Kontrol af dyrevelfærd

Få svar på ofte stillede spørgsmål om dyrevelfærd og Fødevarestyrelsens kontrol med kvæg, grise og fjerkræ.

Grise

Læs om de forskellige kontroltyper hos grise, som har fokus på kontrol af dyrevelfærd.

I løbet af et år kontrollerer Fødevarestyrelsen omkring 20 pct. af alle grisebesætninger. Udpegningen til stikprøvekontrol foregår som regel efter forskellige risikokriterier, som for eksempel kan være besætningsstørrelse eller hvilken produktion, der foregår (smågrise, slagtesvin mv.).

Fødevarestyrelsens tilsynsførende kontrollerer, at dyrene bliver passet, som de skal ifølge reglerne. Her bliver bl.a. kigget efter:

  • Adgang til foder og vand
  • Staldindretning, pladsforhold, gulvareal og bevægelsesfrihed
  • Bygninger, materialer, rengøring, nærmiljø og udstyr
  • Håndtering af syge og tilskadekomne dyr
  • Dokumentation for bl.a. medicinbrug.

Fødevarestyrelsen reagerer altid, hvis der konstateres overtrædelser af regler, og vejleder, hvis der er behov for det. Efter besøget udarbejdes en kontrolrapport. Hvis der bliver givet en sanktion, følger Fødevarestyrelsen op med et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.

Læs mere om de forskellige typer af kontrol

Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger kontrollerer alle grise, der transporteres ud af landet, bl.a. for at vurdere om de er egnet til transport.

Derudover kontrollerer Fødevarestyrelsen også transportmidlerne (typisk lastbiler). Der laves stikprøvekontroller, hvor transportmidlet og transportforholdene kontrolleres, ved ca. 5 pct. af alle transporter af grise, kvæg og fjerkræ ud af Danmark.

Såfremt grisetransporter ud af Danmark varer mere end 8 timer, skal den, der organiserer transporten, indsende en såkaldt logbog til Fødevarestyrelsen på forhånd. Logbogen beskriver den planlagte transport og valideres af Fødevarestyrelsen forud for transporten, såfremt planen er realistisk.

Når transporten er gennemført, kontrolleres det stikprøvevist, om transportøren har overholdt planen i logbogen og bl.a. holdt sig inden for maksimale transporttider og temperaturgrænser. Alle transportkøretøjer, der bruges til længerevarende transporter, er udstyret med GPS og temperatursensorer, der løbende registrerer og gemmer data under transporten. Disse data skal transportøren give Fødevarestyrelsen adgang til i forbindelse med kontrollen.

Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger kontrollerer alle grise, der ankommer til et dansk slagteri for at sikre, at de er sunde, raske og egnet til slagtning og for at kontrollere, om de var transportegnede.

Derudover kontrolleres transportmidlerne og transportforholdene for dyrene stikprøvevist ved ca. 0,5 pct. af transporterne i forbindelse med ankomst til slagteriet.

Efter slagtning bliver dyrene synet for sygdomme eller andet, der potentielt kunne udgøre en sundhedsrisiko for forbrugerne. Der ses også efter tegn på, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling i besætningen eller under transporten, f.eks. ældre skader, slag eller overdreven brug af tatoveringshammer. Fødevarestyrelsen reagerer altid på sådanne fund.

Kvæg

Læs om de forskellige kontroltyper hos slagte- og malkekvæg, som har fokus på kontrol af dyrevelfærd.

I løbet af et år kontrollerer Fødevarestyrelsen omkring 20 pct. af alle kvægbesætninger. Udpegningen til stikprøvekontrol foregår som regel efter forskellige risikokriterier, som for eksempel kan være besætningsstørrelse eller hvilken produktion, der foregår (mælk, kød).

Fødevarestyrelsens tilsynsførende kontrollerer, at dyrene bliver passet, som de skal ifølge reglerne. Her bliver bl.a. kigget efter:

  • Adgang til foder og vand
  • Staldindretning, pladsforhold, gulvareal og bevægelsesfrihed
  • Bygninger, materialer, rengøring, nærmiljø og udstyr
  • Håndtering af syge og tilskadekomne dyr
  • Dokumentation for bl.a. medicinbrug.

