Brugen af bly er begrænset eller forbudt i mange produkter på grund af blys negative effekter i mennesker og miljø. Bly er et giftigt tungmetal, der ophobes i naturen og i mennesker. Det kan medføre en sundhedsskade selv i ekstremt små mængder.
Bly er et metal, som tidligere blev brugt i bl.a. benzin, bilbatterier, maling, vandrør, tagdækning og lodninger i dåser til mad. Bly stammer primært fra luftforurening og findes i jord eller støv. Frugt og grøntsager med store overflader som f.eks. grønkål og små bær kan have et højt indhold af bly. Derfor er det vigtigt at skylle frugt og grønt inden det spises.
Gammelt keramik og porcelæn, glas med guldkanter eller keramik fra ferierejsen kan indeholde bly i glasur og farver, der kan afsmitte til din mad.
Bly indgår i Fødevarestyrelsens overvågning af kemiske forureninger.
Bly kan skade kroppen hos både børn og voksne
Bly kan have flere sundhedsskadelige effekter og kan medføre en sundhedsskade selv i ekstremt små mængder. Børn er særligt følsomme overfor bly, der kan påvirke deres intelligens, og hæmme deres evner til at lære og huske. Bly kan også skade evnen til at få børn eller skade det ufødte barn under graviditeten. Det kan også skade børn, der bliver ammet, da bly findes i modermælken.
Børn optager desuden bly mere effektivt fra mave-tarmsystemet end voksne og udsættes dermed for mere bly gennem fødevarer, jord og støv. Hos voksne kan bly skade nyrerne og øge blodtrykket.
Bly på frugt og grønt
Bly kommer fra luftforurening og findes også i jorden på grund af forurening fra luften. Dette betyder, at indtag fra fødevarer kan mindskes ved at vaske afgrøderne grundigt. Særligt den grønkål, du har haft stående i haven hele vinteren. Jo større overflade i forhold til volumen – jo højere vil indholdet i grøntsager og frugt typisk være. Grønkål kan have et højt indhold pga. den store krøllede overflade, og fordi det står på marken eller i køkkenhaven hele vinteren. Små bær kan have et højere indhold pr. kilo end store æbler.
Bly er en forureningstype, som typisk ikke bliver optaget i afgrøderne, og derfor kan vaskes væk.
Dyrker du jordbær i byhaven, eller andre bær eller grøntsager, der vokser tæt på jorden, kan det være en god ide at dække den bare jord med halm, blade eller græsafklip. Dermed forhindrer du at forurenet jord sprøjtes op på bærrene når det regner eller du vander i haven.
Er det sikkert at spise frugt og grønt fra boder ved trafikerede veje?
Frugt og grønt udstillet i forretninger langs trafikkerede veje vil typisk ikke være et problem af to årsager:
-
Der er en hurtig omsætning, hvorfor fødevarerne kun er eksponeret for trafikos i kort tid.
-
Frugt og grønt vil typisk blive skyllet, inden det bliver spist.
Undgå at spise og drikke af gamle krystalkarafler, glas og -skåle med bly
Gammel krystalservice som vinglas, karafler og dessert tallerkener kan indeholde op til 30 pct bly, som kan afsmitte fra glasset til mad og drikkevarer. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du undgår at spise og drikke af krystalservice. I dag er det muligt at fremstille krystalglas helt uden bly. Hovedparten af det nye krystalservice, der sælges i forretninger i dag, er blyfrit. Kig efter service, der hedder "miljøglas", "miljøkrystal", "blyfri glasmasse" eller lignende. Hvis du vil købe nyt og er i tvivl, kan du spørge forhandleren, om produktet indeholder bly.
Hvis du har gammeldags karafler, skåle og glas af krystal derhjemme, er er en risiko for, at det indeholder bly. Der kan også være bly i gammel glaseret keramik og guldkanten på almindeligt glas og porcelæn. Det kan være svært at se, om krystalservice er med bly. Hvis det har et blåt skær, når man kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly. Hvis du vil kassere dit gamle blykrystalservice, så spørg personalet på genbrugsstationen, hvor det skal afleveres.
Vælg keramik uden bly og cadmium
Glasuren på keramik kan indeholde bly og cadmium, som kan afgives til fødevarerne. Spørg forhandleren, om der er bly og cadmium i glasuren og gå efter produkter, der er fremstillet uden bly og cadmium. Vær forsigtig med egen indførsel af kunsthåndværk fra fx ferierejsen i udlandet. Se efter glas og gaffelsymbolet eller andre oplysninger om, at genstanden er egnet til kontakt med fødevarer.
Vær også opmærksom på, at antikke glas, tallerkener og krus fra loppemarked eller arvegods ikke er omfattet af reglerne for fødevarekontaktmaterialer fordi de er lavet i en tid hvor der ikke var regler på området. Det kan være svært at få oplysninger om indhold af kemiske stoffer, og derfor kan du heller ikke vide, om de afsmitter bly og cadmium til mad og drikke.
Keramik, kunsthåndværk, arvegods og loppefund kan indeholde bly
Hvis du har købt en keramikskål med hjem fra rejsen, på loppemarkedet eller fået den af oldemor, så er det en god idé at tjekke, om skålen overhovedet egner sig til at opbevare mad, før du putter salat, æbler og tomater i den. Glasuren på keramik og porcelæn kan nemlig indeholde bly og cadmium, som kan smitte af på fødevarerne. Det er typisk den farvestrålende glasur, som afgiver metallerne.
Mange keramikproducenter i Danmark og resten af Europa er gået over til andre typer sikker glasur uden bly og cadmium. Hvis du vil sikre dig, at keramikken er fri for skadelig kemi, så kan du spørge forhandleren, om der er bly og cadmium i glasuren eller se efter glas- og gaffelsymbolet eller andre oplysninger om, at produktet er egnet til kontakt med fødevarer.
De eksisterende EU-grænseværdier er ved at blive sat ned, da de er for høje og dermed sundhedsmæssigt uacceptable. Fødevarestyrelsen anbefaler, at producenter af keramik anvender glasur uden indhold af bly og cadmium, og at fødevarevirksomheder og forbrugere efterspørger keramik uden bly og cadmium.
Læs mere om keramik for virksomheder