Faglige nyheder om Certifikatdatabasen den 17. marts 2022

17-03-2022

Læs de seneste nyheder om Certifikatdatabasen her.

EU-sanktioner påvirker eksporten til Rusland
Fødevarer, herunder levende dyr, foder og animalske biprodukter er ikke er omfattet af EU’s sanktioner, og har historisk heller ikke været det af humanitære årsager. Såfremt dette skulle ændres meldes det ud via nyhedsbrev og restriktionsliste. 
Dog har EU lavet en række restriktioner på luksusvarer. En fyldestgørende liste findes i bilag her

De certifikater der i første omgang vurderes at være påvirket er; 
 
  • La 23,0-5341 – Veterinærcertifikat for avls-, brugs-, og sportsheste/equidae (med undtagelse af sportsheste, der importeres midlertidigt for at deltage i konkurrencer samt cirkusheste/equidae) eksporteret fra EU til Toldunionen. 
  • La 23,0-1711 – Veterinærcertifikat for midlertidig indførsel af heste fra EU til Den Russiske Føderation til deltagelse i internationale konkurrencer i en periode på under 90 dage. 
  • La 23,0-1674 – Veterinærcertifikat for eksport fra Danmark til Rusland af fisk og fiskevarer (OBS! Kun kaviar)
  • La 23,0-2198 – Præeksport af fiske og fiskevarer til Rusland (OBS! Kun kaviar)
  • La 23,0-6147 – Eksport af færdige fødevarer til Rusland (OBS! Kun kaviar)
  • La 23,0-2563 – Eksport af fersktørrede skind af pelsdyr til Rusland 
  • ​OEC 02 – Frit omsættelige fødevarer til tredjelande (OBS! Kun kaviar til RU)
  • ​OEC 04 – Fisk og fiskevarer til tredjelande (OBS! Kun kaviar til RU)

Eksport af hund og kat til New Zealand
15.03.2022: Certifikatet for eksport af hund og kat til New Zealand La 23,0-6241 indeholder alternativ til den profylaktiske antibiotika behandling i form af testmuligheder i attestation 16. c eller d. Idet certifikatet har alternativ til den profylaktiske antibiotika behandling, er eksportøren påkrævet at teste. 
 
Kødprodukter af importeret kød
16.03.2022: VIGTIG INFORMATION
 
EU kommissionen har meddelt Fødevarestyrelsen d.d. at de i enighed med de canadiske myndigheder midlertidigt suspenderer det harmoniserede TRACES NT certifikat for ”Kødprodukter af importeret kød”.
 
EU kommissionen oplyser at årsagen er, at certifikatet fejlagtigt bruges til eksport af kød med udelukkende EU oprindelse.
 
Forsendelse på certifikater, der er udstedt inden d. 18.marts 2022 bliver accepteret i Canada, forudsat at certifikatet bruges korrekt.
 
Enhver forsendelse certificeret den 18. marts 2022 eller senere ledsaget af dette certifikat vil blive afvist ved grænsen i Canada.
 
EU kommissionen anbefaler at bruge andre harmoniserede certifikater (for fjerkræ, svinekød eller oksekød) da det er muligt i TRACES NT at angive mere end ét oprindelsesland i rubrik I.7.
Certifikatet vil blive erstattet af en revideret version, som aftales mellem Canada og EU kommissionen.
 
 


Eksport af svin til Japan
16.03.2022: I forhold til punk IV.4 i La 23,0-2870: Hvis grisene i en besætning er testet positiv for salmonellose, må der ikke eksporteres grise fra den pågældende besætning i 12 måneder fra dagen, hvor prøven er taget. Derudover skal prøver for salmonellose udelukkende tages, hvis grisene udviser klinisk sygdom. 
 
Senest opdateret 17-03-2022