Fødevarestyrelsen reagerer altid, hvis der konstateres overtrædelser af regler, og vejleder, hvis der er behov for det. Efter besøget udarbejdes en kontrolrapport. Hvis der bliver givet en sanktion, så følger Fødevarestyrelsen op med et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.

Læs om de forskellige typer af kontrol

Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger kontrollerer alt kvæg, der transporteres ud af landet, bl.a. for at vurdere, om dyrene er egnet til transport.

Derudover kontrollerer Fødevarestyrelsen også transportmidlerne (typisk lastbiler). Der laves stikprøvekontroller, hvor transportmidlet og transportforholdene kontrolleres, ved ca. 5 pct. af alle transporter af grise, kvæg og fjerkræ ud af Danmark.

Såfremt kvægtransporter ud af Danmark varer mere end 8 timer, skal den, der organiserer transporten, indsende en såkaldt logbog til Fødevarestyrelsen på forhånd. Logbogen, der beskriver den planlagte transport, valideres af Fødevarestyrelsen forud for transporten, såfremt planen er realistisk. Når transporten er gennemført, kontrolleres stikprøvevist om transportøren har overholdt planen i logbogen og bl.a. holdt sig inden for maksimale transporttider og temperaturgrænserne. Alle transportkøretøjer, der bruges til længerevarende transporter, er udstyret med GPS og temperatursensorer, der løbende registrerer og gemmer data under transporten. Disse data skal transportøren give Fødevarestyrelsen adgang til i forbindelse med kontrollen.

Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger kontrollerer alt kvæg, der ankommer til et dansk slagteri for at sikre, at dyrene er sunde, raske og egnet til slagtning og for at kontrollere, om de var transportegnede.

Derudover kontrolleres transportmidlerne og transportforholdene for dyrene stikprøvevist ved ca. 0,5 pct. af transporterne i forbindelse med ankomst til slagteriet.

Efter slagtning bliver dyrene synet for sygdomme eller andet, der potentielt kunne udgøre en sundhedsrisiko for forbrugerne. Der ses også efter tegn på, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling i besætningen eller under transporten, f.eks. ældre skader eller fremskreden drægtighed. Fødevarestyrelsen reagerer altid på sådanne fund.

Fjerkræ

Læs om de forskellige kontroltyper hos fjerkræ, som har fokus på kontrol af dyrevelfærd.

Fødevarestyrelsen kommer i gennemsnit på kontrolbesøg i fjerkræbesætninger ca. hvert 5. år.

Fødevarestyrelsens tilsynsførende kontrollerer, at dyrene bliver behandlet, som de skal ifølge reglerne. Her bliver bl.a. kigget efter:

  • Adgang til foder og vand
  • Staldindretning, pladsforhold, gulvareal og bevægelsesfrihed
  • Bygninger, materialer, rengøring, nærmiljø og udstyr
  • Håndtering af syge og tilskadekomne dyr
  • Dokumentation for bl.a. medicinbrug.

Fødevarestyrelsen reagerer altid, hvis der konstateres overtrædelser af regler, og vejleder, hvis der er behov for det. Efter besøget udarbejdes en kontrolrapport. Hvis der bliver givet en sanktion, så følger Fødevarestyrelsen op med et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.

Læs om de forskellige typer af kontrol

Ved transport af fjerkræ bliver dyrene kontrolleret af Fødevarestyrelsen bl.a. for at vurdere, om dyrene er egnet til transport. Dette sker enten ved ankomst til et slagteri i Danmark eller i afgangsbesætningen, hvis dyrene skal til udlandet.

Fjerkræ indfanges ved håndindfangning eller ved hjælp af fangemaskiner, og placeres i kasser. Kasserne bliver herefter læsset på transportkøretøjet. Transportkøretøjet er typisk indrettet som et åbent lad med presenninger, der beskytter dyrene i koldt og vådt vejr.

Fødevarestyrelsen udfører stikprøvekontroller af transporterne, hvor transportmidlerne og forholdene under transporten kontrolleres. Stikprøvekontrollerne udføres ved 5 pct. af alle forsendelser, der afgår med fjerkræ ud af Danmark og ved en del af de forsendelser, der ankommer til danske slagterier.

