Muskatnød

Krydderier Frø, ris, kerner og nødder

Muskatnød kan give forgiftningssymptomer, hvis du spiser store mængder. Læs om symptomerne, og hvor meget muskatnød du normalt kan bruge i madlavning.

Store mængder muskatnød kan påvirke både hjerte, nervesystem, syn og fordøjelse.

Hvor meget muskatnød er for meget?

Voksne vil typisk først få symptomer, hvis de spiser en hel revet eller stødt muskatnød, svarende til cirka 5 gram eller mere.

Når du bruger muskatnød som krydderi i almindelig madlavning, har vi ikke oplysninger om, at det er skadeligt. En mindre mængde svarer til op til cirka én teskefuld revet eller stødt muskatnød i et måltid til fire personer.

Symptomer på forgiftning med muskatnød

Store mængder muskatnød kan påvirke både hjerte, nervesystem, syn og fordøjelse. Symptomerne kan blandt andet være hurtig puls eller hjertebanken, forhøjet blodtryk, døsighed, svimmelhed, forvirring, sløret syn, mundtørhed, mavesmerter, kvalme, opkastning og problemer med at lade vandet.

 

Spørgsmål og svar om muskatnød

Vi ved ikke, om opvarmning fjerner de stoffer i muskatnød, der kan give skadelige effekter. Derfor kan vi ikke sige, om tilberedning af maden reducerer risikoen ved store mængder muskatnød.

Det skadelige stof hedder myristicin, som findes i nødakkens æteriske olier.

Almindeligt brug i madlavning (fx op til en teskefuld i en ret til fire personer) er helt trygt.

Små drys til f.eks. risengrød, saucer eller kager giver ingen risiko.

Nej, der er ikke forskel på om muskatnød er økologisk eller ikke, da stofferne er naturlige, og findes uanset hvordan muskatnød er dyrket.