21. Markedsføringsforordningen

Markedsføringsforordningen udstikker de generelle regler for markedsføring af foder. I nedenstående afsnit er der redegjort for disse regler.

21.1 Hvad markedsføringsforordningen omfatter

Emne	Bestemmelse	Krav	Afsnit
Definitioner	Artikel 3.	-	12-17 Bilag 2
Foders sikkerhed	Artikel 4, stk. 1.	Foder skal være sikkert, og må ikke have en direkte negativ indvirkning på miljøet eller dyrevelfærden.	18.1
Foders kvalitet	Artikel 4, stk. 2, litra a.	Foder skal være sundt, ægte, uforfalsket, egnet til formålet og af sædvanlig handelskvalitet.	18.2
Foders mærkning	Artikel 4, stk. 2, litra b. Artikel 11-20. Bilag I, II og V-VIII.	Foder skal være mærket, emballeret og præsenteret efter foderlovgivningen.	20-28 29.4
Begrænsninger og forbud	Artikel 6 Bilag III	Foder må ikke indeholde eller bestå af materialer, hvis markedsføring eller anvendelse som fodermidler er underlagt begrænsninger eller er forbudt.	12.12
Foders indhold af fodertilsætningsstoffer	Artikel 8, stk. 1.	Der er fastsat regler for størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder, bl.a. ”100 gange reglen”.	21.17
Principper for mærkning og præsentation	Artikel 11. Bilag II. Bilag IV.	Foders mærkning og præsentation må ikke vildlede brugeren.	21.5 21.15-21.16
Mærkningsansvar	Artikel 12	Den mærkningsansvarlige skal sikre, at mærkningsoplysningerne gives og er indholdsmæssigt korrekte.	21.2-21.4
Foders anprisning	Artikel 13	Der er fastsat krav for anvendelse af anprisninger i mærkningen og ved præsentationen af foder.	21.9-21.11
Angivelse af mærkning	Artikel 14, stk. 1. Artikel 15-21. Bilag II, punkt 1.	Foder skal være mærket på det rette sprog, og mærkningen skal være angivet på et fremtrædende sted og bl.a. give oplysning om foderets indhold.	21.6-21.8
Frivillig mærkning	Artikel 22	Foders mærkning må indeholde frivillige oplysninger, hvis de generelle principper for mærkning og præsentation overholdes.	26
Emballage	Artikel 23	Foder må i udgangspunktet kun markedsføres i lukkede pakninger eller beholdere, men kan dog i visse tilfælde markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere.	19
Tilladte tolerancer	Bilag I, V, VI og VII	Tolerancer for afvigelser fra de i mærkningen angivne oplysninger om analytiske bestanddele og fodertilsætningsstoffer i fodermidler, foderblandinger og forblandinger.	22.10 28.6

21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er

I markedsføringsforordningen er angivet, hvem der er den mærkningsansvarlige 

• Den leder af en fodervirksomhed, der først markedsfører foderet, er den mærkningsansvarlige, f.eks. den, som producerer og sælger foder i eget navn.
• Den leder af en fodervirksomhed, der markedsfører foder under sit eget navn eller firmanavn, er den mærkningsansvarlige, f.eks.:
  • Hvis en virksomhed producerer foder for en anden virksomhed, og foderet sælges i den anden virksomheds navn, er det den anden virksomhed, der er den mærkningsansvarlige.
  • Hvis en mellemhandler mærker indkøbt foder under sit eget firmanavn, bliver mellemhandleren mærkningsansvarlig.
  • Ved ompakning af foder f.eks. fra en sæk à 20 kg til 10 poser à 2 kg, må man ikke sætte en kopi af den originale mærkningsseddel på poserne. Den, der ompakker foderet, bliver mærkningsansvarlig og skal mærke poserne i eget navn.
  • Hvis en detailhandler oversætter en udenlandsk mærkning til dansk, bliver detailhandleren mærkningsansvarlig og har ansvar for, at mærkningsoplysningerne er korrekte.

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 2.

21.3 Ansvar for mærkning af foder

Markedsføringsforordningen indeholder regler om ansvaret for mærkning af fodermidler og foderblandinger. 

Den mærkningsansvarlige skal sikre, at mærkningsoplysningerne gives, og at oplysningerne er indholdsmæssigt korrekte. Det vil sige, at den mærkningsansvarlige skal sørge for, at den krævede mærkning er der, og at den er korrekt, både i forhold til, at den omfatter den i lovgivningen fastsatte obligatoriske mærkning og i forhold til det, som foderet består af. 