I 2024 blev knap 67 mio. fjerkræ transporteret fra Danmark, viser Dyrevelfærdsrapporten 2025.

Ved ankomst til slagteriet bliver kyllingerne kontrolleret af en dyrlæge for at se, om de er sunde og raske, om de var transportegnede, og om der er tegn på velfærdsproblemer i den besætning, hvor de kommer fra. Når slagtekyllingerne er blevet slagtet, bliver kødet kontrolleret af Fødevarestyrelsens medarbejdere, og nogle af kyllingernes fødder bliver undersøgt for trædepudesvidninger (ammoniakforbrændinger). Svidninger på fødderne giver en god indikation af dyrevelfærden i den stald, som kyllingerne er opvokset i.

Embedsdyrlægen kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus.

Læs mere i FAQ'en om dyrevelfærd hos slagtekyllinger

Årlig dyrevelfærdsrapport

Fødevarestyrelsen tilrettelægger og udfører hvert år kontrol med dyrevelfærd i bl.a. besætninger med landbrugsdyr, med transport af dyr samt på slagterierne. Resultaterne af denne kontrol præsenteres i den årlige dyrevelfærdsrapport.

Dyrevelfærdsrapporten fokuserer på resultaterne for grise og kvæg, mens bilaget indeholder resultaterne for samtlige af de kontrollerede dyrearter.

Læs Dyrevelfærdsrapporten 2025 (pdf)

Se bilag til Dyrevelfærdsrapporten 2025 (pdf)

Se dyrevelfærdsrapporter fra tidligere år

Film fra besætninger

I 15 små videoer besøger Sebastian Klein danske landbrugsbesætninger med grise, kvæg og høns.

Heriblandt en løsdriftsstald med malkekøer, en konventionel svinebesætning med søer i løsdrift samt en skrabeægsbesætning med redekasser i etager.

Se film om danske produktionsdyr

Dyrevelfærd hos andre dyrearter

FAQ: dyrevelfærd hos grise

Alle dyr skal have tilstrækkelig plads til, at de kan vende sig og lægge sig uden hindring. Det står i dyrevelfærdsloven.

Pladskravene er fastsat i lovgivningen. En gris på f.eks. 100 kg skal have mindst 0,65 kvadratmeter gulvareal. Kravene afhænger af grisens vægt, men landmanden kan altid give dyrene mere plads.

Læs mere i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise

Der skal være frit gulvareal til hver smågris eller hver avls- og slagtegris, der opdrættes i grupper, på mindst:

  • 0,15 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder.
  • 0,20 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg.
  • 0,30 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg.
  • 0,40 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg.
  • 0,55 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg.
  • 0,65 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg.
  • 1,00 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på over 110.

Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. I sygestien må der anbringes op til tre dyr.

Hvis smågrise, avls- eller slagtegrise holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst:

  • 0,36 m2 pr. gris, der vejer fra 7 kg op til 15 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,41 m2 frit tilgængeligt stiareal.
  • 0,58 m2 pr. gris, der vejer fra 15 kg op til 30 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,69 m2 frit tilgængeligt stiareal.
  • 0,91 m2 pr. gris, der vejer fra 30 kg op til 60 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,14 m2 frit tilgængeligt stiareal.
  • 1,29 m2 pr. gris, der vejer fra 60 kg op til 100 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,70 m2 frit tilgængeligt stiareal.
  • 1,53 m2 pr. gris, der vejer fra 100 kg op til 130 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,05 m2 frit tilgængeligt stiareal.
  • 1,69 m2 pr. gris, der vejer fra 130 kg op til 150 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,28 m2 frit tilgængeligt stiareal.

Stien til en voksen orne skal have et frit gulvareal på mindst 6 m2. Hvis stien også anvendes til naturlig bedækning, skal det frie gulvareal for en voksen orne være på mindst 10 m2, og der må ikke være nogen hindringer i stien.

Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de:

  • første 4 søer være mindst 2,80 m2 pr. so,
  • næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m2 pr. so og
  • efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m2 pr. so.

Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være mindst 2,25 m2 pr. so.

Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst 2,025 m2 pr. so.

 

Når gylte holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt:

  • for de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m2 pr. gylt.
  • for de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70 m2 pr. gylt.
  • for hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50 m2 pr. gylt.

