31. Mykotoksiner i foder

Mykotoksiner er giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, der kan vokse på landbrugsafgrøder. Nogle mykotoksiner dannes i afgrøden, når den står på marken, mens andre først dannes ved lagring. Dannelsen af mykotoksiner er afhængig af temperatur, fugtighed og klima og varierer over både tid og sted. 

De mykotoksiner der i kontrolsammenhæng særligt fokuseres på herhjemme i forbindelse med foder, er aflatoksin B1 og meldrøjer, som er reguleret som uønskede stoffer. Andre mykotoksiner kan dog også udgøre en risiko i foder. For visse mykotoksiner, som ikke er regulerede i direktivet om uønskede stoffer, er der fastsat vejledende grænseværdier eller vejledende niveauer. 

31.1 Vejledende grænseværdier og niveauer for mykotoksiner i foder

Fødevarestyrelsen følger EU-Kommissionens henstilling om forekomst af mykotoksinerne deoxynivalenol, zearalenon, ochratoksin A, fumonisin B1 og B2, samt T-2 og HT-2. I denne lovgivning henstiller EU-Kommissionen til, at forekomsten af disse mykotoksiner i korn og kornprodukter til foderbrug samt i foderblandinger, overvåges af myndighederne og erhvervet. 

Ochratoksin A er en lagersvamp, der dannes hvis afgrøden oplagres forkert, herunder for varmt og vådt. Det er fodervirksomhedernes ansvar at lagre afgrøderne på en sådan måde, at der dannes mindst muligt ochratoksin A. 

De øvrige nævnte mykotoksiner i mykotoksinhenstillingen, er fusariumtoksiner, og dannes til forskel fra ochratoksin A, primært mens afgrøden står på marken. 

EU-Kommissionen henstiller til at prøveudtagning og analyse foretages efter retningslinjerne i prøvetagnings- og analyseforordningen om metoder til offentlig kontrol af foder. Prøverne bør under alle omstændigheder være repræsentative for partiet. 

For mykotoksinerne deoxynivalenol, zearalenon, ochratoksin A, og fumonisiner har EU-Kommissionen i mykotoksinhenstillingen fastlagt vejledende grænseværdier. Dette for at give medlemslandene ensartede retningslinjer for, hvornår foder med indhold af disse mykotoksiner kan accepteres i foder til fødevareproducerende dyr. 

De vejledende grænseværdier for korn og kornprodukter gælder for de mest tolerante dyrearter og skal derfor betragtes som øvre vejledende grænseværdier. Når det drejer sig om foder til mere følsomme arter, bør foderproducenten derfor anvende lavere vejledende grænseværdier for korn og kornprodukter, idet der tages hensyn til dyreartens følsomhed. Det er foderproducentens ansvar at indhente oplysninger om dyrearternes følsomhed. 

Når virksomhederne anvender de vejledende grænseværdier for de mest tolerante dyrearter i deres HACCP-system, således at de adskiller acceptable forhold fra forhold, virksomheden bør risikovurdere nærmere, vil Fødevarestyrelsen acceptere dette som et sikkerhedsmæssig forsvarlig grænse. Værdierne kan dog ikke uden videre anvendes som tilsvarende grænse for de mere følsomme arter. 

For T-2 toksin og HT-2 toksin er der ikke fastsat vejledende grænseværdier for korn og kornprodukter, men alene for foderblandinger til katte. Bemærk at der til gengæld er fastsat vejledende niveauer for forekomsten af mykotoksinerne T-2 og HT-2 for korn og kornprodukter. Disse vejledende niveauer er - til forskel fra de vejledende grænseværdier - ikke baseret på sikkerhed, men alene på kendskab til toksinernes forekomst i korn og kornprodukter. 

Udover de vejledende grænseværdier har EU-Kommissionen også lavet en henstilling om forebyggelse og reduktion af fusariumtoksiner i korn og kornprodukter. Her kan man bl.a. se hvordan man bedst muligt undgår opformering af disse svampetoksiner under dyrkning af afgrøderne. I henstillingen gennemgås de forskellige risikofaktorer, der skal overvejes i dyrkningssammenhæng. Henstillingen kan således være med til at sikre god landbrugspraksis (GAP). 

Henstillingerne om god landbrugspraksis og henstillingen med vejledende grænseværdier og niveauer er udarbejdet for at medvirke til at forebygge og reducere forurening med fusariumtoksiner.   

Mykotoksiner har generelt en negativ effekt på husdyrproduktionen. Svin er den husdyrart, der er mest følsom overfor fusariumtoksiner. Konsekvenserne af indholdet af fusariumtoksiner i foderet kan være nedsat ædelyst, nedsat tilvækst, nedsat mælkeydelse, forringet immunforsvar, nedsat fertilitet, kastning m.m.. Hundyr er generelt mere følsomme end handyr. 

Konsekvenserne af indtag af mykotoksiner afhænger af hvilken dyreart og hvilket/hvilke toksiner, der er tale om og i hvor høj koncentration samt hvor længe dyret indtager foder med mykotoksiner. Fusariumtoksiner i foder udgør som sådan ikke en risiko for humansundheden. 

Regler brugt i dette afsnit: 

Mykotoksinhenstillingen

Prøvetagnings- og analyseforordningen

Henstilling om forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter

Henstilling vedr. GAP for fusariumtoksiner 

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del II 

Se mere i afsnit:

30. Uønskede stoffer i foder