Tilsætningsstoffer, nitrit og GMO

Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab. Nogle tilsætningsstoffer kan fx giv​​e brød evnen til at holde længere, give vingummi en bestemt farve eller smag eller gøre suppe mere tyktflydende.

Kun godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer. Tilsætningsstoffer godkendes, når der er tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser, som viser, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder ved at bruge stoffet. Stoffet må ligeledes kun bruges i den mængde, der er teknologisk behov for.

Alle tilsætningsstoffer har sit eget E-nummer. E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Tallet fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører.

Information om tilsætningsstoffer og GMO

Tilsætningsstoffer i økologisk mad

Tilsætningsstoffer er en stor gruppe af meget forskellige stoffer med hver sin egenskab. Det skal fremgå af i​​ngrediens​listen på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder, f.eks. "Konserveringsstof: E 210" eller "Konserveringsstof: Benzoesyre". På den måde kan du undgå at spise mad tilsat et bestemt tilsætningsstof.​

Vælg økologisk ​hvis du vil skære ne​d på t​​ilsætningsstoffer. Kun ca. 40 tilsætningsstoffer er tilladt i økologiske fødevarer. Til sammenligning må der anvendes ca. 350 stoffer m​ed E-numre i konventionelle fødevarer. Lav mere mad fra grunden og af friske råvarer – og fravælg langtidsholdbar præfabrikeret mad, hvis du vil skære ned på tilsætningsstoff​​erne.

I økologiske fødevarer er der kun tilladt gans​ke få konserveringsstoffer. Det betyder, at holdbarheden af økologiske produkter ofte er kortere end andre produkter.​​​

Økologis​ke fødevarer m​å ikke være tilsat farvestoffer

Enkelte traditionelle ostetyper er dog undtaget. Farven på f.eks. økologisk slik eller sodavand vil derfor ofte være mere dæmpet end farven på tilsvarende ikke-økologiske produkter.

Økologi og ge​​nmodificerede ingredienser

Man må ikke bevidst bruge genmodificerede organismer i økologiske fødevarer. Der må ifølge reglerne forekomme små mængder utilsigtet eller teknisk uundgåeligt indhold af GMO i økologiske fødevarer og foder. Dette forekommer dog sjældent. Ved Fødevarestyrelsens årlige kontrolundersøgelser er der således ikke fundet indhold af GMO i økologiske fødevarer i de seneste 8 år. 

Der er i Danmark fastsat regler for sameksistens mellem genmodificerede og ikke-genmodificerede afgr øder, som blandt andet fastsætter krav til, hvor stor afstand der skal være mellem marker med genmodificerede og ikke-genmodificerede afgrøder. Reglerne er indført for at mindske risikoen for, at dyrkning af genmodificerede planter skal påvirke økologiske og ikke-genmodificerede afgrøder.

Sameksistensreglerne administreres af Landbrugsstyrelsen (lbst.dk) 

Hobbybagning og madlavning n​år du sælger til andre

Husk at ​der gælder særlige regler, når du sælger dine kager, end når du selv spiser dem. Også selvom du kun sælger lidt til andre​​ indimellem fra dit private køkken.

Når du bager kager eller printer kageprint, for eksempel på sukkerpapir, skal du sikre dig, at både kage og pynt er si​kkert at spise. Det betyder, at kager og pynt skal overholde grænserne for mængde og type af bl.a. farvestoffer. 

Printeren til kageprint må ikke afgive stoffer i skadelige mængder til kageprintet.

Læs reglerne og ande​t materiale​

Læs mere om reglerne for at sælge til andre.

Læs mere om reglerne for afsmitning af fødevarekontaktmaterialer​er


Sundhedsstyrelsens pjece om overfølsomhed og tilsætninger i mad:

Overfølsomhed og tils​ætning​er i mad (2004)

 

​EU-li​​​s​​​​​ten over godkendte tilsætningsstoffer er en database, der løbende bliver opdateret. Her kan du finde alle godkendte tilsætningsstoffer og lovgivningen omkring dem:

Gå til EU-listen og find alle godkendte tilsætningsstoffer

Farvestoffer godkendt til føde​varer

Farvestoffer bruges til at farve mad eller til at genopfriske farven i maden, hvis den er blegnet under fremstillingsprocessen. Farvestoffer kan også bruges til at forstærke en naturlig farve, f.eks. gøre jordbæris mere rød. Andre gange anvendes farvestoffer til at indikere en bestemt smag, som gul farve for citrussmag i vingummi. Farvestofferne fremstilles enten syntetisk eller ud fra planter eller dyr.

