Uønskede stoffer i foder er stoffer eller produkter, bortset fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der forekommer i foder og kan udgøre en fare for dyrs og menneskers sundhed eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion negativt. De uønskede stoffer kan være naturligt forekommende og/eller menneskeskabte.
30.1 Tiltag mod uønskede stoffer i foder
Det er umuligt fuldstændig at eliminere tilstedeværelsen af uønskede stoffer fra foder. Der er dog et behov for at regulere indholdet og om muligt reducere indholdet. Indholdet reguleres nemmest ved, at der er fastsat maksimumsindhold (maksimalgrænseværdier) for en række uønskede stoffer i lovgivningen. Indholdet reduceres ved, at virksomhederne har udarbejdet og følger et skriftligt kvalitetsstyringssystem, baseret på HACCP-principper, som tager afsæt i virksomhedens risikoanalyse. Indholdet af uønskede stoffer i foder kan f.eks. reduceres ved at fodervirksomhederne har indført god praksis i deres arbejdsgange og har udarbejdet skriftlige producerer for dette, i det omfang der er krav om det i lovgivningen. I risikovurderingen skal virksomheden have forholdt sig til faren for uønskede stoffer og andre forureninger i ind- og udgående foder. Virksomheden skal også have forholdt sig til overslæb af f.eks. tilsætningsstoffer til produkter, hvor tilsætningsstofferne ikke skal forekomme. Virksomheden skal have taget stilling til, hvordan indholdet af uønskede stoffer og andre forureninger begrænses mest muligt, samt hvordan overslæb af f.eks. coccidiostatika fra et produkt til et andet produkt begrænses mest muligt. Igennem disse procedurer kan virksomheden sikre, at de foderprodukter de indkøber og siden sælger, indeholder færrest mulige uønskede stoffer.
Virksomhederne skal på baggrund af deres risikoanalyse, udarbejde og iværksætte en skriftlig kvalitetskontrolplan.
I virksomhedens kvalitetskontrolplan skal der bl.a. være taget stilling til hvad virksomhedens analyseplan skal indeholde. Analyseplanen skal afspejle den risiko som virksomheden på baggrund af deres risikoanalyse, mener der er i deres virksomhed i forbindelse med de produkter, de håndterer. Der er ikke specifikke krav til hvad en virksomheds analyseplan for uønskede stoffer og andre kontaminanter skal indeholde. Dog skal virksomheden, med baggrund i deres risikovurdering, kunne forklare hvorfor deres analyseplan ser ud som den gør.
Analyseplanen vil ofte indeholde analyser af produkter fra flere forskellige steder i produktionen, afhængig af risikoanalysen. Der kan f.eks. være behov for, i større eller mindre grad, at analysere visse indgående produkter, f.eks. for forureninger, herunder uønskede stoffer. Der kan også være behov for at analysere produkter udtaget under fremstillingsprocessen, f.eks. for at holde øje med et eventuelt uønsket overslæb af f.eks. fodertilsætningsstoffer. Desuden kan der være behov for at analysere færdigvareprodukter inden de markedsføres. I visse tilfælde kan der også være behov for at analysere færdigvarer for uønskede stoffer, som kan være dannet under produktionen, f.eks. dioxin.
Produkter, der er bestemt til foder, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet, og må derfor ikke udgøre en risiko for dyr, mennesker, miljø eller den animalske produktion. Det er derfor forbudt at anvende eller markedsføre foder, hvis det indeholder uønskede stoffer i mængder, der overstiger de fastsatte maksimalgrænseværdier.
Regler brugt i dette afsnit:
Foderhygiejneforordningen, bilag II, afsnittet "Kvalitetskontrol"
Foderbekendtgørelsen § 4
Se mere i afsnit:
70.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
74 HACCP-system på fodervirksomheder
30.2 Tilbagetrækning/-kald og oplysningspligt ved fund af farlig foder som følge af indhold af uønskede stoffer
Foder som kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion ugunstigt, skal trækkes tilbage, se afsnit 3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder.
Foder der indeholder uønskede stoffer i større mængder end de maksimumsindhold, som fremgår af bilag I i direktivet om uønskede stoffer, må ikke importeres fra tredjeland, markedsføres eller anvendes til fodring. Der vil derfor som udgangspunkt være behov for at trække foderet tilbage. Hvis foderet er vurderet farligt i henhold til artikel 15 i fødevareforordningen, skal det i alle tilfælde trækkes tilbage fra markedet i alle led. Hvis farligt foder er nået ud til slutbrugeren (f.eks. en landmand), kan der være behov for at virksomheden tilbagekalder foderet.
