Bluetongue

 Mitter er, ligesom myg, aktive hele døgnet, men særligt i aften- og nattetimerne.

Undersøgelser fra Nederlandene viser, at græsning (dvs. at være ude) øger risikoen for smitte med bluetongue. Ligeledes viser undersøgelsen, at det nedsætter risikoen for smitte, at tage dyr på stald. Effekten er størst i lukkede eller delvist lukkede stalde med god ventilation. For at mindske risikoen for smitte, anbefaler Fødevarestyrelsen derfor, at dyr, i det omfang det er muligt, tages på stald i perioder, hvor risikoen for smitte med bluetongue er høj.

Trusselsvurderingen for spredning af bluetongue med mitter i Danmark blev ændret til ”høj” den 20. august 2024.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) oplyser, at der kan gælde særlige forhold for økologer.

Læs mere i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (SGAV) nye vejledning til økologiske besætninger i forbindelse med udbrud af bluetongue

Læs mere i Landbrugsstyrelsens vejledning i forhold til bluetongue i økologiske besætninger (revideret 23. august 2024)

Læs mere i Landbrugsstyrelsens nyhedsbrev om mulighed for dispensation fra Fast Græsningstryk pga bluetongue

Da bluetonguevirus nu er påvist i besætninger i Jylland, Fyn og Sjælland, betyder det, at de mitter, der bærer smitten, er tilstede i hele landet.

Som en følge heraf vil din besætning fra mandag den 9. september 2024 ikke længere blive pålagt et offentligt tilsyn af Fødevarestyrelsen, hvis din besætning mistænkes for smitte, eller hvis din besætning findes smittet med bluetongue.

Det betyder, at din besætning ikke længere pålægges restriktioner om flytning af dyr i Danmark. Du vil i stedet modtage et brev fra Fødevarestyrelsen med information om mistanke eller smitte.

Hvis din besætning allerede er pålagt offentligt tilsyn grundet mistanke eller smitte med bluetongue, vil det offentlige tilsyn blive ophævet, og du vil også modtage et brev fra Fødevarestyrelsen.

Du er som besætningsejer og landmand fortsat forpligtet til at foretage handlinger, der minimerer risikoen for smitte. Du har også en fortsat oplysningspligt. Det betyder, at hvis dine dyr er mistænkt for smitte eller smittet med bluetongue, har du pligt til at oplyse dette til alle, der kommer i kontakt med din besætning. Det kan eksempelvis være din inseminør og klovbeskærer.

Hvis din besætning er under mistanke eller konstateret smittet, vil det forsat blive registeret i CHR (det Centrale Husdyrbrugsregister) under ”sundhedsoplysninger”.

Ændringerne har ikke indflydelse på de aktuelle muligheder for flytning af dyr ud af Danmark.

Myndighederne yder hverken erstatning for driftstab forbundet med sygdommen, eller hvis du som besætningsejer er nødt til at aflive dine dyr pga. sygdommen.

Der henvises til Miljøstyrelsen i forhold til sådanne produkter til brug til køretøjer eller bygninger.

Repellenter virker ved at afskrække insekter, mens insekticider virker ved at dræbe insekter. Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at der findes fem produkter på det danske marked, som kan være relevante for beskyttelse af kvæg, får og geder mod mitter. Produkterne er undersøgt for deres insekticide effekt, men ikke for deres repellerende effekt. Det betyder, at produkterne er undersøgt for deres evne til at dræbe insekter, men ikke for deres evne til at afskrække insekter.

De fem produkter er Spotinor, Deltanil, Dectospot, Butoxvet og Bayticol pour-on. Alle produkterne indeholder et pyrethroid. Den insekticide virkning udøves ved kontakt, og insektet skal altså ikke suge blod for, at stoffet virker dræbende, men blot komme i kontakt med det.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at flere af produktresuméerne indeholder indikationen ”til kontrol af stikfluer”, mens mitterne ikke nævnes specifikt. Mitter tilhører samme orden som fluer, og disse fem produkter kan derfor anvendes forebyggende og i henhold til krav ved flytning af dyr ud af Danmark.

De fem produkter har alle tilbageholdelsestider for kvæg og får. Der er ikke fastsat en tilbageholdelsestid for geder for de nævnte produkter, hvorfor den Veterinærmedicinske forordning artikel 115 skal følges. Produkterne er receptpligtige og skal ordineres af den praktiserende dyrlæge.

Landbrugsstyrelsen oplyser, at de ovennævnte fem produkter kan anvendes i økologiske besætninger under særlige betingelser.

Læs mere i Landbrugsstyrelsens nyhedsbrev (revideret d. 21. august 2024)

Ja, men mulighederne for at flytte drøvtyggere er begrænset.

