Kontrol af dyrevelfærd

Alle dyr skal have tilstrækkelig plads til, at de kan vende sig og lægge sig uden hindring. Det står i dyrevelfærdsloven.

Pladskravene er fastsat i lovgivningen. En gris på f.eks. 100 kg skal have mindst 0,65 kvadratmeter gulvareal. Kravene afhænger af grisens vægt, men landmanden kan altid give dyrene mere plads.

Læs mere i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise

Antallet af grise, der bliver transporteret levende fra Danmark til andre lande, ligger på omkring 14-17 mio. om året fordelt på 25-30.000 forsendelser. Langt de fleste af dem er smågrise, der bliver sendt til videre opfedning i Tyskland og Polen.

Grise skal ikke nødvendigvis have halm. Ifølge EU-reglerne skal grise have adgang til en ”tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde grises behov for beskæftigelses- og rodemateriale.” Det kan f.eks. være halm.

EU-reglerne nævner eksempler på materialer, men angiver ikke mængde og tildelingsmåde. Fødevarestyrelsen har derfor konkretiseret i en vejledning på baggrund af en faglige vurdering og praktiske erfaringer. I vejledningen fremgår det blandt andet hvilke materialer, der kan anvendes, samt hvor meget og hvordan det skal tildeles.

Se vejledningen om beskæftigelses- og rodemateriale (pdf)

Det er i dansk lovgivning krav om, at der i stalde, hvor grisene går i løse grupper, er overbrusningsanlæg, der kan nedkøle grisene med vand, så de ikke får det for varmt.

1. marts 2025 trådte en politisk aftale i kraft om, at overbrusningsanlæggene skal anvendes med passende varighed og frekvens.

Læs mere om den politiske aftale

Rutinemæssigt halekupering af grise er forbudt i Danmark og EU. Grise må dog halekuperes, hvis en række betingelser er opfyldt:

• Skriftlig dokumentation for, at der er problemer med halebidte grise i besætningen.
• Risikovurdering i besætningen, der kortlægger de risikofaktorer, der har betydning for udbrud af halebid.
• Handlingsplan for, hvornår de forskellige risici er udbedret og der kan produceres hold af grise med hele haler i besætningen.

Mange landmænd vælger at halekupere deres grise for at undgå halebid.

Se vejledningen om risikovurdering for halebid (pdf)

Det vurderes, at over 95 pct. af alle grise i Danmark halekuperet, viser tal fra erhvervet. Fødevarestyrelsen laver ikke opgørelser for antallet af halekuperinger.

Som en del af Dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om Dyrene” fra 2024 blev en undersøgelse igangsat, der skulle undersøge muligheden for at indføre en afgift i regi af svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de producenter, som ikke halekuperer.

Læs mere om tilskudsordningen

Grise skal altid være lokalbedøvet forud for kastration, og der skal gives længerevarende smertebehandling. Det blev i 2025 politisk besluttet, at der indføres krav om anvendelse af bedøvelse ved kastration af pattegrise.

Læs mere om den politiske aftale

Læs mere om kastration af grise

Det er tilladt at mærke grise inden slagtning med en såkaldt tatoveringshammer én gang på hver skinke. Tatoveringshammeren bruges for at grisene kan spores tilbage til deres besætning.

Overtatovering, fejltatovering og slagmærker konstateres typisk først, når grisen er slagtet og har undergået slagtemæssig behandling, hvor hårene fjernes og huden blottes, så skaderne kan observeres.

I 2024 havde Fødevarestyrelsen skærpet fokus på tatoveringsmærker. Det øgede fokus på overtatovering og fejltatovering har medført et øget antal sanktioner i 2024.

Læs mere om mærkning og registrering af grise

Søer må fikseres i en begrænset periode i forbindelse med faring og diegivning for at beskytte smågrisene fra at blive mast.

Det er politisk besluttet i dyrevelfærdsaftalen "Sammen om Dyrene" fra 2024, at det ikke længere skal være muligt at fiksere søer, bortset fra få dage omkring faring.

Læs mere i dyrevelfærdsaftalen "Sammen om Dyrene" fra 2024 (pdf)

Når Fødevarestyrelsen er på kontrol, kigger de tilsynsførende på, om skaden på dyret lige er sket, eller om dyret burde have været behandlet tidligere. Hvis et dyr ikke får den nødvendige behandling i form af f.eks. sygesti eller medicin, så giver Fødevarestyrelsen en sanktion.

