Danmarks selverklæring om landefrihed for højpatogen aviær influenza (HPAI), blev den 16. marts 2022 godkendt af OIE. På baggrund af denne godkendelse vil restriktionerne på certifikater, der indeholder attestationer for fugleinfluenza, blive fjernet fra certifikatsiderne på certifikatdatabasen. Det er dog med undtagelse af lande på eksportrestriktionslisten, som endnu ikke har godkendt ophævelsen af disse.
Den 29. marts 2022 blev der konstateret et udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) i en hobbybesætning ved Tranekær på Langeland. Ifølge OIE er Danmarks selverklæring om, landefrihed for HPAI, ikke påvirket af resultatet. Dog er der på baggrund af EU-lovgivning nedlagt 3- og 10km zoner, hvorfra der ikke må eksporteres. Der bliver lagt en restriktion ud på de certifikatsider som er påvirket af dette.