Køkkenhave uden uønsket kemi

Fem fornuftige ​råd om køkkenhave i byen

Jorden i by​er er oftest lettere forurenet. Det er ikke sundhedsskadeligt at spise frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord, hvis du følger nogle få og fornuftige råd:

• ​Dæk bar jord i bedene
• Rengør frugt og grøntsager
• Skræl rodfrugter inden spisning
• Husk hygiejne ved havearbejde
• Dyrk altid grøntsager i ren jord, hvis børnene er med

Uddybning af de fem råd:

Dyrk grøntsager i ren jord, hvis der er børn i køkkenhaven

Dyrk altid grøntsager i ren jord, hvis små børn er med til at dyrke dem. Dermed undgår du, at børnene propper forurenet jord i munden, når de er med i køkkenhaven.

Du kan evt. bygge højbede med ren jord eller bruge plantekasser og -sække. Højbede er nærmest små indrammede køkkenhaver, hvor du selv bestemmer størrelse, højde, form og materiale. Du kan fx lave højbede af træ, betonsten, granit eller brosten. Det er desuden en god idé at dække jorden mellem højbedene med græs, fliser eller grus.

Dæk bar jord​ i bedene

Når du har gravet, sået eller plantet, er det en god idé at dække bedene med barkflis, halm eller lignende. Barkflis kan du også dække jorden under buske med. Sørg for, at børn ikke leger, graver eller spiser i køkkenhaven.

Rengør frugt og grøntsager

Der er god grund til at rengøre frugt og grønt, der er dyrket i lettere forurenet jord. Vask, og rengør derfor grøntsagerne grundigt inden tilberedning eller spisning. Skyl, og rengør også bær og frugter fra træer grundigt, før du spiser eller serverer dem. Spis ikke bær, der er tilsmudsede med jord ved plukningen eller sidder tæt ved jorden. Et andet godt råd er, at du ikke dyrker jordbær og krydderurter i lettere forurenet jord, da de dyrkes tæt på jorden og er svære at rense.

Husk hygiejne ved havearbejde

Det er en god idé at bruge havehandsker, når du arbejder med lettere forurenet jord. Uanset om du har brugt handsker eller ej, er det også altid en god idé at vaske hænder efter havearbejde og at skifte sko.

​Skræl rodfrugter inden spisning

Skræl rodfrugt​er, der er dyrket i​​ lettere forurenet jord, inden du spiser dem.

Jord i byen er oftest lettere forurenet

Det meste jord inden for bygrænsen er klassificeret som lettere forurenet. Det gælder både kommunale arealer og private villahaver. Det behøver ikke at betyde, at det er farligt at spise de grøntsager, der dyrkes i jorden. Men frugt og grønt kan have varierende optag af de forureninger, der er i den jord, de er dyrket i. Optaget afhænger både af afgrøden og af typen af forurening.

PFAS i køkkenhaven

Det er muligt at få analyseret prøver af fx æg, grøntsager eller kød fra køkkenhaven hos kommercielle laboratorier mod betaling. Det er en god ide at lave en aftale med laboratoriet på forhånd, så prøven ikke bliver forurenet af eksempelvis forkert emballage til forsendelse. Du kan også kontakte Fødevarestyrelsens eget laboratorium, der kan fortælle dig om prisen på en analyse, svartider og krav til udtagning, forsendelse og emballering. Analyserne skal du selv betale for.

Hvis der ikke er mistanke om, at maden stammer fra et forurenet område, fx en tidligere brandøvelsesplads eller fra dyr der har fået forurenet foder eller vand, er der typisk ingen grund til at være bekymret for fødevaresikkerheden.

Cadmium i køkkenhaven

Afgrøder vil optage cadmium fra jorden via rødderne, og optaget afhænger af afgrødetypen. Der kan være stor variation i optaget af cadmium, selv inden for samme type afgrøde; for eksempel varierer optaget af cadmium mellem de forskellige kartoffelsorter.

Blyforurening fra luft og jord i køkkenhaven

Bly er en luftforurening, som findes på bær, frugter og grøntsager – og i den højeste koncentration i afgrøder med en stor overflade, som fx bær og salat, kål og krydderurter. Grønkål har et højt indhold på grund af den store krøllede overflade, og små bær har et højere indhold pr. kilo end store æbler.

Bly er en forureningstype, som ikke bliver optaget i afgrøderne, og som derfor kan vaskes væk. Selv om jorden kan indeholde relativt meget bly, vil det normalt ikke blive optaget i afgrøderne via rødderne, men tilføres via luften. Det meste vil kunne skylles af afgrøderne, men fx hindbær kan være svære at skylle grundigt.

Generel forurening fra luften i byhaven

Umiddelbart synes vurderingen fra forskernes side at være, at indtag af planter dyrket i byen ikke giver flere partikler, mere tungmetal eller mere PAH end det, man indtager gennem sin vejrtrækning. Bly​ kan dog opkoncentreres på planters overflade, og det er derfor vigtigt at vaske afgrøder, der har en stor overflade og/eller lang vækstsæson – fx grønkål og hindbær. Du kan finde mere information om jord og luftforurening hos Miljøstyrelsen.​​

Er din grund forurenet?

Hvis man ønsker at finde oplysninger om, hvorvidt en ejendom er kortlagt som forurenet kan man henvende sig til regionen, da det i Danmark er regionerne, der kortlægger forurenede arealer. Det er også en god ide at kontakte kommunen, hvis man ønsker at vide mere om en ejendom, fx om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet.

