Biocidforordningen trådte i kraft i 2012 og hører under Miljøstyrelsens lovgivning. Biocider er ikke tilladt i foder.
16.1 Desinfektionsmidler
Biocidreglerne hører under Miljøstyrelsens lovgivning. Biocider er ikke tilladt i foder.
Veterinære lægemidler med biocideffekt, f.eks. lusemidler og hud-desinficerende midler til dyr, hører under Lægemiddelstyrelsens lovgivning. Disse stoffer er ikke reguleret via biocidreglerne.
Desinfektionsmidler er produkter der indeholder biocidaktivstoffer, der er reguleret i biocidforordningen.
Desinfektionsmidler er beregnet til at desinficere f.eks. lokaler, staldinventar, drikkeskåle, transportmidler til dyr, dambrug til fiskeopdræt o.l. Nogle desinfektionsmidler er dog også tilladt til desinfektion af drikkevand til dyr.
Regler brugt i dette afsnit:
Biocidforordningen
Se mere i afsnit:
59.4 Brug af rengørings- og desinfektionsmidler på landbrug
16.2 Desinfektion eller konservering af foder
Stoffer til konservering af foder har tidligere kunnet godkendes efter biocidreglerne. Med den nye biocidforordning forsvandt muligheden for at godkende biocider til brug i foder.
Der er i stedet under foderlovgivningen godkendt en række konserverende og desinficerende stoffer, som er tilladt at blande i foder. Disse stoffer er godkendt som såkaldte teknologiske fodertilsætningsstoffer, og omfatter stoffer fra følgende funktionelle undergrupper af tilsætningsstoffer:
- 1a: Konserveringsmidler og
- 1n: Hygiejneforbedrende midler.
16.3 Desinfektion eller konservering af vand
Drikkevand er ikke at betragte som foder. I henhold til biocidreglerne er der desinfektionsmidler, som er tilladt at anvende til desinfektion af drikkevand til dyr. Midlerne er altså godkendt til at blive tilsat vand, for at fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Det fremgår imidlertid af biocidreglerne, at hvis et produkt i forvejen er reguleret af et andet regelsæt end biocidreglerne, f.eks. fodertilsætningsstofreglerne, er produktet ikke reguleret af biocidreglerne.
Da der under biocidforordningen er godkendt desinfektionsmidler, som kan sættes til dyrs drikkevand, er det omvendt ikke muligt under fodertilsætningsstofforordningen at godkende teknologiske tilsætningsstoffer, i form af konserveringsmidler og hygiejneforbedrende stoffer, som kan sættes til dyrs drikkevand. Man kan altså alene anvende biocider, godkendt på Miljøstyrelsens område, til at konservere eller desinficere vand med.
16.4 Journal over biocider på landbrug
Biocider er en betegnelse for kemiske stoffer til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe med mere i en lang række sammenhænge. Biocider bruges ikke på landbrugets marker - i modsætning til plantebeskyttelsesmidler.
Eksempler på biocider er musegift, fluegift, lusemidler og stalddesinfektionsmidler. Brug af enkelte biocider, f.eks. rottegift, kræver særlig autorisation eller et særligt ansættelsesforhold.
Landbrugeren skal føre journal over de biocider, som der bruges i forbindelse med foderopbevaring og i stalde. Journalen kan være en liste, hvor landbrugeren noterer data om brugen af biocider. Journalen kan indeholde behandlingsplaner og indkøbsfakturaer. Eventuelle rapporter fra skadedyrsfirma skal indgå i journalen.
Regler brugt i dette afsnit:
Foderhygiejneforordningen, bilag I, Primærproduktion, del A, II. Journaler, punkt 2, litra a