Listeria i måltidssalater

28-07-2023

Delicate A/S tilbagekalder coop Couscoussalat, coop Stenaldersalat, coop Økologisk Veggie Proteinsalat, Lundberg Street Cæsar Salat og Circle K Spidskålssalat med kylling, perlespelt og persillehummus, da der er fundet Listeria i produkterne. Produkterne bør leveres tilbage til butikken, hvor de er købt, eller kasseres.

Opdateret d. 08-08-2023 med tilføjelse af flere produkter og billeder.

Se billede af produkterne her

Hvilke fødevarer tilbagekaldes

coop Couscoussalat med hummus og grønne linser
Nettoindhold: 200g
Bedst før: 29.07.2023
EAN-kode: 5704177011931

coop STENALDERSALAT med kylling og spinathummus
Nettoindhold: 230g
Bedst før: 29.07.2023
EAN-kode: 5704177009167

coop ØKOLOGISK VEGGIE PROTEIN SALAT med kikærter og bønner
Nettoindhold: 230g
Bedst før-dato: 29.07.2023
EAN-kode: 5700382854554

Solgt i: Coops butikker.

Lundberg Street Cæsar Salat
Nettoindhold: 300g
Sidste anvendelsesdato: 07.08.2023
EAN- kode: 5713300031166

Solgt i: Netto og Føtex butikker over hele landet.

Circle K Spidskålssalat med kylling, perlespelt og persillehummus
Nettoindhold: 275g
Sidste anvendelsesdato: 07.08.2023
EAN- kode: 5713300020399

Solgt i: Circle K butikker over hele landet.

Hvorfor tilbagekaldes produkterne

Bakterien Listeria monocytogenes er fundet i produkterne. Man kan derfor blive smittet med Listeriabakterier, hvis man spiser produkterne. Symptomerne kan blandt andet være influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarmproblemer. 

Hvad skal du gøre som forbruger

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt, eller at kassere dem.

Hvem tilbagekalder produktet

Delicate A/S, Greve Main 12, 2670 Greve