Du skal overholde reglerne i EU’s dyresundhedslov, når du indfører landdyr og avlsmateriale af landdyr til Danmark. Landdyr dækker alle arter af fugle, landpattedyr, bier og humlebier.
I modsætning til de tidligere regler, hvor det var importøren, der skulle registreres, er det nu stedet, hvor dyrene og avlsmaterialet holdes eller modtages, der som minimum skal registreres. Det er operatøren, dvs. den person, der har ansvaret for dyrene eller avlsmaterialet på det pågældende sted, der skal sørge for, at stedet i Danmark er registeret hos Fødevarestyrelsen.
Du kan læse mere her om registrering og godkendelse: Link til side om registrering og godkendelse
Husk fortsat dyresundhedscertifikat eller personlig erklæring
Du skal fortsat sikre, at sendinger af landdyr er fulgt af et dyresundhedscertifikat eller en personlig erklæring.
Dyr, som f.eks. slanger, padder eller sommerfugle, betragtes ikke som landdyr efter EU’s dyresundhedslov. Steder, hvor man udelukkende holder eller modtager sådanne dyr, skal ikke registreres hos Fødevarestyrelsen efter EU’s dyresundhedslov. Hvis du modtager sådanne dyr fra andre EU-lande, er der heller ikke krav om, at sendingen skal ledsages af et dyresundhedscertifikat eller en personlig erklæring.
Ved indførsel af dyr og avlsmateriale fra lande uden for EU, skal dyrene altid ledsages af et dyresundhedscertifikat, og sendingen skal forevises til grænsekontrol.
Du kan læse mere her om indførsel fra tredjelande:
Link til side om indførsel af dyr fra tredjelande
Gælder det også, hvis jeg har hentet et kæledyr i udlandet?
Rejser du til Danmark med dit kæledyr kan du være omfattet af lempeligere regler.
Læs mere om at rejse med kæledyr på denne side:
Link til side om at rejse med kæledyr