Kun godkendte farvestoff​​er må brug​​es i visse fødevarer

De farvestoffer som anvendes i fødevarer solgt i EU, er blevet vurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. EFS A fastsætter en såkaldt ADI-værdi, der står for Acceptabelt Dagligt Indtag. Det er den mængde af et stof, man kan tåle at spise hver dag, gennem hele livet uden sundhedsmæssige risici. 

Hvis EFSA finder, at et farvestof er acceptabelt at indtage i de foreslåede mængder og i forhold til bidraget fra andre fødevarer, kan EU-Kommissionen godkende stoffet, hvis der er en god teknologisk begrundelse til at anvende stoffet, og det ikke giver anledning til vildledning af forbrugerne.​

Farvestoffer forbindes sjæl​dent med allergi

Det er ofte helt almindelige fødevarer, som mælk, æg, og nødder, som folk er overfølsomme for. Visse tilsætningsstoffer kan dog også give overfølsomhedsreaktioner. Azofarverne er de farvestoffer, som flest mennesker rapprterer overfølsomhed overfor, men også f.eks. carminer udvundet af skjoldlus kan give allergiske reaktioner, pga. de små rester af protein fra insektet, der findes som urenhed i farvestoffet. Carminer bruges både som farvestof i mad og i kosmetik, f.eks. rouge, øjenskygge og læbestift.

Hvis man er overfølsom over for farvestoffer, vil det mest sandsynlige være, at man er overfølsom over for et eller to farvestoffer eller en gruppe af farvestoffer. Overfølsomhed over for alle farvestoffer er ikke særlig sandsynligt. 

Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder. I ingredienslisten skal stoffets kategori samt navn eller E-nummer anføres. Eksempelvis "Farvestof: Carminer" eller "Farvestof: E 120". Farvestofferne har E-numrene 100-199.

For særligt udvalgte farvestoffer gælder der et supplerende mærkningskrav, nemlig farvestofferne Sunset Yellow (E 110), Quinolin gult (E 104), Carmoisin (E 122), Allura red (E 129), Tartrazin (E 102) og Ponceau 4R (E 124). Fødevarer, der indeholder et eller flere af de nævnte farvestoffer, skal mærkes med teksten "Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne", umiddelbart efter stoffets navn eller E-nummer i ingredienslisten.

Økologiske fødevarer m​å ikke være tilsat farvestoffer

Enkelte traditionelle ostetyper er dog undtaget. Farven på f.eks. økologisk slik eller sodavand vil derfor ofte være mere dæmpet end farven på tilsvarende ikke-økologiske produkter.

Antioxidanter fx lecithin

Antioxidanter E ​​300-399 

​Antio​xidanter er stoffer, der forhindrer eller forsinker iltning af maden. Når mad kommer i kontakt med ilt, bliver det olie og fedt, som maden indeholder, harsk og dermed uspiseligt. Antioxidanter forhindrer olie og fedt i at blive harsk, og derfor kan maden holde sig længere. Antioxidanter kan også forhindre skrællede frugter og grønsager i at blive misfarvede.​

Allergi og ove​rfølsomhed​​

Hvis du er allergisk o​verfor æg eller soja, skal du være opmærksom på antioxidanten lecithin (E 322), som ​blandt andet bliver fremstillet fra æg eller soja. Hvis det er tilfældet, skal det fremgå af mærkningen.​

​Overfølsomhed ov​​erfor lecithin

Hvis du er allergisk overfor æg eller soja, skal du være opmærksom på antioxidanten lecithin, som blandt andet bliver fremstillet fra æg eller soja. Hvis det er tilfældet, skal det fremgå af mærkningen.​

Konsistensmidler fx fortyknings og geleringsmidler

Konsis​​ten​sm​idler 

Konsistensmidler kan påvirke en fødevares konsistens på mange forskellige måder. Emulgatorer gør det lettere at sammenblande vand og olie, og derfor bliver de bl.a. brugt i fremstilling af margarine.

