12. Fodermidler

Fodermidler er de bestanddele, som et foder består af, og som især tilfører foderet energi, næringsstoffer, mineraler og kostfibre, og som opfylder dyrenes behov herfor. 

12.1 Hvad fodermidler er

Fodermidler er de bestanddele, som et foder består af, og som især tilfører foderet energi, næringsstoffer, mineraler og kostfibre, og som opfylder dyrenes behov herfor. Fodermidler er normalt ikke kemisk veldefinerede, med undtagelse af de basale næringsstoffer. 

Fodermidler kan have forskellig oprindelse og forarbejdning og kan indeholde fodertilsætningsstoffer. Eksempler kan ses i tabellen.

Oprindelse 

Uorganiske stoffer

Organiske stoffer

Vegetabilske produkter

Animalske produkter

Forarbejdning

Uforandret stand 

Naturlig tilstand 

Forarbejdet tilstand

Konserveret

Derivater efter industriel forarbejdning

Tilsætning

Fodertilsætningsstoffer

Fodermiddel

Calciumcarbonat

Fructose

Havreflager

Skummetmælkspulver

Fodermiddel

Solsikkefrø

Sukkerroer

Dampvalset byg

Fiskesolubel

Kartoffelprotein, fermenteret

Fodermiddel

Fiskemel med antioxidanter

For fodermidler af animalsk oprindelse gælder også en række regler, der fremgår af forordningen om animalske biprodukter, gennemførelsesforordningen og TSE-forordningen. Fodermidler af animalsk oprindelse kaldes også afledte produkter. 

Det bemærkes, at vand ikke er et fodermiddel. 

Fodermidler må i enkelte tilfælde markedsføres med levende mikroorganismer. 

Fodermidler, der er genetisk modificerede organismer eller er fremstillet heraf eller er fremkommet ved fermentering med brug af genetisk modificerede mikroorganismer skal overholde kravene i GMO-forordningen. 

Fodermidler skal være fri for kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen

Fodermidler skal også være fri for kemiske urenheder fra tekniske hjælpestoffer

Der er en række materialer, som det er forbudt at anvende til foder

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 2, stk. 3 og artikel 3, stk. 2, litra g)

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 6

Se mere i afsnit: 

29.2. Hvilket genetisk modificeret foder må markedsføres og bruges?

40. Foder af animalsk oprindelse

Bilag 2 Definitioner og begreber

12.2 Fodermiddelfortegnelsen

Der er udarbejdet en fortegnelse over fodermidler, fodermiddelfortegnelsen. Fortegnelsen indeholder en liste over fodermidler, og den bruges ved mærkningen af fodermidler og foderblandinger. 

Listen i fodermiddelfortegnelsen er delt op i disse 13 fodermiddelgrupper: 

  1. Korn og produkter heraf
  2. Olieholdige frø og frugter og produkter heraf
  3. Bælgplantefrø og produkter heraf
  4. Knolde, rodfrugter og produkter heraf
  5. Andre frø og frugter og produkter heraf
  6. Tørrede planteprodukter og grovfoder og produkter heraf
  7. Andre planter, alger, svampe og produkter heraf
  8. Mælkeprodukter og produkter heraf
  9. Produkter af landdyr og produkter heraf
  10. Fisk, andre akvatiske dyr og produkter fremstillet heraf
  11. Mineralstoffer og produkter heraf
  12. Produkter og sideprodukter fremkommet ved fermentering under anvendelse af mikroorganismer
  13. Diverse produkter 

I fodermiddelfortegnelsen er fodermidlerne optaget med en række oplysninger om fodermidlerne.

Det fremgår af markedsføringsforordningen hvilke oplysninger der er tale om. 

Oplysninger om fodermidler i fodermiddelfortegnelsen: 

  1. Fodermidlets navn
    Der er fastsat detaljerede regler om navngivningen af fodermidler, bl.a. om synonymer til navnet. Der er også fastsat regler om præciseringer til fodermidlets navn, hvis fodermidlet er behandlet ved en af de produktionsprocesser, som er beskrevet i ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen.
  2. Fodermidlets identifikationsnummer
  3. Beskrivelse af fodermidlet
    Heri indgår oplysninger om fodermidlets oprindelse, f.eks. hvilken plante det stammer fra, og om fremstillingsprocessen for fodermidlet, hvis det er relevant.
    Desuden indgår oplysninger om tilladt indhold af tekniske hjælpestoffer.
  4. Obligatoriske mærkningsoplysninger, der skal angives for fodermidlet
    Der er fastsat forskellige muligheder for angivelse af de obligatoriske mærkningsoplysninger afhængig af hvilket navn fodermidlet mærkes med.
    Listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er ikke en udtømmende liste over fodermidler. Det betyder, at der også kan markedsføres andre fodermidler end dem, der står i fodermiddelfortegnelsen. Disse fodermidler må kun markedsføres, hvis de er optaget i fodermiddelregistret.

Regler brugt i dette afsnit:

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del C

Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 1 

12.3 Hvordan fodermidler optages i fodermiddelfortegnelsen

Listen over fodermidler står i fodermiddelfortegnelsen, og reglerne om ændring af fodermiddelfortegnelsen fremgår af markedsføringsforordningen. 

Fodermiddelfortegnelsen vedtages af EU, men udkast til ændringer af fortegnelsen udvikles og ændres af et konsortium af alle relevante repræsentanter for de europæiske foderstofbrancher. Dette konsortium står også for fodermiddelregistret, og på hjemmesiden herfor er information om, hvem der er repræsenteret i konsortiet. 