Når fodervirksomhedens aktiviteter har betydning for mærkningen, skal lederen af fodervirksomheden sikre, at oplysningerne, der gives, opfylder mærkningskravene i markedsføringsforordningen. Dette gælder, uanset hvordan oplysningerne formidles.

Eksempel

Hvis en fodervirksomhed sælger sit foder ved internetsalg, er det fodervirksomhedens ansvar at give mærkningsoplysningerne på internettet, så køberen kan træffe informerede valg om foderet inden et eventuelt køb.

Fodertilsætningsstofforordningen indeholder regler om ansvaret for mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger 

Når et fodertilsætningsstof eller en forblanding af tilsætningsstoffer skal markedsføres, skal emballagen eller beholderen være mærket med de krævede mærkningsoplysninger. Den ansvarlige for at give disse oplysninger er en producent, pakkevirksomhed, importør, salgsvirksomhed eller distributør, og denne skal være etableret i EU. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 1 og 3.

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1. 

21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder

Efter markedsføringsforordningen gælder mærkningsansvaret ikke kun for den, der først markedsfører foderet, men også i senere led af markedsføringen. 

Når ledere af fodervirksomheder har ansvar for detailsalg af foder eller distribution af foder, men ikke påvirker foderets mærkning, skal de med fornøden omhu sikre, at mærkningskravene er opfyldt, især ved ikke at levere foder, som de ved eller burde have vidst ikke opfylder mærkningskravene. Det vil sige, at f.eks. sælgeren ved detailsalg af foder, selvom denne ikke er mærkningsansvarlig, kan blive ansvarlige for åbenlyse fejl/mangler i mærkningen, som denne burde have set f.eks. manglende dansk mærkning.

Eksempler på mærkningsansvar, hvor mærkningskravene ikke er opfyldt, hvis foderet ikke er mærket på dansk.

En dansk virksomhed køber foder fra Polen og sælger det i Danmark. Foderet er ikke mærket på dansk, da den polske virksomhed ikke markedsfører det i Danmark. Her er det den danske virksomhed, som skal mærke foderet på dansk, med mindre den danske virksomhed laver en aftale med den polske virksomhed om, at denne skal mærke foderet på dansk. Laver de denne aftale, er den polske virksomhed mærkningsansvarlig, mens den danske virksomhed er ansvarlig for at sælge foder, der er korrekt mærket.

Hvis en fodervirksomhed, f.eks. med detailhandel, modtager foder, som ikke er korrekt mærket, er virksomheden ikke mærkningssvarlig. Men virksomheden er ansvarlig for ikke at videresælge foder, som er fejlmærket eller mangelfuldt mærket. Hvis en fodervirksomhed ændrer mærkning på et foder og sælger dette, er der tale om en aktivitet, som rækker ud over detailhandel. Det kræver som udgangspunkt, at virksomheden er registreret som fodervirksomhed.

Der er regler for ansvar ved videreformidling af mærkningsoplysninger, og de gælder i alle led af markedsføringen, også ved salg til den endelige bruger af foderet. 

Ledere af fodervirksomheder skal sikre, at obligatoriske mærkningsoplysninger formidles i hele fødevarekæden, så den endelige bruger af foderet kan få information om mærkningen.

Eksempel på videreformidling af mærkningsoplysninger

Når hundefoder sælges i løs vægt, skal mærkningsoplysningerne være tilgængelige for køberen, ligesom visse oplysninger skal gives skriftligt ved salget, f.eks. på kassebonen.

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 4 og 5. 

Se mere i afsnit:

22.15 Mærkningsundtagelse ved salg i løs vægt af fodermidler og foderblandinger

81.4 Registrering af handel for fodervirksomheder efter primærproduktion

21.5 Principper for mærkning og præsentation - vildledning

Fødevareforordningen omfatter regler om beskyttelse af forbrugernes interesser, og disse regler gælder også for foder. Formålet med reglerne er at beskytte forbrugernes interesser og give dem grundlag for at træffe informerede valg. Formålet er også at forebygge uredelige eller vildledende handlemåder, forfalskning og anden praksis, som kan vildlede forbrugerne. 

Markedsføringsforordningen fastsætter principper for mærkning og præsentation af foder, og heri indgår regler om vildledning. 

Ved mærkning forstås alle former for angivelser om foderet på ethvert medium, der henviser til eller ledsager foderet, såsom emballage, skilte og internetsider. Mærkning omfatter reklameformål. 

Ved præsentation forstås foderets form, fremtræden eller emballage, anvendt emballeringsmateriale samt den måde, hvorpå foderet er arrangeret, og de omgivelser, hvori det udstilles. 

