Typer af fødevarekontrol

Basiskontrol er bl.a. de kontroller, der udføres efter faste kontrolfrekvenser eller som en stikprøve. Basiskontrol omfatter også kontrol i forbindelse med autorisation af en virksomhed.

Basiskontrol er forebyggende

Basiskontrol sikrer et grundlæggende niveau af kontrol i den samlede gruppe af kontrolobjekter. Basiskontrol består af tre kontrolindsatser:

• starthjælp til nye virksomheder
• stikprøvebaseret basiskontrol
• frekvensbaseret basiskontrol

Starthjælp

Nye fødevarevirksomheder kommer godt fra start med vejledning. Disse fødevarevirksomheder får et første kontrolbesøg, hvor de hjælpes godt i gang, og hvor der er god tid til vejledning. Vi kalder denne vejledning for starthjælpsvejledning. Fødevarestyrelsen ringer og aftaler tidspunktet for kontrolbesøget, så I kan sørge for, at de rette personer fra virksomheden er til stede ved besøget.

Alle fødevarevirksomheder kan få basiskontrolbesøg

Hyppigheden af, hvor ofte din virksomhed får basiskontrolbesøg, varierer og afhænger af din virksomheds aktiviteter. Fødevarestyrelsen indplacerer alle kontrolobjekter i én af de to grupper, der definerer typen af basiskontrol; stikprøvebaseret basiskontrol og frekvensbaseret basiskontrol.

Læs mere i vejledning om kontrolindsatser

Stikprøvebaseret basiskontrol

Langt de fleste fødevarevirksomheder får stikprøvebaseret basiskontrol. Detailvirksomheder som fx cafeer, restauranter og supermarkeder udvælges til stikprøveprøvekontrol på baggrund af virksomhedens aktiviteter og de data, som Fødevarestyrelsen har fra tidligere kontrolbesøg. Det gælder også for engrosvirksomheder, som ikke foretager behandling af fødevarer. 

Udpegningen af de virksomheder, der skal have stikprøvekontrol sker ved hjælp af en analysemodel udviklet af Fødevarestyrelsen. For nogle virksomheder vil der være års mellemrum mellem kontrolbesøgene, mens andre kan få flere kontroller inden for samme år. Virksomheder, der har problemer med at overholde reglerne, vil få mere kontrol end andre.

Læs om kontrol af virksomheder med ultralav risiko

Frekvensbaseret basiskontrol

Engrosvirksomheder får regelmæssig kontrol. Engrosvirksomheder med produktion af fødevarer og detailvirksomheder, som producerer fødevarer til mange, vil få regelmæssig kontrol. Det vil sige kontrol med en fast frekvens. Vi kalder det frekvensbaseret basiskontrol. Frekvensen kan variere fra 4 basis-kontrolbesøg om året og til kontrol efter behov.

Virksomheder der tilbereder økologiske fødevarer og virksomheder med import, eksport eller slagtning, får også kontrolleret disse aktiviteter med faste frekvenser. I Vejledningen om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande, er Fødevarestyrelsens kontrol af disse virksomheder beskrevet.

Læs Vejledningen om kontrol med virksomheder, der eksporterer til tredjelande (pdf)

Dybdegående kontrol er indsatser målrettet virksomheder, der har et øget behov for kontrol eller vejledning.

Dybdegående kontrol omfatter følgende tre kontrolindsatser:

• Kontrol efter anmeldelse
• Prioriteret indsats
• Kampagnekontrol

Kontrol efter anmeldelse

Fødevarestyrelsen udfører som udgangspunkt kontrolbesøg, når forbrugere klager over forhold i en fødevarevirksomhed. Informationer fra forbrugerklager er værdifuld viden for Fødevarestyrelsen om, at der kan være udfordringer i den pågældende virksomhed og dermed et kontrolbehov. Formålet med kontrol efter anmeldelse er, at vi bruger observationer fra forbrugere og andre til at styrke kontrollen. Forbrugeranmeldelser følges altid op med en drøftelse med anmelder, hvis anmelderen er kendt. Målgruppen for kontrol efter anmeldelse er også f.eks. detailvirksomheder under bagatelgrænsen og engrosvirksomheder, som er undtaget fra kravet om registrering og autorisation.