Fodermiddelregisteret 

Hvis man som fodervirksomhed ønsker et fodermiddel optaget på fodermiddelfortegnelsen, må man enten gøre det via sin brancheorganisation, der er repræsenteret i konsortiet, eller udfylde og indsende blanketten (”notification form”) på hjemmesiden. 

Regler brugt i dette afsnit:

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del C

Markedsføringsforordningen, artikel 26, stk. 1-3

12.4 Fodermidlets navn

Fodermidlets navn kan angives på forskellig måde, og det er valgfrit, hvilken af måderne, der vælges. Der er disse muligheder, som også omfatter synonymer til fodermidlets navn:

Fodermidlet mærkes med navnet i fodermiddelfortegnelsen.

Fodermidlet mærkes uden at bruge fodermidlets navn i fodermiddelfortegnelsen.

Reglerne herom står i markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen. 

Når fodermidlet mærkes med navnet i fodermiddelfortegnelsen, skal fodermidlet opfylde alle de relevante bestemmelser, der står om fodermidlet. Det vil sige, at det skal være produceret på den måde, der står i kolonnen ”Beskrivelse”.

Eksempel på fodermiddels navn når det er mærket efter fodermiddelfortegnelsen
Nummer Navn Beskrivelse Obligatorisk angivelse
1.4.3 Havreflager Produkt fremkommer ved dampbehandling eller infrarød mikronisering og valsning af afskallet havre. Produktet kan have et ring indhold af skaldele. Stivelse
Her er fodermidlets navn "Havreflager"

Når fodermidlet mærkes uden at bruge fodermidlets navn i fodermiddelfortegnelsen, skal fodermidlet mærkes med, hvad det er for et fodermiddel, og hvilke processer det er behandlet med. Processerne er præciseringer til fodermidlets navn, hvis fodermidlet er behandlet ved en eller flere af de produktionsprocesser, som er beskrevet i ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen.

Eksempel på et fodermiddels navn, hvis navnet "havreflager" fra fodermiddelsfortegnelsen ikke bruges
Havren er behandlet ved processerne ”dampbehandling” og ”valsning”. Hermed skal tilføjes udtrykkene ”dampet” og ”valset” fra ordlisten i fodermiddelfortegnelsen, del B.
Fodermidlets navn bliver derfor ”Dampet, valset havre”

Listen over fodermidler kan omfatte synonymer til fodermidlets navn. 

  • I listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen kan synonymer til et fodermiddels navn være angivet i skarpe parenteser i kolonnen ”navn” i listen over fodermidler.
    Eksempel på synonymer til fodermidlets navn
    Nummer Navn
    4.6.1 Maniok; [Tapioka]; [Cassava]
    Maniok kan markedsføres under navnene ”maniok”, ”tapioka” eller ”cassava”
  • Nogle fodermiddelnavne indeholder en parentes om en del af navnet. Det, der står i parentesen, kan udelades af fodermidlets navn
    Eksempel på synonymer til fodermidlets navn
    Nummer Navn
    2.18.2 Soja(bønne)kage
    Det er valgfrit om fodermidlet markedsføres under navnet ”sojabønnekage” eller ”sojakage”

For visse fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er der i fodnoter fastsat krav om at fodermidlets navn skal suppleres med angivelse af f.eks. plante- eller dyreart. For en række fodermidler i fodermiddelgruppe 7 ”Andre planter, alger, svampe og produkter heraf” er der desuden krav om, at hvis fodermidlerne har et indhold af andre arter på over 5 %, så skal disse arter også angives. Hvis oprindelsen af de forskellige arter er den samme (f.eks. hvis de er høstet sammen), kan partiet fortsat betragtes som et fodermiddel. Hvis dette ikke er tilfældet, vil partiet blive betragtet som en foderblanding. 

I foderlovgivningen stilles krav om supplerende mærkning af fodermidler, der er genetisk modificerede organismer eller er fremstillet heraf eller er fremkommet ved fermentering med brug af genetisk modificerede mikroorganismer. De supplerende mærkningskrav står i GMO-forordningen. 

I foderlovgivningen stilles krav om supplerende mærkning af fodermidler, der er tidligere fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum. Da kvaliteten af disse tidligere fødevarer måske ikke opfylder kravene til foder, er der krav om, at tidligere fødevarer, som det er nødvendigt at forarbejde, før de kan bruges som fodermidler, skal mærkes med oplysning herom. 

Mærkningskravene gælder bl.a. for fodermiddelfortegnelsens fodermidler, der er tidligere fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum. 

Når en fødevarevirksomhed markedsfører fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, skal virksomheden tage stilling til, hvad det er for et produkt, der håndteres og markedsføres; er det en fødevare, et foder og/eller animalsk biprodukt (ABP), affald eller f.eks. biobrændsel. Det er vigtigt, at virksomheden mærker produktet entydigt, så der på intet tidspunkt kan opstå tvivl, om hvorvidt det er fødevarelovgivningen, foderlovgivningen og/eller ABP-lovgivningen eller andet, der skal være overholdt. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 5, og bilag VIII, pkt. 3

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 1 og pkt. 10 

Se mere i afsnit:

13.1 Hvad en foderblanding er

25.1 Mærkning af forurenet foder

29.4 Mærkning af GM foder

12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler

Mærkningen af et fodermiddel omfatter mærkning med obligatoriske angivelser for fodermidlet. 

Mærkningen med obligatoriske angivelser kan ske på to forskellige måder, og det er valgfrit, hvilken af måderne, der vælges. Der er disse muligheder, som svarer til mulighederne for angivelse af fodermidlets navn: 

  • Obligatoriske angivelser efter fodermiddelfortegnelsen, når fodermidlet er mærket med navnet i fodermiddelfortegnelsen.
  • Obligatoriske angivelser, når fodermidlet er mærket uden at bruge fodermidlets navn i fodermiddelfortegnelsen, enten fordi man har taget dette valg, eller fordi fodermidlet er optaget i fodermiddelregistret. 