Foders mærkning og præsentation må ikke vildlede brugeren med hensyn til foderets anvendelsesformål eller karakteristika. Dette omfatter foderets:

• art,
• fremstillings- eller produktionsmåde,
• egenskaber,
• sammensætning,
• mængde,
• holdbarhed og
• dyreart eller -kategori, som foderet er beregnet til.

Desuden må mærkningen af foder ikke vildlede ved at

• tillægge foderet virkninger eller egenskaber, som det ikke har, eller
• antyde at foderet har særlige egenskaber, når alt andet lignende foder har samme egenskaber.

Det vil sige, at informationerne om foderet må ikke give indtryk af, at foderet ”er mere end det er”, eller at det ”kan mere end det faktisk kan”. 

Regler brugt i dette afsnit:

Fødevareforordningen, artikel 8 og 16

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra s), og artikel 11, stk. 1 

Se mere i afsnit:

17.4 Hvad præsentation er

17.5 Hvad mærkning er

21.6 Mærkningssprog

I markedsføringsforordningen er der regler om mærkningssprog for fodermidler og foderblandinger. Købere af foder har krav på at kunne læse oplysninger om foderet og dets anvendelse på sit eget sprog. Mærkningskravet er derfor, at foderet skal mærkes på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres. 

Ved markedsføring af foder i Danmark, skal mærkningen med de obligatoriske oplysninger være på dansk, fordi vi i Danmark kun har ét officielt sprog, nemlig dansk. Dvs. det er ikke tilstrækkeligt at skrive det på et skandinavisk sprog f.eks. svensk eller norsk. 

Ved import eller indførsel af foder til Danmark vil det i nogle tilfælde være en fodervirksomhed i en anden medlemsstat i EU, der mærker foderet på dansk. Dvs. at foderet indføres til Danmark med dansk mærkning. I andre tilfælde er det den danske virksomhed, der importerer eller indfører foderet, der mærker det på dansk. I begge tilfælde er det den danske virksomhed, som importerer eller indfører foderet, som har ansvar for, at foderet er mærket på dansk. 

Ved markedsføring af foder til andre EU-lande, skal det mærkes på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres. Som eksempel på et land, hvor der er flere officielle sprog, er Finland, der både har finsk og svensk som officielle sprog. Her kan mærkningen angives på svensk eller finsk. 

Hvis der er tale om markedsføring af foder via en hjemmeside indenfor EU, er det umiddelbart ikke krav om, at de obligatoriske oplysninger på hjemmesiden er på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres. Det gælder selvom forbrugere fra andre EU-lande har adgang til siden, kan købe foderet, og hjemmesiden f.eks. er oversat til dansk, eller priserne kan vælges angivet i danske kroner. Såfremt markedsføringen henvender sig særligt til f.eks. de danske forbrugere, og forbrugeren ikke kan se af hjemmesiden, at der er tale om markedsføring fra en virksomhed etableret i et andet EU-land, er det dog et krav, at de obligatoriske mærkningsoplysninger er tilgængelige på dansk, inden købet afsluttes, og at varerne er mærket på dansk, når de leveres til forbrugeren i Danmark. 

I fodertilsætningsstofforordningen er der regler om mærkningssprog for fodertilsætningsstoffer og forblandinger. Kravet er, at for hvert fodertilsætningsstof skal oplysningerne være affattet mindst på det eller de nationale sprog i medlemsstaten, hvor det markedsføres. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1

21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

Krav til, hvordan mærkningsoplysningerne for fodermidler og foderblandinger skal stå, gælder for de obligatoriske mærkningsoplysninger, dvs. de mærkningsoplysninger, der kræves efter reglerne i markedsføringsforordningen. 

Krav til, hvordan de obligatoriske mærkningsoplysninger skal stå: 

• De skal gives på emballagen, beholderen, en etiket eller i et ledsagedokument.
• De skal gives i deres helhed på et fremtrædende sted.
• De skal være iøjnefaldende og let læselige.
• De må ikke kunne slettes. De skal være lette at identificere.
• De må ikke skjules af andre oplysninger.

Ved angivelse af de obligatoriske mærkningsoplysninger må den anvendte farve, skrifttype og -størrelse ikke skjule eller fremhæve bestemte oplysninger. Dog kan sikkerhedssætninger fremhæves. 

Krav til, hvordan mærkningsoplysningerne for fodertilsætningsstoffer og forblandinger skal stå, står i fodertilsætningsstofforordningen. Oplysningerne skal være tydelige og let læselige og må ikke kunne slettes. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 15-21.

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1. 

Se mere i afsnit:

17.6 Hvad en etiket er

21.15 Mærkning i et ledsagedokument

21.8 Hvordan foderets indhold skal angives i mærkningen

Det indhold, der er angivet eller skal angives, skal referere til foderets vægt, medmindre andet er anført. Det kan således ikke angives f.eks. i procent eller pr. pakning eller delpakning. 