Prioriteret indsats

Prioriteret indsats skal – ligesom andre kontrolindsatser - øge virksomhedernes forståelse for fødevarelovgivningen. Her sker det ved, at vi gennemfører kontrolbesøg hos fødevarevirksomheder, der kan have særligt behov for kontrol. Fødevarestyrelsen kan også bruge prioriteret indsats til at udføre kontrol i små virksomheder, som ellers sjældent får kontrol. Projekterne kan løbende ændres, så Fødevarestyrelsen hurtigt kan reagere på udvikling i erhvervet og aktuelle problemområder. Indsatsen tilrettelægges halvårligt på baggrund af bl.a. faglige vurderinger og tendenser i kontrolresultaterne.

Kampagnekontrol

Kontrolkampagner skal øge fokus på risikoområder. Fødevarestyrelsen udfører hvert år kontrolkampagner, hvor vi sætter fokus på særlige områder. Vi udvælger områder, som, vi skønner, har behov for en særlig kontrolindsats. Kontrolkampagnerne kan have fokus på en kendt risiko, men kan også give Fødevarestyrelsen mere viden om et særligt område. Kontrolkampagnerne planlægges for et år ad gangen.

Læs mere om kontrolkampagner

Opfølgende kontrol er målrettet dem, der har overtrådt reglerne

• Første opfølgende kontrolbesøg: målrettet de regler, du har overtrådt.
• Andet opfølgende kontrolbesøg: en standard kontrol. Her kontrollerer vi bl.a. virksomhedens hygiejne, egenkontrol og godkendelser. 

 Om den opfølgende kontrol

• Formål med opfølgende kontrol. Formålet med at gennemføre to opfølgende kontroller i kontrolobjekter, der har fået en sanktion, er at kontrollere, om virksomheden har rettet op på forholdet og efterfølgende overholder reglerne. Målet er også at styrke kontrolobjektets motivation til at følge reglerne fremadrettet og sikre en høj fødevaresikkerhed. Formålet er samtidig at løfte regelefterlevelsen på længere sigt.
• Målgruppe for opfølgende kontrol. Målgruppen for to opfølgende kontroller er kontrolobjekter, der har fået en sanktion. 
• Kontrollens indhold. Det første af de to opfølgende kontrolbesøg er målrettet de regler, virksomheden har overtrådt og vil derfor typisk være en kortere kontrol. Det andet kontrolbesøg udføres som en standardkontrol, som betyder at omfanget og emnerne svarer til en basiskontrol.
• Virksomhederne skal betale for de to opfølgende kontroller. Alle typer virksomheder skal betale særskilt for de opfølgende/ekstra kontrolbesøg, når de har overtrådt reglerne og har fået en sanktion. En sanktion kan f.eks. være en indskærpelse, et påbud, et forbud eller en administrativ bøde. 
  Kravet om betaling gælder også for virksomheder, som ikke betaler for de regelmæssige ordinære kontrolbesøg. Detailvirksomheder, der kun sælger direkte til borgere, fx kiosker og restauranter, skal også betale for det ekstra kontrolbesøg.
  Læs om betaling for opfølgende kontrolbesøg og evt. prøver, der bliver udtaget

• Kontrolrapporten viser, om det er opfølgende kontrol. Af kontrolrapporten (smiley-rapporten) fremgår, hvilken type kontrol Fødevarestyrelsen har udført. Hvis der er kryds i rubrikken ”ekstra kontrol”, skyldes det, at kontrolbesøget er et opfølgende besøg på et tidligere besøg, hvor der blev konstateret overtrædelser og givet sanktioner. I så fald skal virksomheden betale for kontrolbesøget. De seneste fire kontrolrapporter for alle virksomheder findes på www.findsmiley.dk.
• Prøver ved den opfølgende kontrol. Prøver kan udtages for at kontrollere virksomhedens produktionsforhold og hygiejne, tilsætningsstofanvendelse, mulige forureningskilder m.m. samt for at verificere virksomhedens egenkontrolresultater.
• Hvad sker der, hvis virksomheden får sanktioner på en opfølgende kontrol? Hvis Fødevarestyrelsen på en opfølgende kontrol igen konstaterer overtrædelse af reglerne og sanktionerer, får du to nye opfølgende kontrolbesøg. Det gælder uanset, om overtrædelsen er ny eller skyldes, at virksomheden ikke har rettet op på en tidligere overtrædelse.​