Hvor længe kan maden holde?

Datomærkningen på dine madvarer vejleder dig om, hvor længe din mad kan holde sig. Men hvilke datomærkninger findes der, og hvordan skal de forstås?

Der er to forskellige datomærkninger

En fødevare skal mærkes med enten "sidste anvendelsesdato" eller "bedst før". Der er forskel på de to datomærkninger!

  • "Sidste anvendelsesdato" sættes på fødevarer, som du kan blive alvorligt syg af at spise, hvis datoen er overskredet.
  • "Bedst før" sættes på fødevarer som over tid alene forringes i kvalitet, og hvis varen stadig ser fin ud og dufter og smager fint, så kan fødevaren sagtens spises efter datoen.​

Vær opmærksom på, at datoen for både "sidste anvendelse" og for "bedst før" er gældende så længe, at fødevaren er uåbnet og er opbevaret korrekt. Efter åbning kan fødevarens holdbarhed ændres, og du skal derfor ikke længere kun forholde dig til fødevarens holdbarhedsdato. 

Hvis producenten har mærket med en anvisning for opbevaring og holdbarhed efter åbning, så skal denne anvisning altid følges. Har producenten fx mærket produktet med "åben: 3 dage i køleskab ved 5 grader", så kan fødevaren kun holde sig 3 dage efter åbning, og den skal være opbevaret i køleskab ved 5 grader. Er der tale om en "sidste anvendelsesdato"-fødevare skal man altid være opmærksom på, om de 3 dage vil overskride fødevarens overordnede holdbarhedsdato. I så fald skal fødevaren kasseres ved holdbarhedsdatoens udløb. Er der ingen anvisning for holdbarhed efter åbning, så vil man som udgangspunkt kunne bruge sine sanser til at vurdere om fødevaren stadig kan spises.

Sådan vurderer du, om fødevaren kan spises efter ”Bedst før”

Fødevarer mærket med ”Sidste anvendelsesdato” skal altid smides ud efter denne dato.​ Hvis fødevaren er mærket med "B​​​edst før", kan du se, smage og​ lugte til den for at bedømme, om den stadig kan spises.

​Se på maden​

  • ​Mug – selvom der kun er en lille mugplet på f.eks. en peberfrugt, kan der godt være spredt skimmelsvampe langt ind i peberfrugten. Derfor er det ikke nok blot at skære det mugne område væk.
  • Råd – er der gået råd i f.eks. din peberfrugt kan du godt skære det væk og spise resten.

Misfarvede, slimede eller harske fødevarer​ – bliver du som udgangspunkt ikke syg af.

Læs mere om, hvordan du behandler mugne fødevarer

Lugt til maden

Hvis fødevaren er blevet for gammel, kan de​​n få en ube​hageligt sur eller harsk lugt. Lugter fødevaren uappetitlig, bør du ikke spise den.​

​Smag på maden

Hvis fødevaren lugter og ser fin ud, kan du smage på en lille smule af den. Smager den fint, er der ikke noget​ i vejen med den.

Smager fødevaren derimod dårligt, skal du smide den ud. Husk at du ikke bliver syg af at have smagt på fødevaren. Du bliver nemlig ikke umiddelbart syg af at indtage de bakterier, der fordærver din mad.

Læs mere om god køkkenhygiejne her​

​Læs mere her om fordærvende mikroorganismer​

Læs mere

Der er forskel på fødevarers holdbarhedskriterier, og det er kun nogle fødevarer, der kan blive farlige. Derfor er der to forskellige datomærkninger, så du som forbruger kan skelne mellem, hvilke fødevarer der skal smides ud, når datoen er udløbet ("sidste anvendelsesdato"), og hvilke fødevarer man kan vurdere om kan spises efter datoen ("bedst før").

Når en fødevare er mærket med "sidste anvendelsesdato" må datoen aldrig overskrides, mens fødevarer mærket med "bedst før" stadig kan spises, hvis de ser fine ud og dufter og smager fint.

Du skal som forbruger kun forholde dig til, hvilken af de to datomærkninger ("sidste anvendelsesdato"/"bedst før"), der er på den fødevare, du har købt, og ikke hvad det er for en type fødevare.

Mange fødevaretyper kan i visse tilfælde skulle mærkes med "sidste anvendelsesdato" og i andre tilfælde "bedst før". Det afhænger af fødevarens behandling og pakning. Derfor skal du som forbruger kun forholde dig til, hvilken type datomærkning fødevaren er mærket med, når du skal beslutte om fødevaren skal smides ud efter dato, eller om du kan vurdere om fødevaren stadig kan spises efter dato.

Hvornår er det detailhandlens ansvar, at fødevaren stadig kan spises?​​

Det er kun "bedst før"-fødevarer, som stadig kan sælges efter dato. Vælger en detailhandler at markedsføre "bedst før"-fødevarer efter dato, så er det detailhandlens ansvar, at det er tydeligt for dig som forbruger, at det, du køber, er varer, hvis holdbarhedsdato er overskredet. En sådan markedsføring kan ske ved fx at oplyse om datooverskridelsen på et skilt eller lignede i nærheden af fødevaren. Ofte sælges de datooverskredne fødevarer separat fra fødevarer, hvis dato ikke er overskredet.

Hvis en detailbutik sælger en "bedst før"-fødevare, hvis dato er overskredet, så er det som udgangspunkt butikkens ansvar, at fødevaren stadig er egnet til at blive spist. Det forudsættes dog, at en udløben fødevare markedsføres med henblik på at blive spist med det samme.

Hvornår bliver det dit ansvar, at fødevaren stadig kan spises?

Det bliver dit ansvar, at fødevaren stadig k an spises, hvis du først bruger den på et senere tidspunkt, da fødevaren er solgt med henblik på at blive spist med det samme.

​​Eller hvis du fx lægger fødevaren ud i en varm bil og lader den ligge så længe, at den påvirkes af varmen. Det er altså dit ansvar, at du opbevarer fødevaren korrekt efter køb, hvilket en varm bil ikke er.

 

Nogle fødevarer er ikke datomærket, da de​​t er vurderet at disse fødevarer ikke kan blive for gamle.​

Disse fødevarer er:

  • ​Tyggegummi
  • Eddike
  • Salt
  • Sukker
  • Drikkevarer med en alkoholprocent på eller over 10
  • Vin

Fødevarer som frugt og grønt er heller ikke datomærket, men dette skyldes, at det er næsten umuligt at vurdere, hvor længe f.eks. en fersken holder sig, da det afhænger meget af opbevaring. Mærker man disse varer, risikerer man, at fødevarer der er spiselige bliver smidt ud, selvom de ikke fejler noget.​