For forurenende uønskede stoffer uden fastsatte maksimalgrænseværdier skal der foretages en konkret vurdering ud fra et analyseresultat/forureningens størrelse for at afgøre, om indholdet er acceptabelt eller ej, dvs. om fundet kan udgøre en risiko for mennesker, dyr eller miljøet. Hvis en virksomhed konstaterer en sådan forurening, er det op til virksomheden at foretage denne risikovurdering og dermed vurdere, om der er behov for tilbagetrækning.
Lederen af en fodervirksomhed der besidder eller ejer et foder, der kan udgøre en fare for mennesker, dyr eller miljø eller kan påvirke den animalske produktion negativt, skal sikre, at Fødevarestyrelsen underrettes. Underretning skal foretages for foder, hvor de maksimalgrænseværdier, som fremgår af bilag I i direktivet om uønskede stoffer, er overskredet.
Virksomheden skal som minimum informere Fødevarestyrelsen om følgende:
- Omfang og tidspunkt for fundet.
- I hvilket foder der er fund og hvilket uønsket stof det drejer sig om.
- Hvor meget der er udleveret af partiet og til hvem.
- Hvad virksomheden har gjort for at tilbagekalde foderet.
- Hvad virksomheden har gjort for at reducere eller fjerne indholdet af det uønskede stof.
- Undersøgelser og resultater vedr. kilden til forureningen med det uønskede stof.
For uønskede stoffer, som der ikke er maksimalgrænseværdier for, er det risikovurderingen der er afgørende for, om Fødevarestyrelsen skal underrettes om sagen.
Virksomheden skal sikre at følgende partier anmeldes til Fødevarestyrelsen:
- Alle markedsførte partier med overtrædelser af maksimalgrænseværdier for ønskedes stoffer og andre partier, som kan tænkes at kompromittere fodersikkerheden.
- For alle ikke-markedsførte partier, som handles over landegrænsen til DK, er der behov for at Fødevarestyrelsen underrettes, hvis maksimalgrænseværdier for uønskede stoffer i direktivet om uønskede stoffer overskrides. Dette da der i disse situationer altid skal udsendes en Rapid Alert.
- For ikke-markedsførte partier, kan de resterende delpartier, der ikke er identificerede som forurenede, ligeledes udgøre en væsentlig risiko. Da en virksomhed ikke altid vil vide, om der er tale om et delparti, anbefaler Fødevarestyrelsen at virksomheder, der finder indhold af uønskede stoffer over de fastsatte maksimalgrænseværdier, som udgangspunkt altid orienterer den tilsynsførende om fundet; dog undtaget partier, der oprenses inden markedsføring.
Partier hvor indgrebstærsklerne, som fremgår af bilag II i direktivet for uønskede stoffer, er overskredet, bør ligeledes anmeldes til Fødevarestyrelsen:
Hvis Fødevarestyrelsens laboratorium finder uønskede stoffer i større mængder end de maksimalgrænseværdier, som fremgår af bilag I i direktivet om uønskede stoffer i en prøve, som er indsendt i privat regi af en virksomhed, er Fødevarestyrelsens laboratorie forpligtet til at videregive informationen til relevant kontrolmyndighed i Fødevarestyrelsen.
Andre laboratorier har desuden indirekte pligt til at orientere Fødevarestyrelsen om resultater af analyse af visse foderstoffer (fedt/olie/afledte produkter) for indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er: Hvis en fodervirksomhed lader et laboratorium foretage en analyse skal den nemlig give laboratoriet besked om at meddele analyseresultatet til Fødevarestyrelsen, hvis maksimalgrænseværdierne for dioxin fastsat i afsnit V, punkt 1 og 2, i bilag I til direktivet om uønskede stoffer er overskredet.
