Vejledningen har til formål at beskrive de generelle regler, der gælder for udstedelse af INTRA-certifikater, hvilken kontrol der skal ske forud for udstedelse, og hvilke forpligtelser operatører har i den forbindelse.
Vejledningen kan give operatører, som ønsker at flytte landdyr til andre medlemsstater, et overblik over kontrollens indhold.
Vejledningen indeholder et bilag med specifikke bemærkninger til certifikatmodellen for flytning af svin, der ikke er til slagtning. Tilsvarende beskrivelser for alle de andre certifikatmodeller vil blive tilføjet vejledningen i takt med, at de udformes.
Vejledningen er publiceret på Retsinformation under nummeret 9177, og bliver også publiceret på Fødevarestyrelsens hjemmeside.