Ekstraordinært nyhedsbrev om certifikatdatabasen den 20. september 2021

20-09-2021

Læs de seneste nyheder om certifikatdatabasen her

Eksportmodul i TRACES Classic flyttes til TRACES NT pr. 1. oktober

Fødevarestyrelsen er blevet informeret om, at eksportmodulet i TRACES, med eksportcertifikater til tredjelande, migreres fra TRACES Classic til TRACES NT pr. 1. oktober 2021. EU-Kommissionen har oplyst, at der vil være en overgangsperiode fra 1. oktober, hvor både TRACES Classic og Traces NT kan benyttes til eksportcertifikater til tredjelande. EU-Kommissionen har desuden oplyst, at TRACES Classic vil lukke senest d. 1. januar 2022, dog med forbehold for at det lukkes tidligere. Vi anbefaler derfor at I allerede fra starten af oktober gør Jer bekendt med TRACES NT og begynder at anvende eksportmodulet her. 

Vi sender mere information ud, når vi ved mere.

 

Fra starten af oktober 2021 er i velkomne til at kontakte TRACES hotline på TRACES@fvst.dk med spørgsmål til brugen af eksportmodulet i TRACES NT.

Senest opdateret 20-09-2021