Regler brugt i dette afsnit:
Fødevareforordningen, artikel 15
Foderhygiejneforordningen, artikel 5, stk. 2, jf. bilag II, afsnit "Dioxinorovervågning", pkt. 7
Direktivet om uønskede stoffer
30.3 Eksempler på uønskede stoffer
Gruppen af uønskede stoffer omfatter mange forskellige stoffer. Overordnet set, er de uønskede stoffer kemiske forureninger, som kan forekomme i miljøet eller naturen, og derfor kan forekomme i foder. Det er ofte muligt at begrænse indholdet af uønskede stoffer i foderet ved fornuftigt valg af råvarer eller ved en særlig behandling af afgrøden eller foderet. Tungmetaller og naturligt forekommende stoffer som f.eks. blåsyre og mykotoksinet (svampegiften) aflatoksin er eksempler på uønskede stoffer, som forekommer i naturen. Aflatoksin-mængden i foder kan typisk begrænses ved gode dyrkningsmetoder og ved at tørre afgrøden grundigt inden lagring. Et andet eksempel på uønskede stoffer er de ”gamle” klorerede pesticider som f.eks. DDT. Det har længe været forbudt at anvende disse ”gamle” pesticider i EU og mange andre lande. Men rester fra tidligere brug af disse stoffer findes stadig i naturen og i miljøet omkring os. Disse ”gamle” pesticider hører - ligesom dioxiner og PCB’er - til gruppen af uønskede stoffer. Desuden anses visse planter og plantedele, de såkaldte skadelige botaniske urenheder, som uønskede stoffer. Nogle af disse skadelige botaniske urenheder må ikke forekomme i foderet i målelig mængde, mens der for andre er fastsat maksimalgrænseværdier. Endeligt betragtes coccidiostatika også som uønsket stof, når det forekommer i foder, hvor det ikke må være.
Reglerne om uønskede stoffer fremgår af EU’s direktiv om uønskede stoffer i foderstoffer. Reglerne fra direktivet om uønskede stoffer er implementeret i foderbekendtgørelsen. De fastsatte maksimalgrænseværdier for visse uønskede stoffer i foder, ses i bilagene i direktivet. Bilagene er udstedt i form af ændringsforordninger og har derfor direkte virkning i Danmark.
Regler brugt i dette afsnit:
Direktivet om uønskede stoffer
Foderbekendtgørelsen §§ 4 og 5
Se mere i afsnit:
Bilag 2 for den præcise definition af et uønsket stof
30.4 Direktivet om uønskede stoffer i foder
I direktivet om uønskede stoffer, bilag I, er det specificeret hvilke stoffer, der er fastsat maksimalgrænseværdier for i hvilke fodertyper. Oftest er der for samme uønskede stof fastsat forskellige maksimalgrænseværdier for forskellige fodertyper. Eksempelvis er maksimalgrænseværdierne for cadmium i makromineralet fosfat og i visse tilsætningsstoffer af mineralsk oprindelse højere end maksimalgrænseværdierne for cadmium i andet foder. Dette er fordi cadmium findes naturligt i disse foderstoffer. Listen giver således også et billede af hvilke fodertyper der typisk har et højere eller lavere indhold af det uønskede stof end gennemsnittet.
Der er typisk også fastsat forskellige maksimalgrænseværdier for foder til forskellige dyrearter og aldersklasser af dyr. Dette skyldes at nogle dyr er mere følsomme end andre dyr, eller at stoffet let overføres til animalske produkter. F.eks. er maksimalgrænseværdien for aflatoksin særlig lav for foder til malkekvæg, malkefår og malkegeder fordi aflatoksin udskilles fra dyret via mælken, som anvendes som fødevare.
At et stof er optaget i bilag I betyder, at:
- Der er fastsat maksimalgrænseværdier for stoffet i foder
- Overskridelse af maksimalgrænseværdierne anses for at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet
- Et parti, der overskrider en maksimalgrænseværdi for et stof, ikke må ”fortyndes” med et andet parti for at få koncentrationen af stoffet ned under maksimalgrænseværdien. Det skyldes, at mange af stofferne belaster menneskers og dyrs sundhed over tid, og at de ikke nødvendigvis er akut giftige i de niveauer, maksimalgrænseværdierne er sat til.
- Hvis der i anden lovgivning er sat andre, lavere grænser for stoffer end dem, der fremgår af bilag I, er det som udgangspunkt grænserne i direktivet om uønskede stoffer der gælder. Dette er aktuelt for kviksølv og de ”gamle” pesticider som f.eks. DDT, endosulfan og hepthachlor m.fl.