Fortyknings- og geleringsmidler gør derimod fødevarer mere tyktflydende. Fugtighedsbevarende midler kan beskytte maden mod udtørring, mens stabilisatorer f.eks. kan forhindre mayonnaise i at skille eller kakaomælk i at få bundfald.

Allergi o​g overfølsom​​​hed

Konsistensmidler forbindes ikke med allergi eller overfølsomhed. Det menes dog, at man kan udvikle allergi overfor bl.a. guargummi og arabisk gummi, hvis man i længere tid har arbejdet med stofferne og derfor indåndet dem som støv.

Søg E-numre i EU's database her

Eksempl​er på fortykni​ngsmiddel og stabilisator:

Gør fødevarer mere tyktflydende og stabiliserer deres konsistens.​

E 400 til E 405 og E407​

Alginsyre og alginater, som f.eks, calciumalginat og Carageenan udvindes naturligt i tang og alger. Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer. Alginsyre og alginater bruges typisk i is for at give en flødeagtig konsistens. Carrageenan bruges typisk i kakaomælk for at undgå, at kakaopartiklerne klumper sammen.

E 412 og​ E 414

​Guargummi og Arabisk gummi. Guargummi udvindes af frøene fra guarplanten (en bælgplante, der ligner soja) og hvor Arabisk gummi udvindes fra akacietræer.​ Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer. Guargummi bruges typisk i is, så det bedre kan tåle at blive tøet og frosset. Arabisk gummi bruges typisk i slik for at undgå, at sukkeret krystalliserer, og som bærestof for farve- og aromastoffer.

​E 420

Sorbitol. Forekommer naturligt i mange frugter, som f.eks. rønnebær, æbler og pærer. Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer undtagen drikkevarer. Bruges typisk i is for at undgå udkrystallisering og gøre konsistensen mere blød. Bruges også som sukker erstatning i nogen fødevarer.  ​

E 440

Pektin, Det fremstilles ud fra appelsin- og citronskaller, men findes i mange frugter og grøntsager. Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer. Bruges typisk i produkter med et højt sukkerindhold, som f.eks. marmelade, desserter, is og ketchup.​​

Eksem​​pler på Emulgatorer:

Bruges både som stabilisator og emulgator; 
sidstnævnte gør det muligt at blande to væsker, der normalt ikke er blandbare​

E 43​​1 til​ 436 

Polysorbater, Fremstilles ved en reaktion mellem sorbitol (E 420), fedtsyrer og ethylenoxid. E431 må kun bruges i vin. De øvrige må bl.a. bruges i slik, tyggegummi, is, kager, desserter, frugtgrød, suppe og mayonnaise.

Eksempler på f​​ugtighedsbevarende middler:

Bruges bl.a. til at holde på vandet, så maden beskyttes mod udtørring. Bruges desuden til at gøre fødevarer mere tyktflydende og stabiliserer deres konsistens.​

E 460 til ​E 469

Modificerede celluloser. Cellulose er et kulhydrat, der fremstilles ud fra træmasse eller bomuld. Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer. Bruges typisk i kageovertræk til at holde på vandet og i slik for at undgå, at sukkeret krystalliserer.​

Smagsforstærkere

Smagsf​orstærkere E 620-640

Smagsforstærkere har i sig selv ikke megen smag, men de bruges til at forstærke fødevarernes egen smag eller duft. Smagsforstærkere forbindes sjældent med allergi eller overfølsomhed, men mononatriumglutaminat (MSG), også kaldet "det tredje krydderi", kan give symptomer som hovedpine, trykken for brystet og kvalme hos nogle mennesker. Symptomerne kaldes samlet for "det kinesiske restaurantsyndrom", fordi de blev beskrevet første gang hos mennesker, der havde spist på kinesisk restaurant.