Dette fremgår af markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen. 

Når fodermidlet er mærket efter fodermiddelfortegnelsen, skal det mærkes med de obligatoriske angivelser, der står i fortegnelsen sammen med oplysningerne om fodermidlets navn, identifikationsnummer og beskrivelsen af fodermidlet. Dette krav står i fodermiddelfortegnelsen.

Eksempel på et fodermiddels navn når det er mærket efter fodermiddelfortegnelsen
Nummer Navn Beskrivelse Obligatoriske angivelser
1.4.3 Havreflager   Stivelse
Fodermiddel 1.4.3 er "havreflager". Her er den obligatoriske angivelse "Stivelse".

Når fodermidlet ikke er mærket efter fodermiddelfortegnelsen, det vil sige, at det ikke er mærket med fodermidlets navn fra fodermiddelfortegnelsen, skal det heller ikke mærkes med de obligatoriske angivelser, der er angivet deri. I stedet skal mærkes med de obligatoriske angivelser efter bilag V i markedsføringsforordningen. 

I bilag V er fodermidlerne opdelt i 18 forskellige grupper, afhængig af oprindelse. For hver gruppe er fastsat de obligatoriske angivelser, som skal angives for fodermidlerne i denne gruppe.

Eksempel på mærkning af et fodermiddel med obligatoriske angivelser, hvis navnet ”havreflager” fra fodermiddelfortegnelsen ikke bruges
Fodermidlets navn Tilhørende obligatoriske angivelser for fodermidler, der er ”Produkter og biprodukter af korn”, jf. bilag V i markedsføringsforordningen
Dampet, valset havre

Stivelse, hvis > 20 %

Råprotein, hvis > 10 %

Råfedt, hvis > 5 %

Træstof

For ”dampet, valset havre” skal angives de obligatoriske angivelser ”stivelse” og ”træstof”

I mærkningen af ”dampet, valset havre” er det påbudt at angive indholdet af træstof. Dette er ikke obligatorisk i mærkningen af fodermiddel 1.4.3 ”havreflager”.

For fodermidler optaget i fodermiddelregistret skal mærkningen med obligatoriske angivelser ske efter markedsføringsforordningen, fordi der i fodermiddelregistret ikke er angivet nogen obligatoriske angivelser. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 5, og bilag V

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 1 og pkt. 14, litra a)

12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen

I ordlisten over processer er defineret en række forskellige processer og tekniske udtryk, der beskriver, hvordan fodermidler kan være behandlet.

Eksempler på processer i fodermiddelfortegnelsens bilag, del B
  Proces Definition Almindeligt navn/udtryk
55 Valsning Reduktion af partikelstørrelsen ved at lade fodermidlet, f.eks. korn, passere gennem valsepar Valset
62 Dampbehandling Anvendelse af damp under tryk til opvarmning og kogning for at forbedre fordøjeligheden Dampet

I fodermiddelfortegnelsen er det forklaret, hvordan ordlisten skal bruges: 

Hvis et fodermiddel er behandlet ved en af processerne, der er nævnt i kolonnen ”Proces”, skal det udtryk, der står i kolonnen ”Almindeligt navn/udtryk”, tilføjes til fodermidlets navn, for at vise, at fodermidlet er behandlet ved denne proces. Hvis fodermidlet er behandlet ved flere processer, skal tilføjes udtrykkene fra kolonnen ”Almindeligt navn/udtryk” for alle de anvendte processer.

Der er dog denne undtagelse fra reglen:

For fodermidler, der er behandlet ved processen ”tørring”, behøver ikke at blive angivet udtrykket ”tørret”. Baggrunden er, at tørring er den mest almindelige proces, som fodermidler behandles ved.

Når et fodermiddel er optaget i listen over fodermidler i bilaget, del C, og fodermidlet er behandlet ved en (eller flere) af processerne, der er nævnt i bilaget, del B, så anses det behandlede fodermiddel også for at være optaget i listen over fodermidler i bilaget, del C.

Det betyder, at det behandlede fodermiddel også skal mærkes med de obligatoriske angivelser, som er angivet i kolonnen ”Obligatoriske angivelser” i listen over fodermidler, for dette fodermiddel.

Til processerne i ordlisten kan være tilføjet mærkningskrav, som skal supplere de obligatoriske angivelser i kolonnen ”Obligatoriske angivelser” i bilaget, del C.

Dette mærkningskrav er kun angivet ved proces nr. 56, ”Vombeskyttelse”. Når et fodermiddel er vombeskyttet, skal det fremgå af mærkningen, hvordan det er blevet vombeskyttet.

Undtagelse om hvornår ordlistens ”Almindeligt navn/udtryk” ikke skal bruges. Hvis et fodermiddel er fremstillet ved en proces, der adskiller sig fra den proces, som er defineret i ordlisten i fodermiddelfortegnelsen. I stedet skal fremstillingsprocessen, som er brugt til dette fodermiddel, fremgå af beskrivelsen af dette fodermiddel. 

Regler brugt i dette afsnit:

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 8-9, samt del B

12.7 Fodermiddelregistret

Fodermiddelregistret er en database, der indeholder alle de fodermidler, der ikke er optaget i fodermiddelfortegnelsen. 

Der kan kun markedsføres andre fodermidler end dem, der er optaget i fodermiddelfortegnelsen, hvis disse fodermidler er optaget i fodermiddelregistret. 

