74. System til kontrol af aktiviteter og foder i fodervirksomheder efter primærproduktion

Fodervirksomheden skal have procedurer og systemer til at kontrollere, om produkter og aktiviteter følger foderreglerne. Ofte skal virksomheden dokumentere kontrollen i sine systemer.

74.1 Modtagekontrol af foder og vurdering af leverandører til fodervirksomheder efter primærproduktion

Ved handel i EU-lande må fodervirksomheden kun forsyne sig hos og bruge foder fra virksomheder, der er registreret og/eller godkendt som fodervirksomhed. 

Foderhygiejneforordningen, artikel 5, stk. 6 

Fodervirksomheden skal lave og følge en skriftlig kvalitetskontrolplan, som passer til dens aktiviteter og produkter. Planen skal bl.a. omfatte undersøgelse af, om det forarbejdede materiale overholder specifikationerne. Begrebet ”forarbejdet materiale” henviser til modtaget foder, som f.eks. bruges i produktionen. Planen skal også beskrive, hvad der skal ske, hvis specifikationerne ikke er overholdt. Begrebet ”specifikationer” kan både dække over produktets deklarationsoplysninger og, at produktets indhold følger foderreglerne om f.eks. uønskede stoffer. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol, punkt 3 

Der er særlige krav om overvågning af dioxin og dioxinlignende PCB’er i modtagne fedtstoffer, olier og produkter afledt heraf.  

Virksomheden bør have en procedure, der sikrer, at foderleverandører har den fornødne registrering. F.eks. er det ikke tilstrækkeligt, hvis en leverandør af forblandinger kun er registreret til at producere foderblandinger og forhandle fodermidler. Leverandøren skal være specifikt registreret til at forhandle eller producere forblandinger. 

Virksomhedens procedurer bør også sikre, at leverandører af foderrelaterede ydelser, f.eks. transportører og lagervirksomheder, der transporterer eller oplagrer virksomhedens foder, er registreret som fodervirksomhed. 

Fødevarestyrelsen offentliggør liste over danske registrerede og godkendte fodervirksomheder

Virksomheden bør jævnligt undersøge, om dens leverandører fortsat har den nødvendige registrering eller godkendelse. 

Virksomhedens plan for kvalitetskontrol bør tage afsæt i risikoanalysen, som en del af virksomhedens HACCP-system. Læs mere i afsnit 78. HACCP-system på fodervirksomheder. 

Planen for kvalitetskontrol kan omfatte både en undersøgelse af det modtagne foder og en undersøgelse af, om medarbejderne følger virksomhedens procedurer. Resultaterne fra undersøgelser af modtagne foderstoffer og ydelser bør indgå i virksomhedens vurdering af sine leverandører. Foder, der kan købes under normal handelspris, bør gennem en særlig kvalitetskontrol. 

Hvis foderet ikke på noget tidspunkt befinder sig i virksomhedens egne faciliteter, bør virksomheden håndtere dette i sin plan for kvalitetskontrol. Det kan f.eks. være aktuelt, hvis indkøbte sækkevarer af foderblandinger eller fodermiddel-løsvarer bliver oplagret på et eksternt lager og bliver udleveret derfra til kunden. 

Eksempler på procedurer i kvalitetskontrollen for fysisk modtagekontrol af foder: 

  • Vurdering af om produkt og emballage ser ok ud, og om foderet lugter normalt. En hurtig undersøgelse af syn og lugt kan forhindre, at virksomheden tager produkter ind på lageret eller i køretøjet, som kan forurene andet foder eller udløse behov for ekstra rengøring. Undersøgelsen kan også afgøre, om kvaliteten er som forventet, og der ikke er fremmedstoffer i varen, f.eks. træstykker eller emballagerester.
  • Vurdering af om mærkningen af foderet er læsbar. Hvis trykket er utydeligt eller teksten for lille, kan virksomhedens medarbejdere og kunder ikke læse de relevante informationer.
  • Undersøgelse af om produktets mærkningsoplysninger på dansk. Hvis produktet skal sælges videre i Danmark, skal der være dansk mærkning, så brugeren kan forstå f.eks. brugsvejledning og eventuel advarselstekst.
  • Eksterne køretøjer på virksomhedens anlæg bør som minimum undersøges ved stikprøvekontrol. Kørsel med meget snavsede og mudrede vogne kan betyde, at f.eks. området ved råvarepåslag oftere skal gøres rent, så løsvarefoder ikke bliver forurenet ved indlagring. 

