Typer af fødevarekontrol

Alle fødevarevirksomheder kan få kontrolbesøg. Der er forskellige typer af kontrol, og her finder du en oversigt over alle typer af kontrol under fødevareområdet.

Baggrunden for Fødevarestyrelsens kontrolkoncept

Den kontrol, Fødevarestyrelsen udfører, har baggrund bl.a. i EU-regler og danske love og bekendtgørelser, samt en fælles kontrolstrategi for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

​​Konceptet for Fødevarestyrelsens kontrol

Fødevarevirksomhederne skal overholde reglerne. Det er altid den enkelte virksomheds ansvar at sætte sig ind i reglerne og sørge for, at de bliver overholdt. Fødevarestyrelsens kontrol skal medvirke til, at reglerne bliver overholdt ved at vejlede og ved at reagere på overtrædelser med de nødvendige sanktioner. 

Kontrollen planlægges ud fra virksomhedernes aktiviteter

Konceptet for Fødevarestyrelsens kontrol er designet til at give mest mulig effekt af kontrollen. Det sker ved bl.a. at målrette kontrollen til de områder og virksomheder, som har de mest risikobetonede aktiviteter, og der hvor behovet for kontrol er størst. Det betyder også, at virksomheder, som overholder fødevarelovgivningen, får færre kontrolbesøg. Kontrolkonceptet er fleksibelt, så vi kan sætte ind overfor virksomheder med behov for særligt fokus, nye risici eller fødevarer, der udgør en særlig risiko.

Tre kontrolkategorier

Basiskontrol er bl.a. de kontroller, der udføres efter faste kontrolfrekvenser eller som en stikprøve. Basiskontrol omfatter også kontrol i forbindelse med autorisation af en virksomhed.

Basiskontrol er forebyggende

Basiskontrol sikrer et grundlæggende niveau af kontrol i den samlede gruppe af kontrolobjekter. Basiskontrol består af tre kontrolindsatser:

  • starthjælp til nye virksomheder
  • stikprøvebaseret basiskontrol
  • frekvensbaseret basiskontrol
Starthjælp

Nye fødevarevirksomheder kommer godt fra start med vejledning. Disse fødevarevirksomheder får et første kontrolbesøg, hvor de hjælpes godt i gang, og hvor der er god tid til vejledning. Vi kalder denne vejledning for starthjælpsvejledning. Fødevarestyrelsen ringer og aftaler tidspunktet for kontrolbesøget, så I kan sørge for, at de rette personer fra virksomheden er til stede ved besøget.

Alle fødevarevirksomheder kan få basiskontrolbesøg

Hyppigheden af, hvor ofte din virksomhed får basiskontrolbesøg, varierer og afhænger af din virksomheds aktiviteter. Fødevarestyrelsen indplacerer alle kontrolobjekter i én af de to grupper, der definerer typen af basiskontrol; stikprøvebaseret basiskontrol og frekvensbaseret basiskontrol.

Læs mere i vejledning om kontrolindsatser

Stikprøvebaseret basiskontrol

Langt de fleste fødevarevirksomheder får stikprøvebaseret basiskontrol. Detailvirksomheder som fx cafeer, restauranter og supermarkeder udvælges til stikprøveprøvekontrol på baggrund af virksomhedens aktiviteter og de data, som Fødevarestyrelsen har fra tidligere kontrolbesøg. Det gælder også for engrosvirksomheder, som ikke foretager behandling af fødevarer. 

Udpegningen af de virksomheder, der skal have stikprøvekontrol sker ved hjælp af en analysemodel udviklet af Fødevarestyrelsen. For nogle virksomheder vil der være års mellemrum mellem kontrolbesøgene, mens andre kan få flere kontroller inden for samme år. Virksomheder, der har problemer med at overholde reglerne, vil få mere kontrol end andre.

Læs om kontrol af virksomheder med ultralav risiko

Frekvensbaseret basiskontrol

Engrosvirksomheder får regelmæssig kontrol. Engrosvirksomheder med produktion af fødevarer og detailvirksomheder, som producerer fødevarer til mange, vil få regelmæssig kontrol. Det vil sige kontrol med en fast frekvens. Vi kalder det frekvensbaseret basiskontrol. Frekvensen kan variere fra 4 basis-kontrolbesøg om året og til kontrol efter behov.

Virksomheder der tilbereder økologiske fødevarer og virksomheder med import, eksport eller slagtning, får også kontrolleret disse aktiviteter med faste frekvenser. I Vejledningen om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande, er Fødevarestyrelsens kontrol af disse virksomheder beskrevet.

Læs Vejledningen om kontrol med virksomheder, der eksporterer til tredjelande (pdf)

Dybdegående kontrol er indsatser målrettet virksomheder, der har et øget behov for kontrol eller vejledning.

Dybdegående kontrol omfatter følgende tre kontrolindsatser:

  • Kontrol efter anmeldelse
  • Prioriteret indsats
  • Kampagnekontrol

Kontrol efter anmeldelse

Fødevarestyrelsen udfører som udgangspunkt kontrolbesøg, når forbrugere klager over forhold i en fødevarevirksomhed. Informationer fra forbrugerklager er værdifuld viden for Fødevarestyrelsen om, at der kan være udfordringer i den pågældende virksomhed og dermed et kontrolbehov. Formålet med kontrol efter anmeldelse er, at vi bruger observationer fra forbrugere og andre til at styrke kontrollen. Forbrugeranmeldelser følges altid op med en drøftelse med anmelder, hvis anmelderen er kendt. Målgruppen for kontrol efter anmeldelse er også f.eks. detailvirksomheder under bagatelgrænsen og engrosvirksomheder, som er undtaget fra kravet om registrering og autorisation.

