oktober 2026 om undtagelser fra generelle dyresundhedskrav for bluetongue ved flytning af drøvtyggere til Danmark.

Se bekendtgørelse nr. 899 her

Operatøren i afsenderlandet bør for uddybning af kravene henvende sig til de lokale myndigheder, der skal udstede certifikatet, da de i certifikatet skal garantere, at de relevante krav for flytning til Danmark er opfyldt.

Øvrige kategorier af drøvtyggere af dyr modtagelige for BTV kan kun flyttes til Danmark under overholdelse af de almindelige krav:

De almindelige krav for flytning af dyr til levebrug fra et EU-land, hvor dyrene er blevet holdt på virksomheder inden for et område med en radius på mindst 150 km, hvor der i de sidste to år før afsendelsesdatoen er blevet indberettet infektion med bluetonguevirus, findes i EU-forordning 2020/688, Bilag IX, Del 1, punkt 1 og 2.

Kravene omfatter, at dyrene i overensstemmelse med de nøjagtige krav i den ovennævnte lovgivning

• enten er blevet holdt i et område, der er årstidsbestemt vektorfrit i overensstemmelse med kravene vedrørende årstidsbestemte vektorfrie områder i en fastsat periode, og dyrene evt. yderligere er blevet testet.
• eller har været holdt beskyttet mod vektorangreb fra infektion med BTV på en vektorbeskyttet virksomhed i en fastsat periode, og dyrene evt. yderligere er blevet testet,
• eller er blevet vaccineret mod alle serotyper af infektion med BTV, som er blevet indberettet inden for de sidste to år forud for afsendelsesdatoen i det pågældende område, og de er omfattet af immunitetsperioden mellem immunitetens indtræden og immunitetens ophør, og
  • er vaccineret mindst 60 dage før datoen for flytningen, eller
  • er vaccineret med en inaktiveret vaccine og er, med negativt resultat, blevet underkastet en PCR-test udført på prøver, der er indsamlet mindst 14 dage efter immunitetsperiodens begyndelse som angivet i specifikationerne for vaccinen.

Smitte med bluetongue kan medføre aborter og tidlige fødsler. Hvis du som besætningsdyrlæge har mistanke om, at aborter eller tidlige fødsler skyldes bluetongue, skal du kontakte Fødevarestyrelsen.

En mistanke om bluetongue kan ikke afklares ved at sende prøver ind til abortovervågningen.

Myndighederne yder hverken erstatning for driftstab forbundet med sygdommen, eller hvis du som operatør er nødt til at aflive dine dyr pga. sygdommen.

Her kan du se, hvor og hvornår, der er konstateret udbrud af bluetongue de seneste 2 år - opdateres ugentligt.

Senest opdateret d. 30. oktober 2026.

Der kan forekomme forskelle på antal udbrud indberettet i World Animal Health Information System (WAHIS) og antal udbrud i denne oversigt, da samdrifter tæller som et udbrud i WAHIS og som flere udbrud i oversigten. 

Gå til WAHIS

Blå prik: Mistanke om smitte

Lyserød prik: Smittet besætning