Information til jægere og fiskere

Læs her, hvordan du bedst sikrer fjerkræ- og fuglehold mod smitte med fugleinfluenza og hvad du gør, hvis du har mistanke om smitte.

Smittebeskyttelse

Minimer chancen for fugleinfluenza efter jagt og færdsel i naturen

Efter jagt og færdsel i naturen bør m​​an være særlig opmærksom på risikoen for at bringe smitte ind i fjerkræproduktionen.

  • Efter håndtering af fjervildt skal der gå mindst 48 timer før besøg i besætninger med fjerkræ.
  • Beklædning og fodtøj, anvendt på jagten, må ikke komme i kontakt med fjerkræ.
  • Hunde brugt til jagt må ikke – på grund af risiko for smittespredning – komme i kontakt med tamfjerkræ.
  • Det anbefales, at hunde ikke fodres med råt kød og indmad fra fugle nedlagte i områder hvor der er konstateret fugleinfluenza i de vilde fugle.
  • Jægere bør ikke fodre ved vandhuller, da det kan tiltrække trækfugle.

Minimer chancen for fugleinfluenza ved fangst af krager og husskader i fælder

I marts og april måned er det tilladt for jægere at fange krager og husskader i fælder. Ved fangst i fælder er man i tæt kontakt med fuglene, og der kan være risiko for, at man utilsigtet fører smitte videre til fjerkræproduktionen (ligesom ved anden jagt og færdsel i naturen).

  • Man bør følge de samme retningslinjer, hvad angår kontakt til besætninger med fjerkræ, samt beklædning og fodtøj.
  • Desuden skal jægeren sikre sig, at de aflivede fugle bliver bortskaffet forsvarligt. De bør pakkes i en pose og smides i skraldespanden.
  • Efter håndtering af fældefangede fugle skal man vaske hænderne i varmt vand og sæbe. Eventuel virus dræbes af håndvask med sæbe. Hvis der bliver fanget fugle, der ser syge ud, frarådes det at håndtere fuglene. Kontakt i stedet den lokale fødevareregion.

Jagt med falke og motionsflyvning

Jagt med falke og motionsflyvning med rovfugle er tilladt, såfremt jagten og motionsflyvning ikke foregår i restriktionszoner oprettet af Fødevarestyrelsen i forbindelse med et udbrud af fugleinfluenza.

Håndtering og spisning af tilberedt fjerkræ

Fugleinfluenza og håndtering og tilberedning af nedlagt fjerkræ

Det vigtigste er, at du vasker hænder i varmt vand og sæbe ofte. Hvis det er mere praktisk, kan du bruge håndsprit (70 %), efter at du har fjernet synligt snavs på hænderne.

Når du håndterer nedlagt fjervildt, kan du teoretisk udsættes for smitte ved at indånde virusholdigt støv, eller du kan komme i kontakt med smitte fra dyrets indvolde eller tarmindhold. For at mindske en eventuel risiko for smitte gennem støv kan du flå nedlagt fjervildt i stedet for at plukke det, da det giver mindre støv. Alternativt kan nedlagt fjervildt bestøves med vand, skoldes eller vokses før plukning. Ved udendørs håndtering af fjervildt vil der være en mindre støvkoncentration. Hvis det støver meget, eller hvis du håndtere store mængder fuglevildt, bør du anvende en FFP3-maske ("virusmaske") til opfangning af støv.

Fugleinfluenza og spisning af tilberedt fjerkræ

Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Af hensyn til risikoen for bakterier som salmonella, campylobacter m.v. bør man dog vaske hænder, når man har rørt ved råt kød, og desuden tilberede kødet godt. Bakterier og virus dræbes ved 70 °C.

Hvis dyret viser unormal adfærd, kan det være tegn på, at dyret er sygt. Du skal ikke spise syge fugle.

Hvordan smitter fugleinfluenza?

Smitte sker typisk ved tæt kontakt med smittede fugle eller deres ekskrementer.

​​​​​Under normale forhold udgør fugleinfluenza (aviær influenza) ingen smitterisiko for mennesker.

Store mængder af virus formodes at blive udskilt via afføring fra influenzasmittede fugle, ligesom virus udskilles fra luftvejene. Smitte sker ved tæt kontakt med levende, smittede fugle eller fra støv, der indeholder tørrede og pulveriserede ekskrementer.

Har du mistanke om sygdom blandt vilde fugle?

Ved mistanke om sygdom blandt de vilde fugle må fuglene ikke tages med hjem og bruges til fx træning af jagthunde.

Observerer jægere, fiskere o.a. unormalt mange døde og syge fugle i vådområder, ved vandhuller og vandløb, opfordrer Fødevarestyrelsen dem til at kontakte myndighederne.

Hvis du finder flere døde vilde fugle, skal du kontakte Fødevarestyrelsen. Vandfugle, rovfugle og kragefugle har særlig interesse i forhold til Fødevarestyrelsens overvågning for fugleinfluenza

Fugleinfluenza

Information til hobbyholdsejere

Har du et mindre hobbyhold eller et par høns i baghaven? Så læs med her.