Pesticider er kemikalier eller biologiske midler, der anvendes til at bekæmpe ukrudt, insekter og plantesygdomme i landbruget for at forbedre udbyttet. Når der anvendes pesticider, kan det ikke undgås, at pesticidrester (som aktivstof, nedbrydnings- eller omdannelsesprodukt) forekommer i miljøet, fødevarer og foder.
Da pesticider kan have en skadelig virkning på menneskers og dyrs sundhed, og brugen i øvrigt skal begrænses mest muligt, har EU fastsat maksimalgrænseværdier (MRL’er) for restindhold i fødevarer og foder af plante- og dyreoprindelse.
Visse klorholdige pesticider, som ikke eller kun sjældent bruges rundt omkring i verden, men som stadig findes i miljøet på grund af langsom nedbrydning, regnes i foderlovgivningen for uønskede stoffer. På foderområdet skal man derfor se bort for de grænseværdier, der måtte være fastsat for disse stoffer i henhold til pesticidforordningen.
De vigtigste EU-regler på området er:
Pesticidforordningen
Direktiv om uønskede stoffer i foder
Se mere i afsnit:
30. Uønskede stoffer i foder
34.1 Grænseværdier for pesticidrester i foder
Pesticidforordningen danner rammen om fastlæggelse af maksimalgrænseværdier (MRL’er) for rester af pesticider i fødevarer og foder.
Forordningens bilag I (afgrødebilaget) lister alle afgrøder, for hvilke der skal fastsættes maksimalgrænseværdier, bilag II angiver EU's grænseværdier, bilag III angiver de midlertidige grænseværdier, og bilag IV angiver de stoffer, for hvilke grænseværdier ikke er nødvendige. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier er fastsat til detektionsgrænsen, fremgår af bilag V.
Grænseværdierne fastsættes ud fra en kombination af god landbrugsmæssig praksis og videnskabelige sikkerhedsvurderinger. Hvis der ikke er fastsat særlige grænseværdier, gælder en generel, lav grænseværdi svarende til kvantificeringsgrænsen. De tilladte restindhold er som regel fastsat betydeligt lavere end det niveau, der er fundet acceptabelt ud fra en sundhedsmæssig vurdering.
Grænseværdierne (i mg/kg) er baseret på produkts naturlige vandindhold – i modsætning til grænseværdierne for de klorholdige pesticider under direktivet om uønskede stoffer i foder, hvor grænseværdien gælder ved et indhold af vand i foderet på 12 %.
Regler brugt i dette afsnit:
Pesticidforordningen
Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del IV
34.2 EU’s pesticiddatabase
Der kommer hele tiden nye grænseværdier til. Den enkleste måde at finde pesticidforordningens grænseværdier på, er ved søgning på aktivstof og produkt i EUs pesticiddatabase.
EUs pesticiddatabase kan findes på EU-kommissionens hjemmeside.
34.3 Tolkningen af pesticidforordningens grænseværdier på foderområdet
De grænseværdier, der er fastsat under forordningen om pesticidrester, er fremkommet i fødevaresammenhæng, og der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat grænseværdier for typiske foderafgrøder, som f.eks. græs og lucerne. Disse grænseværdier ville i så fald være skrevet ind i kategori 12 i bilag I til forordningen.
Grænseværdiernes anvendelse på foder er blandt andet reguleret via en fodnote til forordningens bilag I. Bilag I er udarbejdet med udgangspunkt i fødevarer. Ifølge fodnoten gælder grænseværdierne i bilaget ikke ”... for produkter eller dele af produktet, der på grund af deres egenskaber og art udelukkende anvendes som ingredienser i dyrefoder, indtil der er fastsat særskilte maksimalgrænseværdier i kategori 12, som indeholder planter, der alene anvendes til foder”.
Tolkningen af fodnoten er, at såfremt et planteprodukt er angivet som afgrøde i bilaget, så gælder grænseværdien også, hvis produktet anvendes til foder. Dette betyder, at indholdet af de forskellige pesticider i f.eks. sojabønner og korn – uanset anvendelsesformål – skal overholde grænseværdierne. Der gælder dog, at hvis den præcise foderafgrøde ikke er angivet i bilaget, gælder grænseværdierne ikke. Som eksempel kan man tage majs. I bilag I til forordningen er nævnt majskerner og sukkermajs (med kolbe, uden svøb). Når/hvis disse afgrøder anvendes til foderbrug, gælder grænseværdierne. I Danmark bruger vi ofte hele, ensilerede majsplanter (med kolbe, stængel og blade) som foder. Da denne foderafgrøde ikke står i bilag I til forordningen, gælder grænseværdierne ikke.
Når en afgrøde bliver forarbejdet, kan resultatet være, at det forarbejdede produkt klart fremstår som værende udelukkende anvendeligt som foder. I dette tilfælde gælder grænseværdierne ikke for den forarbejdede vare, f.eks. citruskvas eller solsikkekage.