Mærkning af foder til hunde og katte

Foder kan have mange formål. Derfor skal det fremgå af mærkningen af produktet, hvad anvendelsesformålet er. Det betyder, at følgende skal fremgå af mærkningen:

• typen af foder, herunder om det er et fodermiddel eller en foderblanding
• den eller de dyrearter eller livsstadier, som foderet kan anvendes til, f.eks. om det er til hunde eller katte, eller til unge eller gamle dyr, hvis det er defineret
• eventuelle begrænsninger for, hvor længe foderet må anvendes, altså den konkrete holdbarhed af foderet.

 Foder er et overordnet begreb, som dækker alt lige fra fodermidler, som fiskeolie eller hvede, til de mange typer af foderblandinger, der hver især er sammensat, så de kan opfylde behovet for næringsstoffer, energi og fibre hos de forskellige dyrearter i forskellige livsstadier.

Fodermidler

Fodermidler er produkter, hvis væsentligste formål er at opfylde dyrs ernæringsbehov. De kan have vegetabilsk, animalsk eller mineralsk oprindelse.

Fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstoffer er stoffer eller mikroorganismer, som tilsættes foder eller vand for at opfylde en eller flere funktioner, f.eks. vitaminer eller aromaer.

Foderblandinger

Foderblandinger er blandinger af mindst to fodermidler, med eller uden fodertilsætningsstoffer, i form af fuldfoder eller tilskudsfoder.

Fuldfoder er foderblandinger, som på grund af deres sammensætning dækker den daglige ration for et dyr.

Tilskudsfoder er foderblandinger, som har et stort indhold af visse stoffer, og som på grund af deres sammensætning kun dækker den daglige ration, hvis dyret også får andet foder.

Det skal fremgå af mærkningen, hvilke fodermidler og fodertilsætningsstoffer, der er i foderet.

Foderets indhold af visse af de såkaldte makronæringsstoffer skal også fremgå af mærkningen. De obligatoriske angivelser er følgende:

• "råprotein" eller "protein"
• "råfedt" eller "fedtindhold"
• "træstof" (ufordøjelige fibre)
• "råaske" (uorganisk stof)

Det er ikke et krav at indholdet af kulhydrater, som stivelse og sukker, samt energi fremgår af mærkningen.

Indholdet af vand i foder skal angives, hvis dette er over 14 %.

Indhold af fodermidler

Det skal fremgå af mærkningen, hvilke fodermidler, der er i foder.

Indholdet af fodermidler skal nævnes i rækkefølge efter faldende vægt. Det betyder, at det fodermiddel, der er mest af i en foderblanding, skal nævnes først, og at indholdet af øvrige fodermidler skal angives i rækkefølge efter hvor meget der er i foderet. Det er derimod ikke et krav, at vægtprocenten fremgår.

Hvis et fodermiddel, f.eks. kylling eller fisk, fremhæves i tekst eller billeder, så skal vægtprocenten for dette fodermiddel dog fremgå.

Fodervirksomheden har mulighed for kun at angive indholdet af fodermidler i overordnede kategorier som f.eks. ”Kød og animalske biprodukter” og ”Fisk og fiskeprodukter”. Det er dog et krav, at du som forbruger kan få oplyst navnene på de enkelte fodermidler ved kontakt til fodervirksomheden. Kontaktinformation skal fremgå af mærkningen. 

Indhold af fodertilsætningsstoffer

For mange fodertilsætningsstoffer er der fastsat grænseværdier for indhold i foder. Det gælder f.eks. mikromineraler som zink og kobber samt visse vitaminer.

For fodertilsætningsstoffer med fastsatte grænseværdier, skal indholdet altid angives på mærkningen med navn, identifikationsnummer og mængde.

Det samme gælder for fodertilsætningsstoffer, som fremhæves på mærkningen, f.eks. i tekst eller som en del af en figur. Det kan f.eks. være, hvis en fodervirksomhed har fremhævet i teksten, at foderet indeholder L-carnitin og taurin.

For nogle fodertilsætningsstoffer er det ikke et krav, at det specifikke fodertilsætningsstof er oplyst på mærkningen. Der er nemlig mulighed for kun at angive den overordnede gruppe af fodertilsætningsstoffer for de stoffer, der tilhører grupperne ”Konserveringsmidler”, ”Antioxidanter”, ”Farvestoffer” og ”Aromastoffer”.

Det er dog et krav, at du som forbruger kan få oplyst navn og identifikationsnummer på alle tilsatte fodertilsætningsstoffer (på nær aromastoffer) ved kontakt til fodervirksomheden.

Mærkning på foder må ikke vildlede forbrugeren. Det betyder overordnet, at den information, der fremgår af mærkningen, skal være korrekt.

Det betyder også, at mærkningen ikke må tillægge foderet egenskaber, som det ikke har. Mærkningen må heller ikke antyde, at foderet har særlige egenskaber, hvis alt lignende foder har de samme egenskaber. Det betyder f.eks., at man ikke må skrive på foder, at det er allergivenligt, hvis det har samme sammensætning som alt andet lignende foder. Det må derimod gerne fremgå af foder, at det er allergivenligt, hvis det adskiller sig fra andet lignende foder på en måde, så det har denne særlige egenskab.

Foder har til formål at opfylde dyrs ernæringsbehov. Men nogle typer af foder kan også have en særlig effekt, i nogle tilfælde fordi det indeholder et bestemt stof og i andre tilfælde fordi det ikke indeholder et bestemt stof. I andre tilfælde kan mærkningen fremhæve særlige ernæringsegenskaber, særlige ernæringsprocesser eller særlige funktioner.

Det må gerne fremgå af mærkningen, at foder har en særlig effekt. Det kaldes en anprisning. Hvis der fremgår en anprisning på mærkningen, er det et krav, at anprisningen er objektiv og letforståelig for dig som forbruger.

Det er desuden et krav, at der er videnskabelig dokumentation for den særlige effekt, som bliver anprist.