Rødbedejuice

Drikkevarer Frugt og grønt

Koncentreret rødbedejuice kan være problematisk for både børn og voksne.

Rødbedejuice indeholder meget nitrat, o​g bør ikke gives til små børn. Hvis koncentreret rødbedejuice drikkes jævnligt, kan der også være en risiko for voksne. Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mave-tarmkanalen reduceres til nitrit, som har en langt højere giftighed. For babyer og småbørn kan for meget nitrat derfor i sjældne tilfælde føre til påvirkning af iltoptagelsen, så den hæmmes (methæmoglobinæmi). 

Der er også en risiko for at nitrat kan hæmme optagelsen af jod til skjoldbruskkirtlen. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen til, at børn ikke drikker koncentreret rødbedejuice, og at voksne kun drikker koncentreret rødbedejuice en gang imellem, fx en gang om måneden. Rødbedejuice kan godt drikkes fortyndet, fx i kombination med andre typer juice.​