Eksempler på analytisk kontrol af foder som led i kvalitetskontrol af foder: 

  • Analyse for indhold af uønskede og forbudte stoffer. F.eks. kan virksomheder, der bruger fodermidler i produktionen, undersøge modtaget foder for pesticidrester. Ved importerede fodermidler kan det være relevant at undersøge for rester af forbudte pesticider. Virksomheden bør især undersøge de foderstoffer, hvor man kan forvente de højeste koncentrationer af det uønskede eller forbudte stof. Derfor bør en producent analysere fodermidler i stedet for færdigproducerede foderblandinger med fodermidler i. Læs mere i afsnit 30. Uønskede stoffer i foder og afsnit 12.11 Forurenede fodermidler.
  • Analyse for mikrobiologisk forurening. F.eks. kan producenter, som ikke varmer foder op til 81 ºC, have behov for hyppigere at undersøge, om de modtagne fodermidler er forurenet med salmonella, end virksomheder, der varmebehandler foder for at bekæmpe eventuel forekomst af salmonella. Læs mere i afsnit 36. Mikrobiologiske forureninger i foder og afsnit 37. Salmonella i foder.
  • Analyse for fremmedstoffer. Fremmedstoffer kan være så små, at de ikke kan ses eller kvantificeres med det blotte øje. Virksomheden kan derfor undersøge foderet mikroskopisk botanisk (MBU), f.eks. for at kontrollere eventuelt indhold. For vegetabilske produkter kan det også være relevant at undersøge, om produktet indeholder f.eks. animalske bestanddele eller skadelige botaniske urenheder, som ambrosia eller meldrøjer.
  • Analyse for vandindhold. F.eks. efter en våd høst kan det være nødvendigt at undersøge vandindholdet i et fodermiddel for at afgøre, om fodermidlet skal tørres, så kvaliteten ikke bliver forringet inden brug eller salg.

Virksomhedens skriftlige plan for kvalitetskontrol skal beskrive procedurerne for bl.a. prøveudtagning og analysemetoder for at underbygge resultaterne af den analytiske kontrol. 

Hvis virksomheden har en effektiv leverandørvurdering og modtager analysecertifikaterne for specifikke modtagne foderpartier, kan omfanget af analytiske kontrol nedsættes, men det kan sjældent fuldt erstatte den. 

Import af foder kan medføre yderligere krav til virksomhedens kvalitetskontrol, fordi foderet ikke er produceret under EU-lovgivning. Læs mere i afsnit 44. Import af foder og afsnit 49. Importørens egenkontrol af indført foder.  

Se også:

66.2 System til at sikre foderhygiejne på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.2 Overvågning af opbevaret foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

Virksomheder, der håndterer foder, skal kunne agere, hvis fodersikkerheden bringes i fare eller kvaliteten forringes i en grad, som går ud over foderets specifikationer. Virksomheden skal derfor jævnligt overvåge foderet, f.eks. for forekomst af uønskede stoffer og andre forurenende stoffer, som kan have betydning for menneskers og dyrs sundhed. Virksomheden skal have kontrolstrategier, som kan bidrage til at minimere risikoen for foderet. Kontrolstrategierne skal bidrage til at sikre, at virksomheden ikke bruger eller markedsfører forbudt foder. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Produktion, punkt 4 

Eksempler, hvor det kan være relevant at overvåge: 

  • Spildolie fra maskiner på virksomheden. Løsvarefoder må ikke blive forurenet af olie, som f.eks. lækker fra utætte pakninger i produktionsanlægget eller fra køretøjer.
  • Fordærvet, muggent eller sammenbrændt foder. Under oplagring kan foderet blive forringet i en sådan grad, at det enten må betragtes som forbudt foder eller af en kvalitet, som kræver særlige tiltag, før det kan bruges som foder.
  • Spor af skadedyr. Under oplagring kan foderet blive forringet i en sådan grad, at det enten må betragtes som forbudt foder eller af en kvalitet, som kræver særlige tiltag, før det eventuelt kan bruges som foder. F.eks. hvis der sker en kraftig opformering af insekter i foderet, eller rotter efterlader betragtelige mængder fæces og urin i foderet.

Se mere i afsnit:

68.6. Affald m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

69. Skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

Foder skal have den kvalitet, som virksomheden har fastsat i specifikationerne for foderet. Begrebet ”specifikationer” kan dække over både et produkts deklarationsoplysninger og, at produktets indhold følger foderreglerne om f.eks. uønskede stoffer. Virksomheden skal derfor lave en skriftlig kvalitetskontrolplan, som passer til produkterne og, som supplerer virksomhedens kvalitetskontrol af sine aktiviteter og af HACCP-systemet. Læs mere i afsnit 78. HACCP-system på fodervirksomhed. 