Den person, der første gang markedsfører et fodermiddel, som ikke er opført i fodermiddelfortegnelsen, skal straks anmelde anvendelsen af dette fodermiddel til repræsentanterne for de europæiske foderstofbrancher, som administrerer fodermiddelregistret. 

Baggrunden for fodermiddelregistret er, at der under forhandlingerne i EU af markedsføringsforordningen var et ønske om en positivliste for fodermidler, altså at alle fodermidler skulle være optaget i fodermiddelfortegnelsen. Dette var der ikke flertal for. Kompromiset blev, at alle fodermidler skal være kendte, og derfor skal de fodermidler, der ikke er optaget i fodermiddelfortegnelsen, anmeldes til fodermiddelregistret, før de kan markedsføres første gang. 

Registret er opbygget af: 

En startside med præsentation af registret, herunder orientering om brug af registret

Registret

Skema til anmeldelse af nye fodermidler 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er foretaget nogen vurdering af fodermidlerne, der er anmeldt til registret. 

Fodermiddelregistret indeholder en ”Disclaimer”, det vil sige en ansvarsfraskrivelse. Det betyder, at repræsentanterne for de europæiske foderstofbrancher, som administrerer fodermiddelregistret, fraskriver sig ansvaret for de anmeldte fodermidler. Det er således ikke deres ansvar, at der kan være anmeldt farlige fodermidler til fodermiddelregistret. 

Den danske oversættelse af ”Disclaimer”, som den står på hjemmesiden:

”Ansvarsfraskrivelse 

Alle oplysninger på denne hjemmeside er stillet til rådighed ”som de er” uden garanti af nogen art. Din adgang til og brug af oplysningerne om fodermidler, der er anmeldt af fodervirksomheder, sker for din egen regning og risiko. Ingen garanti eller tilkendegivelser er givet, udtrykkeligt eller stiltiende, at heri indeholdte eller refererede oplysninger er nøjagtige, aktuelle, eller fuldstændige. Endvidere vil udviklerne og ejerne af denne hjemmeside ikke være ansvarlig på nogen måde for direkte, tilfældige, specielle eller efterfølgende skadeserstatninger som resultat af brugen af, eller manglende evne til at bruge nogen af oplysningerne, som dette websted henviser eller refererer til eller nogen oplysninger, der leveres via websider, der henvises til. Udviklerne og ejerne af denne hjemmeside forbeholder sig ret til at fjerne anmeldelser, der er ulovlige eller kan misbruges.” 

Det fremgår af ansvarsfraskrivelsen, at brug af fodermidlerne i fodermiddelregistret sker for egen regning og risiko. Det betyder, at man skal være kritisk i brugen af fodermidler, der er anmeldt til fodermiddelregistret. 

Når fodermidler fra fodermiddelregistret anvendes, skal de overholde de generelle krav til foder om sikkerhed i artikel 4 i markedsføringsforordningen. Dette overholdes imidlertid ikke altid. 

For eksempel er følfod (Tussilago farfare L.) anmeldt til fodermiddelregisteret og det forventes ikke, at planten vil kunne anvendes til foder, i hvert tilfælde ikke uden meget restriktive mængdebegrænsninger. Dette fordi følfod indeholder pyrrolizidinalkaloider, som er naturlige plantetoksiner, der er giftige for blandt andet heste. Hvis en virksomhed vil markedsføre foder bestående af eller indeholdende planter, som kan indeholde naturlige plantetoksiner, skal virksomheden sikre sig og kunne dokumentere, at de anvendte planter i de anvendte doser, ikke er til fare for dyrs eller menneskers sundhed samt miljøet. 

Information om, hvordan fodermidler anmeldes til fodermiddelregistret:

Fodermiddelregistret indeholder alle anmeldte fodermidler. Anmeldelse af et nyt fodermiddel sker på siden ”Notification form”, hvor en række felter skal udfyldes, herunder: 

  • Engelsk navn på fodermidlet. Det er muligt at anmelde fodermidlet på andre sprog, men kun hvis det først er anmeldt på engelsk.
  • Registreringsnummer på den anmeldende fodervirksomhed, som tildelt af myndighederne jf. foderhygiejneforordningen. Dette for at sikre sig, at det kun er fodervirksomheder, der anmelder fodermidler til registeret.
  • Beskrivelse af fodermidlet. Beskrivelsen af fodermidlet foretrækkes på engelsk, men andre sprog accepteres også. 

Undervejs i processen kan anmelderen modtage advarsler hvis: 

  • Et produkt med samme navn tidligere er blevet fjernet fra registret fordi det blev anset som ulovligt af myndighederne. Det kan for eksempel være, hvis det allerede er godkendt som tilsætningsstof, er opført i fodermiddelfortegnelsen eller ikke anses for at være foder.
  • Et produkt med samme navn allerede er blevet anmeldt til registeret. Man kan undersøge, om fodermidlet allerede er anmeldt til registret vha. søgefunktionen ”Search” på ”Register ”-siden. 

Der er ikke krav om, at planters latinske navn skal angives, og derfor kan det være svært at overskue, om et fodermiddel allerede er anmeldt til registret. Ved anmeldelse af et nyt fodermiddel, der stammer fra en plante, anbefaler Fødevarestyrelsen, at plantens latinske navn angives i beskrivelsen af fodermidlet. 

Produktet skal også klassificeres vha. FEFANAs klassificeringsværktøj, og resultatet af klassificeringen skal uploades til anmeldelsen. 

Som afslutning skal anmelder bekræfte, at produktet er et fodermiddel, og at man har orienteret sig i sondringshenstillingen som fastlægger retningslinjer for sondringen mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer, biocider og veterinærlægemidler. Herunder at undersøge, om produktet er at finde i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer.  

