Effektiv rengøring kan være en udfordring, især når bordpladen er slidt, hylderne er rustne eller fliserne er flækkede. Når der samles snavs i revner og sprækker, skabes der ideelle vækstbetingelser for mikroorganismer, hvilket udgør en potentiel risiko for forurening af fødevarerne.
Ved at prioritere løbende vedligeholdelse kan virksomhederne proaktivt forebygge potentielle fødevaresikkerhedsrisici, herunder valg af egnede materialer.
Læs mere her om Vedligeholdelse af fødevarevirksomheder - Fødevarestyrelsen
Formålet med kampagnen er at kontrollere og vejlede om:
- at lokaler, hvor der tilberedes, behandles eller forarbejdes fødevarer, holdes i god stand og er udformet af egnede materialer.
- at redskaber, udstyr og tilbehør, som kommer i berøring med fødevarer, er udformet i egnede materialer og holdes i god stand.
Regelgrundlaget for kampagnen er Hygiejneforordningen 852/2004, nærmere bestemt Artikel 4, stk. 2, samt Bilag II, Kapitel I, II, III og V
Målgruppen er engros- og detailvirksomheder med behandling og/eller forarbejdning, hvor formålet er at sætte fokus på virksomhedernes vedligehold af lokaler, udstyr mv. i produktionsområder.