Kvalitetskontrolplanen skal bl.a. omfatte undersøgelse af, om alt fra det forarbejdede materiale til de færdige produkter overholder specifikationerne. Planen skal også beskrive, hvad der skal ske, hvis specifikationerne ikke er overholdt. Begrebet ”forarbejdet materiale” henviser til modtaget foder eller foder, som virksomheden fremstiller eller behandler. Forarbejdet foder indgår i virksomhedens produktion af andet foder. De færdige produkter er det foder, som bliver markedsført. 

Hvis virksomheden er ansvarlig for mærkningsoplysninger, skal virksomheden som udgangspunkt kontrollere foderet analytisk. Planen skal beskrive procedurer for udtagning af prøver, hvor ofte der skal tages prøver, analysemetoderne samt, hvor ofte der skal analyseres. De valgte analysemetoder skal være pålidelige. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol, punkt 3

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling Kvalitetskontrol, punkt 1

Virksomheden bør udpege en person, der har ansvar for kvalitetskontrollen. Den samme person bør som udgangspunkt ikke have ansvar for både produktion og kvalitetskontrol, for at undgå modsatrettede hensyn. De to ansvarsområder bør være sidestillet. Der stilles strammere krav for ansvarsfordeling ved fremstilling og kvalitetskontrol af foderlægemidler og mellemprodukter. Læs mere om krav til personale i 66.4 Personale på fodervirksomheder. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol, punkt 1

Virksomheden skal altid følge planen for kvalitetskontrol for at sikre foderets kvalitet. 

Det kan blive nødvendigt at justere planen for kvalitetskontrol, f.eks.: 

  • Hvis der kommer ny foderlovgivning.
  • Hvis virksomheden ændrer i et produkt, en proces eller i et led i produktion eller opbevaring.
  • Hvis en virksomhed eller en myndighed melder ud, at ét eller flere partier af en fodertype kan udgøre en sundhedsrisiko for dyr og eventuelt for mennesker, hvis der er tale om foder til fødevareproducerende dyr, eller for miljøet. Virksomheden bør da undersøge, om det pågældende foder eller tilsvarende foder indgår i virksomhedens sortiment, og om den bør supplere med analyser af foderet.

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol’, punkt 3 

Fodervirksomheder kan f.eks. orientere sig om aktuelle sager i EU-Kommissionens meddelelsessystem RASFF (Rapid Alert System for Food and Feed) til forbrugerbeskyttelse for fødevare- og foderulykker. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside RASFF - Rapid Alert System for Food and Feed

74.4 Mere om kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

Virksomhedens kvalitetskontrol skal sikre, at foderet er af sædvanlig handelskvalitet ved udlevering af varen. F.eks. må en »Skal anvendes inden …« -dato ikke være overskredet, og mærkningen skal være læsbar og lovlig. Foder, der sælges i Danmark, skal være mærket på dansk. Læs mere i afsnit 21.6 Mærkningssprog. 

Fodervirksomheder, som også har ansvar for foders mærkningsoplysning skal have en mere omfattende plan for kvalitetskontrol end andre fodervirksomheder. Læs mere i afsnit 21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er. Hvis virksomheden ikke på noget tidspunkt opbevarer det pågældende foder i sine faciliteter, f.eks. importerede fodermidler, der bliver oplagret på et eksternt lager og bliver udleveret herfra til kunden, skal virksomheden tage højde for dette i kvalitetskontrollen. 

Fodervirksomheder, der mærker foder, skal således have kvalitetskontrol for både kontrol af foder og af mærkning, f.eks. at oplysninger er i overensstemmelse med gældende regler.  Det er aktuelt for f.eks. producenter, importører og forhandlere, som ompakker og /eller ommærker foder. 

En fodervirksomhed, som får produceret foder f.eks. et private label produkt på en anden EU-registeret/godkendt fodervirksomhed, er ansvarlig for mærkning af produktet og kan i et vist omfang bruge producentens analyseresultater i sin kvalitetskontrol. 

74.5 Analytisk kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

Virksomhedens analytiske kontrol af foder bør baseres på en risikoanalyse, virksomhedens aktiviteter og sortiment. 