Hvis gylte, goldsøer og drægtige søer holdes i individuelle stier eller aflastningsstier, jf. § 66, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal.

Antallet af grise, der bliver transporteret levende fra Danmark til andre lande, ligger på omkring 14-17 mio. om året fordelt på 25-30.000 forsendelser. Langt de fleste af dem er smågrise, der bliver sendt til videre opfedning i Tyskland og Polen.

Grise skal ikke nødvendigvis have halm. Ifølge EU-reglerne skal grise have adgang til en ”tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde grises behov for beskæftigelses- og rodemateriale.” Det kan f.eks. være halm.

EU-reglerne nævner eksempler på materialer, men angiver ikke mængde og tildelingsmåde. Fødevarestyrelsen har derfor konkretiseret i en vejledning på baggrund af en faglige vurdering og praktiske erfaringer. I vejledningen fremgår det blandt andet hvilke materialer, der kan anvendes, samt hvor meget og hvordan det skal tildeles.

Se vejledningen om beskæftigelses- og rodemateriale (pdf)

Det er i dansk lovgivning krav om, at der i stalde, hvor grisene går i løse grupper, er overbrusningsanlæg, der kan nedkøle grisene med vand, så de ikke får det for varmt.

1. marts 2025 trådte en politisk aftale i kraft om, at overbrusningsanlæggene skal anvendes med passende varighed og frekvens.

Læs mere om den politiske aftale

Rutinemæssigt halekupering af grise er forbudt i Danmark og EU. Grise må dog halekuperes, hvis en række betingelser er opfyldt:

  • Skriftlig dokumentation for, at der er problemer med halebidte grise i besætningen.
  • Risikovurdering i besætningen, der kortlægger de risikofaktorer, der har betydning for udbrud af halebid.
  • Handlingsplan for, hvornår de forskellige risici er udbedret og der kan produceres hold af grise med hele haler i besætningen.

Mange landmænd vælger at halekupere deres grise for at undgå halebid.

Se vejledningen om risikovurdering for halebid (pdf)

Det vurderes, at over 95 pct. af alle grise i Danmark halekuperet, viser talfra erhvervet. Fødevarestyrelsen laver ikke opgørelser for antallet af halekuperinger.

Som en del af Dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om Dyrene” fra 2024 blev en undersøgelse igangsat, der skulle undersøge muligheden for at indføre en afgift i regi af svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de producenter, som ikke halekuperer.

Læs mere om tilskudsordningen

Grise skal altid være lokalbedøvet forud for kastration, og der skal gives længerevarende smertebehandling. Det blev i 2025 politisk besluttet, at der indføres krav om anvendelse af bedøvelse ved kastration af pattegrise.

Læs mere om den politiske aftale

Læs mere om kastration af grise

 

Det er tilladt at mærke grise inden slagtning med en såkaldt tatoveringshammer én gang på hver skinke. Tatoveringshammeren bruges for at grisene kan spores tilbage til deres besætning.

Overtatovering, fejltatovering og slagmærker konstateres typisk først, når grisen er slagtet og har undergået slagtemæssig behandling, hvor hårene fjernes og huden blottes, så skaderne kan observeres.

I 2024 havde Fødevarestyrelsen skærpet fokus på tatoveringsmærker. Det øgede fokus på overtatovering og fejltatovering har medført et øget antal sanktioner i 2024.

Læs mere om mærkning og registrering af grise

Søer må fikseres i en begrænset periode i forbindelse med faring og diegivning for at beskytte smågrisene fra at blive mast.

Det er politisk besluttet i dyrevelfærdsaftalen "Sammen om Dyrene" fra 2024, at det ikke længere skal være muligt at fiksere søer, bortset fra få dage omkring faring.

Læs mere i dyrevelfærdsaftalen "Sammen om Dyrene" fra 2024 (pdf)

Når Fødevarestyrelsen er på kontrol, kigger de tilsynsførende på, om skaden på dyret lige er sket, eller om dyret burde have været behandlet tidligere. Hvis et dyr ikke får den nødvendige behandling i form af f.eks. sygesti eller medicin, så giver Fødevarestyrelsen en sanktion.