Håndteringen af syge dyr og tilskadekomne grise er den hyppigste årsag til sanktion i kontrollen af grisebesætninger, viser Dyrevelfærdsrapporten 2025 (med tal fra 2024).

Læs Dyrevelfærdsrapporten 2025

Ca. 22 pct. af pattegrisene i den danske kødproduktion er enten dødfødte eller dør inden fravænning fra soen, viser beregninger, som Seges Innovation har udarbejdet for Landbrug & Fødevarer.

Sodødeligheden ligger på ca. 15 pct, viser beregninger fra Seges Innovation. Dvs., at søerne enten er fundet døde eller aflives, inden de når til slagtning.

Se beregningerne fra Seges Innovation

Grisetransporter i EU må højst vare 24 timer. Derefter er der krav om, at grisene skal læsses af, fodres og vandes, og de skal have en hvileperiode på mindst 24 timer inden evt. videre transport.

Forud for transporter, der varer mere end 8 timer, skal den, der organiserer transporten, indsende en såkaldt logbog til Fødevarestyrelsen. Logbogen, der bl.a. indeholder den planlagte rute, angivelse af transportkøretøj og lignende, valideres af Fødevarestyrelsen forud for transporten, såfremt planen er realistisk.

Når grisetransporter afgår fra Danmark til udlandet, skal alle grisene kontrolleres af Fødevarestyrelsens dyrlæger. Dyrlægerne udsteder certifikater, hvoraf bl.a. dyrenes og oprindelsesstedets sundhedsstatus fremgår, og om dyrene er transportegnede.

Der er regler for transportmidler til grisetransport og for transportforholdene. Fødevarestyrelsen udfører stikprøvekontroller ved ca. 5 pct. af alle transporter til udlandet og ved 0,5 pct. af de transporter, der ankommer til danske slagterier. Her kontrolleres transportmidlets indretning og funktion samt transportforholdene for dyrene, for eksempel adgang til vand, ventilation, og om den plads, som grisene har til rådighed, er i overensstemmelse med reglerne.

Når en længerevarende transport til udlandet er gennemført, skal transportøren give Fødevarestyrelsen adgang til data om transporten, herunder GPS-data og registreringer fra temperaturovervågningssystemet på køretøjet. Fødevarestyrelsen kontrollerer, at transporten er udført efter reglerne og bl.a. holdt sig inden for maksimale transporttider og temperaturgrænserne.

På slagteriet bliver grisene bedøvet, typisk ved at de i grupper sænkes ned i et kammer med CO2-gas, der får dem til at miste bevidstheden efter få sekunder. Når grisene er bevidstløse, hænges de op i bagbenene, hvorefter halspulsåren skæres over, og de afblødes.

Alle dyr skal have tilstrækkelig plads til, at de kan vende sig og lægge sig uden hindring. Det står i dyrevelfærdsloven.

Bestanden af kvæg i Danmark ligger omkring 1,4-1,5 mio. dyr. Heraf er ca. 550.000 malkekøer, 650.000 kvier og 200.000 tyre og stude, viser tal fra Danmarks Statistik.

Se tal fra Danmarks Statistik

Ca. halvdelen af den samlede kvægbestand i Danmark kommer på græs en del af året, viser Danmarks Statistiks tal fra 2020. For malkekvæg er det ca. 30 pct. mens ca. 60 pct. af kvæg i kødproduktionen kommer på græs i sommerperioden.

Se tal fra Danmarks Statistik

Kalve skal være sammen med koen i mindst 12 timer efter kælvning. Der skal være tilstrækkelig plads til, at de kan færdes uforstyrret. Med Dyrevelfærdsmærkets tre hjerter, skal de have mindst 24 timer sammen.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

Kalve under otte uger må gerne være opstaldet enkeltvis. Dog skal kalven have adgang til både at se og røre andre kalve.

Når kalve bliver otte uger, skal de gå sammen med andre kalve – medmindre en dyrlæge har vurderet, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

Kalve under otte uger må anbringes i enkeltbokse. Skillevægge skal dog være med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve.

Når kalve bliver otte uger skal de gå sammen med andre – medmindre en dyrlæge har vurderet, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

En malkeko begynder at producere mælk, når den har fået sin første kalv. En ko er typisk omkring to år, når den får sin første kalv.

På slagteriet bliver kvæget bedøvet, typisk med store boltpistoler, der slår dem bevidstløse på stedet. Herefter bliver dyrene hængt op i bagbenene, hvor de bliver aflivet ved, at halspulsåren skæres over, og dyret afblødes.