En virksomhed vil sjældent have behov for analytisk kontrol i kvalitetskontrollen, hvis virksomheden udelukkende håndterer eller forhandler emballeret foder, hvor en anden virksomhed i følge mærkningsoplysningerne har ansvar for produktets indhold. 

En virksomhed, som håndterer løsvarer, f.eks. transporterer eller oplagrer andre virksomheders foder, kan have behov for analytisk kontrol i kvalitetskontrollen. F.eks. for at verificere, at rengøringsprocedurerne er tilstrækkelige, og at rester af rengørings- og desinfektionsmidler bliver minimeret i foderet. 

Analytisk kontrol kan desuden bruges til at verificerer om virksomhedens anlæg, udstyr og procedurer for opbevaring og adskillelse er tilstrækkelige. 

For virksomheder, der fremstiller foderlægemidler eller mellemprodukter, skal virksomhedens kvalitetskontrol bl.a. omfatte stabilitetsundersøgelser for produkternes mindste holdbarhed og undersøgelse af, at fastlagte procedurer er tilstrækkelige til at efterleve eventuelle homogenitetskriterier og maksimumsgrænser for krydskontaminering. 

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling 4 Kvalitetskontrol, punkt 2 

Virksomhedens plan for analytisk kvalitetskontrol kan f.eks. dække: 

  1. Formål. At verificere funktionen af produktionssystemet med tilhørende kvalitetsstyring, samt at kontrollere, at foderets indhold stemmer med specifikationerne.
  2. Tidsplan. Analyseplanen kan dække et år eller en årrække, så alle analyser ikke nødvendigvis bliver gennemført hvert år.
  3. Produkter til analyse. Virksomheden bør tage hensyn til bredden af sit sortiment og gerne udtage prøver af foder:
    • Med forskellige foderbetegnelser, f.eks. forblandinger, fuldfoder og tilskudsfoder.
    • Til forskellige arter, f.eks. kvæg, heste, får og hunde.
    • Til forskellige målgrupper, f.eks. slagtesvin og smågrise eller æglæggere og slagtekyllinger, osv.
    • Fra både små og store producerede partier.
      Producenter af tilsætningsstoffer kan have behov for at analysere hvert produceret parti, f.eks. for tilsætningsstoffer baseret på mikroorganismer.
  4. Antal nødvendige analyser afhænger af f.eks. hvilket foder og hvilke mængder, virksomheden producerer, hvor stramt produktionen er styret samt af tidligere resultater i kvalitetskontrollen.
  5. Virksomheden bør fordele analyserne på flere prøver f.eks. udtaget over tid, frem for at udtage få prøver og analysere dem for mange parametre. Hvis f.eks. vægten vejer forkert, eller indholdet af et parti forblanding med vitaminer og mineraler ikke svarer til mærkningen, vil virksomheden få mindre information af at analysere sin færdigvare, f.eks. en foderblanding for både vitamin- og mineralindhold. Det vil give mere information at undersøge en prøve af foderblandingen for vitaminer og en senere produceret foderblanding for mineraler. Det kan også give et bedre billede bl.a. af, om vægten er kalibreret.
  6. Hvad der skal analyseres for. Virksomhedens valg af analyseparametre og analysemetoder for foder eller anlæg bør afhænge af forholdene. F.eks. kan virksomheden valg af analyse for en specifik mikrobiologisk forurening afhængigt af, om foderet bliver udsat for tryk og/eller opvarmning i produktionsprocessen eller ej, forholdene for håndtering og opbevaring. Valget af analyser afhænger også af, om virksomheden vil kontrollere:
    • Om foderets deklaration og indhold stemmer overens. Virksomheden skal have kvalitetskontrol af alt deklareret indhold, f.eks. tilsætningsstoffer, men kan også have interesse i at dokumentere det ernæringskemiske indhold af f.eks. protein og råfedt i forhold til deklaration.
    • Fødevare- og fodersikkerhed. Virksomheden bør særligt vægte at analysere for de parametre, hvor der er grænseværdier eller andre begrænsninger f.eks.:
      • Tilsætningsstoffer som kobber, selen og vitamin A og D, der er godkendt med et fastsat størsteindhold i fuldfoder.
      • Udeklarerede stoffer, som tungmetaller og pesticidrester.
      • Udeklarerede stoffer fra overslæb eller krydsforurening fra andre produkter på virksomheden, f.eks. tilsætningsstoffer af typen coccidiostatika, veterinære lægemidler fra foderlægemidler og mellemprodukter, stoffer fra kemiske produkter, eller fodermidler af animalsk oprindelse, som er forbudt til visse dyregrupper.
    • Når virksomheden vil analysere for overslæb, er det ikke tilstrækkeligt udelukkende at benytte indikatorer, som f.eks. farveindikator eller magnetisk indikator. Virksomheden skal også analysere for overslæb af de konkrete stoffer, f.eks. et bestemt coccidiostatikum eller et veterinært lægemiddel.
  7. Sted for udtagning af prøver. Hvor i processen virksomheden bør udtage en prøve, afhænger af formålet med analysen. Hvis virksomheden f.eks. vil analysere en prøve af en foderblanding for et tilsætningsstof, kan prøven udtages ved køleren med let adgang til foderet. Ved analyse for overslæb kan det være relevant at tage flere prøver, både umiddelbart efter blanderen og efter intern transport til opbevaringssilo eller udlæsningssted. Hvis en prøve skal dokumentere et homogent produkt, kan virksomheden tage prøver forskellige steder i blanderen, men også ved f.eks. opsækning/udlæsning for at undersøge for eventuel afblanding, hvor produktet bliver heterogent.