Håndteringen af syge dyr og tilskadekomne grise er den hyppigste årsag til sanktion i kontrollen af grisebesætninger, viser Dyrevelfærdsrapporten 2025 (med tal fra 2024).

Læs Dyrevelfærdsrapporten 2025

Ca. 22 pct. af pattegrisene i den danske kødproduktion er enten dødfødte eller dør inden fravænning fra soen, viser beregninger, som Seges Innovation har udarbejdet for Landbrug & Fødevarer.

Sodødeligheden ligger på ca. 15 pct, viser beregninger fra Seges Innovation. Dvs., at søerne enten er fundet døde eller aflives, inden de når til slagtning.

Se beregningerne fra Seges Innovation

Grisetransporter i EU må højst vare 24 timer. Derefter er der krav om, at grisene skal læsses af, fodres og vandes, og de skal have en hvileperiode på mindst 24 timer inden evt. videre transport.

Forud for transporter, der varer mere end 8 timer, skal den, der organiserer transporten, indsende en såkaldt logbog til Fødevarestyrelsen. Logbogen, der bl.a. indeholder den planlagte rute, angivelse af transportkøretøj og lignende, valideres af Fødevarestyrelsen forud for transporten, såfremt planen er realistisk.

Når grisetransporter afgår fra Danmark til udlandet, skal alle grisene kontrolleres af Fødevarestyrelsens dyrlæger. Dyrlægerne udsteder certifikater, hvoraf bl.a. dyrenes og oprindelsesstedets sundhedsstatus fremgår, og om dyrene er transportegnede.

Der er regler for transportmidler til grisetransport og for transportforholdene. Fødevarestyrelsen udfører stikprøvekontroller ved ca. 5 pct. af alle transporter til udlandet og ved 0,5 pct. af de transporter, der ankommer til danske slagterier. Her kontrolleres transportmidlets indretning og funktion samt transportforholdene for dyrene, for eksempel adgang til vand, ventilation, og om den plads, som grisene har til rådighed, er i overensstemmelse med reglerne.

Når en længerevarende transport til udlandet er gennemført, skal transportøren give Fødevarestyrelsen adgang til data om transporten, herunder GPS-data og registreringer fra temperaturovervågningssystemet på køretøjet. Fødevarestyrelsen kontrollerer, at transporten er udført efter reglerne og bl.a. holdt sig inden for maksimale transporttider og temperaturgrænserne.

På slagteriet bliver grisene bedøvet, typisk ved at de i grupper sænkes ned i et kammer med CO2-gas, der får dem til at miste bevidstheden efter få sekunder. Når grisene er bevidstløse, hænges de op i bagbenene, hvorefter halspulsåren skæres over, og de afblødes.

FAQ: dyrevelfærd hos kvæg

Alle dyr skal have tilstrækkelig plads til, at de kan vende sig og lægge sig uden hindring. Det står i dyrevelfærdsloven.

Kalve, der opstaldes 3 eller flere sammen skal have et frit gulvareal på mindst:

  • 1,5 m2 pr. kalv på under 150 kg levende vægt
  • 1,7 m2 pr. kalv på mellem 150 og 200 kg levende vægt
  • 1,9 m2 pr. kalv på over 200 kg levende vægt.

Enkeltbokse til kalve under 8 uger skal være mindst:

  • 100 cm i bredde og 120 cm i længde for kalve under 60 kg
  • 100 cm i bredde og 140 cm i længde for kalve over 60 kg.

For malkekvæg og afkom heraf er der en række særlige bestemmelser for, hvor meget plads de skal have i stalden, alt efter hvorledes de er opstaldet, og hvornår staldet er bygget. Der er en række overgangsperioder, der afhænger af hvornår, bygninger på betinget er taget i brug.

Dette gælder for alle kalve og ikke kun malkekvæg,

Ungdyr, kan opstaldes både i fællesbokse samt i sengebåsestalde

Det er forbudt at binde kalv og ungdyr samt opstalde dem på fuldspalter.
For ungdyr, der går i sengebåsestalde, skal der være en sengebås pr. ungdyr. Der udover er der en række krav til længden og bredden af sengebåsen samt bredden af gangene og foderbordet. 

Ungdyr, der går i fællesbokse med strøelse i hele boksen, skal totalarealet pr. ungdyr være mindst:

·         2,6 m2 for ungdyr under 200 kg.