Eksempler på smagsforstærkere:

E 620 til E 625: Glutaminsyre og glutamater, f.eks. mononatrium-glutaminat (MSG). Må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, dvs. alle forarbejdede fødevarer.​

​Allergi eller overfølsomhed over for smagsforstærkere

Smagsforstærkere forbindes ikke med allergi eller overfølsomhed. Smagsforstærkere forbindes sjældent med allergi eller overfølsomhed, men mononatriumglutaminat (MSG), også kaldet “det tredje krydderi”, kan give symptomer som hovedpine, trykken for brystet og kvalme hos nogle mennesker. Symptomerne kaldes samlet for “det kinesiske restaurantsyndrom”, fordi de blev beskrevet første gang hos mennesker, der havde spist på kinesisk restaurant.​

Sø​​destoffer

Som ud​​​gangspunkt er alle tilsætningsst​​offer uskadelige i de mængder og i de fødevarer, der står på positivlisten. Stoffer med E-numre er blevet godkendt af EU’s medlemslande og tildelt et E-nummer efter en grundig risikovurdering af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Ved en ansøgning for et sødestof gennemgår EFS​​​A alle de informationer, der er om stoffet, samt de medsendte toksikologidata. På den baggrund fastsætter EFSA en såkaldt ADI-værdi, der står for Acceptabelt Daglig Indtag. Hvis EFSA finder, at et tilsætningsstof er acceptabelt at indtage i de anmodede mængder og i forhold til bidraget fra andre fødevarer, så skriver de en positiv udtalelse for tilsætningsstoffet, som derefter kan blive godkendt af EU’s medlemslande.

Mange tror, at tilsætningsstoffer ofte er å​​rsag til allergi eller anden overfølsomhed, men oftest er det helt almindelige fødevarer som f.eks. mælk, æg og nødder, der er årsag til overfølsomhed overfor mad. Visse tilsætningsstoffer kan dog give overfølsomhedsreaktioner.

Hvis du vil undgå særlige tilsætningsstoffer kan du sikre dig via varens m​​​ærkning eller spørge i forretningen, hvis du køber uindpakkede fødevarer.

Hvis man spiser en almindelig varieret kost, vil indtaget ​​af de enkelte tilsætningsstoffer aldrig overstige de fastsatte ADI-værdier.​

Vægttab og sødestoffer

Når man gerne vil tabe sig kan sodavand med sødestoffer være et alternativ til almindelig sodavand. Men det er en god idé også at begrænse indtaget af disse produkter. Light-sodavand kan ligesom almindelig sodavand og sure drikke give syreskader på tænderne. Desuden kan det øge din lyst til flere søde sager, hvis du ofte drikker sodavand eller saft, fordi du vænner dig

Anvendelse af tilsætningsstoffer, herunder sødemidler, i fødev​​arer er reguleret i EU, og kun risikovurderede og godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer, og kun i de tilladte mængder. Reglerne fremgår af den danske positivliste. 

Hvis man gerne vil tabe sig, anbefaler vi, at man slukker ​​​tørsten i vand, spiser efter kostrådene, spiser mindre portioner og/eller motionerer noget mere. Man tager på, når kalorieindtaget er højere end kalorieforbruget, uanset hvad der spises og hvor sundt der spises. 

Læs mere om kostrådene

Aspartam (E 951)

Aspartam er et sødestof, der bruges som erstatning for suk​​ker i såkaldte light-produkter for at reducere deres energiindhold. Sødestoffet aspartam er samme​​​​nsat af to aminosyrer, som findes naturligt i proteinerne i vores kost. 

Aspartam er godkend​​t som tilsæt​​ningsstof i EU i fastsatte mængder i bestemte fødevarer. Aspartam er risikovurderet flere gange af Den Europæiske Fødevaresi​​kkerhedsautoritet (EFSA). Den sidste vurdering af sikkerheden af aspartam foretog EFSA i 2013. EFSA konkluderede igen, at anvendelsen af aspartam som tilsætningsstof ikke in​​debærer nogen sundhedsmæssig risiko ved de fastsatte grænseværdier. 

EFSA er i pt. i gang med at risikovurdere flere sødestoffer, herunder aspartam. Denne risikovurdering vil inkludere den nyeste viden om aspartam.

​Aspartam indehol​​der det samme antal kalorier pr. gram som sukker, men da det er ca. 200 gange sødere​ end sukker, behøver man kun at tilsætte meget små mængder aspartam for at opnå en sød smag. Derfor har fødevarer og drikkevarer sødet med aspartam et lavere energiindhold end tilsvarende produkter sødet med sukker. ​Aspartam nedbrydes ved opvarmning og kan derfor ikke a​​nvendes i mad, der skal bages eller koges. 

 

Føllings syge

Føllings syge er​​​ en medfødt sygdom (phenylketonuri eller PKU), hvor man ikke kan nedbryde aspartam og skal disse patienter undgå fødevarer, som indeholder dette sødestof.

