Typiske overtrædelser af reglerne
Fødevarestyrelsen har ved besætningskontrollen konstateret, at en del landmænd ikke følger dyrlægens anvisning, forskrift eller beslutningstræ for behandling af kælvningsfeber. De hyppigste overtrædelser, som Fødevarestyrelsen har konstateret, er:
Landmanden behandler selv køer for kælvningsfeber uden for den tilladte periode – både før og efter kælvning
Landmanden behandler samme ko for kælvningsfeber flere gange indenfor samme laktation
Landmanden anvender calciumholdige lægemidler til andre indikationer end kælvningsfeber, f.eks. coli-yverbetændelse eller forgiftninger.
Besætningsdyrlægens forpligtelser
Når dyrlægen opretter kælvningsfeber som besætningsdiagnose, skal besætningsdiagnosen opfylde de betingelser, der fremgår af beslutningstræet i dyreejerbekendtgørelsen. Det betyder, at det skal fremgå af besætningsdiagnosen, at landmanden kun må behandle de køer, der opfylder samtlige følgende kriterier:
- Koen er 0-4 døgn efter kælvning
- Koen er slinger eller ligger ned
- Koens temperatur er under 39,0 ◦C
- Koen æder intet eller meget begrænset
- Koen er kold på hale, kryds og ører
- Koen har ingen brud eller hævelser på lemmerne
- Koen er 2. kalvsko eller ældre.
Herudover skal det fremgå af besætningsdiagnosen, at hvis bare et af følgende kriterier er tilstede, må landmanden ikke selv behandle koen, men skal i stedet kontakte en dyrlæge:
- Temperatur over 39,0 ◦C
- Kirtel hård eller øm
- Forandret mælk i en kirtel
- Koen er behandlet for kælvningsfeber før i denne laktation
- Koen har brud eller hævelser på et eller flere af sine lemmer.
Det skal fremgå tydeligt af besætningsdiagnosen, at landmanden kun må udføre én behandling af hver enkelt ko inden for den samme laktation.
Alle rådgivningsbesøg i besætninger med sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 2 skal omfatte dyrlægens gennemgang af besætningen og landmandens optegnelser, herunder bl.a.:
- Klinisk undersøgelse/evaluering af kvæg, som er omfattet af en besætningsdiagnose, og som er behandlet af den besætningsansvarlige siden sidste rådgivningsbesøg/statusbesøg samt vurdering af behandlingens effekt. En klinisk undersøgelse foretages, hvor dette er veterinærfagligt relevant for at kunne lave en evaluering.
- Gennemgang af alle staldafsnit, hvortil der ordineres lægemidler til behandling af besætningsdiagnose.
- Vurdering af den besætningsansvarliges optegnelser foretaget siden sidste rådgivningsbesøg/statusbesøg.
Besætningsdyrlægen skal mindst hver 3. måned udarbejde en skriftlig rapport på baggrund af rådgivningsbesøgene i besætningen. Rapporten skal bl.a. indeholde:
- Sammenfatning af indholdet om de sundhedsmæssige forhold på rådgivnings- og statusbesøg (bilag 6 og bilag 7 i sundhedsrådgivningsbekendtgørelsen), siden sidste rapport.
- Klinisk vurdering af sundhedstilstanden og udviklingen af besætningens sundhedstilstand i de seneste 3 måneder.
- Beskrivelse af de besætningsdiagnoser, som forventes at blive behandlingskrævende i de kommende 3 måneder.
- Vurdering af medicinforbruget på baggrund af besætningens sundhedstilstand og de opstillede besætningsdiagnoser samt den besætningsansvarliges optegnelser siden sidste rapport.
For kælvningsfeber betyder de ovenfor beskrevne regler bl.a., at besætningsdyrlægen ved hvert rådgivningsbesøg er forpligtet til at evaluere de dyr, som landmanden har behandlet for kælvningsfeber siden sidste rådgivningsbesøg samt vurdere landmandens medicinoptegnelser. Såfremt du ved denne evaluering konstaterer, at landmanden ikke følger instruktionerne i besætningsdiagnosen for kælvningsfeber eller den tilhørende forskrift, bør det give anledning til, at du gennemgår besætningsdiagnosen og tilhørende instrukser med landmanden. Dette bør desuden dokumenteres skriftligt i rapporten.
Når der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 2, får landmanden øgede beføjelser til behandling af kvæg for de sygdomme, for hvilke besætningsdyrlægen har oprettet en besætningsdiagnose. Det er derfor ekstra vigtigt, at du som besætningsdyrlægen gennemgår og evaluerer besætningsdiagnoserne med landmanden. Selvom behandling af kælvningsfeber med calciumholdige lægemidler ikke længere er forbeholdt dyrlæger, har dyrlægen stadig en vigtig rolle for at sikre, at behandlingerne foretages korrekt.
Regelgrundlag
Dyrlægebekendtgørelsen
§ 17, stk. 2, om betingelser for at ordinere calciumholdige lægemidler samt krav til besætningsdiagnosen kælvningsfeber
Dyreejerbekendtgørelsen
§ 11 og bilag 1 om behandling af kælvningsfeber
Sundhedsrådgivning for kvægbesætninger
§ 39, stk. 1 og Bilag 6, afsnit A om rådgivning vedrørende sundhedsmæssige forhold, tilvalgsmodul 2
§ 40 og Bilag 7 om statusbesøgenes indhold (Tilvalgsmodul 2, mælkeleverende besætninger med mindst 50 køer)
§ 43 om rapporten