Regler brugt i dette afsnit:
Direktivet om uønskede stoffer, artikel 3-5 og bilag I
30.5 Bilag I og II i direktivet om uønskede stoffer i foder
I direktivet om uønskede stoffer er der to bilag (bilag I og II). I bilag I er der fastsat maksimalgrænseværdier for en række uønskede stoffer i forskellige fodertyper, og i bilag II er der fastsat indgrebstærskler for dioxiner og PCB’er.
Bilag I i direktivet om uønskede stoffer er opdelt i 7 dele:
- Del I: Uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser (tungmetaller, nitrit og melamin)
- Del II: Mykotoksiner (aflatoksin og meldrøjer)
- Del III: Naturlige plantetoksiner (f.eks. blåsyre og theobromin)
- Del IV: Organiske klorforbindelser, undtagen dioxiner og PCB'er (”gamle” pesticider)
- Del V: Dioxiner og PCB'er
- Del VI: Skadelige botaniske urenheder (f.eks. dele af pigæble og frø af Ambrosia spp.)
- Del VII: Overslæb af godkendte tilsætningsstoffer til foder hvortil de ikke er beregnet (coccidiostatika)
Maksimalgrænseværdierne i bilag I og indgrebstærsklerne i bilag II refererer generelt til foder med 12 % vand. Hvis et foder indeholder f.eks. 50 % vand, skal analyseresultatet korrigeres i forhold til foderets indhold af vand. Desuden skal der tages hensyn til den analytiske usikkerhed inden man med sikkerhed kan afgøre om en maksimalgrænseværdi er overskredet.
For uønskede stoffer, der ikke er fastsat maksimalgrænseværdier for i direktivet om uønskede stoffer, skal der ved mistanke foretages en konkret risikovurdering af foderproduktet ud fra et analyseresultat, for at afgøre om produktet er farligt og skal trækkes tilbage.
I direktivets bilag II er der fastsat indgrebstærskler for dioxiner og PCB’er. Disse indgrebstærskler ligger væsentligt lavere end maksimalgrænseværdierne.
For så vidt muligt at undgå indhold af uønskede stoffer, skal erhvervet i samarbejde med Fødevarestyrelsen foretage undersøgelser for at identificere kilderne til uønskede stoffer i tilfælde, hvor en fastsat maksimalgrænseværdi, og i de tilfælde, hvor der påvises et forhøjet indhold af visse stoffer herunder overskridelse af indgrebstærskler i direktivets bilag II. Derefter skal erhvervet i samarbejde med myndighederne forsøge at klarlægge, hvad overskridelsen skyldes, så indholdet af det uønskede stof så vidt muligt kan reduceres eller undgås i fremtiden.
Foder, som overskrider indgrebstærsklen, men som ligger under maksimalgrænseværdien, kan fortsat markedsføres.
Regler brugt i dette afsnit:
Direktivet om uønskede stoffer, artikel 7, stk. 1, samt bilag I og bilag II
Foderbekendtgørelsen § 3, stk. 5
30.6 Uønskede stoffer i bilag I Del I: Uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser
Bilag I, del I indeholder maksimalgrænseværdier for uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser. De stoffer, der er fastsat maksimalgrænseværdier for i denne del er de sundhedsskadelige tungmetaller cadmium, bly og kviksølv. Herudover er der fastsat maksimalgrænseværdier for arsen, fluor og kvælstofforbindelserne nitrit og melamin.
Foder af akvatisk oprindelse, f.eks. fiskemel, kan ofte indeholde højere niveauer af arsen og kviksølv end fodertyper af terrestrisk (ikke akvatisk) oprindelse. Dette afspejles i de maksimalgrænseværdier, der er fastsat for de forskellige fodertyper.
Visse mikronæringsstoffer i den funktionelle gruppe af tilsætningsstoffer kaldet ”forbindelser af sporstoffer” og visse makronæringsstoffer kan indeholde arsen, tungmetaller og andre metaller, f.eks. nikkel. Disse stoffer er af mineralsk oprindelse, og vil derfor have et naturligt indhold af en række tungmetaller og andre stoffer. Visse fodertilsætningsstoffer, der hører under den funktionelle gruppe bindemidler og antiklumpningsmidler, er også af mineralsk oprindelse og kan på samme måde indeholde tungmetaller og andre metaller. For tungmetallerne samt arsen er der derfor fastsat særlige maksimalgrænseværdier for visse sporstoffer, bindemidler og antiklumpningsmidler.
