Te

Drikkevarer

Te - urtete, grøn te, sort te, hvid te, kanelte og frugte - kan indeholde forskellige uønskede stoffer i varierende mængder. Bliv klogere på, hvorfor det er vigtigt at variere dit teforbrug imellem typer og mærker.

Te kan indeholde forskellige uønskede stoffer som PA (pyrrolizidinalkaloider), fluorid, EGCG, kumarin og PAH (polycykliske arom​​atiske hydrokarboner). ​​Selvom stofferne er naturlige og kommer fra jorden, teplanterne vokser i eller fra ukrudt i temarken, kan de være skadelige, hvis du drikker meget te hver dag.

Hvad kan du se​​​lv ​​​​​gøre?

Indtil Fødevarestyrelsen har fået mere viden, kan man so​m forbruger reducere sit indtag af uønskede stoffer fra te ved at variere sit daglige indtag af te, købe forskellige mærker og drikke frugtte (te lavet kun af tørret frugt).​​ Dermed undgår man et dagligt, ensidigt og højt forbrug af bestemte teer, der kan udgøre en risiko.

Det frarådes altid at lade små børn under tre år drikke nogen former for te (hverken sort te, grøn te, hvid te eller urtete). Børn bør heller ikke drikke iste - hverken købt på karton i supermarkedet eller hjemmelavet. Ej heller kaffe, da både te og kaffe reducerer optaget af jern fra kosten. Gravide rådes derudover til at begrænse indtag af sort te til et par kopper dagligt.

EGCG i grøn te –​​​ risiko ved stort forbrug ​​af grøn te fra kosttilskud

Grøn te indeholder stofferne ”EGCG”, som kan påvirke leveren. Det er på EU-plan vurderet, at grøn te er sikkert at indtage, hvis man brygger te af teblade og har et almindeligt indtag. 

Ekstrakter af grøn te, som bruges f.eks. i kosttilskud, kan indeholde store mængder af EGCG. Derfor er der sat en grænse for indholdet af EGCG og nogle mærkningskrav for disse produkter.

Læs mere om reglerne for EGCG fra grøn teekstrakt.

F​orurening med plan​tegiftstoff​​erne pyrr​​olizidin-alkaloider (PA)

Tepl​anter kan blive forurenet i nærheden af ukrudt, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizzidin-alkaloider). Kog​ende vand trækker effektivt PA fra teblade ud i teer som rooibos, kamille, mynte, fennikel, grøn te og specielle urteteer.

Nogle plantearter tilhørende f.eks. kurvblomstfamilien og rubladfamilien danner naturligt PA. PA-holdige fødevarer er uønskede, fordi de er giftige for leveren, og fordi de i dyreforsøg viser sig kræftfremkaldende og skadelige for arveanlæg.

Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) har beregnet, at der kan være et højt samlet indtag af PA for særligt de voksne forbrugere i EU, der har et højt indtag af te. Det antages, at der ikke er nogen nedre grænse for den skadelige effekt. Der er derfor en sundhedsmæssig begrundelse for at minimere borgernes indtag af disse stoffer.

Særligt voksne, der dagligt drikker meget store mængder te, kan have et indtag, der giver anledning til sundhedsmæssig bekymring.​

Fødev​​​​arer med høj​​​t in​​dhold af PA

Undersøgelser har vist, at det er svært helt at undgå PA, da nogle fødevarer kan blive forurenet bare ​​​ved at være i umiddelbar nærhed af forskellig​e ukrudtsplanter, der naturligt producerer PA.​

Ifølge det tyske risikovurderingsinstitut BfR (Federal Institute for Risk Assessment) er det særligt rooiboste, sort te, grøn te og honning, som forbrugere hovedsageligt får plantegiften fra. Også kamillete, fennikelte og pebermyntete har vist sig at være forurenet med PA ifølge undersøgelser fra bl.a. Tyskland, Schweiz og Belgien.​ Der er dog ikke fundet høje indhold af PA i rooiboste de senere år, hvilket tyder på, at producenterne har arbejdet på at få det nedbragt

Forsøg viser, at PA let udtrækkes i kogende vand og derfor findes i højt indhold i den færdige te. Forsøg viser derudover, at PA ikke nævneværdigt overføres fra forurenet dyrefoder til mælk, æg eller kød samt slet ikke findes i f.eks. frugtte. Planter, der selv producerer PA i større mængder, er f.eks. følfod (Tussilago farfara), planter fra kulsukkerslægten (Symphytum), planter fra brandbægerslægten (Senecio) eller arter af hestehov (Petasites).​

​Sundhedsskadelige eff​​ekte​​r af PA

En type PA (1,2-umættede) er kendt for at kunne forårsage leverskade hos mennesker. Nogle kan o​gså påvi​​rke arveanlæggene/DNA (dvs. være genotoksiske) og potentielt kræftfremkaldende i dyreforsøg.