Prøver til analytisk kontrol skal ikke forveksles med referenceprøver, som man tager af hensyn til sporbarhed af f.eks. råvarer i produktionen (f.eks. fodermidler, tilsætningsstoffer, forblandinger og mineralsk foder) og færdigvarer.

Læs mere i afsnit:

77. Sporbarhed af foder

74.6 Brug af laboratorier – fodervirksomheder efter primærproduktion

En fodervirksomhed skal som led i sit system til kvalitetskontrol have adgang til et laboratorium med passende personale og udstyr. Virksomheden kan selv etablere et laboratorie eller helt eller delvist benytte sig af eksterne laboratorier. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol, punkt 2 

Virksomheder skal benytte et akkrediteret laboratorium til at undersøge for dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder af typen fedtstoffer, olier eller ”produkter afledt heraf”. Disse stoffer betragtes som uønskede stoffer i foder. Læs mere i afsnit 30. Uønskede stoffer i foder. Se også om akkreditering i Bilag 2 Definitioner og begreber. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, ’Dioxinovervågning for fedtstoffer, olier eller produkter afledt heraf, punkt 1 og punkt 2 

Laboratoriet og laboratoriets analysemetoder skal være pålidelige.

Hvis virksomheden hverken benytter et akkrediteret laboratorium eller anerkendte officielle analysemetoder, skal virksomheden sikre: 

  • En metodeliste med de analysemetoder, som laboratoriet bruger, og med de detektionsgrænser og usikkerheder, som laboratoriet har fastlagt for metoderne. Informationen skal være tilgængelig for virksomheden, hvis den bruger et eksternt laboratorium.
  • Hvis metoderne er modificerede i forhold til de officielle metoder, bør det fremgå af dokumentationen. Laboratoriet bør kunne dokumentere, at metoderne giver samme resultat som de officielt anerkendte metoder.
  • At analyseresultaterne er sporbare til eventuelle officielle metoder, hvis der bruges andre end officielle analysemetoder. Informationen bør være tilgængelig for virksomheden, hvis den bruger et eksternt laboratorium.

Virksomheden bør sikre sig, at laboratoriet kan dokumentere, at analyseresultaterne er sporbare. Analysernes sporbarhed bør demonstreres jævnligt, f.eks. ved: 

  • At laboratoriet deltager i relevante ringanalyser med tilfredsstillende resultat,
  • At laboratoriet analyserer et relevant certificeret referencemateriale med tilfredsstillende resultat, og/eller
  • At laboratoriet analyserer en prøve samtidig med, at et akkrediteret laboratorium analyserer den samme prøve. De to laboratorier skal få det samme resultat, dvs. et resultat som er acceptabelt inden for givne grænser.
  • At personalets uddannelse, oplæring og ansvarsområder er beskrevet. Informationen skal være tilgængelig for virksomheden, hvis den bruger et eksternt laboratorium.
  • At der er en brugsvejledning til apparatur og planer for kalibrering og vedligeholdelse af apparaturet. Analysevægte bør kontrolleres jævnligt og f.eks. med et til to års mellemrum kontrolleres af et eksternt firma, som er certificeret hertil. Informationen skal være tilgængelig for virksomheden, hvis den bruger et eksternt laboratorium. 

