Mange plantebaserede produkter er baseret på soja, som indeholder planteøstrogener – stoffer, der ligner det kvindelige kønshormon østrogen.
Der er usikkerhed om kort- og langtidsvirkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom og en sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes, hvis kød- og mælkeprodukter i børns kost udskiftes helt med sojabaserede alternativer, vurderer DTU Fødevareinstituttet.
Selvom DTU i deres undersøgelse kun har medtaget børn fra 4-10 år, vurderer de, at det samme også gælder for børn under 4 år.
Et højt indtag af sojabaserede produkter svarer til, at man udskifter alle produkter i kosten, hvor der findes sojabaserede alternativer. En delvis udskiftning vurderes derimod ikke at være forbundet med en sundhedsmæssig risiko.