​I april og frem til juli besøger Fødevarestyrelsen omkring 150 landmænd for at kontrollere, om de har styr på både den lovpligtige indhegning af dyrene og skiltning på ejendommen. Reglerne skal være med til at mindske risikoen for at afrikansk svinepest smitter grise i danske besætninger, og dermed koster det danske samfund milliarder til aflivning af syge dyr og i tabte eksportindtægter.

'Afrikansk svinepest er dødelig for grise, og rammer sygdommen først Danmark, skal udgifterne til bekæmpelse samt tabte eksportindtægter tælles i milliarder. Derfor skal ejere af vildsvin og grise holde dyrene forsvarligt bag hegn, og med skilte informere gæster og forbipasserende om, at det er forbudt at fordre dyrene med madaffald', forklarer sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Signe Balslev.

Problemet er, at både grise og vildsvin kan blive smittet med afrikansk svinepest, hvis de æder fx et stykke inficeret spegepølse eller skinke. Afrikansk svinepest virus kan nemlig sagtens overleve i madvarer. Afrikansk svinepest er ikke farlig for mennesker.​

'Bliver blot et enkelt dyr smittet med afrikansk svinepest, skal hele besætningen aflives. Samtidig lukker store dele af dansk eksport af griseprodukter til udlandet øjeblikkeligt. Derfor er det vigtigt, at landmændene har sat skilte op, der minder alle, der kommer i nærheden af grisene om, at de ikke må fodre dem med fx rester fra en madpakke', forklarer Signe Balslev.

Når der er særlige krav om, at der skal være stød- eller dobbelthegn om grise på friland, er det for at mindske risikoen for at dyrene bryder ud, og dermed kan komme i nærheden af madaffald smidt idet fri eller i skraldespande. Samtidig er hegningen med til at sikre, at eventuelt smittede tam- eller vildsvin ikke kan bryde ind til raske dyr.

Afrikansk svinepest har siden 2014 spredt sig fra nabolandene mod øst til flere EU-lande, og findes i dag i Bulgarien, Estland, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tyskland og Ungarn. Derudover er afrikansk svinepest til stede i flere nabolande til EU, bl.a. Moldova, Rusland, Serbien, Hviderusland og Ukraine. Sygdommen har primært spredt sig med vildsvin. Men de store spring i sygdommens udbredelse skyldes mennesker, der har medbragt virusholdige fødevarer, som er blevet ædt af grise eller vildsvin. 

Yderligere oplysninger:

Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf. 2284 4834