Om De officielle Kostråd

Supplerende tip til kostrådene:

Gå efter Nøglehullet, når du køber ind.

Nøglehullet er det officielle ernæringsmærke, som gør det nemt at vælge sundere i hverdagen.

Når du vælger mad- og drikkevarer med Nøglehullet, bliver det nemmere at spare på fedt, sukker og salt og at få flere fibre og fuldkorn. 

Læs mere om Nøglehullet

Supplerende tip til kostrådene:

Begræns madspild. 

Madspild bidrager til klimabelastningen.

  • Tænk over, hvor meget mad du køber ind og smider ud
  • Planlæg dine indkøb
  • Undgå impulskøb
  • Lad være med at købe eller spise mere, end du har brug for
  • Opbevar maden ved den rigtige temperatur og vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen
  • Brug dine rester til madpakken eller i andre retter. Køl hurtigt de madrester ned, som skal bruges senere

Læs mere om madspild

Hvorfor kostråd?

De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima er anbefalinger til mad og drikke, der er sund, og som samtidig tager hensyn til klimaet.

Fødevarestyrelsens kostråd er din rettesnor til at få en sund balance i dét, du spiser og drikker, som samtidig tager hensyn til klimaet. Når du følger alle kostrådene, er det lettere for dig at få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Det vil også gøre det nemmere for dig at holde en sund vægt, og du nedsætter risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft. 

Det, vi spiser og drikker, har betydning for både vores sundhed og klimaet. Det skyldes, at produktionen af fødevarer medfører udledning af drivhusgasser. Det kalder man fødevarernes klimaaftryk. Kød – og især okse- og lammekød – har et højt klimaftryk.

De officielle Kostråd viser vejen til mad og drikke, der er sund, og som samtidig har et lavere klimaaftryk. Gode måltider med sund mad og et lavt klimaaftryk kan give nydelse, glæde og velvære, og gode måltider kan spille en væsentlig rolle i vores sociale liv.

Fødevarestyrelsen står bag De officielle Kostråd. De er udviklet på baggrund af forskning og rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet og i dialog med en bred vifte af interessenter.

Følg De officielle Kostråd - så gør du noget godt for både sundhed og klima.

Til toppen

Hvem kan følge De officielle Kostråd?

Størstedelen af den danske befolkning kan med fordel følge kostrådene.

De anbefalede mængder, du ser ved hvert kostråd, gælder for tilberedt mad til en voksen med en kost på 10 MJ, som svarer til et gennemsnit af mænd og kvinders energibehov. Derfor skal fx børn spise mindre mængder, da de har et væsentligt lavere energibehov. Dog er mængderne for mælk og mælkeprodukter angivet i absolutte mængder, og skal derfor ikke justeres i forhold til energibehov.

Kostrådene gælder ikke for børn under 2 år, småtspisende ældre samt personer, som har en sygdom, der stiller særlige krav til maden. Desuden skal gravide, ammende og personer over 70 år følge supplerende råd. Det gælder også personer, der ikke spiser fisk, kød eller mejeriprodukter. Du kan finde de supplerende råd her:

Kostråd til spæd- og småbørn (0-2 år)

Kostråd til personer over 70 år

Kostråd til gravide eller ammende

Kostråd til vegetar eller veganer

Til toppen

Evidensgrundlaget for De officielle Kostråd

De officielle Kostråd bygger på et solidt evidensbaseret grundlag, der består af de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) og rapporter fra DTU Fødevareinstituttet. Herunder kan du læse om de publikationer, der ligger til grund for kostrådene.

NNR - Nordic Nutrition Recommendations
Ernæringsoplysningen i Danmark og resten af Norden bygger på NNR, som er resultatet af et fælles nordisk samarbejde mellem forskere og eksperter fra de nordiske lande. "Nordic Nutrition Recommendations 2023" giver anbefalinger for kostens indhold af næringsstoffer, herunder fedt, kulhydrat og protein samt vitaminer og mineraler. Derudover indgår der fødevarebaserede råd, ligesom der i NNR fra 2023 for første gang også er et fokus på miljømæssig bæredygtighed. Det er NNR fra 2023, som danner grundlag for De officielle Kostråd.

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet, DTU Fødevareinstituttet 2013
I 2013 udgav DTU Fødevareinstituttet rapporten ”Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet”. Rapporten tager udgangspunkt i ernæringsmæssige helhedsvurderinger af sammenhænge mellem det vi spiser og udvikling af livsstilssygdomme. Rapporten peger bl.a. på hvor meget vi skal spise af forskellige fødevarer og fødevaregrupper. Mængderne er dels baseret på en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur, og dels på viden om hvordan danskerne i forvejen spiser. Evidensgrundlaget blev både brugt til at opdatere De officielle Kostråd i 2013 og i 2021.

Råd om bæredygtig sund kost - fagligt grundlag for et supplement til De officielle Kostråd, DTU Fødevareinstituttet 2020
DTU Fødevareinstituttet udarbejdede i 2020 et fagligt grundlag for revidering af De officielle Kostråd med fokus på, hvordan vi kan spise både sundt og mere bæredygtigt. Med afsæt i den såkaldte EAT-Lancet kost har DTU udarbejdet en tilpasset planterig kost målrettet danske forhold. Denne kost holder sig inden for rammerne af NNR 2012 og evidensgrundlaget fra 2013. 

Opdatering af det faglige grundlag for De officielle Kostråd i forhold til NNR 2023 – Planterig kost 2-70 år, DTU Fødevareinstituttet 2024
I 2023 udkom en ny NNR med opdaterede værdier for næringsstofbehov samt råd om fødevareindtag, der også integrerer miljømæssig bæredygtighed. Dette var anledningen til, at DTU Fødevareinstituttet i 2024 opdaterede det faglige grundlag for De officielle Kostråd. De officielle Kostråd er således i overensstemmelse med NNR 2023.  

Til toppen

Ingen kan gøre alt – men vi kan alle gøre noget

Med indkøbskurven i hånden og maden på tallerkenen kan vi alle gøre en forskel. Ikke kun for vores sundhed, men også for klimaet. Hvis vi skal opnå en lavere belastning af klimaet, kræver det vilje til handling, og at vi alle gør en indsats – for det hele tæller. Allerede nu arbejdes der på at udvikle produktionsmetoder, der giver lavere klimaaftryk, på at reducere madspild og på at oplyse danskerne om sund mad, der også tager hensyn til klimaet.

Sammen kan vi gøre noget godt for både sundhed og klima.