Maddag 2023 er et landsdækkende event, som fejrer og hylder alle fordelene ved madordninger i daginstitutioner og sætter fokus køkkenpersonalets vigtige arbejde. Alle deltagende institutioner tilbereder et frokostmåltid med årets tema ud fra et inspirationsmateriale.
Derfor skal jeres institution deltage
Dagen er en oplagt mulighed til at vise, hvor vigtigt jeres arbejde som madprofessionelle er. Maddagen kan også flage op for fordelene ved madordninger og værdierne af det fælles måltid i forhold til både maddannelse og trivsel. Det er værdier, som børnene kan få gavn af resten af livet, fordi måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen. Værdierne har indflydelse på livsstilsvaner senere i livet.
Til maddagen er der udviklet forskelligt materiale:
- Inspirationskatalog med opskrifter
- Plakat med aktiviteter
- Plakater om Maddag 2023
- Klistermærke til børn og voksne
Alle materialerne ligger klar til print på www.kost.dk/maddag
Hvem står bag Maddag?
Eventen Maddag arrangeres af Kost og Ernæringsforbundet og FOA i regi af Rådet for sund mad. Maddag 2023 støttes desuden af: Fødevarestyrelsen, FOLA, Landbrug & Fødevarer, BUPL, og Komiteen For Sundhedsoplysning.
Læs mere:
Om maddag – Kost og Ernæringsforbundet
Om maddag – FOA
Kostråd til måltider i daginstitutioner på altomkost.dk
Kontakt
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834, mail: presse@fvst.dk