Drøvtyggere, der ikke er bestemt til slagtning, vil kunne flyttes til andre EU-lande, hvis bestemmelsesmedlemsstaten har givet tilladelser på særlige betingelser.

Drøvtyggere bestemt til slagtning vil kun kunne flyttes direkte fra Danmark til et slagteri, hvor de skal slagtes inden for 24 timer efter ankomst.

Læs mere om bluetongue ved flytning af dyr

Den vaccine, der er til rådighed, er udviklet til får og kvæg.

Vaccinen kan i samråd med dyrlægen benyttes til opdrættede drøvtyggere af arter af familierne Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Moschidae og Traguilidae.

Det vil sige, at vaccinen foruden til får og kvæg også kan benyttes til opdrættede geder og f.eks. lamaer, alpakaer og hjorte.

Vaccinen skal ordineres af din praktiserende dyrlæge, som skal bestille den hos Statens Serum Institut. Du skal derfor kontakte din praktiserende dyrlæge, hvis du ønsker at vaccinere dine dyr.

Vacciner mod BTV-3 er omfattet af veterinærforordningens artikel 110, stk. 2, hvilket betyder, at de skal sælges eller udleveres gennem Statens Serum Institut. Det er således ikke tilladt at indføre vaccinerne til Danmark fra andre lande, jf. lægemiddellovens § 30.

Det er frivilligt, om du vil vaccinere dine dyr mod bluetongue serotype 3. Det er en mulighed, du bør overveje i samarbejde med din praktiserende dyrlæge, også hvis nogle af dine dyr allerede er konstateret smittede med sygdommen. Du skal selv betale udgiften til vaccinen og selve vaccinationen.

Se prisen for vaccinen (BULTAVO-3) på Statens Serum Instituts hjemmeside

Hvis du normalt har tilladelse til at behandle dine egne dyr med receptpligtig medicin, herunder vacciner, så har du også mulighed for selv at vaccinere dine dyr med denne vaccine.

Læs mere om anvendelse af lægemidler til dyr for dyreejere

Statens Serum Institut (SSI) har meddelt Fødevarestyrelsen, at der er et tilstrækkeligt antal doser af vaccine til rådighed. SSI behandler og ekspederer indkomne recepter løbende.  

Fødevarestyrelsen henstiller dog fortsat til, at de praktiserende dyrlæger ekspederer recepter på vaccine til får, geder og udegående dyr i første omgang. Det skyldes, at det er får, der rammes hårdest af sygdommen, og at dyr, der går ude, er i størst risiko.

I besætninger, der er konstateret smittede med bluetongue serotype 3, kan det give mening at vaccinere de raske dyr i besætningen. Vaccinen kan i disse besætninger synes mindre effektiv, da der kan være dyr, som endnu ikke viser symptomer, men som reelt er smittede på vaccinationstidspunktet. Disse dyr vil forventeligt udvikle symptomer, uanset at de er vaccinerede.

Nej. Flytning af drøvtyggere til andre EU-medlemsstater på baggrund af vaccination med BULTAVO-3 er ikke muligt på nuværende tidspunkt.

Læs mere om vaccination og flytning af drøvtyggere

95 certifikater i Certifikatdatabasen er blevet påvirket i forbindelse med tilstedeværelsen af bluetongue i Danmark. I disse certifikater er det vigtigt, at orientere sig i de konkrete attestationer og ordlyden heri. Flere certifikater nævner vaccination som en mulighed for eksport af f.eks. levende dyr eller avlsmateriale. Ved brug af den vaccine (BULTAVO-3), som er tilgængelig i Danmark, er der ukendte faktorer som bl.a. dækningsperioden og effekten. Derfor er det vurderet, at BULTAVO-3 ikke kan benyttes til at opfylde kravet om vaccination i certifikaterne.

Nogle certifikater har krav til enten vektorbeskyttelse af dyrene eller vektorbeskyttede virksomheder. På nuværende tidspunkt er det muligt at beskytte dyr mod vektorbid ved fem godkendte insekticider. Der findes ingen vektorbeskyttede virksomheder på nuværende tidspunkt.

Mælk og mælkeprodukter, kød og kødprodukter samt flere produkter udgør ingen smitterisiko i henhold til WOAH (artikel 8.3.2.). Tredjelandsmyndigheder kan dog have en anden opfattelse, og derfor er det eksportørens eget ansvar at sikre sig, at tredjelandsmyndigheden vil godkende en sådan forsendelse.

Ja, raske dyr fra en smittet besætning må gerne sendes til slagteri i Danmark.

Raske dyr fra en smittet besætning kan ikke umiddelbart sendes til slagtning i et andet land. Der er særlige krav til virksomheden.

Læs mere om betingelserne for flytning af drøvtyggere til slagtning.