Denne vejledning handler om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder og af virksomheder, der indfører, producerer eller sælger fødevarekontaktmaterialer.
Vejledningen beskriver, hvilke virksomheder eller aktiviteter der skal autoriseres eller registreres, og procedurerne for autorisation og registrering.
Vejledningen beskriver også, hvilke fødevarevirksomheder der ligger under bagatelgrænsen, og hvilke fødevareaktiviteter der hører under privatsfæren. Virksomheder under bagatelgrænsen og fødevareaktiviteter under privatsfære skal hverken autoriseres eller registreres.
Ved fødevarevirksomheder forstås alle virksomheder, der giver fødevarer til andre, hvad enten man tager penge for varerne eller ej. Hvis man donerer fødevarer til andre, driver man også fødevarevirksomhed. Når vejledningen læses, kan det være en hjælp at bruge definitionerne i bilag 2.
Vejledningen anvendes fra den dato, hvor den er udstedt.
1.1 Regler om autorisation, registrering, privatsfære og bagatelgrænse
Reglerne om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder står i autorisationsbekendtgørelsen, som supplerer hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer, forordningen om offentlig kontrol, gennemførselsforordningen om offentlig kontrol af animalske produkter, fødevareforordningen og fødevareloven.
Ifølge forordningerne skal alle fødevarevirksomheder som minimum registreres. Nogle virksomheder skal autoriseres, dels nogle af de virksomheder, der er omfattet af hygiejneforordningen for animalske fødevarer, dels spirevirksomheder.
Forordningerne gælder ikke for primærproduktion til brug i private husholdninger, f.eks. de afgrøder man dyrker til eget brug i egen have, eller de høns, man opdrætter til eget brug, både æg fra hønsene og når man slagter dyrene. Forordningerne gælder heller ikke, når man som privatperson laver mad til familien i sit private hjem. Begge dele hører til i den såkaldte privatsfære. For virksomheder under bagatelgrænsen – dvs. virksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller en vis grad af organisation, gælder fødevareforordningen, men ikke hygiejneforordningen eller hygiejneforordningen for animalske fødevarer.
Forordningerne gælder for alle typer af fødevarevirksomheder over bagatelgrænsen, både primærproduktion og virksomhed efter primærproduktion, også selvom man driver fødevarevirksomheden fra sit hjem, f.eks. landbrug eller tilberedning af fødevarer i køkkenet i egen bolig. Forordningerne gælder også, selvom man donerer fødevarer til andre.
Fødevareforordningen
Hygiejneforordningen
Hygiejneforordningen for animalske fødevarer
Forordningen om autorisation af spirevirksomheder
Forordningen om offentlig kontrol
Gennemførelsesforordningen om offentlig kontrol af animalske produkter
Autorisationsbekendtgørelsen
Hygiejnebekendtgørelsen
Kommissionens vejledning til hygiejneforordning
Kommissionens vejledning til hygiejneforordningen for animalske fødevarer
1.2 Hvem er vejledningen rettet til
Vejledningen retter sig til fødevarevirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer og til virksomheder, der indfører, producerer eller sælger fødevarekontaktmaterialer.
Det vil sige fødevarevirksomheder lige fra landmanden, der dyrker korn på marken, eller fiskeren, der fanger fisk på havet, over slagteriet eller mejeriet til supermarkedet eller kiosken på benzintanken. Vejledningen retter sig også til fødevarevirksomheder, der donerer fødevarer.
Vejledningen kan være en hjælp til at skabe klarhed for virksomheder med fødevareaktiviteter under bagatelgrænsen. Disse virksomheder er kun omfattet af dele af fødevarelovgivningen og skal ikke autoriseres eller registreres.
Vejledningen retter sig som udgangspunkt ikke til private husholdninger, men den beskriver afgrænsningen mellem fødevareaktiviteter i privatsfæren og aktiviteter i fødevarevirksomheder.
Vejledningen er også en hjælp til Fødevarestyrelsens tilsynsførende, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder kravene til bl.a. autorisation og registrering.
Vejledningen henvender sig ikke til virksomheder, der laver forsøg med fødevarer (inklusive kosttilskud). Forsøg med fødevarer hører ikke under fødevarelovgivningen. Det kunne eksempelvis være et firma, der udvikler vitaminprodukter, som skal testes af nogle frivillige forsøgspersoner. Den Nationale Videnskabsetiske Komité er myndighed for forsøg med f.eks. kosttilskud. Offentlige eller private forskningsinstitutioner eller lignende kan hjælpe med faglige sikkerhedsvurderinger eller -erklæringer.
Udfører en virksomhed forsøg med kosttilskud, skal virksomheden kunne dokumentere over for Fødevarestyrelsen ved et eventuelt tilsyn, at der er tale om forsøg. Virksomheden kan f.eks. vise korrespondance med en videnskabsetisk komité som dokumentation. Hvis virksomheden ikke kan dokumentere, at det er et forsøg, skal fødevarelovgivningen overholdes. Hvis en virksomhed importerer animalske ingredienser fra tredjelande til forsøg, skal den overholde reglerne for import.
1.3 Geografiske områder dækket af vejledningen
Autorisationsbekendtgørelsen gælder for virksomheder, der er beliggende eller har aktiviteter på dansk territorium. Den dækker også f.eks. toldfri forretninger i lufthavnsområder, danske ambassader i udlandet, dansk indregistrerede skibe, når de sejler til eller fra danske havne, fly og boreplatforme på den danske kontinentalsokkel. Danske ambassader i udlandet vil normalt ikke hverken blive registreret eller kontrolleret.
Fødevarevirksomheder beliggende på udenlandske ambassader, i FN-bygninger eller andre steder med lignende status skal ikke autoriseres eller registreres hos Fødevarestyrelsen, og der skal som udgangspunkt ikke føres kontrol.
1.4 Opbygning af vejledningen
Vejledningen er opbygget i følgende hovedafsnit:
Autorisation og registrering
Privatsfære og bagatelgrænse for fødevarevirksomhed
Fødevarer til og fra fødevarevirksomheder
Primærproduktion
Virksomheder efter primærproduktion
Særlige aktiviteter
Procedure ved autorisation og registrering
Bilag 1. Oversigt over regler for autorisation og registrering
Bilag 2. Definitioner