Mærkning på produkter

​Hvis der er anvendt asp​​​artam i en fødevare, skal dette både fremgå af produktets ingrediensliste og mærkningen generelt. I ingredienslisten skal anvendelsen af aspartam angives som "sødestof (aspartam)" eller "sødestof (E 951)". På mærkningen generelt skal der stå "indeholder sødestof" og "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).

​Aspartam må i d​​ag bruges i en lang række fødevarer som slik, frugtyoghurt, is og marmelade samt drikkevarer som sodavand, saftevand, øl og cider. Desuden må aspartam bruges i marinader til fisk og krebsdyr, saucer, slankekostprodukter samt vitamin- og mineraltabletter. I de fleste af diss​​​e fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker.

Aspartam og graviditet

Det er ikke farligt for gravide at indtage aspartam. Aspartam er godkendt til brug i fødevarer, ef​ter at det flere gange er blevet vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som består af eksperter og forskere fra hele EU. Senest i 2013 har EFSA udtalt, at aspartam er sundhedsmæssigt forsvarligt at anvende i fødevarer, og at der ikke er videnskabeligt belæg for, at stoffet er sundhedsskadeligt i de tilladte mængder. 

Aspartam skader ikke menneskers arveanlæg og forplantningsevne

​​Den seneste vurdering fra EFSA af aspa​​rtam konkluderer, at aspartam  ikke er kræftfremkaldende, men det er et meget omdiskuteret sødestof, som er blevet mistænkt for at være sundhedsskadeligt. Det er  blevet belyst, at stoffet ikke skader menneskers arveanlæg og forplantningsevne efter kort eller lang tids indtagelse. På baggrund heraf er aspartam blevet godkendt som sødestof til brug i fødevarer. Aspartam er godkendt som tilsætningsstof i EU.​ Senest har WHO peget på, at aspartam muligvis kan være kræftfremkaldende. EFSA er derfor i gang med at risikovurdere aspartam igen med inddragelse af den nyeste viden.​

Steviolglycosider

Stoffet stevio​​lglycosid må anvendes til en række fødevarer, herunder is, marmelade, tyggegummi, slik og læskedrikke. Det er dog et krav, at disse produkter er uden tilsat sukker eller for nogle gruppers tilfælde energireduceret. 

Der kan være flere grunde til, at man ikke må bruge steviolglycosid i a​lle fødevarer. Der kan enten ikke være søgt om det, eller man har, som i tilfældet med steviolglycosid, søgt om at anvende det i en lang række produkter, hvilket kan medføre, at man som forbruger kan få mere af stoffet, end der er sundhedsmæssigt forsvarligt.​

​EU har udstedt forbud mod markedsfø​​ring af planten Stevia rebaudiana Bertoni og tørrede blade fra planten til brug i fødevarer og kosttilskud. Forbuddet blev udstedt på baggrund af den sikkerhedsvurdering, s​​om gennemføres i EU, før nye fødevarer kan godkendes til markedsføring. Der var ikke nok dokumentation for, at det er sikkert at bruge af planten. Fødevarestyrelsen fraråder forbrugerne at bruge plan​​ten som en del af deres almindelige kost.​

Titandioxid

Titandioxid – E 171 – er et hvidt farvestof. Det er blevet brugt i en lang række fødevarer – men især i slik og kosttilskud. Fra den 7. august 2022 er det ikke længere tilladt at bruge stoffet i mad.

Forbud mod titandi​​oxid i fødevarer​​

EU's risikovurderingsorgan, EFSA, har lavet en grundig risikovur dering og vurderet, at titandioxid ikke er sikkert at bruge i fødevarer, fordi det mistænkes for at kunne skade vores arveanlæg. ​

Skadelig virkning af ​titandioxid

Der er ingen grund til bekrymring hvis du har spist titandioxid. Der er ikke er tale om risiko for akutte, skadelige virkninger af titandioxid.​

Konserveringsstoffer

Kun godkendte konserveringsstoffer må bruges i visse fødevarer. De konserveringsstoffer, der anvendes i fødevarer solgt i EU, er blevet vurderet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA. EFSA fastsætter en såkaldt ADI-værdi, der står for Acceptabelt Dagligt Indtag.​​ ADI er den mængde af et stof, du kan tåle ​at spise hver dag gennem hele livet uden sundhedsmæssige risici. De tilladte mængder for et stof sikrer dermed, at ADI ikke overskrides. 

