Forbuddet gælder forsendelser med bestemmelsessted i Ungarn, og forsendelser, der holder 24 timers hvil på kontrolsteder i Ungarn.
Vær opmærksom på, at forbuddet kan have konsekvenser for forsendelser af drøvtyggere fra Danmark, der på nuværende tidspunkt, og indtil forbuddet ophæves, befinder sig i Ungarn. Det kan evt. besluttes af de ungarske myndigheder, at dyr på hvilesteder skal forblive der indtil forbuddet hæves.
Forbuddet er gældende fra 25. juni 2021.
Information sendes ud, når de ungarske myndigheder har hævet forbuddet.