Se også: 

66.2 System til at sikre foderhygiejne på fodervirksomheder efter primærproduktion

66.4 Personale på fodervirksomheder efter primærproduktion 

67.9 Vedligeholdelse af udstyr i fodervirksomheder efter primærproduktion

74.7 Kvalitetskontrol af foderaktivitet på fodervirksomheder efter primærproduktion

Lederen af en fodervirksomhed skal sikre, at foderaktiviteter, f.eks. produktion og distribution i alle de led, som er under deres ledelse, følger reglerne bl.a. i foderhygiejneforordningen, dansk foderlovgivning og efter god hygiejnepraksis. 

Foderhygiejneforordningen, artikel 4, stk. 1 

Virksomheden bør derfor have procedurer til at kontrollere, om medarbejdere følger virksomhedens retningslinjer og procedurer, f.eks. i form af intern audit eller supervision af medarbejdere. 

Virksomheden bør udpege en person med ansvar for kvalitetskontrollen. Den samme person bør som udgangspunkt ikke have ansvar for produktion og kvalitetskontrol, for at undgå modsatrettede hensyn. Der stilles strammere krav for ansvarsfordeling ved fremstilling og kvalitetskontrol af foderlægemidler og mellemprodukter. Læs mere om krav til personale i afsnit 66.4 Personale på fodervirksomheder efter primærproduktion 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol, punkt 1 

Virksomheden skal lave en skriftlig kvalitetskontrolplan, som passer til dens aktiviteter og produkter samt supplerer HACCP-systemet. For producenter skal planen navnlig omfatte kontrol af de kritiske punkter i fremstillingsprocessen. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol, punkt 3

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling Kvalitetskontrol, punkt 1 

Kritiske punkter kan identificeres i virksomhedens risikoanalyse og skal ikke forveksles med kritiske kontrolpunkter (CCP’er), som medfører betydelig flere krav til virksomhedens egenkontrol og verifikation af fastlagte procedurer. Læs mere i afsnit 78. HACCP-system på fodervirksomheder. 

Virksomheder, der fremstiller foderlægemidler eller mellemprodukter, bør fastlægge retningslinjer for fremstillingsprocessernes rækkefølge eller uforenelighed og, hvis det er relevant, definere behovet for særlige produktionslinjer. 

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling Kvalitetskontrol, punkt 1 

Derfor bør kvalitetskontrollen i denne type virksomheder have særlig fokus på, at virksomhedens procedurer for fremstilling og rengøring efterleves, særligt hvis disse ikke er del af procedurer, som er etableret for at styre kritiske kontrolpunkter. 

Virksomheden skal følge planen for kvalitetskontrol med planens formål i fokus og justere planen, f.eks.: 

  • Hvis der kommer ny foderlovgivning.
  • Hvis virksomheden ændrer i medarbejderstaben eller i et led i virksomhedens produktion, handel, opbevaring eller transport.

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Kvalitetskontrol, punkt 3

74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på virksomheder efter primærproduktion

Fodervirksomheder, der markedsfører visse fedtstoffer, olier, produkter afledt heraf, som er bestemt til brug i foder, eller visse foderblandinger, skal have produkterne analyseret på et akkrediteret laboratorium for indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 1 

Dioxiner og dioxinlignende PCB'er betragtes som uønskede stoffer i foder. Læs mere i afsnit 30. Uønskede stoffer i foder. Læs også om akkreditering i Bilag 2 Definitioner og begreber. 

Fodervirksomheder som producerer visse fedtstoffer, olier, produkter afledt heraf, skal desuden være godkendt til at udføre aktiviteten. Læs mere om krav til godkendelse i afsnit 83.5 Godkendelse til produktion af visse olier og fedtstoffer. 

Hvis en virksomhed kan dokumentere, at et parti af et produkt eller alle dets bestanddele er analyseret tidligere i produktionen, forarbejdningen eller distributionen/markedsføringen, er virksomheden ikke forpligtet til at analysere det modtagende parti. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 4 

Virksomheden skal da have gyldig dokumentation i form af én eller flere analyserapporter (analysebeviser/-attester) fra akkrediterede laboratorier. Hvis et parti består af flere delpartier, skal der være enten et analysebevis for det sammenlagte parti eller analysebeviser for hvert delparti med tilhørende dokumentation for partisammenlægningen. 

Hvert analysebevis skal entydigt angive oplysninger om partiet, f.eks. partiets nummer. Nummeret bør ikke kunne forveksles med et prøvenummer. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 2, litra a til h beskriver minimumskrav om bl.a. antal prøver til analyse, størrelsen af partier, krav om repræsentative analyser, krav om repræsentativt udtagne prøver, m.v. 