Se EU's liste over godkendte tilsætningsstoffer

​Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder​​​. I ingredienslisten skal stoffets kategori og navn eller E-nummer anføres. Eksempelvis ”Konserveringsstof: Svovldioxid” eller ”Konserveringsstof: E 220”. Konserveringsstofferne har E-numrene 200-299.​

Konserveringsstoffer ​​​forlænger holdbarheden af fødevarer. 

Fødevarer, der står ubeskyttet hen ved almindelig stuetemperatur, bliver hurtigt fordærvet. Dvs. at den bliver angrebet af mikroorganismer som bakterier og skimmelsvampe (mug). Disse mikroorganismer kan, hvis de får lov til at udvikle sig, danne giftige stoffer (toksiner), eller de kan, når de bliver spist, i sig selv give sygdom. Ved at opvarme fødevarer vil man dræbe de fleste mikroorganismer, mens man ved køling – og især frysning – hæmmer væksten af mikroorganismer. Men så snart temperaturen bliver normal igen, er fødevaren lige så udsat for fordærvelse som før, den kom på køl. 

Der kan derfor i visse tilfælde være behov for at kunne hæmme bakteriers og svampes vækst med kemisk konservering, dvs. ved hjælp af konserveringsstoffer. Det er af sundhedsmæssige og madspilds mæssige grunde nødvendigt at beskytte fødevarer mod fordærvelse. T​​il geng​æld giver moderne hygiejne og teknologi mulighed for at klare sig med mindre kemisk konservering.​

Salt, syre og sukker kan også bruges til konservering. Salt har gennem århundreder været brugt til at konservere kød og fisk. Da det viste sig, at visse typer af salt var mere egnede end andre til formålet, fandt man ud af, at det skyldtes et naturligt højt indhold af nitrat, som omdannes til nitrit i kødet (i dag kendt som tilsætningsstofferne E249 og E250).​

Sukker er konserverende i store koncentrationer og bruges f.eks. i marmelade. Hvis man til gengæld ønsker at spare på sukkeret og evt. bruge mere frugt, kan det være nødvendigt at tilsætte konserveringsstoffer for at opnå en vis holdbarhed. Syrer kan bruges som konservering, fordi bakterier samt gær- og skimmelsvampe har svært ved at gro i et surt miljø.

Visse konserveringsstoffer kan give all​​ergi

Det er ofte helt alminde​​lige fødevarer, f.eks.​ mælk, æg og nødder, som nogle kan være overfølsomme for. Visse tilsætningsstoffer kan dog også give overfølsomhedsreaktioner. De konserveringsstoffer, der kan give en overfølsomhedsreaktion, er benzoesyre, benzoater, sorbinsyre, sorbater, svovldioxid og sulfitter.​

Økologi og konserveringsstoffer

I økologiske fødevarer er der kun tilladt gans​ke få konserveringsstoffer. Det betyder, at holdbarheden af økologiske produkter ofte er kortere end andre produkter.​

Nitrit

Der er ekstra lave grænseværdier i Danmark for indholdet af nitrit i kødprodukter. Danmark har siden 1995 haft særregler for anvendelse af nitrit (E249 og E250) i kødprodukter ud fra hensynet til beskyttelse af folkesundheden. På trods af de lave grænseværdier har Danmark været i stand til at bekæmpe pølseforgiftning. Kødprodukter, der bliver solgt i Danmark, men er produceret i udlandet, skal også overholde de danske grænseværdier.​​​​

Brug af nitrit i​ fødevarer

Nitrit er tilladt i bestemte kødprodukter, fordi stoffet hæmmer væksten af bakterien Clostridium botulinum, som forårsager pølseforgiftning.​ 

Lovgivningen omkring anve ndelsen af tilsætningsstoffer i fødevarer er EU-harmoniseret, men da danske eksperter mener, at man bør stræbe efter at fastsætte de tilladte mængder så lavt som muligt i forhold til det teknologiske behov, har Danmark gennem mange år haft lavere grænseværdier for nitrit end resten af EU, uden at det har betydet flere tilfælde af pølseforgiftning forårsaget af kødprodukter.