Regler brugt i dette afsnit:
Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del I
30.7 Uønskede stoffer i Bilag I Del II: Mykotoksiner
Mykotoksiner er giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, der kan vokse på landbrugsafgrøder. Nogle mykotoksiner dannes i afgrøden, når den står på marken, mens andre først dannes ved lagring. Dannelsen af mykotoksiner er afhængig af afgrøde, temperatur, fugtighed og klima og varierer over både tid og sted.
Der findes mange forskellige mykotoksiner, men der er i bilag I kun fast sat maksimalgrænseværdier for indholdet af aflatoksin B1 og meldrøjer (Calviceps purpurea). Aflatoksin og meldrøjer anses for at være nogle af de giftigste mykotoksiner.
Aflatoksin findes i visse afgrøder produceret i tropiske og subtropiske områder, f.eks. majs, palme- og solsikkeprodukter og jordnødder. Aflatoksinforurening er mest udbredt i produkter fra Afrika, Asien og Sydamerika.
Meldrøjer findes først og fremmest i rug og rajgræs, også under tempererede forhold.
Der er herudover fastsat vejledende grænseværdier for en række andre mykotoksiner i Kommissionshenstillinger, se afsnit 31. Mykotoksiner i foder .
Regler brugt i dette afsnit:
Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del II
Se også:
31 Mykotoksiner i foder
Fødevarestyrelsens hjemmeside om mykotoxiner i foder
30.8 Uønskede stoffer i Bilag I Del III: Naturlige plantetoksiner
Der er i del III i bilag I fastsat maksimalgrænseværdier for en række giftige stoffer, som forekommer naturligt i bestemte afgrødetyper.
Der er for hovedparten af de naturlige plantetoksiner i direktivet om uønskede stoffer f.eks. fastsat en generel maksimalgrænseværdi for fodermidler. Maksimalgrænseværdien gælder for alle fodermidler, dog undtagen de fodermidler, som der nedenfor den generelle værdi er fastsat specifikke maksimalgrænseværdier for. Disse specifikke højere maksimalgrænseværdier er fastsat for de fodermidler, som normalt er hovedkilden til det uønskede stof. Man ved f.eks. at hovedkilden til det sundhedsskadelige stof fri gossypol er bomuldsfrøprodukter. I hørfrø og hørprodukter er der en kendt risiko for et højt indhold af blåsyre. Desuden ved man, at der kan være et naturligt indhold af det giftige stof theobromin f.eks. i restprodukter fra kakaoproduktion. Vinylthiooxazolidon er et sundhedsskadeligt stof, som kan forekomme naturligt i raps og rapsprodukter. Flygtige sennepsolier kan primært forekomme i sæddodder, senneps- og rapsfrø. Der er derfor fastsat specifikke maksimalgrænseværdier for disse fodermidler, fordi de udgør en forhøjet risiko for indhold af disse skadelige stoffer.
Der er også fastsat specifikke og generelle maksimalgrænseværdier for fuldfoder.
Regler brugt i dette afsnit:
Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del III
30.9 Uønskede stoffer i Bilag I Del IV: Organiske klorforbindelser
De uønskede stoffer, der er nævnt i dette afsnit, er de ”gamle” pesticider. Disse ”gamle” pesticider indeholder klorforbindelser og er alle persistente organiske miljøgifte, dvs. de bliver ved med at være i det omgivende miljø, selv når vi er holdt op med at bruge dem. Disse ”gamle” pesticider er forbudte at anvende i EU i dag, og alle EU-lande, samt flere andre lande i verden, har underskrevet Stockholm-konventionen, som kræver at parterne, der har underskrevet konventionen, træffer foranstaltninger for at fjerne eller reducere udslip af de persistente organiske miljøgifte, som er nævnt i konventionen.
Der er i bilag I i direktivet om uønskede stoffer kun fastsat maksimalgrænseværdier for indhold af de gamle klorerede pesticider i foder. Der er herudover fastsat maksimalgrænseværdier for restindhold af pesticider i foder under pesticidforordningen. Bemærk at hvis et pesticid er nævnt i begge lovgivninger, så har maksimalgrænseværdierne i direktivet om uønskede stoffer forrang frem for grænseværdierne i pesticidforordningen.