Følgende fodervirksomheder skal være særlig opmærksomme på krav til dioxinovervågning af foder til markedsføring: 

  1. Fodervirksomheder, der forarbejder rå vegetabilske fedtstoffer og olier
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 2, a)
  2. Fodervirksomheder, der producerer animalsk fedt, herunder virksomheder, der forarbejder animalsk fedt
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 2, b)
  3. Fodervirksomhedsledere, der producerer fiskeolie.
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 2, c)
  4. Oliekemisk industri, der markedsfører foder
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 2, d)
  5. Biodieselindustri, der markedsfører foder
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 2, e)
  6. Fedtstofblandingsvirksomheder
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 2, f)
    Fedtstofblanding defineres i Foderhygiejneforordningen, bilag II, Definitioner, c
    Fedtstofblanding er den fysiske blandeproces, hvor et eller flere af de produkter, der er nævnt i definitionen, bliver blandes for at producere et fodermiddel eller en foderblanding. Hvis virksomheden vælger f.eks. at oplagre to partier af samme type olie eller fedt i samme silo, betragtes dette ikke som en fedstofblanding, men som en sammenlægning af partier. Se Bilag 2. Definitioner og begreber.
  7. Andre producenter af foderblandinger til dyr bestemt til fødevareproduktion end dem, der er omtalt litra f)
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 2, g)
    For visse foderblandinger kan producenterne blive fritaget fra for at analysere produktet, der forlader virksomheden, og i stedet analysere det efter virksomhedens HACCP-system. Læs mere i afsnit 78. HACCP-system på fodervirksomhed og afsnit 74.3 i dette kapitel.
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 6
  8. Visse importører
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 2, h)

74.9 Mere om begreber og bestemmelser for dioxinovervågning af foderolier, m.v. for fodervirksomheder efter primærproduktion

Supplerende definitioner og beskrivelser for produkter, der skal dioxinovervåges: 

Flere af de omtalte produkter og processer beskrives i Fodermiddelfortegnelsen. 

Supplerende bestemmelser for produkter, der skal dioxinovervåges:

  • Der er mulige undtagelser fra visse bestemmelser om dioxinovervågning. Se forordningsteksten i foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 3- 6. Det omfatter f.eks.:
    • Mulig lempelse fra minimumskrav for dioxinovervågningen af produkterne med hensyn til maksimumstørrelsen for partiet. Resultater af analyser af et større parti accepteres, hvis virksomheden kan godtgøre, at en række forhold er opfyldt: Sendingen skal være homogen, prøverne er udtaget ved en repræsentativ metode, og prøverne var forseglet fra udtagning til analyse.
    • Mulig lempelse fra krav for egen analyse af et modtaget parti, hvis en virksomhed kan dokumentere, at partiet eller alle dets bestanddele er analyseret tidligere i produktionen, forarbejdningen eller distributionen/markedsføringen.
    • Mulig lempelse fra minimumskrav for analyse af eget producent foder, hvis en producent både kan dokumentere at partiet eller alle dets bestanddele for hver relevant produkt er analyseret tidligere i produktionen, forarbejdningen eller distributionen/markedsføringen, og kan dokumentere at produktionsproces, håndtering og opbevaring på virksomheden ikke øger dioxinforureningen.
  • Når fodervirksomheder markedsfører fodermidlerne bør disse mærkes med betegnelser, der er fastsat i Fodermiddelfortegnelsen. Læs mere i 12.2 Fodermiddelfortegnelsen.
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Produktion, punkt 9
  • Alle partier af produkter, som skal overvåges for dioxin og dioxinlignende PCB’er, skal ledsages af dokumentation for, at partiet eller alle dets bestanddele er analyseret eller indleveret til analyse på et akkrediteret laboratorium. Hvis der ikke følger et analysebevis med varen, skal leverandøren eftersende beviset, når det kommer fra laboratoriet.
    Beviset for analysen skal utvetydigt knytte leverancen og den eller de testede partier sammen. Ved leverance med analysebeviser for delpartier skal tilhørende dokumentation for partisammenlægningen derfor følge med.
    Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 5
    Leverandøren skal dokumentere denne sammenhæng i sit sporbarhedssystem. Læs mere om krav til sporbarhed i afsnit 77. Sporbarhed af foder.
    Hvis virksomheden modtager et produkt med ukendt resultat af dioxinovervågningen, bør virksomheden oplagre partiet i et dedikeret/forbeholdt anlæg, så det ikke bliver blandet op med andre partier.

Læs mere i afsnit:

71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion.