Reglerne for anvendelsen af nitrit (E249 og E250) i kødprodukter i Danmark fremgår af Bekendtgørelse om tilsætninger mv. til fødevarer (BEK nr. 1044 af 4/9/2015). Her kan du se, i hvilke produkttyper og i hvilke mængder det er tilladt at anvende nitrit.

Nitrit er​ et tilsætningsstof, der ​beskytter dig mod pølseforgiftning

Madvarer som fx hamburgerryg og pølse er typisk tilsat nitrit. Nitrit er et vigtigt konserveringsmiddel, fordi det hæmmer væksten af den farlige bakterie Clostridium botulinum, som kan give dig pølseforgiftning (også kaldet for botulisme). Nitrit beskytter dig altså mod at få pølseforgiftning af den mad, du spiser. Samtidig har nitrit den egenskab, at den skjuler den grå tone i kød og giver det en lyserød farve i stedet. 

Danmark har skrappe regler for, hvor meget nitrit der må være i din mad.

Danmark har fået forlænget en særregel, som sikrer mindre nitrit i konventionelle kødprodukter på det danske marked end i resten af EU. I nogle produkter er indholdet næsten halveret i forhold til EU's grænse.​ Problemet med nitrit er, at nitrit danner de såkaldte nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Derfor er det yderst vigtigt, at der kun tilsættes den lille mængde nitrit til dine fødevarer, som er præcis nok til at forhindre, at den farlige bakterie udvikler sig. Udenlandske fødevarer, der sælges i Danmark, skal leve op til de skrappe danske regler. 

Dansk mad produceret økologisk er producer​​​et uden nitrit og nitrat.

I Danmark er der ikke nogen danske virksomheder, som har fået tilladelse til at tilsætte nitrit i økologiske kødprodukter. Der er få undtagelser, hvad angår økologiske udenlandske kødprodukter, hvor der er givet en særlig godkendelse af den pågældende udenlandske myndighed for brug af nitrit. Det er derfor muligt at købe udenlandske økologiske pølser m.v. i Danmark, som er tilsat nitrit. Der vil også kunne forekomme indhold af nitrit, som stammer fra et naturligt indhold af nitrat i fx tilsatte grøntsager og grøntsagsekstrakter.

Sådan får du mindre nitrit i madpakken:

  • vælg dansk, økologisk kødpålæg, hvis du vil undgå nitrit
  • skær ned på mængden af saltet- og forarbejdet kødpålæg (spegepølse, rullepølse, saltkød, skinke osv.), hvis det bliver til mange stykker
  • brug gerne kød fra aftensmaden dagen før i madpakken: frikadeller, hakkebøf, kyllingefileter, fisk, fiskefrikadeller, skiver af steg mm.

Sa​​mmenhængen mellem kræft og nitrit.

Vi ved, at nitrit danner ganske små mængder af de såkaldte nitrosaminer, som i dyreforsøg har vist sig at være kræftfremkaldende. Derfor holder Fødevarestyrelsen skarp kontrol med, at der ikke bliver tilsat mere nitrit i fødevarer i Danmark, end det er tilladt.

Du har ikke nødvendigvis højere risiko for at udvikle kræft, hvis du spiser mad med nitrit i de små mængder, der er tilladt i fødevarer i Danmark. Men der findes ikke undersøgelser, der udelukker en mulig risiko. 

Kan jeg gemme rester af mad med spinat, genopvarme den senere og spise den?

Ja, du kan godt genopvarme retter med spinat og andre grønsager, hvis retten efter tilberedning køles hurtigt ned, og du gennemvarmer retten til mindst 75°C, før den serveres igen. Nogle grønsager, fx spinat, grønkål, persille, rødbeder og selleri, har et naturligt højt indhold af nitrat, som  kan omdannes til nitrit, der i høje doser kan være sundhedsskadeligt.

Nitrat kan omdannes til nitrit, dels af kroppen selv, dels af bakterier på råvarerne. Dræbes bakterierne ikke ved tilberedningen, eller får de mulighed for vækst som følge af for langsom nedkøling, kan det medføre et højt indhold af nitrit i maden.

