Borgerpanelets arbejde er endt ud i en række anbefalinger, der er overdraget til ministeren for natur og dyrevelfærd og folketingspolitikere.
Anbefalingerne kan hentes her.
Anbefalingerne er overdraget i sensommeren 2026.
Det Dyreetiske Råd og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal i efteråret 2026 foretage en faglig kvalificering af anbefalingerne, som er tilgængelig for det efterfølgende arbejde med anbefalingerne.
Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd sørger for at anbefalingerne bliver drøftet blandt partierne bag aftalen ’Sammen om Dyrene’, og at anbefalingerne er tilgængelige for Folketinget og offentligheden.
Der vil blive udarbejdet en opfølgning til borgerpanelet med resultaterne af det Dyreetiske Råds og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs faglige kvalificeringer, samt status på, hvordan anbefalingerne er blevet anvendt politisk. Denne opfølgning udarbejdes forventeligt i løbet af seks måneder efter at anbefalingerne er afleveret.
Efter to år (forventeligt ultimo 2028) udarbejdes endnu en opfølgning på, hvordan anbefalingerne er blevet anvendt politisk.