·         3,2 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.

·         3,8 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.

·         4,4 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.

·         5,0 m2 for ungdyr over 500 kg.

Ungdyr, der går i fællesbokse med ustrøet ædeplad, skal totalarealet pr. ungdyr være mindst:

·         2,7 m2 for ungdyr under 200 kg.

·         3,4 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.

·         4,2 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.

·         4,8 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.

·         5,4 m2 for ungdyr over 500 kg.

Af dette areal skal liggearealet i fællesboksen udgøre følgende areal:

·         2,2 m2 for ungdyr under 200 kg.

·         2,7 m2 for ungdyr mellem 200-300 kg.

·         3,3 m2 for ungdyr mellem 300-400 kg.

·         3,8 m2 for ungdyr mellem 400-500 kg.

·         4,3 m2 for ungdyr over 500 kg.

Malkekøer  kan være opstaldet i dybstrøelse, sengebåsestalde samt bindestald.

For malkekøer, der går i sengebåsestalde, skal der være en sengebås pr. ko. Der udover er der en række krav til længden og bredden af sengebåsen samt bredden af gangene og foderbordet.

Totalarealet for det område, hvor malkekøerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m2 for små racer som Jersey, der i gennemsnit vejer under 550 kg og 8,0 m2 for store racer, som Sortbroget Dansk Malkerace, der vejer over 550 kg.

For malkekøer, der går i dybstrøelsesstalde, skal hvilearealet pr. malkeko være mindst 5,0 m2 for små racer og 6,5 m2 for store racer.

Der er ikke arealkrav for malkekøer opstaldet i bindestald, der vil være forbudt efter 1. juli 2027.

Bestanden af kvæg i Danmark ligger omkring 1,4-1,5 mio. dyr. Heraf er ca. 550.000 malkekøer, 650.000 kvier og 200.000 tyre og stude, viser tal fra Danmarks Statistik.

Se tal fra Danmarks Statistik

Ca. halvdelen af den samlede kvægbestand i Danmark kommer på græs en del af året, viser Danmarks Statistiks tal fra 2020. For malkekvæg er det ca. 30 pct. mens ca. 60 pct. af kvæg i kødproduktionen kommer på græs i sommerperioden.

Se tal fra Danmarks Statistik

Kalve skal være sammen med koen i mindst 12 timer efter kælvning. Der skal være tilstrækkelig plads til, at de kan færdes uforstyrret. Med Dyrevelfærdsmærkets tre hjerter, skal de have mindst 24 timer sammen.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

Kalve under otte uger må gerne være opstaldet enkeltvis. Dog skal kalven have adgang til både at se og røre andre kalve.

Når kalve bliver otte uger, skal de gå sammen med andre kalve – medmindre en dyrlæge har vurderet, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.

 Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

Kalve under otte uger må anbringes i enkeltbokse. Skillevægge skal dog være med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve.

Når kalve bliver otte uger skal de gå sammen med andre – medmindre en dyrlæge har vurderet, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

En malkeko begynder at producere mælk, når den har fået sin første kalv. En ko er typisk omkring to år, når den får sin første kalv.

På slagteriet bliver kvæget bedøvet, typisk med store boltpistoler, der slår dem bevidstløse på stedet. Herefter bliver dyrene hængt op i bagbenene, hvor de bliver aflivet ved, at halspulsåren skæres over, og dyret afblødes.

Kreaturer må kun kastreres, hvis dyret er bedøvet, inden kastrationen foretages, og kastrationen skal altid foretages af en dyrlæge. Dyret skal samtidig gives længerevarende smertebehandling. For tyrekalve er det tilladt at kastrere med en såkaldt burdizzotang, hvis det sker indenfor dyrets første 4 leveuger, og dyrlægen inden kastrationen har lagt lokalbedøvelse på dyret. Dyret skal efterfølgende gives længerevarende smertebehandling.

Hvis tyrekalve over 4 uger skal kastreres, skal det ske kirurgisk, og dyret skal gives længerevarende smertebehandling.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

Det er tilladt at afhorne kvæg under visse betingelser. Dyret skal bedøves af en dyrlæge og efterfølgende gives længerevarende smertebehandling.