74.10 Brug af eksterne laboratorier ved dioxinovervågning af foderolier, m.v. - fodervirksomheder efter primærproduktion

Virksomheden skal oplyse Fødevarestyrelsen, hvis den benytter et laboratorium i et tredjeland som led i en specifik forpligtelse til at dioxinovervåge visse olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf eller visse foderblandinger. Det skal dokumenteres, at laboratoriet foretager analysen efter Prøvetagnings- og analyseforordningen. 

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 7 

Hvis et analyseresultat overstiger de officielt vedtagne grænseværdier, skal det akkrediterede laboratorium: 

  • Orientere Fødevarestyrelsen, hvis virksomheden/laboratoriet er bosat i Danmark/tredjeland.
  • Orientere den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, hvis virksomheden/ laboratoriet er bosat i et andet EU-land (medlemsstat).

Foderhygiejneforordningen, bilag II, Dioxinovervågning for olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf, punkt 7 

Ved brug af et eksternt laboratorium skal kravet om orientering af tredje part være beskrevet i aftalen med laboratoriet. Laboratorier må nemlig som udgangspunkt ikke orientere tredje part om kundernes analyseresultater. 

Virksomheder og laboratorier kan skrive til Fødevarestyrelsen via den danske eller engelske hjemmeside for kontakt til styrelsen. 

Fodervirksomheden skal dog altid underrette Fødevarestyrelsen, hvis virksomheden har foder, som udgør eller antages at udgøre en alvorlig risiko, ved et for højt indhold af uønskede stoffer. 

Fødevareforordningen, artikel 20

Markedsføringsforordningen, artikel 5, stk. 1 

Virksomheden skal derfor kende grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

Læs mere i afsnit: 

30.10 Uønskede stoffer i Bilag I Del V: Dioxiner og PCB'er.  

74.11 Modtagekontrol af returvarer på fodervirksomheder efter primærproduktion

Foder, der tages retur fra en kunde, bør gennem en særlig kvalitetskontrol, hvis foderet skal markedsføres på ny. Virksomheden bør fastlægge en kvalitetskontrol af returvarer på baggrund af en risikoanalyse af det modtagne foder. Læs mere i afsnit 78. HACCP-system på fodervirksomhed. 

Hvis virksomheden vil anvende et returneret foderlægemiddel eller mellemprodukt, skal en fornyet kvalitetskontrol bl.a. sikre, at foderstofsikkerhedskrav er overholdt. 

Foderlægemiddelforordningen, bilag I, Afdeling Reklamationer og tilbagekaldelse af produkter, punkt 2 

Kontrollen med returvarer er relevant uanset, om varen skal markedsføres i uændret form eller skal indgå i virksomhedens egen produktion af foder. Virksomhedens procedurer bør tidligt tage højde for, om der er tale om returnering pga. en reklamation. Læs mere i afsnit 75.1 System til at håndtere reklamationer og tilbagekaldelse af produkter - fodervirksomheder efter primærproduktion. 

Virksomhedens modtagekontrol af returvarer bør som minimum omfatte kontrol af udseende og lugt. 

For ikke emballeret returfoder bør virksomheden afdække, hvordan produktet har været håndteret efter udlevering, f.eks. ved at undersøge de hygiejniske forhold hos kunden og eventuelle eksterne parter, f.eks. transportøren. 

Hvis virksomheden vil modtage returvarer som løsvarer fra en bedrift, skal virksomheden undersøge om bedriften har haft anmeldelsespligtige udbrud af sygdom hos dyrene, for at undgå smitte via foderet. Som udgangspunkt bør en virksomhed kun genanvende returnerede løsvarer fra en bedrift, hvis foderet bliver opvarmet til minimum 81 ºC ved såkaldt ”varm produktion”. 

Det kan være relevant at få foderet analyseret. Virksomheden bør da beskrive antallet af prøver, hvordan prøverne skal udtages samt analysemetoden for at sikre et brugbart analyseresultatet.

Før et returneret foder genanvendes skal virksomheden vurdere samtlige ingredienser i varen for at overholde eventuelle begrænsninger f.eks. for indgående tilsætningsstoffer eller animalske produkter. 

Virksomheden skal registrere, hvis et returneret foder er genanvendt, f.eks. hvis det indgår som delparti i et sammenlagt parti eller i produktion af et andet foderprodukt. Der skal være fuld sporbarhed af historikken for hvert markedsført parti foder. Læs mere i afsnit 73. System til registreringer - fodervirksomheder efter primærproduktion og afsnit 77. Sporbarhed af foder.