Vi kan se på de madvarer, der ryger i indkøbskurven, om de er både sunde, økologiske og kontrolleret for dyrevelfærd. Men er de gode for klimaet? Det er ikke til at sige i dag.
Et nyt klimamærke skal hjælpe forbrugerne med at træffe grønne valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en mere klimavenlig retning. Klimamærket vil også bidrage til, at Danmark bedst muligt realiserer FN’s verdensmål – særligt mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
Et statskontrolleret klimamærke skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som detailhandlen og fødevarebranchen bredt set vil anvende.
Forbrugerne skal have et mærke, de kan have tillid til
Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri udtaler: ”Danskerne vil gerne spise mere klimavenligt. Men det er svært at gennemskue, hvad der er det grønne valg, når man står med indkøbskurven i hånden. Derfor skal Danmark nu have et statskontrolleret klimamærke. Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer. Nu samler vi de vigtigste spillere, og sætter arbejdet i gang. Inden jul skal de komme med deres skarpeste bud på, hvordan et dansk klimamærke kan se ud, så vi kan blive det første land i verden, der får et statskontrolleret klimamærke. Vi stiller os allerforrest på den globale scene, og viser vejen frem i den grønne omstilling.”
En arbejdsgruppe med flere aktører er nedsat
Fødevarestyrelsen sidder for bordenden i den arbejdsgruppe, der skal komme med et bud på, hvordan et kommende klimamærke kan se ud. Med om bordet er blandt andet branche- og forbrugerorganisationer og nogle af landets største detailhandelsvirksomheder.
Arbejdsgruppen skal stå i spidsen for et større arbejde i det kommende år – og der er afsat 9 mio. kr. Alle relevante aktører får mulighed for at komme med deres input til det nye danske klimamærke. På den baggrund skal arbejdsgruppen udarbejde en konkret model.
Opdraget til arbejdsgruppen er, at klimamærket skal være entydigt, enkelt og let at forstå.
Arbejdsgruppen består af Fødevarestyrelsen (formand), Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI og Økologisk Landsforening.
Fakta om klima og fødevarer
- Danskerne udleder i gennemsnit hvad der svarer til ca. 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen (Energistyrelsen).
- En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
- Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer, via det vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
- 3 ud af 4 forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).
- Mærker har stor betydning for forbrugerne. 86% bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind (Forbrugerrådet Tænk).
Læs mere
Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke – på hjemmesiden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Kontakt
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834, mail: presse@fvst.dk