Regler brugt i dette afsnit:

Fodermiddelfortegnelsen  

Markedsføringsforordningen, artikel 4 og artikel 24, stk. 6

Sondringshenstillingen 

Se mere i afsnit: 

5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

15. Gråzoneprodukter - produkter som er vanskelige at kategorisere

18.1 Krav til foders sikkerhed

12.8 Binding eller denaturering af et fodermiddel

Et fodermiddel kan bruges som bindemiddel eller denatureringsmiddel i et andet fodermiddel. 

Hvis fodermidlet anvendes til binding kan det bundne fodermiddel fortsat betragtes som et fodermiddel såfremt bindemidlet maksimalt udgør 3 % af det bundne fodermiddels samlede vægt, ellers vil det være at betragte som en foderblanding. 

Der er ingen mængdebegrænsninger for indholdet af denatureringsmidler. 

Det er et krav, at der i mærkningen af det bundne eller denaturerede fodermiddel angives navnet på samt arten og mængden af det fodermiddel, der anvendes til binding eller denaturering. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, bilag I, pkt. 4 

Se mere i afsnit:

13.1 Hvad en foderblanding er

12.9 Grænser for indholdet af tekniske hjælpestoffer i fodermidler

For fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er der fastsat grænser for, hvor stort indholdet af kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer må være i fodermidler. 

Hovedreglen er, at indholdet højst må være 0,1 %. 

Indholdet må være højere end 0,1 %, når dette indhold er angivet i fodermiddelfortegnelsen. I fortegnelsen kan der også være fastsat lavere grænser for indholdet, altså under 0,1 %., hvis dette følger den praksis, der er for handelen med fodermidlet. 

Det tilladte indhold er angivet i vægtprocent, medmindre andet er angivet. 

Det tilladte indhold af kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer kan være angivet på tre forskellige måder i fodermiddelfortegnelsen: 

  • Det tilladte indhold er angivet sammen med beskrivelsen af en af de processer, som fodermidler kan behandles med. Her gælder det tilladte indhold for alle fodermidler, der er behandlet ved denne proces.
  • Det tilladte indhold gælder for en hel fodermiddelgruppe i fodermiddelfortegnelsens bilag, del C. Det tilladte indhold vil være angivet som en slutnote til fodermiddelgruppen.
    Der er ingen grænseværdier, der gælder for en hel fodermiddelgruppe.
  • Det tilladte indhold gælder for fodermidlet, hvor grænseværdien er angivet.
    Eksempel på tilladt indhold af tekniske hjælpestoffer i et fodermiddel

    Fodermidlets nummer: 4.1.4

    Fodermidlets navn: (Sukker)roemelasse

    Beskrivelse af fodermidlet: Sirupsagtigt produkt fra fremstilling eller raffinering af sukker fra sukkerroer

    Tilladte tekniske hjælpestoffer angivet i beskrivelsen:

     -   Kan indeholde op til 0,5 % skumdæmpningsmidler
     -   Kan indeholde op til 0,5 % antibelægningsmidler
     -   Kan indeholde op til 2 % sulfat
     -   Kan indeholde op til 0,25 % Sulfit

For fodermidler i fodermiddelregistret er der ikke fastsat regler om indhold af tekniske hjælpestoffer. Reglerne om tekniske hjælpestoffer står i fodermiddelfortegnelsen, og det betyder, at reglerne kun gælder for fodermidlerne, der er optaget deri.

Derfor er det kun er hovedreglen om maksimalt 0,1 % teknisk hjælpestof, der gælder for fodermidler i fodermiddelregistret, medmindre beskrivelsen af fodermidlet i fodermiddelregistret indeholder oplysninger om indhold af tekniske hjælpestoffer. 

Regler brugt i dette afsnit:

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 5

12.10 Fodermidlers renhed

Reglerne om fodermidlers renhed står i markedsføringsforordningen og i fodermiddelfortegnelsen. 

I markedsføringsforordningen skelnes mellem botanisk renhed og botanisk renhed efter en fremstillingsproces. 

  • Den botaniske renhed skal være mindst 95 %.
    Dog kan der være fastsat en anden grænse for det enkelte fodermiddel i fodermiddelfortegnelsen.
    Ved botaniske urenheder mener man urenheder i form af plantematerialer, der er uskadelige for dyrene. Hertil hører bl.a. strå, korn og frø af andre dyrkede arter eller frø af ukrudt.
    Nogle former for ukrudt er dog optaget på listen over skadelige botaniske urenheder i direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer.
  • Botanisk renhed efter en fremstillingsproces vedrører indholdet af botaniske urenheder af andre olieholdige frø eller frugter efter en tidligere fremstillingsproces. Dette indhold må højst være 0,5 %, medmindre der for det enkelte fodermiddel er fastsat anden grænse i fodermiddelfortegnelsen. Grænseværdien gælder for rester af hver type olieholdige frø eller frugter.
    Hvis man for eksempel har presset olie af rapsfrø, dernæst solsikkefrø og til sidst hørfrø på samme produktionsanlæg, må der højst være 0,5 % rester af rapsfrø og 0,5 % rester af solsikkefrø i presseresterne fra hørfrøene.

I fodermiddelfortegnelsen er fastsat regler om kemiske urenheder i fodermidler

  • Fodermidler skal være fri for kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer, medmindre der i fodermiddelfortegnelsen er fastsat en maksimumgrænse herfor.
  • Fodermidler må heller ikke indeholde stoffer, der er forbudt at anvende i foder, og der er ikke fastsat maksimumgrænser for indhold heraf.

