Tidsundersøgelse af grisetransporter på samlesteder og direkte eksporter

01-11-2021

​I perioden november- december udfører Fødevarestyrelsen en tidsundersøgelse på en række tilfældige grisetransporter på samlesteder og i forbindelse med direkte eksporter fra besætninger.

​Formålet med undersøgelsen er at fastslå, hvor meget tid embedsdyrlægen bruger på at syne grisene. I den sammenhæng vil en medarbejder udsendt af Fødevarestyrelsen foretage selve tidstagningen. Du oplyses derfor om, at der kan være, en ekstra medarbejder til stede i forbindelse med den pågældende transport. Tidsundersøgelsen er til internt brug og medfører ikke yderligere omkostninger for samlestedet eller besætningsejeren.

Senest opdateret 01-11-2021