EU-Kommissionen har fastsat grænseværdier for PA i relevante fødevarer gældende fra 1. juli 2022. Fødevarestyrelsen har de senere år undersøgt forskellige fødevarer (te og krydderier) på markedet for indhold af PA. Der er især fundet høje indhold i oregano og spidskommen. Kommende undersøgelser vil også omfatte visse plantebaserede kosttilskud.

Flu​​​​orid​​ i te

Fluor er et​ grundstof, der ogs​å kaldes fluorid. Det er ikke beslægtet med PFAS ("fluorstoffer" eller polyfluorerede stoffer), der har en helt anden kemisk struktur og virkning.

Indholdet af fluorid i te skyldes en naturlig akkumulering fra jorden i tebladene under vækst og er ikke en forurening. Tandpasta indeholder ofte fluorid, da fluorid i mundhulen kan beskytte mod huller i tænderne.

Særlige råd til gravide og små børn

Indtag af fluorid kan give skader på knogler og påvirke hjernens udvikling hos børn. Gravide rådes derfor til at begrænse indtag af sort te til et par kopper dagligt, da sort te kan indeholde meget fluorid.

Fødevarestyrelsen fraråder indtag af al te til børn under tre år på grund af indhold af flere forskellige uønskede stoffer. Vejledningen til voksne er, at man kan reducere indtaget af uønskede stoffer ved at variere sit daglige indtag af te, købe forskellige mærker og drikke frugtte. 

EU-regler og grænseværdier

En undersøgelse har fundet indhold af fluorid i drikkeklar te fra teplanter på op til 4 mg/liter og i naturligt mineralvand op til 2,5 mg/liter. Problemstillingen omk​ring naturligt mineralvand er dog kendt og er reguleret med EU-regler. Der er dog ikke regler for indhold af fluorid i te.

​I drikkevand er der en grænseværdi for fluorid på 1,5 mg/liter for maksimalt tilladeligt indhold. I naturligt mineralvand er der en EU-grænseværdi på 5 mg/kg, men produkter med indhold højere end 1,5 mg/l skal mærkes med, at de ikke bør indtages regelmæssigt af spædbørn og børn under syv år.

Kumarin i ka​​nelte 

Kanel indehold​​er kumarin, der er et naturligt aromastof, men samtidig et giftstof der er skadeligt for leveren. Der findes to typer kanel, nemlig kassiakanel (den mest almindelige kanel i Danmark) og ægte kanel også kaldet Ceylon kanel. Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel.

Begræns dit indtag af kumarin

Det varierer, hvordan folk reagerer på kumarin. Mindre skader på leveren mærker man som hovedregel ikke, og eventuelle skader kan forsvinde igen, hvis man holder op med at indtage for meget kumarin. Spiser du store mængder almindelig kassiakanel i din daglige kost, bør du begrænse indtaget eller vælge ægte kanel i stedet. Et stort forbrug af kanel kan forekomme ved et stort dagligt indtag af kanelholdig te (f.eks. chai te).

Hvis den eneste kilde til kumarin er kassiakanel, kan en voksen på 60 kg indtage 2 g kassiakanel dagligt, og et barn på 15 kg kan indtage 0,5 g uden at overskride grænseværdien. I kortere perioder (en til to uger om året) kan man derudover uden problemer spise ca. tre gange så meget – f.eks. i julen.

Specielt helt små børn er udsatte, da de spiser/drikker mere pr. kilo legemsvægt end voksne. Et 2-årigt barn kan f.eks. tåle 0,3 g kassiakanel dagligt på sin grød, før det tolerable daglige indtag (TDI) for kumarin overstiges. Fødevarestyrelsen fraråder altid at lade små børn under tre år drikke te eller urtete.​

Teblade kan også blive forurene​t med PAH ved tørringen af tebladene

PAH’er er tjærestoffer, som typisk kommer i fødevarerne fra forurening i jorden eller fra processer ved tørring, røgning eller grillstegning af fødevarerne. Teblade bliver tørret, og denne proces kan foregå ved en direkte tørring, hvor luften kan indeholde PAH. De fleste PAH-stoffer bli​ver i bladene, når du brygger te, men nogle kan godt gå over i teen.

De fleste PAH-forbindelser har en meget lav vandopløselighed og vil være bundet til tebladene efter brygning af teen, men f.eks. for PAH stoffet anthraquinon kan op til 14 % gå over i den bryggede te.​

Undersøgelser på dyr viser, at flere af PAH-forbindelserne
  • Skader arveanlæggene
  • Påvirker immunsystemet
  • Påvirker forplantningsevnen 
  • Er kræftfremkaldende

Læs mere om PAH