Kravet om angivelse af foderets indhold gælder bl.a. ved mærkning: 

• af indholdet af fodermidler i foderblandinger
• med obligatoriske angivelser for fodermidler
• med indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger
• med indholdet af fodertilsætningsstoffer

Se også supplerende mærkningskrav for obligatoriske angivelser for fodermidler hhv. angivelse af analytiske bestanddele i foderblandinger i afsnit 21.13 Angivelse af vandindhold og 21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre.

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, bilag II, pkt. 1.

Se mere i afsnit:

12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler

22.8 Angivelse af indholdet af fodermidler i foderblandinger

22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

28. Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

21.9 Anprisning af foder - hvad der må fremhæves

Markedsføringsforordningen indeholder regler om anprisning af fodermidler og foderblandinger, mens anprisning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger er reguleret i fodertilsætningsstofforordningen, som ikke beskrives her – se afsnit 8.9. 

Reglerne omfatter alle oplysninger, der henviser til et fodermiddel eller en foderblanding, herunder tekst, billeder, illustrationer m.v., der gives i forbindelse med markedsføringen af produktet. Den omfatter også artikler, der publiceres på virksomhedens hjemmeside eller linkes til fra hjemmesiden, herunder også artikler, der ikke er udarbejdet af virksomheden selv, men som er en gengivelse af artikler fra et fagblad eller lignende. Dette gælder både, når artiklen direkte eller indirekte henviser til produktet f.eks. ved at fremhæve særlige egenskaber ved et fodermiddel. 

Følgende kan i udgangspunktet fremhæves i mærkningen og ved præsentationen: 

• Foderet indeholder eller indeholder ikke et bestemt stof
• Særlige ernæringsegenskaber eller -processer
• Særlige funktioner i tilknytning hertil

Eksempler:

• ”Indeholder omega 3 fedtsyrer”
• ”indeholder ikke gluten”
• ”indeholder letfordøjelige ingredienser”

Forudsætningen for anprisningerne er:

• De skal være objektive
• De skal kunne kontrolleres af de kompetente myndigheder
• De skal være let forståelige for brugeren af foderet

Anprisningen må ikke bygge på en subjektiv vurdering eller antagelse, der ikke kan underbygges yderligere, den skal kunne dokumenteres og formuleringen skal være tydelig, så der ikke kan opstå tvivl om betydningen af anprisningen. 

Ved vurderingen af, om en anprisning er forståelig for brugeren, tages der udgangspunkt i en almindelig bruger af det pågældende foder. 

Markedsføringsforordningen indeholder også regler om anprisning vedrørende optimering af ernæringen og fremme eller beskyttelse af de fysiologiske forhold, f.eks. kan der anprises med formuleringen ”støtter dyrets immunforsvar”. Der må dog ikke anprises med forebyggelse, behandling eller helbredelse af sygdom. 

Det er muligt at anprise med en probiotisk effekt af foderblandinger, såfremt det kan dokumenteres, at den konkrete foderblanding har en sundhedseffekt på specifikke dyrekategorier og/eller -arter. Det kan man f.eks., hvis man kan dokumentere, at en kombination af en tarmflorastabilisator, et præbiotisk fodermiddel og andre sundhedsfremmende fodermidler vil kunne give en sundhedsfremmende effekt i dyrene. Dokumentation af bedre sundhed skal som udgangspunkt inkludere en videnskabelig vurdering af dyrenes adfærd. 

Fodermiddelfortegnelsen indeholder også regler om anprisning af fodermidler, hvorefter ovenstående betingelser skal også være opfyldt, når:

• et fodermiddel anprises med flere egenskaber end dem, der er angivet i kolonnen ”Beskrivelse” i listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen.
• der henvises til en proces i ordlisten i fodermiddelfortegnelsen, og henvisningen til processen kan sidestilles med en anprisning, f.eks. vombeskyttelse.

Fodermiddelfortegnelsen indeholder også regler om anprisning af fermenterede fodermidler. 

Fodermidler, som er fermenteret, og/eller som har et naturligt indhold af mikroorganismer, og hvor fodermidlerne markedsføres med levende mikroorganismer, må ikke anprises med indholdet af mikroorganismerne og funktioner som følge af indholdet af disse mikroorganismer. Dette gælder både for fodermidlerne og for foderblandinger, der indeholder disse mikroorganismer. 