Grundig skylning af råvarer, tilstrækkelig varmebehandling ved tilberedning samt hurtig nedkøling af det færdige måltid reducerer risikoen for tilstedeværelsen af bakterier, der kan omdanne nitrat til nitrit. Samtidig reduceres risikoen for at blive syg af nogle af de jordbakterier, der kan være til stede på bl.a. grønsager.

Hvis du laver større portioner mad med indhold af grønsager som fx spinat, grønkål eller persille, foreslår vi derfor, at du tager den portion, der skal gemmes, fra og sætter den i køleskabet med det samme. 

G​enmodificerede fødevarer 

GMO (genmodificerede organismer) eller genmodificerede fødevarer kan enten bestå af, indeholde eller være fremstillet af en genmodificeret or​​​ganisme (GMO). Eksempelvis genm​odificerede majs eller olie fra genmodific​​erede sojabønner. De fleste af de GMO'er, der er udviklet til fødevarebrug, er planter, som er gjort mere modstandsdygtige over for ukrudtsmidler eller angreb af skadedyr eller sygdomme.

Spis trygt​​ genmodif​​icere​de fødevarer

De GMO’er, der er godkendt til fødevare- og foderbrug i EU, er blevet sikkerhedsmæssigt vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet,​​ EFSA, og er fundet lige så sikre at spise som tilsvarende ikke genmodificerede organismer. Udbuddet af genmodificerede fødevarer i Danmark er dog meget begrænset, fordi butikkerne forventer, at forbrugerne på grund af bl.a. etiske overvejelser, ikke vil købe det.

Forbrugere, som ønsker at undgå genmodificerede fødevarer, kan tjek​​ke mærkningen på fødevaren. Hvis fødevaren har e​​n ingrediensliste, skal der her stå, hvis en ingrediens i fødevaren er genmodificeret eller fremstillet af noget, der er genmodificeret. Hvis en fødevare ikke har en ingrediensliste, skal det fremgå tydeligt andet steds på pakken.

Vær opmærksom på, at kød, mælk og æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder, ikke behøver at være mærket​​ med dette, idet kødet i sig selv hverken indeholder eller består af GMO. Nogle virksomheder har dog valgt frivilligt at mærke med oplysning om, at der ikke er anvendt genmodificeret foder, hvis dette kan dokumenteres.

Læs mere om mærkning af GMO i fødevarer

Vælg økologisk, hvis du ​helt vil undgå GMO. I økologiske fødevarer må der hverken bruges genmodificerede ingredienser eller kød, mælk og æg fra dyr, som har fået genmodificeret foder. 

Sikke​​rhed ved genmodificerede fødevare for dyr og mennesker

Alle godkendte GMO'er til fødevare- og foderbrug er blevet sikkerhedsmæssigt vurde ret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og er fundet lige så sikre at spise som tilsvarende ikke-genmodificerede organismer. ​

Sikkerhed ved indtagelse af kød fra dyr der har fået genmodificeret foder

Det gør ingen forskel for kø det, om dyret har fået genmodificeret foder eller ej. Det genetisk modificerede materiale bliver nedbrudt under dyrets fordøjelse og under udnyttelse af foderet. 

Bacillus thu​ringiensis (Bt)- protein og allergi, samt misdannelser hos fostre

Canadiske forskere hævdede i 2011 at have fundet spor af Bt-protein i blodprøver hos gravide og frygtede, at kvindernes fostre kunne få allergi og misdannelser. Forskerne mente, Bt-giften kunne være overført til dem fra kød, æg eller mælk fra dyr, der havde spist GMO-foder.

DTU Fødevareinstituttet har evalueret d en canadiske undersøgelse og vurderet, at resultaterne fra de canadiske forskere er tvivlsomme. Desuden påpeger DTU Fødevareinstituttet, at selv om der skulle findes små mængder Bt-proteiner i blodet, giver dette ikke anledning til bekymring, da der ikke er noget, der tyder på, at Bt-proteiner er sundhedsskadelige for mennesker. 

 

Oversigt over grupperne af tilsætningsstoffer:

  • E 100-199 Farvestoffer
  • E 200-299 Konserveringsstoffer
  • E 300-399 Antioxidanter
  • E 400-499 Konsistensmidler​
  • E 620-640 Smagsforstærkere
  • E 950-967 Sødestoffer
  • E 500- ... Øvrige stoffer​​​

Læs mere om farvestoffer i fold ud menuen