Regler brugt i dette afsnit:
Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del IV
Se mere i afsnit:
34 Pesticidrester i foder
30.10 Uønskede stoffer i Bilag I Del V: Dioxiner og PCB'er
I direktivet om uønskede stoffer er der fastsat maksimalgrænseværdier for dioxiner, for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB’er, og for ikke-dioxinlignende PCB’er. De vigtigste miljøkilder til dioxiner og dioxinlignende forbindelser er udledninger og luftbåren transport af partikler fra forbrænding, og industrielle processer med klor, papir, o.l. samt ildebrande. En anden kilde til dioxiner i miljøet er chlorphenolbaserede produkter, såsom pentachlorphenol (PCP), som i vid udstrækning blev anvendt som træbeskyttelsesmiddel indtil dets anvendelse blev begrænset i 1980. Foder der tørres ved direkte tørring kan blive forurenet med dioxiner, særligt hvis der i tørringsprocessen er anvendt ukurant fyringsmateriale, f.eks. affaldstræ med maling, konserveringsmidler m.m. Ved direkte tørring er der direkte forbindelse mellem foderet, der skal tørres, og luftstrømmen fra forbrændingskilden. Der har tidligere været sager med for højt dioxinindhold i f.eks. kasseret brød og grønmel, som er tørret ved direkte tørring.
Visse lermaterialer, herunder fodertilsætningsstoffer i form af bindere, antiklumpningsmidler og forbindelser af sporstoffer, kan også indeholde høje niveauer af dioxiner, som følge af, at de er dannet ved højt tryk og høje temperaturer.
Der har også tidligere været sager med for høje indhold af dioxin i recirkulerede materialer (zink-oxid) eller industrielle fedtsyrer, som fejlagtigt er anvendt i foder.
Foder af akvatisk oprindelse, f.eks. fiskemel, kan ofte indeholde højere niveauer dioxin end fodertyper af terrestrisk oprindelse. Dette afspejles i de maksimalgrænseværdier, der er fastsat for de forskellige fodertyper. Fisk fra Østersøen og produkter afledt heraf vil som noget særligt kunne indeholde høje niveauer af dioxin.
Ikke-dioxinlignende PCB’er findes i miljøet, fordi man tidligere anvendte disse PCB’er i produktion af teknisk udstyr, maling m.m.. Man er i dag holdt op med at producere disse forurenende produkter, men da stofferne er persistente i miljøet vil de fortsat kunne findes i det omgivende miljø, hvorved de kan forurene foder.
Maksimalgrænseværdierne for dioxiner og dioxinlignende PCB’er er fastsat i TEQ (Toxic Equivalency Factors). En toksisk ækvivalensfaktor er en enhed, som fastsætter de enkelte dioxiners og PCB’ers giftighed. Dermed kan man lægge de enkelte dioxiners og PCB’ers giftighed sammen, hvilket gør det muligt at få ét samlet tal for giftigheden. Dette gør det samtidigt muligt at forsimple risikovurderingen og fastsætte risikobaserede maksimalgrænseværdier.
Bemærk, at der i bilag II i direktivet om uønskede stoffer er fastsat indgrebstærskler for dioxiner samt for dioxinlignende PCB’er. Disse indgrebstærskler ligger væsentligt lavere end maksimalgrænseværdierne. Hvis indgrebstærsklerne overskrides skal erhvervet, ligesom ved overskridelse af maksimalgrænseværdierne, underrette myndighederne. Derefter skal erhvervet i samarbejde med myndighederne forsøge at klarlægge hvad overskridelsen skyldes, så indholdet af det uønskede stof fremadrettet kan forsøges minimeret.
For dioxiner er der fastsat supplerende regler i foderhygiejneforordningen. Foderhygiejneforordningens bilag II handler om dioxintestning af olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf. Flere sager i EU har vist, at særligt olier og fedtstoffer kan indeholde dioxiner i kritiske mængder. EU har derfor indført særlige krav til godkendelse af virksomheder, der håndtere sådanne produkter.