Prioriteret indsats

Prioriteret indsats skal – ligesom andre kontrolindsatser - øge virksomhedernes forståelse for fødevarelovgivningen. Her sker det ved, at vi gennemfører kontrolbesøg hos fødevarevirksomheder, der kan have særligt behov for kontrol. Fødevarestyrelsen kan også bruge prioriteret indsats til at udføre kontrol i små virksomheder, som ellers sjældent får kontrol. Projekterne kan løbende ændres, så Fødevarestyrelsen hurtigt kan reagere på udvikling i erhvervet og aktuelle problemområder. Indsatsen tilrettelægges halvårligt på baggrund af bl.a. faglige vurderinger og tendenser i kontrolresultaterne.

Kampagnekontrol

Kontrolkampagner skal øge fokus på risikoområder. Fødevarestyrelsen udfører hvert år kontrolkampagner, hvor vi sætter fokus på særlige områder. Vi udvælger områder, som, vi skønner, har behov for en særlig kontrolindsats. Kontrolkampagnerne kan have fokus på en kendt risiko, men kan også give Fødevarestyrelsen mere viden om et særligt område. Kontrolkampagnerne planlægges for et år ad gangen.

Læs mere om kontrolkampagner

Opfølgende kontrol er målrettet dem, der har overtrådt reglerne.

Fødevarestyrelsen følger op på overtrædelser af reglerne. Hvis du overtræder reglerne, udfører Fødevarestyrelsen opfølgende kontrol i din virksomhed: 

Kun én opfølgende kontrol efter indskærpelser givet fra 1. oktober 2024

Indskærpelser givet fra 1. oktober 2024 medfører kun én opfølgende kontrol. Denne opfølgende kontrol er en standardkontrol. Ud over at følge op på den eller de overtrædelser, der udløste indskærpelser, skal kontrollen gennemføres efter de generelle principper om standardkontrol med kontrol af flere lovgivningsområder.

To opfølgende kontroller efter andre sanktioner end indskærpelser

Fødevarestyrelsen udfører fortsat to opfølgende kontroller efter påbud, forbud, bøder mv. – dvs. alle andre sanktioner end indskærpelser.

Første opfølgende kontrol er målrettet de regler, du har overtrådt.

Anden opfølgende kontrol er en standard kontrol. Her kontrollerer vi flere lovgivningsområder herunder virksomhedens hygiejne, egenkontrol og godkendelser.

To opfølgende kontroller efter sanktioner i Virksomheder med Dårlig Regelefterlevelse

I kontrolobjekter der er kategoriseret som Virksomheder med Dårlig Regelefterlevelse udføres fortsat to opfølgende kontroller uanset sanktions karakter.

Virksomheder med dårlig regelefterlevelse

Virksomhederne skal betale for opfølgende kontrol 

Alle typer virksomheder skal betale særskilt for den opfølgende/ekstra kontrol, når de har overtrådt reglerne og har fået en sanktion. En sanktion kan f.eks. være en indskærpelse, et påbud, et forbud eller en administrativ bøde. 

Kravet om betaling gælder også for virksomheder, som ikke betaler for de regelmæssige ordinære kontrolbesøg. Detailvirksomheder, der kun sælger direkte til borgere, fx kiosker og restauranter, skal også betale for den ekstra kontrol.

Læs om betaling for opfølgende kontrol og evt. prøver, der bliver udtaget.

Kontrolrapporten viser, om det er opfølgende kontrol 

Af kontrolrapporten (smiley-rapporten) fremgår, hvilken type kontrol Fødevarestyrelsen har udført. Hvis der er kryds i rubrikken ”ekstra kontrol”, skyldes det, at kontrollen er en opfølgende kontrol på et tidligere besøg, hvor der blev konstateret overtrædelser og givet sanktioner. I så fald skal virksomheden betale for kontrollen. De seneste fire kontrolrapporter for alle virksomheder findes på www.findsmiley.dk.

Prøver ved den opfølgende kontrol 

Prøver kan udtages for at kontrollere virksomhedens produktionsforhold og hygiejne, tilsætningsstofanvendelse, mulige forureningskilder m.m. samt for at verificere virksomhedens egenkontrolresultater.

Hvad sker der, hvis virksomheden får sanktioner på en opfølgende kontrol? 

Hvis Fødevarestyrelsen på en opfølgende kontrol igen konstaterer overtrædelse af reglerne og sanktionerer, får du på ny opfølgende kontrol. Det gælder uanset, om overtrædelsen er ny eller skyldes, at virksomheden ikke har rettet op på en tidligere overtrædelse.​

Vejledning om kontrolindsatser på fødevareområdet

Kontrolindsatsvejledningen beskriver i detaljer konceptet for kontrol for fødevarevirksomheder – herunder hvor ofte en virksomhed får kontrol.

Kontrolindsatsvejledning

Prøveresultater

Fødevarestyrelsen offentliggør løbende resultater af prøver taget i forbindelse med kontrollen.

Gå til prøveresultaterne