For fodermidler, der er ”tidligere fødevarer” (bortset fra genanvendt køkken- og madaffald), som er fremstillet til konsum efter EU-fødevarelovgivningen, anvendes reglerne om kemiske urenheder i fodermidler først, når de ”tidligere fødevarer” videreforarbejdes til foder.

Regler brugt i dette afsnit:

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 3-4 og pkt. 7

Markedsføringsforordningen, bilag I, pkt. 2

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del VI 

Se mere i afsnit: 

30.11 Uønskede stoffer i Bilag I Del VI: Skadelige botaniske urenheder

12.11 Forurenede fodermidler

Forurenede fodermidler er foder, der indeholder en større mængde uønskede stoffer, end det indhold der tolereres efter reglerne i bilaget til direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer. 

Forurenede fodermidler er defineret i markedsføringsforordningen, fordi forordningen indeholder regler om mærkning af foder, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen. I forordningen skelnes mellem, om man kan rense sig ud af forureningen, eller om fodermidlet skal afgiftes for at fjerne forureningen.

Eksempler på foder, der kan renses eller afgiftes for at fjerne indhold af uønskede stoffer
Rensning

Rensning af korn for indhold af meldrøjer

Rensning af solsikkefrø for indhold af ambrosiafrø

Afgiftning Afgiftning af fiskeolie for indhold af dioxin

Reglerne om forurenede fodermidler bygger på regler i flere dele af foderlovgivningen: 

  • I direktivet om uønskede stoffer er der regler om forbud mod fortynding af forurenet foder. Man kan derfor ikke fortynde sig ud af et forureningsproblem.
  • Regler om mærkning af foder, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, står i markedsføringsforordningen
    Efter mærkningsreglen skal forurenet foder mærkes, at der enten skal afgiftes eller renses, før det kan bruges som foder.
  • Regler om afgiftning af forurenet foder står i afgiftningsforordningen. 

Regler brugt i dette afsnit:

Direktivet om uønskede stoffer

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra p), artikel 20, stk. 1, og bilag VIII

Afgiftningsforordningen 

Se mere i afsnit:

25.1 Mærkning af forurenet foder

32. Afgiftning af foder med højt indhold af uønskede stoffer

Bilag 2 Definitioner og begreber

12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger

I markedsføringsforordningen skelnes mellem forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger. 

Reglerne om forbudte materialer står i markedsføringsforordningen. Forbudte materialer er materialer, som det er forbudt at markedsføre eller anvende som fodermidler. 

Listen over forbudte materialer omfatter disse materialer: 

  1. Fæces og urin er forbudte materialer til foder. Dette gælder også for separeret indhold af fordøjelseskanalen, når denne er tømt eller fjernet. Forbuddet gælder uanset eventuel behandling eller blanding.
    Fødevarestyrelsen har fået dette svar fra EU-Kommissionen om behandling af foder, der er forurenet med fæces og urin, f.eks. fordi rotter og fugle har haft adgang til foderet:
    Hvis det er muligt, må foderet behandles, f.eks. renses eller varmebehandles, så der efterfølgende opfylder kravene til fodersikkerhed og kravene til markedsføring.
    Når en virksomhed udnytter muligheden for at behandle foderet, skal virksomheden kunne dokumentere, at behandlingen vil være tilstrækkelig. Efter at behandlingen er gennemført, skal virksomheden også kunne dokumentere, at foderet opfylder kravene til fodersikkerhed og kravene til markedsføring.
    Læs mere: Vejledning om håndtering af oplagret, uforarbejdet korn og andre afgrøder forurenet med fæces, urin m.m. fra skadedyr
  2. Huder, som er behandlet med garvestoffer, og affald herfra er forbudte materialer til foder.
  3. Frø og andet planteformeringsmateriale, som efter høst er behandlet med plantebeskyttelsesmidler for at kunne bruges til formering, samt biprodukter fra frøene og planteformeringsmaterialet, er forbudte materialer til foder.
  4. Træ, savsmuld og andet materiale fra træ, der er behandlet med træbeskyttelsesmidler, er forbudte materialer til foder.
  5. Alt affald, som stammer fra forskellige faser af rensningen af by-, hus- og industri-spildevand, er forbudt materiale til foder, uanset om dette affald videreforarbejdes, og uanset hvor spildevandet stammer fra.
    I reglen er gjort rede for, hvornår der er tale om spildevand, og hvornår der er tale om procesvand fra fødevare- og fodervirksomheder, og henvist til krav der stilles til procesvandet.
  6. Fast byaffald som f.eks. husholdningsaffald er forbudte materialer til foder.
    I reglen står, at fast byaffald ikke omfatter køkken- og madaffald.
  7. Når produkter fra fødevareindustrien skal bruges som foder, skal produkterne være fri for emballage og dele af emballage, da emballage og dele heraf er forbudte materialer til foder.
  8. Proteinprodukter, som er fremstillet på basis af gærsorterne Candida, og som er dyrket på n-alkaner, er forbudte materialer til foder.
Eksempler på forbudte materialer
  • Da fæces, urin og separeret indhold af fordøjelseskanalen står på listen over forbudte stoffer, betyder det, at man ikke kan opdrætte f.eks. fluelarver på gødning med henblik på at kunne bruge larverne som foder.
  • Da emballage og dele af emballage fra produkter fra fødevareindustrien er forbudte stoffer, skal f.eks. knuste kiks og kager, som skal bruges som fodermidler, pakkes ud, inden de kan bruges som fodermidler. Dette gælder også for f.eks. muffins, der skal være fri for muffinsformene.

Regler om materialer, der er underlagt begrænsninger, står i markedsføringsforordningen.

