Eksportportalen informerer om indlæsning af TRACES NT

03-11-2021

Det forventes, at data fra TRACES NT kan læses ind i Eksportportalen fra og med torsdag den 4. november 2021. Det er vigtigt, at brugerkonti i TRACES NT og i Eksportportalen er opsat med samme mailadresse.

​Det forventes, at data fra TRACES NT kan læses ind i Eksportportalen fra og med torsdag den 4. november 2021.


Det er vigtigt, at brugerkonti i TRACES NT og i Eksportportalen er opsat med samme mailadresse.


Det vil sige, at når du skal tilføje et INTRA-certifikat fra TRACES NT i Eksportportalen, skal den mailadresse, du anvender til at logge ind med i TRACES NT, være bekræftet i Eksportportalen.


Det betyder, at kun Eksportportalens brugere med validerede mailadresser tilhørende den virksomhed, som er angivet som afsender i INTRA-certifikatet, kan indlæse data fra TRACES NT ind i Eksportportalen.

 

  • ​Er der på din virksomhed i TRACES NT kun én bruger med tilhørende mailadresse
    – og er det samme mailadresse, der er anvendt til brugerprofilen i Eksportportalen:
     o Validér mailadressen via den pop up besked, der vises i
        Eksportportalen, når du logger ind. Her er et link
        der genererer en notifikationsmail (ca. 10 min efter)
        med et link til bekræftelsen.

  • ​Er der på din virksomhed i TRACES NT registreret flere brugere med hver deres mailadresse – og i Eksportportalen kun oprettet én bruger med én mailadresse, så skal alle brugere være oprettet i Eksportportalen under din virksomhed:

          o  Brugeradministrator skal logge ind og oprette de
              brugere, der mangler at blive oprettet.

          o  Vælg \"Mine oplysninger\", \"Opret bruger\", udfyld felterne
              med navn og e-mail og kodeord til Eksportportalen.
              E-mailen skal være identisk med den, der anvendes i
              TRACES NT.

 

 

Log ind som den nye bruger og tryk på "Send bekræftelses email".

 

Der kan gå op til 10 minutter før, bekræftelsesmailen er modtaget. Klik på linket i mailen for at få bekræftet din mailadresse.

Tilføjelse af forsendelser/INTRA-certifikater til eksporter


INTRA-certifikater uden angivelse af transportvirksomhed i pkt. I.16 kan ikke læses ind i Eksportportalen. Ved oprettelse af INTRA-certifikat i TRACES NT husk da at udfylde transportvirksomhed.


Når der skal tilføjes forsendelser/INTRA-certifikater, vær da opmærksom på, at der som udgangspunkt er valgt at indlæse data fra TRACES NT \"INTRA.EU.DK\". En forsendelse fra TRACES classic kan tilføjes ved at vælge "INTRA.DK" på drop-down menuen.


"Opret samlestedseksport":

”Book syn”:

Ved oprettelse af eksporter med tilhørende INTRA-certifikater fra TRACES NT kan der fra torsdag den 4. november 2021 oprettes logbøger i Eksportportalen, hvilket medfører, at der ikke længere skal indsendes manuelle logbøger.


To-dages fristen genindføres fra og med næste uge, så logbøger til onsdag den 10. november 2021 skal være indsendt til EKC via Eksportportalen senest mandag den 8. november 2021 kl 9.00.