Regler brugt i dette afsnit:
Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del V, og bilag II
Foderhygiejneforordningen, bilag II
Prøvetagnings- og analyseforordningen
Se mere i afsnit:
32 Afgiftning af foder med højt indhold af uønskede stoffer
56.5 Tørring af afgrøder med røggasanlæg på landbrug
63.4 Udstyr til opbevaring og transport af foderolier, mv. på virksomheder efter primærproduktion
74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion
79.6 Godkendelse til afgiftning af foder
Bemærk også kravet om, at fodervirksomheder, der i deres egenkontrol analyserer for dioxiner og PCBer, skal anvende den officielle analysemetode i prøvetagnings- og analyseforordningen Grunden til dette er, at en undersøgelse har vist, at andre analysemetoder giver for usikre resultater.
30.11 Uønskede stoffer i Bilag I Del VI: Skadelige botaniske urenheder
Del VI i bilaget indeholder maksimalgrænseværdier for foders indhold af giftige frø, frugter og skaller af visse plantearter. Der er f.eks. fastsat maksimalgrænseværdier for pigæble (kaldet Datura sp. i forordningen) som er fra natskyggefamilien, samt Crotalaria spp., Ricinus communis L., Croton tiglium L. og Abrus precatorius L. Desuden indeholder denne del af bilaget også maksimalgrænser for indholdet af frø af Bynke-Ambrosie, som er en allergifremkaldende plante. For bog, frø og frugter fra purgérbusken samt sennepsarterne er der ikke fastsat egentlige maksimalgrænseværdier. Frø og frugter af disse plantearter og følgeprodukter må kun forekomme i foder i form af spor. Det vil sige i mængder, der ikke kan kvantificeres.
Regler brugt i dette afsnit:
Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del VI
30.12 Uønskede stoffer i Bilag I Del VII: Overslæb af godkendte fodertilsætningsstoffer
Del VII i bilaget indeholder maksimalgrænseværdier for godkendte fodertilsætningsstoffer, der efter et uundgåeligt overslæb forekommer i foder, hvortil de ikke er beregnet. Der er indtil videre alene fastsat maksimalgrænseværdier for en række coccidiostatika, herunder bl.a. diclazuril, lasalocid A- natrium, monensinnatrium, narasin og nicarbazin.
På virksomheder, der producerer foder med coccidiostatika, vil der være risiko for overslæb af tilsætningsstoffet til et andet foder, der produceres og/eller håndteres på anlægget. Når der er fare for overslæb skal virksomheden have forholdt sig til dette i deres risikoanalyse.
Risikoen for overslæb af coccidiostatika bør i risikoanalysen være identificeret som et kritisk kontrolpunkt. Samtidig skal virksomheden have taget de fornødne forholdsregler for at undgå eller minimere overslæb af coccidiostatika til det parti foder, der produceres umiddelbart efter. Kravet om at undgå eller formindske krydsforurening fremgår bl.a. af foderhygiejneforordningens bilag II.
En forholdsregel kan være at anvende et rense-batch/rense-charge i produktionen. Et rensebatch er det/de første batches, der produceres umiddelbart efter at virksomheden skifter fra at producere med et coccidiostatika til at de producerer uden coccidiostatika. Dette/disse første batches med for højt coccidiostatika-indhold i forhold til maksimalgrænseværdien kan kasseres eller kan indgå i en senere produktion af foder med den samme type coccidiostatika. Virksomheden skal kunne dokumentere, at proceduren sikrer, at der renses tilstrækkeligt efter alle typer og mængder af anvendt coccidiostatika. Virksomheden skal desuden sikre at rensebatchen kun indgår i produktioner, hvor samme type coccidiostatika tilsættes, og at maksimalgrænseværdien ikke overskrides.
Regler brugt i dette afsnit:
Foderhygiejneforordningen, artikel 5, stk. 2, artikel 6, artikel 7 og bilag II
Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del VII
Se mere i afsnit:
38.4 Krydskontaminering af virksomme stoffer fra foderlægemidler til andet foder
68. Rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion
71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion
72.2 Produktion og risiko for krydsforurening på fodervirksomheder efter primærproduktion
74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion
30.13 Analyseresultater af uønskede stoffer indberettes til EFSA
Fødevarestyrelsen indberetter analyseresultater for alle prøver af foder, der analyseres for uønskede stoffer, til den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Indberetningen omfatter også uønskede stoffer, som der ikke er fastsat maksimalgrænseværdier for som for eksempel nikkel, pyrrolizidinalkaloider og visse mykotoksiner.