Kreaturer må kun kastreres, hvis dyret er bedøvet, inden kastrationen foretages, og kastrationen skal altid foretages af en dyrlæge. Dyret skal samtidig gives længerevarende smertebehandling. For tyrekalve er det tilladt at kastrere med en såkaldt burdizzotang, hvis det sker indenfor dyrets første 4 leveuger, og dyrlægen inden kastrationen har lagt lokalbedøvelse på dyret. Dyret skal efterfølgende gives længerevarende smertebehandling.

Hvis tyrekalve over 4 uger skal kastreres, skal det ske kirurgisk, og dyret skal gives længerevarende smertebehandling.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

Det er tilladt at afhorne kvæg under visse betingelser. Dyret skal bedøves af en dyrlæge og efterfølgende gives længerevarende smertebehandling.

Afhorning af kalve, som er under 3 måneder gamle, kan foretages af den besætningsansvarlige, såfremt bedøvelse af den enkelte kalv er foretaget af en dyrlæge umiddelbart forud for afhorningen.

Afhorning af dyr ved brug af ætsende stoffer, gummibånd, elastratorer og lignende er forbudt.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

Som udgangspunkt er opbinding af kvæg ikke tilladt. Malkekøer og kødkvæg må bindes i op til en time i forbindelse med fodring, eller hvis kortvarig opbinding er nødvendig i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom eller malkning.

Bindestalde til malkekøer, der er taget i brug før den 1. juli 2010, er tilladt indtil 1. juli 2027, såfremt køerne kommer på græs i sommerhalvåret. Bindestalde til kødkvæg, som er taget i brug før den 1. januar 2025 på besætninger med kødkvæg, kan anvendes indtil den 1. januar 2035. Det er ikke tilladt at bygge bindestalde eller omlægge eksisterende stalde til bindestalde.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

Bovaer er et fodertilsætningsstof, der bliver tilsat foder for at mindske metanudslippet fra køer.

Undersøgelser viser, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for mennesker og dyr eller for miljøet. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet.

Undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer. Imidlertid udgør det ikke en risiko.

EFSA har konkluderet, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne.

Læs mere om Bovaer

Den maksimale belægningsgrad i et hus må som udgangspunkt ikke på noget tidspunkt overstige 33 kg levende vægt pr. m2 friareal. Friareal er et areal med strøelse, som kyllingerne har permanent adgang til. Den maksimale belægningsgrad i et hus kan øges op til 39 kg levende vægt pr. m2 friareal, hvis en række betingelser er opfyldt. Det svarer til ca. 20 kyllinger lige inden slagtning.

Landmanden kan dog søge om lov fra Fødevarestyrelsen til at have op til 42 kg pr. kvadratmeter, hvis en række betingelser er opfyldt og den gennemsnitlige belægningsgrad i det pågældende hus på intet tidspunkt overstiger 40 kg levende vægt pr. m2 friareal.

Læs mere om belægningsgraden for slagtekyllinger

Der produceres ca. 110 mio. kyllinger i Danmark om året (jf. Dansk Fjerkræ - Landbrug & Fødevarer) og ved opslag i CHR findes der ca. 222 konventionelle slagtekyllingebesætninger (ikke medregnet hobbylandbrug) og 27 økologiske besætninger.

Se de seneste tal i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR)

Ved ankomst til slagteriet bliver kyllingerne kontrolleret af en dyrlæge for at se, om de er sunde og raske, om de var transportegnede, og om der er tegn på velfærdsproblemer i besætningen. Når slagtekyllingerne er blevet slagtet, bliver nogle af kyllingernes fødder undersøgt for trædepudesvidninger (ammoniakforbrændinger) og der ses også efter andre skader, som kan skyldes velfærdsproblemer i den besætning, hvor kyllingerne kommer fra.

Trædepudesvidninger bliver vurderet med et pointsystem, så hvert hold får en samlet trædepudescore. Hvis der er tegn på velfærdsproblemer kontakter Fødevarestyrelsen producenten og foretager ekstra kontroller.

Læs mere om velfærdsvurderinger ved slagtning

En hurtigt voksende slagtekylling (Ross 308) har en daglig tilvækst på ca. 63 g pr. dag, mens en langsomt voksende, økologisk slagtekylling højst må have en tilvækst på højst 38 g. pr. dag.

Langsommere voksende slagtekyllinger under Det statslige Dyrevelfærdsmærke må have en tilvækst, der skal være mindst 25 pct. langsommere end Ross 308.

