Til jer, der vil rykke ved de søde vaner i jeres kommune
Børns mad- og måltidsvaner, herunder de søde vaner, bliver påvirket af mange forskellige faktorer.
Når I skal i gang med at arbejde med de søde vaner i jeres kommune, er det derfor hensigtsmæssigt at igangsætte forskellige aktiviteter, som kan finde sted i flere af de sammenhænge, som børn er en del af i deres hverdag, fx familien, skolen, SFO’en/klubben, sport og andre fritidsaktiviteter.
I projekt 'Sød Balance' er målet at arbejde med de søde vaner ved sundhedssamtalen i 0. klasse og evt. ved besøg hos tandplejen. På den måde er det muligt at komme i dialog med forældrene. Derudover er det godt at igangsætte aktiviteter andre steder i kommunen, så der bliver skabt optimale rammer, der støtter op om at få en bedre balance i de søde vaner.
Find inspiration til, hvordan I på kommunalt niveau kan arbejde med at skabe gode rammer for de søde vaner