Denne regel gælder ikke for fodermidlerne i fodermiddelgruppe 12, der er ” Produkter og biprodukter fremkommet ved fermentering under anvendelse af mikroorganismer, inaktiveret, sådan at der ikke forekommer levende mikroorganismer”, fordi disse mikroorganismer skal være inaktiveret. Dvs. de indeholder ikke levende mikroorganismer. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 1 og 2

Fodermiddelfortegnelsen, bilag, del A, pkt. 6 og 15, del B og del C 

Se mere i afsnit:

8.9 Anprisning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

17.5 Hvad mærkning er

12.1 Hvad fodermidler er

12.2 Fodermiddelfortegnelsen

12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen

21.10 Anprisning af foder – sygdomsanprisninger er ikke tilladt

Ved mærkning og præsentation af fodermidler og foderblandinger  kan det i udgangspunktet ikke anprises, at foderet kan forebygge, behandle eller helbrede en sygdom. 

Det er ikke afgørende om ordene ”forbygge, helbrede og behandle” bruges direkte, men hvordan udsagnet opfattes af brugeren. Dette gælder for alle typer af markedsføring af fodermidler og foderblandinger, herunder mærkning på produkter, hjemmesidetekst, gengivelse af eller henvisning til faglige artikler i forbindelse med markedsføringen samt mundtlige udsagn i f.eks. butik, på messe eller i videoklip m.m. 

Synonymer til udtrykkene ”forebygge, behandle eller helbrede” accepteres således heller ikke, hvorfor man f.eks. eksempel ikke blot kan erstatte udtrykket ”behandle” med ”afhjælpe”. 

Særligt i forhold til ernæringsmæssige ubalancer, der kan føre til sygdom. 

Det er muligt at markedsføre foder med henvisning til effekt i forbindelse med forebyggelse af en sygdom, hvis sygdommen er et resultat af ernæringsmæssige ubalancer og der ikke er patologiske symptomer på sygdommen i dyret. Det kan på denne måde f.eks. være tilladt, at anprise et foder med, at dets specifikke indhold af sukkerarter kan forebygge ernæringsmæssige ubalancer, der kan føre til forfangenhed. 

Det er dog en forudsætning for, at denne type anprisninger kan accepteres: 

• at det tydeligt fremgår, at den anpriste effekt alene vedrører sygdommen, når den er en konsekvens af fejlernæring og ikke f.eks. en bakterie eller infektion,
• at virksomheden kan fremvise videnskabelig dokumentation for denne effekt, herunder for sammenhængen mellem den anpriste ernæringsmæssige ubalance og den anpriste sygdom,
• at det tydeligt fremgår, at den anpriste effekt alene vedrører effekt i raske dyr. 

Anprisninger vedrørende behandling og helbredelse af en sygdom, som resultat af ernæringsmæssige ubalancer, vil altid blive anset for værende i strid med foderlovgivningen, idet markedsføringen i dette tilfælde retter sig mod syge dyr, hvor patologiske symptomer forekommer. 

Særligt i forhold til diætetisk foder, som er optaget i listen over anvendelsesområdet for foder med særlige ernæringsformål, diætetisk foder.

Eksempler på ernæringsformål, som omfatter sygdomsangivelser, og som skal angives i henhold til mærkningsreglerne for diætetisk foder

støtte af nyrefunktion ved kronisk nyresufficiens støtte af hjertefunktion ved kronisk hjertesufficiens regulering af glucosetildelingen (diabeted mellitus) stabilisering af den fysiologiske fordøjelse. Ved brug af dette ernæringsformål, skal der på mærkningen anføres: ”Hvis der foreligger risiko for fordøjelsesforstyrrelser, i perioder med fordøjelsesforstyrrelser eller under rekonvalescens fra fordøjelsesforstyrrelser (diarré).”

Særligt i forhold til anprisning af fodertilsætningsstoffer, der er godkendt i kategorierne

• ”coccidiostatika” mod sygdommen coccidiose og
• ”histomonostatika” mod sygdommene black head disease (der er pt. ingen godkendte fodertilsætningsstoffer i den funktionelle gruppe histomonostatika).

Markedsføringsforordningens bestemmelse vedrørende anprisninger af forebyggende, behandlende eller helbredende effekt på en sygdom omfatter ikke fodertilsætningsstoffer. 

Hvis Fødevarestyrelsen konstaterer, at et fodertilsætningsstof er anprist med, at dette tilsætningsstof kan forebygge, behandle eller helbrede en sygdom, vil Fødevarestyrelsen anmode Lægemiddelstyrelsen om at vurdere, om der er tale om et veterinært lægemiddel, der i så fald skal markedsføres i overensstemmelse med reglerne for veterinære lægemidler. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 3, litra a) og b) 

Se mere i afsnit:

14.1 Regler for foder med særlige ernæringsformål / diætetisk foder

23. Oversigt over mærkningsreglerne for diætetisk foder 

21.11 Dokumentation for anprisninger

I markedsføringsforordningen er der krav om dokumentation for anprisninger. Den mærkningsansvarlige skal fremlægge videnskabelig dokumentation for anprisningen

• enten med henvisning til offentligt tilgængelige videnskabelige beviser,
• eller med dokumenteret virksomhedsforskning.