Afhorning af kalve, som er under 3 måneder gamle, kan foretages af den besætningsansvarlige, såfremt bedøvelse af den enkelte kalv er foretaget af en dyrlæge umiddelbart forud for afhorningen.

Afhorning af dyr ved brug af ætsende stoffer, gummibånd, elastratorer og lignende er forbudt.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

Som udgangspunkt er opbinding af kvæg ikke tilladt. Malkekøer og kødkvæg må bindes i op til en time i forbindelse med fodring, eller hvis kortvarig opbinding er nødvendig i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom eller malkning.

Bindestalde til malkekøer, der er taget i brug før den 1. juli 2010, er tilladt indtil 1. juli 2027, såfremt køerne kommer på græs i sommerhalvåret. Bindestalde til kødkvæg, som er taget i brug før den 1. januar 2025 på besætninger med kødkvæg, kan anvendes indtil den 1. januar 2035. Det er ikke tilladt at bygge bindestalde eller omlægge eksisterende stalde til bindestalde.

Læs mere i Fødevarestyrelsens vejledning om velfærdskontrol i kvægbesætninger

Bovaer er et fodertilsætningsstof, der bliver tilsat foder for at mindske metanudslippet fra køer.

Undersøgelser viser, at der ikke er grund til sundhedsmæssig bekymring for mennesker og dyr eller for miljøet. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet.

Undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer. Imidlertid udgør det ikke en risiko.

EFSA vurderer samlet set, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.

Læs mere om Bovaer

FAQ: dyrevelfærd hos slagtekyllinger

Den maksimale belægningsgrad i et hus må som udgangspunkt ikke på noget tidspunkt overstige 33 kg levende vægt pr. m2 friareal. Friareal er et areal med strøelse, som kyllingerne har permanent adgang til. Den maksimale belægningsgrad i et hus kan øges op til 39 kg levende vægt pr. m2 friareal, hvis en række betingelser er opfyldt. Det svarer til ca. 20 kyllinger lige inden slagtning.

Landmanden kan dog søge om lov fra Fødevarestyrelsen til at have op til 42 kg pr. kvadratmeter, hvis en række betingelser er opfyldt og den gennemsnitlige belægningsgrad i det pågældende hus på intet tidspunkt overstiger 40 kg levende vægt pr. m2 friareal.

Læs mere om belægningsgraden for slagtekyllinger

Der produceres ca. 110 mio. kyllinger i Danmark om året (jf. Dansk Fjerkræ - Landbrug & Fødevarer) og ved opslag i CHR findes der ca. 222 konventionelle slagtekyllingebesætninger (ikke medregnet hobbylandbrug) og 27 økologiske besætninger.

Se de seneste tal i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR)

 

Ved ankomst til slagteriet bliver kyllingerne kontrolleret af en dyrlæge for at se, om de er sunde og raske, om de var transportegnede, og om der er tegn på velfærdsproblemer i besætningen. Når slagtekyllingerne er blevet slagtet, bliver nogle af kyllingernes fødder undersøgt for trædepudesvidninger (ammoniakforbrændinger) og der ses også efter andre skader, som kan skyldes velfærdsproblemer i den besætning, hvor kyllingerne kommer fra.

Trædepudesvidninger bliver vurderet med et pointsystem, så hvert hold får en samlet trædepudescore. Hvis der er tegn på velfærdsproblemer kontakter Fødevarestyrelsen producenten og foretager ekstra kontroller.

Læs mere om velfærdsvurderinger ved slagtning

En hurtigt voksende slagtekylling (Ross 308) har en daglig tilvækst på ca. 63 g pr. dag, mens en langsomt voksende, økologisk slagtekylling højst må have en tilvækst på højst 38 g. pr. dag.

Langsommere voksende slagtekyllinger under Det statslige Dyrevelfærdsmærke må have en tilvækst, der skal være mindst 25 pct. langsommere end Ross 308.

Se rapport fra arbejdsgruppen om dyrevelfærd i slagtekyllingeproduktionen (pdf)

Typisk lever konventionelle slagtekyllinger (ofte kaldet turbokyllinger) ca. 35 dage inden slagtning, hvor de vejer ca. 2 kg. Kyllinger med Dyrevelfærdsmærket er af langsommere voksende racer, og de lever derfor en smule længere, inden de når den vægt, hvor de bliver sendt på slagteriet.

