Inspiration til samtalen om Sød Balance

På baggrund af erfaringer fra pilotprojektet har der i projekt Sød Balance været et ønske om et inspirationsværktøj/en guide, der kan inspirere og støtte de sundhedsprofessionelle i samtalen om de søde vaner med familier, da det kan være et følsomt emne.

Derfor finder I her

Samtaleguide - inspiration til samtalen om Sød Balance

Den kan være med til at inspirere til den gode samtale om søde vaner med familier, herunder bidrage til at man som sundhedsprofessionel i kommunen kan tale med børn og forældre om snacks og søde sager som en naturlig del af dialogen, og være med til at fremme sunde mad- og måltidsvaner i familierne.

I kan også finde

Samtaleark - Sød balance

Det er et visuelt værktøj, som kan bruges til samtalen med indskolingsbørn hos sundhedsplejen og tandplejen om børnenes hverdag. Samtaleguiden kan bruges i forlængelse af samtalearket.

På siderne omkring baggrund for inspiration til samtalen om Sød Balance er der fokus på de teorier, erfaringer og materialer, som samtaleguiden tager udgangspunkt i. Derudover er der fokus på nogle af de overvejelser, som kan ligge forud for samtalen om Sød Balance. Det handler blandt andet om kompleksiteten i årsager til mad- og måltidsvaner, og hvordan børn kan involveres i samtalen om Sød Balance.