Dokumentationen skal fremlægges i sin helhed, da det skal være muligt bl.a. at gennemgå forsøgsdesign og resultater i dybden. Dette betyder f.eks., at det ikke er tilstrækkeligt kun at fremlægge resuméer fra videnskabelige artikler. 

Troværdig videnskabelig dokumentation kan f.eks. være:

• Artikler i videnskabelige (peer-review) tidsskrifter.
• Rapporter udgivet af universiteter.
• Rapporter udgivet af virksomheder.
• Videnskabelige udtalelser fra f.eks. EFSA.

Forsøg skal som udgangspunkt være lavet på den konkrete dyreart, som foderet markedsføres til. En effekt i mennesker er ikke lig med en effekt i dyr. I visse tilfælde kan ekstrapolation (udvidelse) til lignende dyrearter accepteres. Fødevarestyrelsen vil som udgangspunkt kunne acceptere ekstrapolation til andre dyrekategorier og -arter, hvis ekstrapolation foretages efter de retningslinjer som er udstukket i forordning 429/2008 om dossier til godkendelse af fodertilsætningsstoffer, og de tilhørende EFSA guidelines. F.eks. vil man typisk kunne ekstrapolere til alle fødevareproducerende dyr, hvis man har dokumentation for effekt i de tre største arter (svin, kvæg, fjerkræ). Om en effekt i en dyrekategori kan ekstrapoleres til dyr af en anden kategori eller en anden art vil også kunne afhænge af hvor statistisk sikker effekten er. Derudover skal dokumentationen som udgangspunkt omhandle en effekt i raske dyr. Effekter i syge dyr er ikke lig med effekter i raske dyr. Dvs. hvis dokumentationen henviser til forsøg med dyr, så må dyrene ikke lide af sygdom under forsøget. En undtagelse vil kunne være hvis sygdommen er et resultat af ernæringsmæssige ubalancer og der ikke er patologiske symptomer på sygdommen i dyrene.

Dokumentationen for anprisningerne skal fremlægges, når

• Fødevarestyrelsen anmoder herom, eller
• når den kompetente myndighed i et EU-land, hvor foderet markedsføres, anmoder herom. 

Dette gælder også, når købere over for myndigheden har tvivlet på anprisningens sandfærdighed. 

Bemærk, at den videnskabelige dokumentation skal foreligge før markedsføringen. 

Uden tilstrækkelig dokumentation for anprisningen, betragtes anprisningen som vildledende. 

Hvis den kompetente myndighed i et EU-land tvivler på, at anprisningen er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret, kan spørgsmålet forelægges for EU-Kommissionen. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 1, litra b)

Se mere i afsnit:

21.5 Principper for mærkning og præsentation – vildledning

21.12 Brugsanvisning

Mærkningen af foderblandinger skal omfatte en brugsanvisning. Mærkningen af fodermidler skal ligeledes omfatte en brugsanvisning, når indholdet af et fodertilsætningsstof er større end det indhold, der er tilladt i fuldfoder. 

Brugsanvisningen skal bl.a. sikre, at tilskudsfoder eller fodermidler anvendes i en mængde, der gør, at indholdet af fodertilsætningsstoffer, hvor der er fastsat en maxgrænse for fuldfoder ikke overskrider denne grænse. 

Den maksimale mængde, der bør tildeles kan angives i brugsanvisningen på tre måder: 

• I procentdel af den daglige ration.
• Pr. kg fuldfoder eller procentdel i fuldfoder.
• I gram eller kilogram eller volumenenheder tilskudsfoder og fodermidler pr. dyr pr. dag.
  Bemærk, at denne type brugsanvisning kræver kendskab til den totale mængde foder pr. dyr pr. dag. Ellers kan man ikke vurdere, om maksimumgrænsen for tilsætningsstoffet er overholdt.

Brugsanvisningen skal være så præcis, at den sikrer, at dyret tildeles foderet korrekt, herunder at dyret ikke får et indhold af fodertilsætningsstoffer over en evt. fastsat maxgrænse. Hvis brugsanvisningen ikke er præcis, må den betegnes som vildledende og dermed i strid med lovgivningen. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 16, stk. 2, litra b), artikel 17, stk. 1, litra b), jf. bilag II, pkt. 4 

21.13 Angivelse af vandindhold

I markedsføringsforordningen er fastsat generelle regler for angivelse af vandindhold.