EFSA udsender hvert år et ”Call for data” med deadline for indberetning af analyseresultater fra foregående kalenderår den 1. oktober. Her opfordres myndigheder, forskningsinstitutioner og industrien til at indberette analyseresultater for en lang række kemiske stoffer i foder.
EFSAs videnskabelige rapporter over forekomsten af uønskede stoffer bygger blandt andet på disse indberettede analyseresultater. EU-Kommissionen anvender EFSAs rapporter til løbende at vurdere og regulere EUs maksimalgrænseværdier for uønskede stoffer. Det er vigtigt, at oprindelseslandet på prøverne oplyses korrekt i forbindelse med indberetningen, herunder om foderet har oprindelse i eller udenfor EU. Dette kan have betydning for fastsættelse af EU-maksimalgrænseværdierne. Oprindelseslandet har også betydning for andre ting, for eksempel for EUs audits i tredjelande. Det er derfor af stor værdi, at fodervirksomhederne kan oplyse Fødevarestyrelsens prøvetagere om oprindelseslandet, når Fødevarestyrelsen udtager prøver på virksomheden. Oprindelseslandet skal i denne sammenhæng forstås som det land, hvor afgrøden har været dyrket eller stoffet oprindeligt stammer fra.
30.14 Uønskede stoffer uden fastsatte maksimalgrænseværdier
Definitionen af et uønsket stof dækker ethvert stof, der forekommer i produkter bestemt til foder, og som udgør en potentiel fare for dyrs og menneskers sundhed eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion ugunstigt. Derfor findes der også en række uønskede stoffer, for hvilke, der ikke er fastsat maksimalgrænseværdier.
Nedenfor ses et par eksempler på uønskede stoffer uden fastsatte maksimalgrænseværdier:
Quinolizidinalkaloider er en gruppe af naturlige plantetoksiner, som særligt forekommer i lupinfrø og produkter heraf. Sødlupin anvendes i stigende grad som foder, særligt til økologiske dyr. Betegnelsen ”sødlupin” dækker over lupinfrø med et lavt indhold af bitre frø (< 5 Bitre frø er lupinfrø med et højt indhold af quinolizidinalkaloider.
Quinolizidinalkaloider er akut giftige og kan give anledning til rystelser og kramper hos dyr. Ligeledes kan toksinerne hos drægtige dyr forårsage skader på fostre. I værste tilfælde kan der forekomme dødsfald.
Der er forskel på hvor tolerante forskellige dyrearter er over for quinolizidinalkaloider. Kvæg har den højeste tolerance, mens grise og høns har en væsentlig lavere tolerance. Unge dyr, som f.eks. pattegrise, har ligeledes en lavere tolerance. Da forsøg viser, at quinolizidinalkaloider også overføres til mælk, skal man være særlig opmærksom på indholdet af toksinerne i lupinfrø/-produkter til diegivende dyr og malkekvæg.
Pyrrolizidinalkaloider er en gruppe af naturlige plantetoksiner, som særligt forekommer i urter som f.eks. følfod, kulsukker og hjulkrone samt en række plantearter, som typisk betragtes som ukrudt, f.eks. eng- og vårbrandbæger. Der kan være forskel på hvilke pyrrolizidinalkaloider, der forekommer i de forskellige plantearter og i hvilke koncentrationer. Typisk ses den højeste koncentration i frø og blomster.
Pyrrolizidinalkaloider er også fundet i lucerne og produkter heraf, men det er uvist om det er selve planten, der indeholder toksinerne, eller om produkterne er forurenet med andre planter, som indeholder pyrrolizidinalkaloider.
Pyrrolizidinalkaloiderne er giftige for dyr og mennesker og kan, hvis de forekommer i høje niveauer i foder, forårsage livsfarlige skader på leveren hos særligt kvæg og heste, både ved akut og kronisk indtag.
Indholdet af pyrrolizidinalkaloider er særlig højt i eng- og vårbrandbæger, hvilket giver planterne en bitter smag, som betyder at kvæg og heste i de fleste tilfælde vil gå uden om planterne, når de står på marken. Bliver planterne derimod høstet med, når der f.eks. tages høslæt, forsvinder bitterheden og dyrene vil ikke være i stand til at sortere dem fra. Det forventes, at indholdet i planterne vil være højere i tørre somre.