Få inspiration til en sund madpakke

Se Fødevarestyrelsens tips til en sund madpakke. Vælg en madkasse uden uønsket kemi, hold maden kold hele dagen og genopvarm din mad sikkert med vores råd.

Vi spiser op mod halvdelen af dagens mad, mens vi er væk hjemmefra. Derfor er en sund og mættende madpakke vigtig, da den både giver energi og kan bidrage til øget koncentration og trivsel til en god skoledag eller arbejdsdag.

5 råd til en sund madpakke

Fyld madpakken med inspiration fra Madpakkehånden

Fødevarestyrelsen har lavet en simpel huskemodel, der viser, hvad der er godt at få med i en sund og varieret madpakke, der samtidig tager hensyn til klimaet. Den hedder Madpakkehånden.

Du kan huske på Madpakkehåndens fem fingre med fem forskellige fødevaregrupper, når du skal lave madpakker næste gang:

  • Fuldkornsbrød: Brug rugbrød eller andet fuldkornsbrød
  • Grønt: Tilføj snackgrønt, salat eller grønt på brødet
  • På brødet: Brug bælgfrugter, æg, ost eller kød
  • Fisk: Tilføj forskellige slags fisk og skaldyr
  • Frugt: Tilføj som det friske og søde
Madpakkehånden viser, at du skal huske følgende fem ting til madpakken: fuldkornsbrød, grønt, på brødet, fisk og frugt

Skab variation i din madpakke og undgå madspild ved at bruge dine rester fra aftensmaden til madpakken. Du kan også planlægge at lave lidt ekstra aftensmad til madpakken dagen efter. Tag fra og sæt på køl, allerede inden aftensmaden serveres. På den måde kan du variere madpakkerne og spare tid.

Mulighederne er mange, og du kan eksempelvis bruge rester af:

  • Bagte rodfrugter
  • Falafel
  • Fiskefilet
  • Fiskefrikadelle
  • Frikadelle
  • Fuldkornspasta
  • Fuldkornspitabrød med fyld
  • Hummus
  • Kartoffelsalat
  • Kyllingebryst
  • Kyllingelår
  • Pasta, ris eller bælgfrugter til en salat
  • Pizza
  • Råkost eller salat
  • Tærte
  • Æggekage

Vi anbefaler at skylle frugt med skræl grundigt i rent vand, inden du skærer den ud og lægger den i madkassen. Frugt fra lande med en lavere hygiejnestandard end Danmark kan have bakterier og virus på sig, der kan gøre dig syg. Når du skærer frugten igennem, kan bakterier på skrællen blive overført til frugtkødet.

Vi anbefaler generelt, at du altid skyller frugt og grønt med rent, koldt vand fra hanen. Skylning af frugt og grønt kan ikke fjerne alle bakterier, men undersøgelser har vist, at du kan fjerne op til 80 % af bakterierne fra salat og krydderurter, hvis du skyller det korrekt.

Billige termobeholdere og madkasser fra webshops udenfor EU kan indeholde sundhedsskadelig kemi som PFAS, bly og ftalater, som ikke er tilladt i EU. De kan også være af en kvalitet, der ikke holder maden varm nok inden frokost – det øger risikoen for udvikling af bakterier i maden.

Selvom varerne kan se helt ens ud i webshops og i fysiske butikker, er det ikke sikkert, de er det. Fødevarestyrelsen kan først kontrollere en vare, når den importeres af en dansk virksomhed. Derfor kan vi ikke kontrollere varer fra webshops uden for EU.

Hold madpakken så kold som muligt – eventuelt med et frossent køleelement eller en drikkedunk med iskoldt vand.

Ofte stillede spørgsmål

Sure fødevarer som syltede rødbeder, agurker, tomat og citron kan opløse aluminium. Derfor bør du ikke pakke tomat, citron og syltede agurker ind i sølvpapir/aluminiumsfolie.

Gode alternativer til sølvpapir er madpapir, fryseposer eller husholdningsfilm.

Sæt resterne hurtigt på køl, hvis du har rester af den varme aftensmad, som kan bruges i madpakken næste dag.

Lad ikke maden stå og lumre i flere timer ved stuetemperatur, da det kan skabe en bakteriebombe.

Ja, det kan du. Opvarm maden grundigt, før den kommer i beholderen, og undgå at åbne beholderen unødigt. Mad mellem 10-55 °C kan føre til madforgiftning, så tjek, at maden stadig er rygende varm ved spisetid.

Brug ikke varmt vand fra hanen

Det er ikke er en god idé at bruge varmt vand fra hanen til f.eks. at fremskynde kogning af nudler og pasta.

Varmt vand fra hanen er på sin vej i kontakt med varmtvandsbeholderen, metalrør, plastrør, pakninger, smøremidler og messingfittings. Og varmt vand optager bedre metaller som kobber, nikkel, krom og bly. Derfor er vandet ikke egnet til mad eller drikke.

Det gælder dog ikke vand fra en quooker, da den er tilsluttet det kolde vand under vasken.

Snacks til børn

  • Rosiner: Børn under tre år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, hvilket svarer til cirka en voksenhåndfuld. Større børn kan spise flere rosiner.
  • Abrikos: Vælg brune eller økologiske abrikoser til dine børn i stedet for gule.
  • Tang: Mindre børn frarådes helt at spise tang bortset fra noritang. Større børn frarådes at spise tang eller tangchips hver dag og kun spise wakame (tangsalat), arametang, kombutang, fingertang og sukkertang højst en gang om ugen. Alle børn bør undgå hijikitang og sargassotang.
  • Riskiks og champignon: Undlad at bruge riskiks og rå champignon som snacks i madpakken.

Snacks til voksne

Tang kan fint indgå i en varieret kost, men bør ikke spises hver dag. Nogle tangarter indeholder meget jod, så læg gerne tangen i blød, inden du spiser den. Gravide og ammende kvinder og personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen bør holde sig fra tang (bortset fra noritang).

Spis ikke for mange rå champignoner.

Fisk er godt for vores sundhed, men børn under 14 år bør holde sig fra at spise:

  • Hvid eller albacore-tun på dåse.
  • Udskæringer af rovfisk som tun, sværdfisk, sandart, gedde, aborre og helleflynder.

Tun på dåse

Børn under tre år bør slet ikke spise tun på dåse. Børn i alderen 3-14 år bør højst spise en dåse almindelig tun om ugen.