Medmindre andet er angivet, er det obligatorisk at angive vandindholdet i disse former for foder, når vandindholdet er over:

5% 10% 7% 14%

i mineralsk foder uden organiske bestanddele i mineralsk foder med organiske bestanddele i mælkeerstatninger og i foderblandinger med over 40 % mælkeprodukter andet foder

Reglerne om vandindhold i fodermidler er præciseret i markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen. Som nævnt ovenfor er hovedreglen, at vandindholdet skal angives, hvis det er over 14 %, men i en række tilfælde er der fastsat mere præcise regler for, hvornår vandindholdet skal angives. 

• Når der i markedsføringsforordningen kræves angivelse af vandindholdet i de ”Obligatoriske angivelser for fodermidler”. F.eks. er det et krav i ”Fisk og andre havdyr samt produkter og biprodukter heraf”, hvis vandindholdet er over 8 % (jf. markedsføringsforordningens bilag V).
• Når det i listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er præciseret, hvornår vandindholdet skal angives. Hvis der i kolonnen ”Obligatoriske angivelser” ikke kræves angivelse af vandindholdet, skal indholdet ikke angives, medmindre indholdet overskrider de generelle grænser i bilag I, punkt 6.
  

  Eksempler på krav til angivelse af vandindhold (fodermiddelfortegnelsens bilag, del C)

  -   I fodermiddel 10.4.3 ”Fiskesolubel” skal vandindhold angives, hvis det er over 5 % -   I fodermiddel 1.12.9 ”Kornbærme” skal vandindhold angives, hvis det er under 60 % eller hvis det er over 80 %      Da vandindhold kun skal angives, når det er over 14 %, betyder det, at vandindholdet skal angives i intervallerne ”over 14 % og under 60 %” og ”over 80 %”.

Angivelse af vandindhold, når foderet indeholder flygtige stoffer

Vandindholdet i foder skal bestemmes efter analysemetoden, der findes i prøvetagnings- og analyseforordningen. Deri står, at når foderet indeholder flygtige stoffer, f.eks. organiske syrer, vil der sammen med vandindholdet også blive bestemt betydelige mængder flygtige stoffer. 

Når analysemetoden ikke er velegnet til vandbestemmelse, fordi foderet indeholder flygtige stoffer, må der anvendes en anden analysemetode, som ikke medregner de flygtige stoffer sammen med vandet. 

Når vandindholdet ikke er bestemt efter metoden i forordningen om prøvetagnings- og analysemetoder, anbefaler Fødevarestyrelsen, at der sammen med angivelsen af foderet vandindhold også angives, hvilken analysemetode, der er brugt. Herved mindskes risikoen for misforståelser med hensyn til foderets vandindhold. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 3 jf. bilag I, pkt. 6, og bilag V

Prøvetagnings- og analyseforordningen, bilag III, afsnit A

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 14, litra c), og del C

21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre

I markedsføringsforordningen er fastsat generelle regler om angivelse af indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, i mærkningen. 

Hovedreglen er, at indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, ikke må være over 2,2 % af tørstoffet. Hvis indholdet er angivet i mærkningen, må grænsen på 2,2 % dog overskrides, for: 

• Fodermidler
• Foderblandinger med tilladte mineralske bindemidler
• Mineralsk foder
• Foderblandinger med større indhold end 50 % biprodukter fra ris el. sukkerroer
• Foderblandinger med større indhold end 15 % fiskemel, til opdrættede fisk 

Reglerne om indhold af aske uopløselig i saltsyre i fodermidler er yderlige præciseret i markedsføringsforordningen bilag V og i fodermiddelfortegnelsen. Mærkningen af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre, skal følge hovedreglen ovenfor, medmindre der i markedsføringsforordningens bilag V eller i fodermiddelfortegnelsen er særlige krav til, hvornår fodermidlets indhold af aske uopløseligt i saltsyre skal angives: 

• Når der i markedsføringsforordningen kræves angivelse af indholdet af aske uopløselig i saltsyre i de ”Obligatoriske angivelser for fodermidler”
  

  Eksempel på krav til angivelse af indhold af akse uopløselig i saltsyre (forordningens bilag V)

  I ”Produkter og biprodukter af knolde og rodfrugter” skal indholdet af aske, der er uopløselige i saltsyre, angives, hvis det er over 3,5 % i tørstof.

• Når det i listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er præciseret, hvornår indholdet af aske uopløselig i saltsyre skal angives. Hvis det ikke kræves, at indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, angives, skal indholdet ikke angives, medmindre indholdet overskrider grænsen på 2,2 %.
  