Der er ikke nævnt nogen materialer, der er underlagt begrænsninger. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 6, stk. 1, og bilag III, kapitel I og II 

Se mere i afsnit:

18.1 Krav til foders sikkerhed

18.2 Krav ved markedsføring af foder

12.13 Forsøg med ikke-tilladt foder

EU-Kommissionen har på forespørgsel tilkendegivet, at det er muligt indenfor markedsføringsforordningens regler at udføre fodringsforsøg med f.eks. forbudte materialer opført på listen i markedsføringsforordningens bilag III, kapitel 1. Et sådant foder kan ikke markedsføres eller anvendes. Det kan dog anvendes til fodringsforsøg, såfremt dyrene ikke senere indgår i fødevarekæden. Det er derudover et helt overordnet krav også for denne type forsøgsfoder, at foderet ikke er farligt. Foderet vil f.eks. anses for farlig, hvis det har en negativ indvirkning dyrets sundhed. 

Forsøg med emballagerester, der indeholder skarpe genstande vil typisk udgøre en fare for dyrets sundhed, og det vil derfor ikke være muligt at udføre fodringsforsøg med sådanne materialer. Det vil dog i alle tilfælde kræve en konkret stillingtagen til en evt. risiko ved fodring med det pågældende materiale til de konkrete forsøgsdyr.  

Det er ligeledes nødvendigt at sikre, at forsøgsfoder ikke sammenblandes med produktionen af kommercielt foder, herunder at det krydsforurener eller forveksles med kommercielt foder (foder der frit kan markedsføres), samt at forsøgsfoderets formål tydeligt er angivet på emballagen. 

Fødevarestyrelsen skal sikre, at ovenstående forudsætninger overholdes i forsøgene. 

Hvis der indgår animalske biprodukter i foderet kræves der en særlig tilladelse jf. biproduktforordningen, se senere afsnit i denne vejledning 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 6, stk. 1, og artikel 21, stk. 8. 

Se mere i afsnit:

3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder

18.1 Krav til foders sikkerhed

41.5 Forsøg med foder - forsøgstilladelser og betingelser

12.14 Fodermidler, som er fremstillet ved fermentering med levende mikroorganismer

Fodermidler, som er fremstillet ved fermentering med levende mikroorganismer, må ikke markedsføres med indhold af levende mikroorganismer, hvis de levende mikroorganismer kan have en effekt som fodertilsætningsstof, f.eks. en tarmflorastabilisatoreffekt. Ligeledes må fodermidler ikke markedsføres med indhold af levende mikroorganismer, hvis ideen med anvendelse af mikroorganismerne er at opformere mikroorganismerne. Da det ofte ikke kan udelukkes, at mikroorganismerne kan have en tilsætningsstofeffekt, må fermenterede fodermidler som udgangspunkt ikke markedsføres med levende mikroorganismer. 

Der er et lovgivningsmæssigt nedskrevet krav om, at alle mikroorganismer (herunder spiredygtige sporer) anvendt til fermenterede fodermidler i fodermiddelgruppe 12 i fodermiddelfortegnelsen, skal inaktiveres. Dette krav gælder som udgangspunkt også for fermenterede fodermidler i fodermiddelregisteret. En inaktivering resulterer i fravær af levedygtige mikroorganismer i fodermidlerne. Det er virksomhedens ansvar at beslutte hvordan den vil inaktivere mikroorganismerne (f.eks. ved høj varme), og hvordan den vil dokumentere inaktiveringen. 

Der er dog enkelte tilfælde hvor det accepteres at fodermidler markedsføres med levende mikroorganismer. Disse fremgår af fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 6. Levende mikroorganismer tillades i fermenteringsprodukter, som ikke er nævnt ovenfor, samt i fermenteringsprodukter med et naturligt indhold af mikroorganismer (dvs. der er ikke tilsat mikroorganismer). Et eksempel kunne være den tidligere fødevare yoghurt, der anvendes som foder. Her er der ikke krav om, at mikroorganismerne i yoghurten inaktiveres før produktet anvendes som foder. Indholdet af mikroorganismer og funktioner som følge heraf må dog ikke anprises i mærkningen af de fodermidler eller foderblandinger, der indeholder dem. 

Fermenteringsprodukter kan teoretisk set udgøre en risiko. Det gælder f.eks. hvis mikroorganismen i et produkt producerer endotoksiner. Producenten skal derfor kunne dokumentere, at et fermenteringsprodukt er sikkert. Producenter af foder har et særligt ansvar for dette for fermenteringsprodukter i fodermiddelregisteret. Hvis mikroorganismen, der fermenteres med, er en såkaldt QPS-mikroorganisme, dvs. en mikroorganisme, som er antaget at være sikker, vil den typisk være uproblematisk at anvende til fermentering. Mælkesyrebakterier (Lactic Acid Bacteria), f.eks. Lactobacillus mikroorganismer, har status som QPS-mikroorganismer. 

Regler brugt i dette afsnit:

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 6

12.15 Omklassificering af fødevarer til fodermidler

En fødevarevirksomhed kan have fødevarer eller rester fra sin fødevareproduktion, som virksomheden beslutter ikke skal anvendes til humant konsum. Sådanne produkter vil kunne anvendes som fodermiddel under visse forudsætninger. 

For at en fødevarevirksomhed kan omklassificere sit produkt til et fodermiddel, skal virksomheden:

  • være registreret som en fodervirksomhed,
  • ved en analyse baseret på HACCP-principper vurdere, om produktet kan omklassificeres til et lovligt og sikkert fodermiddel.