Når slagtekyllinger er blevet leveret til slagteriet, tager en medarbejder dem op af kassen og hænger dem op på et transportbånd, inden hovedet føres gennem et strømførende vandbad, der bedøver dyret. Derefter aflives kyllingerne ved at halsen bliver skåret over.

Slagtekyllinger er aktive, når der er lys tændt. Så æder de og drikker vand. For at give kyllingerne mulighed for at sove, er der regler om, at der skal være mørkt i stalden i mindst 6 timer i døgnet.

Som udgangspunkt er det forbudt at trimme næbbet eller amputere tæer, kam og sporer hos kyllinger. Hos de hanekyllinger, der senere skal bruges som handyr ved rugeægsproduktionen (forældredyr) er det dog af hensyn til dyrenes velfærd og i særlige tilfælde tilladt at trimme næbbet og foretage amputationer for at forhindre, at hanerne skader hinanden eller hønerne.

I modsætning til slagtekyllingerne, hvor de hurtigt voksende linjer (Ross 308) slagtes efter ca. 35 dage, lever forældredyrene til slagtekyllingerne i op til 62 uger med henblik på at lægge befrugtede æg.

Da forældredyr til slagtekyllinger har samme genetiske grundlag for hurtig vækst, bliver de fodret langt mindre end slagtekyllingerne (restriktiv fodring) fra omkring dag 7-10, for at de ikke vokser for hurtigt.

Formålet er at mindske helbredsmæssige konsekvenser af den hurtige tilvækst, herunder fedmerelaterede hjertekarsygdomme, halthed forårsaget af overvægt og fertilitetsproblemer.

FAQ: dyrevelfærd hos æglæggende høns

I stalde må belægningsgraden ikke overstige 9 høner per kvadratmeter nytteareal.

Nytteareal er det areal, som hønerne reelt kan benytte dvs. arealer med en bredde på mindst 30 cm, en hældning på højst 14 pct. og en frihøjde på mindst 45 cm. Reder indgår ikke i opgørelsen af nyttearealet.

I produktionssystemer med flere etager, må der maksimalt være 18 høner per kvadratmeter tilgængeligt areal på gulvniveau.

De hanekyllinger, der aflives lige efter klækning, aflives primært ved gasning med CO2.

Det er også lovligt at aflive hanekyllingerne i en mekanisk kværn (”kyllingeknuser”). Så vidt Fødevarestyrelsen er orienteret, anvendes denne metode kun i meget begrænset omfang i Danmark.

Hvert år aflives ca. 3 mio. daggamle hanekyllinger i Danmark.

Aflivningen er en konsekvens af, at der ikke er noget økonomisk incitament i at opdrætte hanekyllingerne, som ikke kan lægge æg – og som har en meget ringe kødfylde. De aflivede hanekyllinger bruges til bl.a. dyrefoder og biogas.

I Dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” fra 2024 er et af initiativerne at undersøge alternativer til aflivning af hanekyllinger.

Læs mere om den politiske aftale

Høner er typisk 18-20 uger gamle, når de begynder at lægge æg.

Høner i ægproduktionen lægger i gennemsnit ca. 310 æg om året afhængig af race og produktionssystem.

Ca. ni ud af ti af de æglæggende høner i dansk landbrug brækker deres brystben, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Det skyldes bl.a. at de er avlet til at lægge større æg.

Se undersøgelsen fra Københavns Universitet

Et af initiativerne fra Dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” fra 2024 er at igangsætte en screening af brystbensfrakturer hos både konventionelle høns og hos racer, der ikke er almindeligt brugt i produktionen i dag (såkaldte dual-purpose racer).

Læs Dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” (pdf)

På pakkeriet får alle æg et stempel med en kode (f.eks. DK0123456), så du kan se, hvor de kommer fra, og hvordan de er produceret.

Det første tal i koden fortæller om produktionsformen:

0 = Økologiske æg
1 = Frilandsæg
2= Skrabeæg
3 = Buræg

Bogstaverne er landekoden, f.eks. står DK for Danmark.

De sidste cifre er æggeproducentens nummer.