  Eksempel på krav til angivelse af indhold af aske uopløselig i saltsyre (fortegnelsens bilag, del C)

  I fodermiddel 4.1.2 ”Sukkerroetoppe og -rødder” skal indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, angives, hvis det er over 5 % i tørstof.

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 3 jf. bilag I, pkt. 5, og bilag V

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 14, litra b), og del C

21.15 Mærkning i et ledsagedokument

I pakningsreglerne i markedsføringsforordningen er nævnt, at det er tilladt at markedsføre fodermidler og forskellige foderblandinger i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere. 

Når fodermidler og foderblandinger kan markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere er det et krav, at dette foder er ledsaget af et dokument, ledsagedokumentet. 

Ledsagedokumentet skal indeholde alle de obligatoriske mærkningsoplysninger for foderet, og kan f.eks. være fakturaen. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 2, og artikel 23, stk. 2 

Se mere i afsnit:

19.3 Pakning af fodermidler og foderblandinger – undtagelser

22. Mærkningsreglerne for fodermidler og foderblandinger

23. Oversigt over mærkningsreglerne for diætetisk foder

24. Mærkning af foder til selskabsdyr

25. Mærkning af forurenet foder

28. Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

21.16 Mærkning ved fjernkommunikationssalg

Der er krav til mærkningen af foder, der markedsføres ved fjernkommunikationssalg, i markedsføringsforordningen. Mærkningsreglerne for foder gælder også for de oplysninger, der gives om foder på internettet/ved fjernkommunikationssalg. Det betyder, at de obligatoriske mærkningsoplysninger, som kræves efter markedsføringsforordningen, skal fremgå af salgsmaterialet, eller oplysningerne skal gives, inden der indgås en aftale om salget. 

Der er dog i markedsføringsforordningen en undtagelse for visse oplysninger, f.eks. oplysninger, der kan variere fra parti til parti. 

Disse oplysninger skal ikke gives på forhånd, inden der indgås aftale om fjernsalg, men først når foderet leveres:

Navn og adresse på den mærkningsansvarlige Partiets referencenr. Nettomængden Datoen for mindste holdbarhed

(artikel 15 (b)) (artikel 15 (d)) (artikel 15 (e)) (artikel 16 (2) (c) el. 17 (1) (d))

Markedsføringsforordningens krav til mærkningen af foder ved levering, når foderet er købt ved fjernkommunikationssalg:

• Oplysningerne ovenfor om navn og adresse, referencenummer på partiet, nettomængde og holdbarhed, skal oplyses senest ved leveringen
• Det er et krav, at de obligatoriske mærkningsoplysninger gives i sin helhed. Det vil sige, at samtlige obligatoriske oplysninger skal fremgå af mærkningen ved leveringen.

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 3, og artikel 14, stk. 1

Direktivet om forbrugerrettigheder, artikel 2, stk. 7

Se mere i afsnit:

17.5 Hvad mærkning er

21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

Bilag 2. Definitioner og begreber

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder - ”100 gange reglen”

Markedsføringsforordningen sætter grænser for, hvor høj koncentrationen af et fodertilsætningsstof må være i fodermidler og tilskudsfoder. Bestemmelserne skal sikre, at tilsætningsstofferne kan fordeles homogent i foderet, så hvert dyr får tildelt den rette mængde. 

Det er tilladt at have fodermidler og tilskudsfoder med et indhold af et tilsætningsstof, der ikke er mere end 100 gange større end den koncentration, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder. 

For fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien ”coccidiostatika og histomonostatika”, er fastsat en lavere grænse, nemlig 5 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder. 

Bestemmelserne gælder kun for de fodertilsætningsstoffer, hvor der er en fastsat maxgrænse. 

Markedsføringsforordningen giver mulighed for overskridelse af det tilladte størsteindhold. 

Det er dog i enkelte tilfælde muligt at fravige ”100 gange reglen” hhv. ”5 gange reglen” for coccidiostatika og histomonostatika, når foderet er et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer. 

Betingelser for overskridelse af det tilladte størsteindhold: 

• Foderet skal opfylde betingelserne for diætetisk foder.
• Det skal være optaget på listen over anvendelsesformål til diætetisk foder.

En producent af et koncentreret diætetisk foder, altså et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer, skal være godkendt som fodervirksomhed. 

Regler brugt i dette afsnit:

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 1 og 2

Se mere i afsnit:

14. Foder med særlige ernæringsformål / diætetisk foder.

23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer

83.7 Godkendelse til produktion af koncentreret tilskudsfoder med fodertilsætningsstoffer