I sin funktion af fodervirksomhed er virksomheden ansvarlig for, at kunne efterleve bestemmelser om foderhygiejne og krav til fodersikkerhed. Derfor er omklassificering af ethvert parti til et fodermiddel betinget af, at de relevante bestemmelser i foderlovgivningen er overholdt. Hvilke regler der er relevante, afhænger af fødevaren, typen af fødevarevirksomheden og de dyregrupper fodermidlet skal anvendes til. 

Restauranter, cateringvirksomheder og køkkener, f.eks. centralkøkkener og husholdningskøkkener, skal være særligt opmærksomme på, at deres rester som ikke anvendes til konsum, pr. definition er køkken- og madaffald og, at dette er ulovligt at markedsføres/bruges som foder til fødevareproducerende dyr (f.eks. kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, heste og fisk).

Der er risiko for, at visse fødevarer med animalsk indhold kan overføre alvorlige smitsomme husdyrsygdomme til dyr, selvom fødevarerne er sikre at indtage for mennesker. Virksomhederne skal derfor både sikre, at fødevaren ikke har animalsk indhold, der er ulovligt at anvende direkte som foder og sikre, at fødevaren, der potentielt vil kunne leveres til foderbrug, har været holdt adskilt fra fødevarer, der ikke må leveres til foderbrug.

F.eks. skal en fødevarevirksomhed i sit bageriudsalg sikre, at flødeskumskager holdes adskilt fra tørkager og boller. Det kan gøres ved at opbevare fødevarerne i separate montre eller adskilt af plexiglas. Årsagen er, at fløde kan være skadelig for dyr, fordi pasteurisering af mælkeprodukter til humant konsum ikke er tilstrækkeligt til at dræbe mikroorganismer, der kan gøre dyrene syge. 

Ligeledes skal en fødevarevirksomhed sikre, at f.eks. rundstykker (hvis potentielt foder til fødevareproducerende dyr) og pølsehorn holdes fysisk adskilt for at undgå krydsforurening. Det gælder også, mens fødevarerne transporteres og opbevares på stikvogne, så de to produktgrupper ikke placeres side om side. 

Virksomheden skal sikre sig, at det potentielle foder har været opbevaret hygiejnisk forsvarligt og er af sædvanlig handelskvalitet. Det betyder f.eks., at frugt og grønt ikke rådner eller at brød mugner, inden de omklassificerede produkter udleveres. 

En fødevarevirksomhed skal også have kendskab til, hvor fødevaren er fremstillet og hvordan den har været håndteret i foregående led, hvis man vil omklassificere en tidligere fødevare til et fodermiddel. Som eksempel kan nævnes, at hvis en købmand eller supermarked får brød fra en restaurant, så må brødet ikke leveres videre til f.eks. landbrug med grise, kvæg eller høns. Årsagen er, at fødevarerester fra denne type fremstillingsvirksomhed pr. definition er køkken- og madaffald. Køkken- og madaffald må i henhold til lovgivningen ikke anvendes til foder. Modsat kan man, som udgangspunkt, forvente, at brød, der er fremstillet af en engrosvirksomhed, kan leveres som foder til dyr, der indgår i fødevareproduktionen. Omvendt, hvis f.eks. en købmand køber brød fra et lokalt detailbageri til sit brødudsalg, skal købmanden sikre sig, at brødene ikke er fremstillet i et lokale, hvor der håndteres rå kødprodukter, hvis købmanden vil levere ”overskudsbrød” til en landbruger. Det medfører, at brødene ikke må være bagt i en ovn, hvor der bages leverpostej. Ligeledes skal købmanden sikre, at der ikke er fremstillet smørrebrød i lokalet, hvor detailbageren fremstiller brød samt, at brødene har været opbevaret tilstrækkeligt adskilt fra f.eks. pølsehorn og flødeskumskager. Dette vil være del af den skriftlige risikoanalyse, som købmanden skal kunne redegøre for. 

Fødevarevirksomheder skal gøre sig klart om en konkret fødevare, f.eks. et brød, er til konsum eller til et andet formål, f.eks. foder eller affald/evt. biobrændsel. Det skal også være klart for medarbejdere og kontrolmyndighed, hvilken type produkt der er tale om (fødevare eller foder), når det opbevares på virksomheden, og for kunder når det udbydes til salg/doneres. I forhold til foderreglerne kan virksomheden typisk løse dette ved at opmærke den beholder, der indeholder de omklassificerede fodermidler. Tilsvarende skal virksomheden efterleve regler for markedsføringen. Mærkningsreglerne for fodermidler adskiller sig fra mærkningsreglerne for fødevarer. 

En registreret eller godkendt fodervirksomhed kan i visse tilfælde forsyne sig med en fødevare uden animalsk indhold, og omklassificere den til et fodermiddel. Som eksempler kan nævnes køb af fødevarekorn fra landbrugeren til fremstilling af foderblandinger eller køb af mel eller salt i detailhandlen til fremstilling af hundekiks. I disse tilfælde er det med andre ord fodervirksomheden, der ved at anvende HACCP-principperne skal vurdere, om den enkelte fødevare kan omklassificeres til et lovligt og sikkert fodermiddel eller ej. 

Læs mere på fødevarestyrelsens hjemmeside:

Brug af tidligere fødevarer som foder til dyr

Endeligt har EU-Kommissionen udarbejdet et generelt dokument:

Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder 

Regler brugt i dette afsnit:

Foderhygiejneforordningen, artikel 4, stk.1, artikel 6 og artikel 9

Foderbekendtgørelsen, Kapitel 6 

Se eventuelt afsnit:

8.8 Omklassificering af fødevareingredienser/stoffer til fodertilsætningsstoffer