Børn er blandt de dele af befolkningen, der er mest sårbare overfor en eventuel påvirkning fra en forurening. Derfor indgår beskyttelsen af særligt følsomme grupper, så som børn, ved fastsættelse af kvalitetskriterierne for forurenet jord. En meget vigtig ting er desuden at sørge for, at børnene vasker hænder efter de har været med i køkkenhaven.

Materialer til​ højbede og plantekasser i køkkenhaven

Når man bygger et højbed eller en plantekasse, er det ikke helt ligegyldigt, hvilket materiale man b​​ygger af. Det er ikke tilladt at bruge gamle jernbanesveller i haven, og det frarådes at bruge bildæk og trykimprægnerede brædder, da forurening herfra kan gå over i jorden og optages i planterne. Vil man være på den sikre side, skal man købe træ eller kasser, der er beregnet til dyrkning af grøntsager.

For eksempel kan højbede og niveau inddeling i haver af ældre dato kan være bygget af gamle jernbanesveller, der er imprægneret med creosot. Creosot er en tjærelignende olie, som mistænkes for at være kræftfremkaldende og forårsage allergi og eksem. Derfor er det i dag ikke længere tilladt at bruge nye eller gamle sveller bl.a. på legepladser. Har du sådanne gamle sveller på din legeplads eller i din have, er det bedst at skifte dem ud med træ eller andre materialer uden farlige stoffer.

Gødning: naturgødning fra dyr og tang

Tang anbefales ofte som en god naturgødning, og selvom der kan være fx arsen og andre stoffer i tang, er vurderingen, at det ikke har væsentlig betydning for, hvor meget afgrøderne optager.

Hvis du bruger frisk gødning fra husdyr i din byhave, er det en god ide at kompostere det i mindst 6 måneder, så risikoen for eventuelle rester af medicin eller parasitter i gødningen mindskes.​

Økologisk jord

Det er muligt at købe økologisk jord til plantekasser og​ højbede, men reglerne for økologisk jord i plantesække adskiller sig kun fra almindelig jord i plantesække med hensyn til indholdet af næringsstoffer, og jorden har derfor ikke nødvendigvis et lavere indhold af jordforu​​​ening. Fødevarestyrelsen har først ansvaret for området, når afgrøden er høstet og derved bliver til en fødevare.​Den sprøjtefri have

Hvis man vil undgå at sprøjte med kemiske stoffer i sin have, kan man finde mange tips og metoder til bekæmpelse af ukrudt og insekter uden kemiske hjælpemidler. Miljøstyrelsens hjemmeside giver inspiration og gode råd til, hvordan du med naturens egne midler kommer ukrudtet i haven og på terrassen til livs, bekæmper insekter, får bugt med mos i græsset og forebygger, at problemerne kommer igen.

Genbrug gerne dit regnvand fra taget i køkkenhaven

Men husk at:

regnvand fra tagarealer kan indeholde skadelige mikroorganismer fra fugleklatter og lignende på taget.

overbrus derfor kun med regnvand direkte på planter, som skal koges, før de spises. Tomater, agurker, jordbær, salat og andre bladgrøntsager, der spises rå, bør kun vandes ved rødderne.

Der kan også være problemer med uønsket kemi i vandet.

Tips om brug af regnvand fra dit tag:

• Er hele taget lavet af zink eller kobber eller opbevarer du regnvandet i en zinkbalje? Så kan det kan udgøre et miljøproblem at vande med regnvand.
• Er eternittaget er fra før 1988? Så kan der kan være asbest i tagpladerne. Det er ikke hensigtsmæssigt at vande ud i haven.
• Er der lige lagt et nyt tagpaptag? Så afgiver det forurenende stoffer til vandet det første år.
• Har du har fået højtryksrenset, algebehandlet eller malet dit eternittag? Så er regnvand fra taget ikke godt i køkkenhaven, da det kan indeholde uønsket kemi.

Tagrender og nedløbsrør af zink eller kobber kan give vandet et indhold af små mængder sundhedsskadelige stoffer, men ikke nok til, at der er nogen risiko forbundet med at bruge vandet i køkkenhaven.

Blyinddækninger omkring tagvinduer, skorstene mv. på ældre tage kan også afgive små mængder bly, men også her er mængderne så små, at regnvandet kan bruges. Tage lavet efter 2002 har ingen blyinddækninger.

Det er blevet populært at lægge pap under jord og kompost i højbedet for at slå ukrudt ned, men der kan være uønsket kemi i pap, der ikke er lavet til brug i køkkenhaven. Pap fra flyttekasser eller andre pakker du eller din nabo har fået tilsendt, kan indeholde uønsket kemi som fx PFAS. Derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at du genbruger pappet i din køkkenhave.

Pap, der f.eks. har været brugt til indpakning af tilsendte pakker, er teknisk set affald. Der er et krav i affaldsbekendtgørelsen om, at kommunen skal etablere en indsamlingsordning som en henteordning for særskilt indsamling af papaffald. Som borger i din kommune er du derfor forpligtet til at aflevere papaffald til kommunen gennem indsamlingsordningen. Og derfor må du ikke bruge det i køkkenhaven eller grave det ned andre steder i haven.

Fødevarestyrelsen anbefaler derfor at du bruger pap, der sælges specielt til brug i højbede eller køkkenhave. På den måde kan du både slå ukrudt ned og undgå at uønsket kemi optages i dine grøntsager.