Se rapport fra arbejdsgruppen om dyrevelfærd i slagtekyllingeproduktionen (pdf)

Typisk lever konventionelle slagtekyllinger (ofte kaldet turbokyllinger) ca. 35 dage inden slagtning, hvor de vejer ca. 2 kg. Kyllinger med Dyrevelfærdsmærket er af langsommere voksende racer, og de lever derfor en smule længere, inden de når den vægt, hvor de bliver sendt på slagteriet.

Når slagtekyllinger er blevet leveret til slagteriet, tager en medarbejder dem op af kassen og hænger dem op på et transportbånd, inden hovedet føres gennem et strømførende vandbad, der bedøver dyret. Derefter aflives kyllingerne ved at halsen bliver skåret over.

Slagtekyllinger er aktive, når der er lys tændt. Så æder de og drikker vand. For at give kyllingerne mulighed for at sove, er der regler om, at der skal være mørkt i stalden i mindst 6 timer i døgnet.

Som udgangspunkt er det forbudt at trimme næbbet eller amputere tæer, kam og sporer hos kyllinger. Hos de hanekyllinger, der senere skal bruges som handyr ved rugeægsproduktionen (forældredyr) er det dog af hensyn til dyrenes velfærd og i særlige tilfælde tilladt at trimme næbbet og foretage amputationer for at forhindre, at hanerne skader hinanden eller hønerne.

I modsætning til slagtekyllingerne, hvor de hurtigt voksende linjer (Ross 308) slagtes efter ca. 35 dage, lever forældredyrene til slagtekyllingerne i op til 62 uger med henblik på at lægge befrugtede æg.

Da forældredyr til slagtekyllinger har samme genetiske grundlag for hurtig vækst, bliver de fodret langt mindre end slagtekyllingerne (restriktiv fodring) fra omkring dag 7-10, for at de ikke vokser for hurtigt.

Formålet er at mindske helbredsmæssige konsekvenser af den hurtige tilvækst, herunder fedmerelaterede hjertekarsygdomme, halthed forårsaget af overvægt og fertilitetsproblemer.

I stalde må belægningsgraden ikke overstige 9 høner per kvadratmeter nytteareal.

Nytteareal er det areal, som hønerne reelt kan benytte dvs. arealer med en bredde på mindst 30 cm, en hældning på højst 14 pct. og en frihøjde på mindst 45 cm. Reder indgår ikke i opgørelsen af nyttearealet.

I produktionssystemer med flere etager, må der maksimalt være 18 høner per kvadratmeter tilgængeligt areal på gulvniveau.

De hanekyllinger, der aflives lige efter klækning, aflives primært ved gasning med CO2.

Det er også lovligt at aflive hanekyllingerne i en mekanisk kværn (”kyllingeknuser”). Så vidt Fødevarestyrelsen er orienteret, anvendes denne metode kun i meget begrænset omfang i Danmark.

Hvert år aflives ca. 3 mio. daggamle hanekyllinger i Danmark.

Aflivningen er en konsekvens af, at der ikke er noget økonomisk incitament i at opdrætte hanekyllingerne, som ikke kan lægge æg – og som har en meget ringe kødfylde. De aflivede hanekyllinger bruges til bl.a. dyrefoder og biogas.

I Dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” fra 2024 er et af initiativerne at undersøge alternativer til aflivning af hanekyllinger.

Læs mere om den politiske aftale

Høner er typisk 18-20 uger gamle, når de begynder at lægge æg.

Høner i ægproduktionen lægger i gennemsnit ca. 310 æg om året afhængig af race og produktionssystem.

Ca. ni ud af ti af de æglæggende høner i dansk landbrug brækker deres brystben, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Det skyldes bl.a. at de er avlet til at lægge større æg.

Se undersøgelsen fra Københavns Universitet

Et af initiativerne fra Dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” fra 2024 er at igangsætte en screening af brystbensfrakturer hos både konventionelle høns og hos racer, der ikke er almindeligt brugt i produktionen i dag (såkaldte dual-purpose racer).

Læs Dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” (pdf)

På pakkeriet får alle æg et stempel med en kode (f.eks. DK0123456), så du kan se, hvor de kommer fra, og hvordan de er produceret.

Det første tal i koden fortæller om produktionsformen:

• 0 = Økologiske æg
• 1 = Frilandsæg
• 2= Skrabeæg
• 3 = Buræg

Bogstaverne er landekoden, f.eks. står DK for Danmark.

De sidste cifre er æggeproducentens nummer.